LAP

 
  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Retssikkerhed ikke for mennesker, der har det psykisk svært

Email Udskriv PDF

Demonstration på Christiansborg

Mandag d. 6. Februar havde LAP arrangeret demonstration mod forslaget om ambulant tvang i den nye psykiatrilov. Ca. 100 mennesker mødte op for at vise deres modvilje mod lovforslaget.

Demonstration

Sneen væltede ned og der gik rygter om at bussen med medlemmer fra Jylland og Fyn var forsinket. Vi ventede og musikerne, som vi havde engageret lagde ud med Hvalen Valborg. Vi havde tre kæmpe store bannere, som hver især krævede tre mennesker at holde. Det var hårdt at være bannerfører den dag. OUTsideren mødte op med store smørebrødssedler hvor der blandt andet stod - Gal Amok og lignende prædikater, som folk stigmatiserer psykisk syge med. OUTsiderens Lars Rahbek kom med varm kaffe til de frysende deltagere på sin ladcykel. Der var adskillige kander, men han måtte snart melde pas, der var mange om budet.nPolitikerne stod i deres alt for tynde tøj og frøs, mens de ventede tålmodigt. Alle ønskede jo brændende, at bussen snart skulle ankomme med de sidste deltagere, som helst ikke skulle møde op forgæves.

Henriette Buemann Jensen som har været tovholder på demonstrationen bød velkommen og indledte det første protestråb, som skulle komme til at gjalde ud over pladsen mange gange endnu. "en, to, tre, fire i skal høre, hvad vi siger - vi vil ikke tvinges, hentes eller bringes". Protestråbet var forfattet af FAP Kbh.'s Janne Jael. Protestråbet skulle læres af alle, så de kunne høre os i hele byen. Anne Baastrup (SF) fik lov til at indlede talerrækken. Hun afsluttede en glimrende tale med ordene "Det er godt, I med denne demonstration viser, I er mange, der slås for ordentlig og værdig behandling indenfor psykiatrien, jeg ønsker jer al held med jeres kamp – og støtter jer!".

Herfter fulgte Karen Klint (S), også hun holdt en engageret tale. Elsebeth Gerner Nielsen (R) udtrykte mange gode ting i en meget deltagende tale, hvor hun gav udtryk for, at det ikke er en tvangsinjektion et skrøbeligt menneske har brug for, - men omsorg.

Elsebeth Gerner Nielsen ( R ) mener, spørgsmålet om den enkeltes retssikkerhed er essentielt. I sin tale argumenterede hun for, hvorfor forslaget om ambulant tvang skal tages ud fra psykiatriloven. Hun er imod, som hun siger: Fordi forslaget underminerer retssamfundets forpligtelse til at beskytte det enkelte menneskes frihed og dets hjem. Fordi der ikke er nogen som helst dokumentation for at det vil hjælpe de mennesker, som vil blive omfattet af lovforslaget. Fordi der ikke er dokumentation for, at disse mennesker er kriminelle

- Det er absurd, siger Majbritt Berlau fra Enhedslisten. - Forestil dig, man gjorde det samme med folk, der var HIV-smittede, havde kræft eller diabetes. Hvis de mennesker blev udsat for tvang i behandlingen, så ville der jo være et raseribrøl fra befolkningen om, at de ville have deres retssikkerhed til at melde fra på en behandling. Den samme retssikkerhed tildeler man altså ikke folk, der har en psykiatrisk lidelse.

Glidebane

I det nuværende forslag lægges op til, det kun er en relativ begrænset personkreds, der vil blive omfattet af forslaget, men både Karl Bach Jensen fra LAP og Majbritt Berlau frygter, lovforslaget er det en glidebane, der kan komme til at omfatte langt flere. Allerede nu lægges der op til, at det også vil komme til at omfatte retspsykiatriske patienter.

- Forslaget om ambulant tvang er en glidebane, mener Majbritt Berlau, Enhedslisten. - Det er fordi, man ønsker at spare penge i det psykiatriske system, så istedet for at indføre ordninger, som vi ved, der virker, nemlig større social indsats og bedre psykiatriske hospitaler, større muligheder for uddannelse og job, ja, så er det nemmere at indføre ambulant tvang.

For hvis skyld?

Karl Bach Jensen, LAPs mener, det er et tveægget sværd, når der i lovforslaget bemærker står, at man ønsker at tage hensyn til brugernes helbred.

- Måske kan man holde folk under en eller anden form for medicinsk kontrol og ændre deres adfærd set med omverdenens øjne, men samtidig ved vi, at der er tale om medikamenter, som i sig selv kan være stærkt helbredsskadende, i visse tilfælde være direkte livstruende, fortæller Karl Bach Jensen, der selv tidligere selv har været udsat for tvang. - Hvis I snakker om vores helbred, så giv os da en chance for at klare os uden medikamenter. I dag ved man forskningsmæssigt, at psykoser ikke varer hele livet. Det er godt for folk at prøve at være uden medikamenter for at se, om man kan klare livet uden.

Tvangsgruppen i LAP uddyber sine synspunkter i et opråb til Folketingets politikere: - Lovforslaget er så ekstremt et udtryk for skærpelse af vores forhold og indskrænkning af vores rettigheder, bl.a. fordi: Det er et brud med sindssygdomskriteriet for tvang. Gør tvangsmedicinering med depotneuroleptika til regel frem for undtagelse. Flytter tvangen ud i psykiatribrugerens eget hjem. Yderligere kriminaliserer det at være ramt af en psykisk lidelse og mindsker mulighederne for og håbet om recovery.

Øget stempling

Elsebeth Gerner Nielsen (R) mener, forslaget kan føre til øget stigmatisering af de psykisk syge. Hun siger: - Det betyder noget for vores opfattelse af psykisk syge mennesker og for den måde, vi behandler dem på, hvis vi ser dem blive hentet i deres eget hjem og kørt af sted i en politibil.

Psykiatrisk testamente

Majbritt Berlau mener, man lovgivningsmæssigt bør sørge for at sikre psykiatribrugeres rettigheder ved at gøre det psykiatriske testamente retsgyldigt. Et psykiatrisk testamente er en formular, hvor man nedfælder, hvilken behandling man i givet fald ønsker at være en del af. Det bør man gøre på et tidspunkt, hvor man ikke er psykotisk, det man også kalder fornuftshabil.

Mindre tvang, ikke mere!

Anne Baastrup (SF) mener, vejen frem er bedre tilbud, ikke mere tvang: - Det vi ved, det er at vi ikke ved meget om, hvad det er der går galt, når mennesker med en psykiatrisk lidelse forsvinder fra behandlingen - undlader at tage sin medicin og undlader at holde kontakt med det psykiatriske system.

Men vi har en formodning om, at det kan handle om medicinens bivirkninger, at det kan handle om, at man er blevet udskrevet for tidligt, til at kunne håndtere omverdenen. At man ikke har et ordentligt netværk der kan tage hånd om en hjemme. Og muligvis også at der er så megen sorg over at have været udsat for tvang under indlæggelsen, at den fornødne selvtillid og oplevelse af magt over tilværelsen ikke er til stede. Derfor vil det ikke give bedre behandling, at systemet ved, at hvis der er problemer, kan man bare hente patienten ind med tvang.

Billig løsning

Muligheder for selvbestemmelse og at vælge hvilke behandlingsmuligheder, man vil være en del af, er vejen frem, mener Majbritt Berlau, Enhedslisten.

- Forslaget om ambulant tvang er en nem og billig løsning, siger hun. Det er derfor, regeringen foreslår det. Men det er et visionsløst forslag. Der er mennesker, der falder igennem systemerne, men svaret er ikke at lave overgreb på dem og lade politiet buldre ind i deres hjem og hente dem op på et hospital.

Elsebeth Gerner Nielsen (R) uddyber: - Lovforslaget indebærer, at politiet får mulighed for at trænge ind i en borgers hjem, selv om vedkommende ikke er sindssyg; selv om vedkommende ikke er erklæret umyndig og selv om han eller hun ikke har forbrudt sig mod anden lovgivning end den nye psykiatrilovs bestemmelse om, at mennesker, der ikke tager deres medicin, skal kunne tvangsmedicineres! Loven indebærer så at sige, at det bliver kriminelt ikke at tage sin psykofarmaka! Loven indebærer, at det bliver staten, som afgør, hvad der er det enkelte menneskes bedste, hvis det rammes af psykisk sygdom.

Fakta-boks:

LAP har netop udgivet det psykiatriske testamente, der kan fås gratis hvis man er medlem ved henvendelse til LAPs sekretariat. Desuden kan skema og vejledning downloades fra vores hjemmeside www.lap.dk. Læs resten af politikernes taler på vores website www.lap.dk

Fakta-boks:

Ambulant tvang – hvad er det?

En del af den nye lov handler om ambulant tvang, lovteknisk hedder den ”Lov 140 § 13”. Hvis den indføres, betyder det i praksis, at patienter, der opfylder det subjektive kriterium, at overlægen vurderer, at vedkommende efter endt udskrivning, vil droppe ud af den medicinske behandling. Der ud over skal tre objektive kriterier opfyldes:

  1. Patienten skal i ét tilfælde have undladt at følge den behandling, der er anført i behandlings - eller koordiantionsplanen.
  2. I tre år forud for afgørelsen skal patienten have været tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt mindst tre gange.
  3. I forbindelse med den aktuelle indlæggelse skal patienten være blevet tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt.

Gennemføres lovforslaget vil det betyde et retsikkerhedsmæssigt skred, der udhuler psykisk syges retsstilling endnu mere, end den er i forvejen. Grundlovssikrede rettigheder vil være sat ud af kraft for en lille gruppe.

I mellemtiden er lovforslaget nu blevet udvidet til også at omfatte retspsykiatriske patienter, uden at disse lever op til de fire nævnte kriterier. Det betyder reelt, at man kriminaliserer psykiatriske patienter, hvis disse fravælger medicinen pga. bivirkningerne og en mulig følelse af nedsat livskvalitet.

 
Del på facebook