LAP

 
  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Indledende høringssvar, Rambøll's psykiatrilovsundersøgelse

Email Udskriv PDF

Høringssvar vedrørende udkast til udbudsmateriale for psykiatrilovsundersøgelse.
3. oktober 2003

Indenrigs- og sundhedsministeriet
3. sundhedskontor
Slotsholmsgade 10 – 12
1216 København K

 

Vi hilser fra LAP’s side en kommende undersøgelse af psykiatrilovens virkninger velkommen, især da man i modsætning til psykiatrilovsundersøgelsen forud for sidste revision af loven denne gang vil inddrage patienter, pårørende og deres organisationer. Vi tager imidlertid skarpt afstand fra den tolkning af bemærkningerne til psykiatrilovens §46, man med udkastet lægger op til. Som vi læser og forstår såvel Retsudvalgets beretning som Justitsministeriets bemærkninger, var det ikke kun virkningerne af de i juni 1998 vedtagne lovændringer, men virkningerne af hele psykiatriloven, der skulle undersøges som forudsætning for at fremsætte forslag til revision af loven i folketingsåret 2005-06. Vi mener, at Retsudvalget med sin opfordring om at iværksætte en undersøgelse af lovens virkninger også omfattende bruger- og pårørendeerfaringer netop forsøgte at imødekomme den kritik vi fra patient-/expatient side havde fremsat af den af Retspsykiatrisk Klinik ved psykiaterne Per Maegaard Poulsen og Peter Kramp gennemførte og i 1996 afsluttede undersøgelse. Vi gjorde den gang bl.a. over for Retsudvalget opmærksom på, at der efter vores opfattelse ikke var tale om nogen uvildig undersøgelse, idet personer, der udsættes for psykiatrilovens virkninger, overhovedet ikke havde haft mulighed for at medvirke i undersøgelsen, der via spørgeskemaer udelukkende havde indhentet vurderinger fra en række forskellige faggrupper. Psykiatrilovsundersøgelsen havde da også meget rammende undertitlen: ”En undersøgelse af Lov nr. 331 af 24. maj 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien med hovedvægten på kliniske og administrative forhold”.

At der ikke var tale om en uvildig eller upartisk undersøgelse fremgår af undersøgerens stærkt paternalistisk farvede og nedladende opfattelse af psykiatriens patienter:

”Det har været naturligt at spørge patientrådgiverne som udefrakommende og uafhængige personer om deres syn på forholdene på de psykiatriske afdelinger. Patienternes egne vurderinger af disse forhold kan i vid udstrækning farves af den psykiatriske lidelse, mens personalets vurderinger af samme også kan være behæftet med usikkerhed, når man f.eks. ”vænner sig til” eller ”tilpasser sig” forholdene”. (Psykiatrilovsundersøgelsen, 1996, side 417: )

 

”Som anført i indledningen har formålet med denne spørgeskemaundersøgelse blandt andet været at foretage en slags ”indirekte brugerundersøgelse”; at belyse, hvorledes patientrådgiverne som udefrakommende personer vurderer forholdene. Patientrådgiverne er ikke en del af det psykiatriske behandlingssystem og må derfor på grund af denne uafhængighed antages at vurdere forholdene mere lægmandsagtigt og i højere grad ud fra en brugersynsvinkel. Der opnås herved en mere objektiv vurdering, end tilfældet ville have været, såfremt patienterne selv var blevet spurgt, med de indvirkninger patienternes psykiske tilstande og særligt psykoserne kan medføre” (side 490: )

Når man nu fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets side lægger op til en så snæver tolkning af Retsudvalgets opfordring og Justitsministeriets løfte om i en undersøgelse af lovens virkninger at inddrage bruger- og pårørendeerfaringer, mister de personer, der som ”slutbrugere” rammes af psykiatrilovens bestemmelser, igen en mulighed for at give udtryk for, hvordan lovens grundlæggende bestemmelser om frihedsberøvelse og tvangsbehandling opleves.

Efter LAP’s opfattelse er en sådan bredere tilrettelagt undersøgelse af lovens virkninger med vægten lagt på patienters og pårørendes erfaringer absolut påkrævet. En sådan undersøgelse kunne bringe frem i lyset:

  • hvordan psykiatriens patienter oplever den stigende tilbøjelighed til at anvende tvangsforanstaltninger
  • i hvor stort omfang tvangen opleves som personligt krænkende, udmygende og nedværdigende behandling/mishandling
  • hvad man fra patient-, expatient- og pårørendeside mener, der skal til, for at tvangen i psykiatrien i overensstemmelse med mange års politiske udmeldinger, men i modstrid med den faktiske udvikling, for alvor kan blive nedbragt.

Det kunne bl.a. søges nærmere belyst, hvordan den af Europarådets Antitorturkomite kritiserede og som mishandling benævnte omfattende anvendelse af bæltefiksering, opleves at patienterne, ligesom det kunne søges be- eller afkræftet, hvor vidt tvangsbehandling med neuroleptika og elektrochok opleves som tortur af de ramte patienter.

At der her i landet ikke i synderligt omfang har været gennemført sådanne undersøgelser af patienternes oplevelse og vurdering af tvangen i psykiatrien, fremgår i øvrigt af Indenrigs- og Sundhedsministerens svar til § 71 tilsynet den 22. maj og 17. juli i år. Her anfører ministeren: ”At der ikke findes brugerundersøgelser, der retter sig specifikt mod administrativt frihedsberøvede patienter.” Det kan virke noget paradoksalt, at ministeren i sit svar til § 71 tilsynet netop gør opmærksom på, at bruger- og pårørendeerfaringer skal indgå i den kommende psykiatrilovsundersøgelse, som man nu altså fra ministeriets side lægger op til netop ikke skal inddrage de grundlæggende og efter LAP’s opfattelse menneskerettighedskrænkende bestemmelser i loven, men kun de mere eller mindre kosmetiske ændringer, der blev vedtaget i 1998.

Til selve udbudsmaterialet har vi øvrigt følgende kommentarer:

Bemærkninger om kvalitetskriterier ved valg af tilbudgivere:

Vi bifalder betingelsen på udkastets side 3 om, at ”Det er en forudsætning for godkendelse, at de detaljerede forslag generelt lever op til god forskningsmæssig standard for kvalitative og kvantitative undersøgelser”. Denne betingelse må antages at indebære, at den kommende undersøgelse kan blive uvildig og upartisk. Den første psykiatrilovsundersøgelse var, som nævnt, efter LAP’s opfattelse ikke uvildig og upartisk, idet den blev udført af psykiatere, dvs. af interessenter i undersøgelsens resultater og konsekvenser, som lagde hovedvægten på de klinisk-administrative aspekter.

Vi foreslår uddybet/præciseret i udbudsmaterialet, hvad der forstås ved begrebet „uafhængigt forskningsinstitut“, således at man på forhånd peger på et uvildigt forskningsinstitut, der som tilbudsgiver ikke har andre interesser i sagen, end at udføre undersøgelsen så videnskabeligt redeligt som muligt.

Vi bifalder ministeriets generelle vurderingskriterier ved valg af tilbudsgivere, der vil blive indbudt til at afgive endeligt tilbud (side 1), nemlig soliditet, erfaringer med lignende opgaver og uddannelse og erfaring hos de medarbejdere, som tilbudsgiver vil benytte til opgaven. Eftersom undersøgelsen skal foretages vha. spørgeskemaundersøgelser og interviews, foreslår vi præciseret i vurderingskriterierne, at tilbudsgiver skal kunne dokumentere erfaring med at anvende disse metoder på (universitets-)forskningsmæssigt niveau.

Bemærkninger om undersøgelsens udarbejdelse:

Betingelsen (side 3) om, at udarbejdelse af spørgeskema og interviewmateriale skal være tilpasset den brugergruppe, til hvilken de enkelte spørgsmål er rettet, rummer en mulighed for, at patienterne kun bliver stillet enkle og banale spørgsmål uden juridisk substans. Det vil især være ønskeligt at få præciseret i udbudsmaterialet, at et af de afgørende kriterier for hvilken tilbudsgiverne, der bliver valgt, vil være, at tilbudsgiveren kan inddrage patienter og ex-patienter og pårørende i undersøgelsen. Vi vil forslå at man i proceduren for godkendelse af de detaljerede forslag til spørgeskema- og interviewundersøgelse inddrager undersøgelsens hovedinteressenter, bl.a. de nævnte bruger-, pårørende og interesseorganisationer.

 
Del på facebook

Af LAP