LAP

 
  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Høring om ønsker til ændring af lovgivningen vedr. ligestilling og ikke-forskelsbehandling

Email Udskriv PDF

Høringssvar om ønsker til ændring af lovgivningen vedr. ligestilling og  ikke-forskelsbehandling

Socialministeriet Holmens Kanal 22
1060 København K

Att. Lisa Ibenfeldt Schultz

11. april 2006

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere - vil gerne pege på den mangelfulde inklusion af borgere med psykosociale handicap i dansk lovgivning vedr. ligestilling og ikke-forskelsbehandling af personer med handicap.

Der kan ifølge internationale regler og anbefalinger ikke herske tvivl om, at de begrænsninger for deltagelse i samfundslivet, man kan møde, som følge af at man er eller har været ramt af en psykisk lidelse, er at betragte som et handicap. I international sammenhæng har begrebet ”psychosocial disability” – psykosocialt handicap efterhånden vundet almindelig anerkendelse vedrørende sådanne former for handicap. Et psykosocialt handicap kan være affødt af såvel længerevarende, som periodisk midlertidig eller forbigående nedsættelse af eller begrænsning i ens psykiske/psykosociale funktionsevne og/eller de med psykiske lidelser forbundne fordomme.

Begrebet ”psykosocialt handicap” har den åbenlyse fordel, at det i modsætning til begrebet ”psykisk handicap” ikke indebærer en uhensigtsmæssig sammenblanding af personer med udviklingshæmning og personer hvis handicap hænger sammen med en psykisk lidelse.

Der er her i landet en tendens til at personer med psykosociale handicap helt udelukkes fra at få del i - eller stilles ringere end andre handicapgrupper ved udmøntningen af - lovgivning, der sigter på at stille borgere med handicap lige med andre borgere.

I den overordnede handicappolitik viser den mangelfulde inklusion af borgere med psykosociale handicap sig fx ved at gruppens forhold er fraværende i regeringens handicappolitiske redegørelser, og ved at forholdene for mennesker med psykiske lidelser i Socialministeriet henhører under enheden for socialt udsatte frem for under handicapenheden.

Eksempler på, at borgere med psykosociale handicap helt udelukkes fra at få del i lovgivningen, er: ”Lov om kompensation til handicappede i erhverv” og bestemmelserne om personlig ledsagelse (§ 78) i ”Lov om social service”. En række bestemmelser møntet på ”personer med varigt nedsat funktionsevne” eller ”varigt nedsat arbejdsevne” i social-, pensions-, arbejdsmarkeds- og SU-lovgivningen betyder desuden, at personer, der er ramt af en psykisk lidelse, først bliver indbefattet af bestemmelserne i det øjeblik, deres lidelse har antaget en kronisk karakter. Sådanne begrænsninger i lovgivningen er ofte en barriere for at give den fornødne hjælp m.h.t. omsorg, støtte og økonomisk sikkerhed, der kan være en afgørende faktor for en persons deltagelsesmuligheder og recoveryproces. I de nugældende vejledninger vedrørende ”Lov om social service” findes der en separat vejledning for voksne med handicap og én for udsatte voksne, inkl. sindslidende. Vejledningerne udmønter en række af lovens bestemmelser, fx vedrørende handleplaner og socialpædagogisk bistand på en langt mere ambitiøs måde, når det gælder personer med anerkendte handicap, end når det gælder de såkaldt udsatte grupper.

Vi skal opfordre til, at disse barrierer i lovgivningen og i den førte handicappolitik bliver analyseret nærmere og søgt overvundet.

Specifikt skal vi opfordre til:

  • at Socialministeren/-ministeriet i forbindelse med den forestående kommunalreform udarbejder én fælles vejledning til ”Lov om social service” for henholdsvis børn/unge og for voksne med særlige behov.
  • at Undervisningsministeren/-ministeriet søger mulighederne for at opnå Specialpædagogisk Støtte til uddannelse for personer med et psykosocialt handicap præciseret og udvidet og sørger for, at (potentielle) elever/studerende med psykiske lidelser/psykosociale handicap gøres bekendt med ordningerne i højere grad, end det hidtil har været praktiseret.
  • at der ved den af regeringen annoncerede udvidelse af ”Lov om kompensation til handicappede i erhverv” til også at gælde personer med ”psykiske handicap” tages højde for, at også personer med psykosociale handicap, hvis funktionsevnenedsættelse/-begrænsning er af midlertidig eller periodisk karakter, bliver indbefattet.
  • at Beskæftigelsesministeren/-ministeriet præciserer, at forbudet mod at diskriminere på grund af handicap i ”Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.” også indbefatter personer med psykosociale handicap
  • at Beskæftigelsesministeren/-ministeriet søger undersøgt og præciseret overfor arbejdsmarkedets parter, på hvilke måder der over for mennesker ramt af psykosociale handicap kan ske tilpasning i rimeligt omfang, jf. ”Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.”
 
Del på facebook

Af LAP