Medlemsbladet nr. 1, 2007

Om bl.a. rettigheder og pligter, arbejdsmarkedet, FN konventionen, nye pjecerog meget mere.

Vi glæder os i denne tid, da Landsmødet er forestående. Det er her, at alle vores medlemmer har mulighed for at komme til orde. Det er her, hvor vi mødes en gang om året, for at drøfte de tiltag, der skal gøre det bedre for mennesker med et psykosocialt handicap. Det er her, hvor vi mødes for at debattere og få input fra hinanden.. Det er altid stærkt at høre andres mening og holdninger og oplevelser, det er en stor flot se at være så mange samlet, som vil forbedre psykiatrien.

Landsmødet skal være et godt sted at være. Der skal være højt til loftet, men ikke højere, end at alle føler sig godt tilpas. De, som råber højest, har ikke mere ret end dem der ikke gør. Vi har fået tilbagemeldinger om, at tonen var for barsk og rå sidste år – sådan skal det naturligvis ikke være. Vi fra landsledelsen og staben vil gøre vort bedste for at landsmødet bliver godt planlagt og gennemført, så alle synes de har glæde af at deltage.

Vi har i det forløbne år som en del af mange tiltag haft travlt med at planlægge LAPs fremtid og fremtidige struktur, vi har haft flere strukturmøder hvor vi har lagt en strategi for de kommende år. I kan glæde jer til at blive præsenteres for det gode og gennemarbejdede handlingsprogram, som arbejdet munder ud i. Vi håber på jeres opbakning, så den nye landsledelse kan arbejde målrettet.

For at komme godt i gang og støtte vores lokale grundforeninger og kollektive medlemmer er vi blevet beriget med en ny ansat, Ulf V. Olsen, der er vores rejsekonsulent i Øst-Danmark, og han er allerede er gået i gang med at samle foreningens kollektive medlemmer, i samarbejde med vores rejsekonsulent i Vest-Danmark, Asger Lauridsen.

Vi se frem til Landsmødet og glæder os til at møde alle jer, som vi ikke se så tit.

Ifølge LAP’s vedtægter er det en væsentlig del af formålet med foreningen, at:

  • Arbejde for at mennesker med psykosociale funktionshæmninger sikres lige mulig-heder med andre samfundsborgere for uddannelse, arbejde, aktivitet og deltagelse
  • Hjælpe og styrke hinanden i at udtrykke os om egne oplevelser, erfaringer og behov
  • Styrke nuværende og tidligere psykiatribrugeres rettigheder som arbejdstagere og bevidstgøre psykiatribrugere om faglige rettigheder.

Formålet uddybes i LAP’s principprogram, hvor det bl.a. hedder, at vi ønsker og vil ar-bejde for:

  • At man fra samfundets side aktivt modvirker de faktorer, der begrænser psykiatri-brugeres aktivitet og deltagelse
  • At sikre sociale hjælpeydelser med henblik på aktiv deltagelse i alle sider af sam-fundslivet.
  • At mennesker, der begrænses af psykosociale funktionshæmninger, får sociale ret-tigheder og muligheder svarende til andre borgere med nedsat funktionsevne. Fx ret til relevante kompenserende ydelser i forbindelse med uddannelse og arbejde.
  • Bedre mulighed for at udnytte vore kreative, kunstneriske og intellektuelle evner, ikke kun til gavn for os selv, men også til berigelse af det samfund, vi lever i.
  • Favorable og realistiske vilkår for deltagelse i arbejdslivet, fx. mulighed for at an-sætte personlig hjælper, fortrinsstilling for sociale virksomheder og kooperativer af og for psykiatribrugere og andre med nedsat arbejdsevner.

At vi i visse sammenhænge oplever et psykosocialt handicap og med fordel kan stille krav om at vores handicap bliver taget alvorligt – uanset om det er midlertidigt, periodisk el-ler mere langvarigt – er noget vi i LAP har arbejdet meget med det seneste år.

For midler bevilget af Arbejdsmarkedsstyrelsens handicappulje er LAP netop gennem en ræk-ke gruppeinterview i gang med at kortlægge:

  • hvordan det at være ramt af en psykisk lidelse kan opleves som et psykosocialt handicap i forhold til arbejdsmarkedet
  • hvilke former for tilpasning, støtte og kompensation personer med et sådant handicap mener at have brug for
  • hvordan virksomheder kan tilpasse sig medarbejdere med psykiske lidelser og
  • om der kan peges på særlige kvaliteter denne gruppe kan tilføre virksomhederne.

Som opstart til interviewundersøgelsen fik alle LAP’s medlemmer tilsendt et spørgeskema, man kunne udfylde, hvis man var interesseret i at medvirke i et gruppeinterview. Spørgeskemaet var også på LAP’s hjemmeside. Godt 150 besvarede spørgeskemaet, og det var en spændende, men også svær opgave at vælge de ca. 40 personer der skulle interviewes. Et enkelt medlem sendte en protest til sekretariatet, idet han mente, vi nu ville have at alle psykiatribrugere skal sættes i arbejde. Det er naturligvis ikke tilfældet, men hvis og når vi får/har lønarbejde, er det godt at kunne få den hjælp og forståelse, vi har brug for, så vi ikke knækker halsen eller lider nederlag på arbejdet.

De fleste af de 36 personer, der indtil nu har medvirket i interviewene, vedkender sig deres vanskeligheder i forhold til arbejdspladsen som en form for handicap. Mange giver udtryk for, at handicappet ikke er permanent, men kan være midlertidigt, periodisk eller situationelt. Det kan f.eks. være særligt udtalt i perioder, hvor man i øvrigt har det dårligt, perioder med meget arbejdspres/stress eller koblet til bestemte situationer på arbejdspladsen, eksempelvis personalemøder eller pauser.

Handicappet beskrives også indholdsmæssigt vidtspændende, fra problemer med at indgå i det sociale og kollegiale liv, problemer med at skabe og bevare overblik over komplekse opgaver, problemer med at skabe balance mellem arbejdsopgaver og tid/kræfter, særlig følsomhed over for stress m.m.

For de fleste er fleksibilitet i forhold til arbejdstid og i forhold til opgaver et must for at kunne fungere på en arbejdsplads. Nogle af de interviewede har også givet udtryk for et ønske om at kunne få tildelt en personlig assistent og har sat ord på, hvad de har behov for at en evt. personlig assistent kan bistå med.

Projektet afsluttes i løbet af sommeren og vi vil vende tilbage til resultaterne og formidlingen af dem her i Medlemsbladet og på LAP’s hjemmeside.

Netop muligheden for at få tildelt en personlig assistent i forbindelse med lønnet arbejde eller efteruddannelse er nu ved at blive udvidet til også at gælde personer med “psykiske handicap”, i form af udviklingshæmning, hjerneskade eller sindslidelse. Muligheden har hidtil været forbeholdt personer med fysiske eller sansemæssige handicap. En personlig assistent skal bistå den enkelte med funktioner, der følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig personlig assistance til. Assistenten ansættes op til 20 timer om ugen i gennemsnit, i særlige tilfælde op til fuld tid. Personen med handicap skal forud for ansættelse af en assistent godkende denne.

LAP’s landsledelse og en arbejdsmarkedsgruppe nedsat af landsledelsen har længe vidst at en ændring af lov om kompensation til handicappede var på vej. På forhånd har landsledelsen frygtet at lovændringen ikke i tilstrækkeligt omfang ville tilgodese vores behov. LAP var derfor, da vi på et ret sent tidspunkt fik nys om at et lovudkast var ude i høring, hurtigt fremme med sin udmelding. I lovudkastet blev målgruppen for personlig assistance begrænset til “personer der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.” Personer med depression var ifølge bemærkningerne til lovudkastet på forhånd udelukket fra at få del i ordningen. I LAP’s høringssvar skrev vi bl.a.

“Vi vil foreslå at begrebet funktionsnedsættelse erstattes af det bredere begreb: nedsat funktionsevne eller funktionsevnenedsættelse, idet man godt kan have en nedsat funktionsevne, uden at der kan peges på en specifik kropslig funktionsnedsættelse.

Allerhelst ser vi, at personer med en betydelig funktions(evne)nedsættelse bliver inkluderet uanset om den nedsatte funktionsevne er af midlertidig, periodisk, længerevarende eller varig karakter.

…Vi tager skarpt afstand fra, at det af bemærkningerne i lovudkastet fremgår, at personer der pådrager sig en depression, ikke er indbefattet. For mange mennesker er depressioner et periodisk forekommende og ofte længerevarende problem, som i høj grad kan opleves som et alvorligt handi-cap i forhold til arbejdsmarkedet, og kræve særlig personlig assistance af social og emotionel art.”

I det lovforslag, der nu er fremsat, og som kommer til førstebehandling i Folketinget den 28. februar, er den snævre afgrænsning af målgruppen desværre blevet opretholdt i selve lovteksten, men i bemærkningerne er der blevet blødt op: Der står nu at “varig funktionsnedsættelse betyder at funktionsnedsættelsen ikke er af midlertidig og forbigående karakter” og at “personer, der pådrager sig f.eks. en midlertidig depression, der ikke har varige følgevirkninger” ikke er indbefattet.

LAP’s arbejdsmarkedsgruppe har inden førstebehandlingen rettet henvendelse til folketingspar-tiernes arbejdsmarkedspolitiske ordførere med en opfordring om at ændre på målgruppebeskrivel-sen. Desuden vil arbejdsgruppen søge foretræde for arbejdsmarkedsudvalget.

I henvendelsen til politikerne skrev vi bl.a.:

“Med lovforslagets stramme formulering om kun at gælde for personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse frygter vi, at mange af de personer, der oplever et psykosocialt handicap i forhold til arbejdsmarkedet, ikke vil blive tilgodeset. Lovforslaget mangler forståelse for og indsigt i den særlige situation, man ofte vil være i, når og hvis man har været eller er ramt af en psykisk lidelse…”

Især – men ikke kun – for yngre mennesker er det vigtigt at opretholde håbet om, at man, uanset hvor alvorligt man er ramt af en psykisk lidelse, har mulighed for at komme sig helt eller delvist. Netop ud fra en erkendelse af, at psykiske lidelser absolut ikke behøver at være livsvarige, er der i dag ikke nogen automatik i at man tildeles førtidspension, selv om man har fået en tung psykiatrisk diagnose. Både tildeling af førtidspension og bevilling af fleksjob forudsætter netop at ens arbejds-evne vurderes at være varigt nedsat/begrænset.

Hvor vidt der for den enkelte er tale om en varig funktionsnedsættelse er, som vi ser det, meget vanskeligt, ja ofte helt umuligt at fastslå, idet den enkeltes recoveryproces netop ikke følger nogen bestemt slagen vej eller forudsigelig bane. Desuden er en psykisk lidelse ikke et statisk fænomen, for manges vedkommende er der tale om svingende, periodisk forekommende og/eller situationsbestemte vanskeligheder. Lige netop muligheden for at få en personlig assistent tilknyttet i forbindelse med arbejde eller efteruddannelse kan være af afgørende betydning for, at den enkelte opretholder eller får en varig tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, hvilket igen kan være en stærkt medvirkende faktor for at denne kommer videre i sin bedringsproces.”

Vi opfordrede ordførerne til at tage forbehold ved førstebehandlingen af lovforslaget, hvad angår den snævre målgruppedefinition og til i den videre behandling af lovforslaget at “ændre den snævre definition af målgruppen, således at ordningen kommer til at gælde personer, der på grund af en betydeligt og længerevarende eller periodisk nedsat funktionsevne har behov for særlig personlig bistand.”

Vi gjorde også opmærksom på, at de forsøg, der har været gjort med at udvide kompensationslovens målgruppe til personer med psykiske handicap “kun i meget begrænset omfang har inkluderet personer med psykiske lidelser/psykosociale handicap. De i bemærkningerne nævnte eksempler på, hvad en personlig assistent skal kunne, rammer derfor ikke ret godt behovene for mennesker med psykiske lidelser/psykosociale handicap.

Personer med psykosociale handicap kan især have brug for personlig assistance til:

  • at overkomme/påvirke de fysiske og organisatoriske rammer
  • hjælp med stabilitet og fremmøde
  • at bearbejde oplevelser med arbejdspladsen og kollegerne
  • “åbne døre” i forhold til kolleger
  • opnå fleksible arbejdstider og fleksibilitet i opgaveløsningen
  • hjælp med at løse arbejdsopgaver i svære perioder
  • daglig sekretærhjælp”

Vi opfordrer til, “at det af bemærkningerne til lovforslaget kommer til at fremgå, at det skal være muligt at få ovennævnte former for bistand fra sin personlige assistent.”

Siden 2002 har FN arbejdet med at udvikle en ny konvention om rettigheder for mennesker med handicap. Konventionen blev i december 2006 endeligt vedtaget af FN’s generalforsamling. Den verdensorganisation som LAP er medlem af: WNUSP har i et frugtbart samarbejde med andre internationale handicaporganisationer sikret, at konventionen på en række områder tager højde for psykiatribrugeres interesser. Konventionen træder i kraft i de lande (minimum 20), der vælger at underskrive den, og det kan ske allerede i indeværende år. Formentlig vil Danmark sammen med de øvrige EU lande ratificere konventionen. Det vil betyde, at vi nu får et solidt internationalt instrument til at gøre op med århundreders diskrimination og forskelsbehandling.

Ifølge konventionen skal retten til at udøve sin fulde retslige handleevne og til at opretholde sin fysiske og psykiske integritet respekteres uanset (grad af) handicap. Enhver form for behandling skal for personer med handicap som for alle andre borgere forudsætte, at der er givet et frit og in-formeret samtykke – altså ingen tvangsbehandling. Retten til at bo og leve i samfundet efter ens eget valg og til at opretholde sin fulde frihed på lige fod med andre borgere skal respekteres og un-derstøttes. Det bliver altså ikke længere muligt at spærre os inde på grund af vores handi-cap/funktionsnedsættelse. Der nedsættes en særlig komite til at overvåge at konventionen bliver overholdt og brugernes egne organisationer skal inddrages i overvågningen.

Du kan finde den nye FN konvention på: www.un.org/esa/socdev/enable/rights/convtexte.htm. I WNUSP’s Nyhedsbrev nr. 1 og 2 gives en grundig beskrivelse af, hvad konventionen kommer til at betyde for os. Du kan bestille gratis abonnement på nyhedsbrevet ved at skrive til Moosa Salie: moosa_salie@absamail.co.za.

I LAP’s tvangsgruppe forbereder vi arrangementer, der skal introducere konventionen i dansk psykiatribrugersammenhæng og jeg vil i et senere nummer af Medlemsbladet give en mere udførlig omtale af konventionen.

Lov om social service har bl.a. til formål “at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.” Indtil nu har der været én vejledning til sagsbehandlere m.fl. om, hvordan loven skal tolkes over for voksne med handicap og en anden vej-ledning i forhold til socialt udsatte grupper: hjemløse, misbrugere og sindslidende! På mange områ-der stillede vejledningerne “socialt udsatte” ringere end personer med et anerkendt handicap, f.eks. i beskrivelserne af hvordan handleplaner og socialpædagogisk bistand i eget hjem skal udformes og udøves i forhold til forskellige grupper. Over for personer med anerkendte handicap blev der lagt op til et langt højere ambitions- og serviceniveau.

Bl.a. igennem mit arbejde i Rådet for Socialt Udsatte har jeg gjort opmærksom på, at vejledningerne lagde op til en helt urimelig forskelsbehandling. En anbefaling i rådets sidste årsrapport, om at udarbejde én fælles vejledning vedrørende servicelovens bestemmelser for alle voksne, har nu båret frugt.

Der foreligger nu i alt 7 nye vejledninger om, hvordan Lov om Service skal forstås og tolkes på en række forskellige områder, sådan at der nu er én vejledning om formål og generelle bestemmel-ser i serviceloven (nr. 1), én vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. (nr. 2), én vejledning om botilbud til voksne (nr. 4), én vejledning om særlig støtte til voksne (nr. 5) og én vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (nr. 6). Det har tydeligvis været svært for Socialministeriets embedsmænd at samle de retningslinjer, der før vedrørte voksne med handicap for sig og udsatte grupper for sig, i de nye tværgående vejledninger.

I LAP’s høringssvar til de udkast til vejledninger, der blev udsendt med en meget kort høringsfrist i november måned, gjorde vi opmærksom på manglende overensstemmelse mellem de forskellige dele af vejledningerne, og på at der stadigvæk på en række områder blev lagt op til negativ forskelsbehandling af mennesker med psykiske lidelser. Nogle gange blev sindslidende omtalt som socialt udsatte, andre gange sammen med andre grupper med anerkendte handicap (betydeligt og evt. varigt nedsat funktionsevne). I de endelige vejledninger er der rettet op på nogle af skævhederne. Man har således i vejledning nr. 1 fulgt LAP’s anbefaling om at give en samlet fremstilling af, hvad en handleplan bør indeholde, og hvordan den skal udarbejdes sammen med borgeren, uanset handicappets art. Derimod kan afsnittet i vejledning nr. 2 om socialpædagogisk bistand tolkes på en måde, der stiller sindslidende ringere end grupper med anerkendte handicap. Har man en “varig sindslidelse” kan man imidlertid ifølge definitionen i vejledning nr. 1 fastholde, at man hører til gruppen: mennesker med handicap.

Retten til at få en personlig ledsager, hvis man ikke kan færdes uden for hjemmet uden ledsagelse, gælder i følge vejledning nr. 5 stadigvæk ikke for sindslidende, hvorimod det ikke er umuligt at få dækket nødvendige merudgifter, hvis ens funktionsevne som følge af en sindslidelse er varigt nedsat. Har man på grund af en “massiv sindslidelse” meget vanskeligt ved at benytte kollektive transportmidler er der nu ifølge vejledning nr. 6 mulighed for at få støtte til køb af bil.

Det er helt klart en politisk sejr for LAP, at der nu er kommet fælles tværgående vejledninger til serviceloven. På en række områder er vi nu stillet bedre end tidligere. Der, hvor vi stadigvæk bliver stillet ringere end andre handicapgrupper, er det nu blevet langt mere synligt.

Vejledninger til serviceloven findes på Socialministeriets hjemmeside: www.social.dk. Gå ind under lovstof / regler og afgørelser / alle gældende / social service / vejledninger. LAP’s hørings-svar vedrørende vejledningerne findes på www.lap.dk.

Af Kaare Christensen, Christians Graugaard, Hans Bonde, Jørn Wulff Helge og Svend Aage Madsen.

Forlaget: Aschehoug 2006.

Bogen har fire hovedafsnit med titlerne: sundhed, sex, sport og sind. Og en del af stoffet af statiske oplysninger om forskellige forhold, disse analyseres og sættes i perspektiv med forskellige afsnit om ting, som har betydning for alle mænd. Bogen er bredt generelt informerende og samtidig rummer den en række oplysninger af mere specifik karakter, der også gør den egnet som opslagsværk.

Afsnittet om sind er på mange måder tankevækkende og provokerende, idet der her fremkommer nogle overvejelser og iagttagelser om mandens særlige psykiske behov og måder at tackle psykiske kriser på. Bogen sætter spørgsmål ved om den nuværende psykiatriske behandling egentlig er velegnet for mænd.

Psykoterapi er baseret på samtaler mellem to mennesker, der sidder overfor hinanden og snakker, det er en ifølge bogen typisk kvindelig måde, at løse problemerne på. Hvorimod mænd bedre kan stå ved havet og kigge i stilhed, for så at komme med nogle få betragtninger, med lange pauser med stilhed imellem.

Der vises også klart forskellene på hvilke symptomer den typiske depressive mand har og hvilke symptomer som er typisk for kvinder med depression. Oplysningerne basere sig på statiske oplysninger af nyere dato og burde faktisk give anledning til en revurdering af både diagnose metoder og behandlingsmetoder.

Navneforbistring….

Det har vist sig, at omverdenen har mere end almindeligt svært ved at finde rundt i de betegnelser, som landsforeningens grundforeninger har brugt som foreningsnavn.

Hvad er LAP, hvad er FAP – og har RAP noget som helst med LAP at gøre???

Det er derfor landsledelsens ønske, at der gennemføres en mere entydig navngivning for fremtiden.

Allerede nu er der ved at blive stiftet nye by-grundforeninger, som vil tage navnet LAP “by” eller “region”, f.eks. LAP Vejle, LAP Syddanmark m.v.

Vi skal derfor henstille til bestyrelserne i grundforeningerne, at man tager spørgsmålet op på en kommende generalforsamling med henblik på at få ændret vedtægterne, således FAP bliver til LAP.

7 kvinder og 1 mand fandt 20. februar vej til Oasen i Næstved. Flertallet kom fra Næstved kommune, men blandt de fremmødte var også to medlemmer bosat i Haslev.Vi mødtes kl.17. En time senere var LAP Næstved og Omegn født. En gennemgang af forslaget til vedtægter førte til enkelte rettelser, herefter blev vedtægterne enstemmigt vedtaget. Efterfølgende valgtes en bestyrelse bestående af Hanne Wiingaard, Jan Søsted, Lydia Pilgaard. Suppleanter blev Julie Amonsen og Karen Nielsen, begge fra Haslev.

Mødet blev afsluttet med fælles fortærring af pizza og hele mødet var præget af en god stemning der tegner rigtigt godt for den nye LAP i Næstved.

Medicin og vægt. Skal du øges i medicin, så kan det ske at du også øger i vægt. Det kan være deprimerende at tage på i vægt og gå fra 65kilo til 90kilo.

Jeg har selv prøvet forskelligt medicin. Det jeg selv synes er værst er psykofarmaka du får i depot indsprøjtninger. Jeg plejer at veje ca. 65-67 kilo. Jeg har løbende diskussion med min psykiater hvilken medicin jeg skal tage og hvis jeg overhovedet tager det medicin han siger jeg skal have! For 3 måneder siden gik jeg med til at tage Risperdal 25mg depot. Han vil stabilisere mig på det og også kunne han sikre sig at jeg tog det, da der kom en sygeplejerske med det hver anden uge. Jeg tog også piller der hed Seroquel, og dem skulle jeg trappe ud af. I starten gik det fint nok. Men efter 1½ måned fik jeg æde flip. Jeg kunne simpelthen ikke blive mættet af mad. Jeg spiste aftens mad og ville bagefter ud og spise et stykke rugbrød eller noget yoghurt. Og så straks efter jeg havde spiste et måltid mad ville jeg tænke på,” hvad skulle jeg nu ha`?”

Det var ikke sjovt. Jeg kunne mærke at jeg tog på i vægt og selvom det ikke var meget, blev jeg bange for at det ville forsætte. Jeg blev bange for at veje 90 kilo som jeg gjorde for 7 år siden efter en depot behandling af Trilafon.

Allerede efter 3 måneder havde jeg taget 10 kilo på !

Jeg gik op til min psykiater og ville stoppe med min medicin, og kun tage Seroquel som jeg synes var fint. Han ville selvfølgelig at jeg forsatte med alle behandlinger uden at ændre noget. Indtil jeg sagde til ham at jeg vejer ca.73 kilo, vil han ikke tro på mig. Han gik ud og hentede vægten og vejede mig. Med tøj på vejede jeg 76,5 kilo! Allerede efter 3 måneder havde jeg tage 10 kilo på! Nej Nej. Jeg kunne ikke mere. Ok. Ok. Det var i orden. Jeg fik lov til at droppe t depot behandlingen af Risperdal og forsætte med 300mg Seroquel.

Det var for 21 dage siden. Og nu i dag kan jeg spise mindre portioner. Jeg vejer stadigvæk ca. 75 kilo men jeg håber med tiden at jeg går ned i vægten.

LAP har netop udgivet pjecerne: “Medicinrelateret overvægt – at tage på og tabe sig igen” og “Brug og misbrug af rusmidler – psykiatribrugere og behandlere fortæller”

Pjecerne kan rekvireres gratis på sekretariatet – skal du have større antal sendt, må der påregnes porto.

Desværre var der kun et bidrag, der så logisk er vinderen.Til gengæld er den pågældende plakat smuk. Den viser vores håb ud fra lives træ.

Hvis der er stor interesse for den, vil vi fra LAP pr-gruppe overvejer at få den trykt som plakat, der kan bruges som medlemsgave. Men lad os snakke om det på landsmødet, hvor alle Lap medlemmer er mere end velkommne.

Med venligst LAP-hilsner
LAP-pr-gruppe

En præsentation:

I januar var jeg så heldig at blive kaldt til jobsamtale til den opslåede stilling som rejsekonsulent i Østdanmark. Heldet blev øget yderligere nogle dage senere da jeg blev tilbudt stillingen. Jeg har nu været ansat siden 1. februar, og er siden kun blevet bestyrket i, at jeg har været heldig!

LAP er en organisation med et godt formål og en vigtig opgave. At få løn for at medvirke til at psykiatribrugere – nuværende som tidligere – organiserer sig, bliver hørt i debatten og får gennemtrumfet nogle rettigheder; er et privilegium.

Min baggrund for at søge stillingen og – formoder jeg: få den – er, at jeg de sidste godt 7 år har arbejdet som rejsesekretær i en politisk organisation, og som sådan har gjort mig en del erfaringer med at løse den type opgaver, man skal løse som rejsekonsulent. Tidligere har jeg dog haft Jylland-Fyn som ansvarsområde. Jeg ser frem til sjællandsk, lolland-falstrisk og bornholmsk luftforandring!

Jeg har sat mig for hurtigst mulig at komme rundt og få hilst på de aktive i grundforeningerne i Østdanmark. Nogle af jer har jeg allerede hilst på. I andre håber jeg at få lejlighed til at møde snarest. Det er en stor fordel at have sat ansigt på hinanden, når man skal samarbejde!

Det vil være mit mål at bidrage til, at LAP får flere medlemmer, bliver mere synlige lokalt – både i forhold til politisk synlighed og mere socialt betonede aktiviteter. Samtidig giver de nye kommuner og regioner også vores organisation nogle udfordringer. Vi må sammen finde ud af, hvordan vi mest hensigtsmæssigt organiserer LAP lokalt og regionalt fremover. På en og samme tid skulle vi gerne få organiseret foreningen sådan, at det modsvarer egne behov og samtidig gør den så handlekraftig som overhovedet muligt i forhold til det politiske system og andre organisationer.

Jeg har ingen brugererfaring og som sådan ikke det samme indgående kendskab til psykiatrien som LAPs medlemmer. Jeg håber, I vil bære over med mig, hvis jeg en gang i mellem kan får brug for at stille lidt “dumme” spørgsmål.

Da jeg er 40 år, vil det i øvrigt gå for vidt at fortælle min livshistorie. Men det kan kort nævnes at jeg har arbejdet med lidt af hvert tidligere. I byggebranchen, som vejarbejder, med rengøring og undervisning. Jeg har en uddannelse i Idehistorie, som kort fortalt er det samme som filosofi – bare på en lidt anden måde.

Jeg er gift med Britt. Sammen har vi vores to døtre Lynne og Jo som er h

Undertegnede vil gerne knytte et par kommentarer til din artikel PSYKIATRI OG BRUGERE VED SKILLEVEJEN i LAP Medlemsblad 4, 10-11, 2006. Langt hen ad vejen, nemlig på side 10 er jeg enig med dig, men så hopper kæden af! Jeg kan se af din titel, at du er veluddannet, og derfor står jeg uforstående overfor, at du kan udta-le dig, som du gør i relation til, at du blev aktiv i LAP for at skabe mere balance mellem de stærke og de såkaldte svage. Og først og fremmest skabe mere trivsel, livskvalitet og psykisk velvære for de svage borgere.

Denne afslutning på din artikel står i skærende kontrast til, hvad du skriver i resten af din artikel = side 11.

Hvorfor skubbe til den rullende bold kaldet “jeg vil ikke tage piller/medicin, de er skadende for mig” ved at skrive, at drømmen om den lette biomedicinske løsning er en livsløgn. At komme med en sådan udtalelse er direkte løgn for at blive i dit sprogbrug. Du kan vist ikke din psykiatrihistorie, måske bunder det i, at du er så ung (?) Jeg opfrisker gerne. Når så mange i så mange år har opnået en så god livskvalitet med fx saltet Lithium, som psykiater prof. Mogens Schou forskede sig til og andre forskere i psykofarmaka, begge kom i begyndelsen af 50’erne bunder dette i uforstand.

Før 1950, hvor man ikke havde Lithium til maniodepressive, led disse patienter forfærdeligt, man anvendte indiansk pilegift (curare chok) og insulin chok, hvilket var smertefuldt og med dårlig virkning, sidstnævnte med megen vægtøgning. De maniodepressive var indlagt på dengang 17 sengs stuer, hvor den første vågne maniske patient sprang hen over alle de andre patienter, der vågnede op til lidelser, der er ubeskrivelige. Naboer omkring Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus hørte de mange udgående patienters klageråb.

Disse og de andre sindslidende, så som skizofrene, som var lænket til en hospitalstilværelse for livstid, fik en fri tilværelse ude i det omgivende samfund takket være Lithium og psykofarmaka, som videnskaben havde fundet frem til. Og siden har forsket sig til endnu bedre resultater med så få bivirkninger som muligt. Jeg skriver bevidst “som mulig”. Al medicin har bivirkninger, også hjerteme-dicin, som folk nok skal huske at tage og med glæde for at overleve – egentlig samme problemstil-ling som ved sindslidende. Så hvorfor denne fremmedgørelse af psykofarmaka?

Præparaterne hæmmer ikke evnen til at håndtere livets almindelige tildragelser, som du skriver, tværtimod giver de ny livskvalitet. Jeg vil senere kort som afslutning give mit eget eksem-pel. Psykofarmaka giver ikke betydelig afhængighed. Og virkningen forringes ikke, tværtimod forebyg-ger disse opblussen af selvmordstanker og selvskadende adfærd med sin positive effekt (se interne-tudgaven af Mogens Schous Lithiumbehandling af affektive sindslidelser, 4. rev. Udgave, 2004, Kap. 5, s. 22. Forskningsbiblioteket www.forskningsbiobliteket.dk og Psykinfo psykinfo@psykiatri.aaa.dk kan kontaktes).

Det er direkte “farligt”, når en veluddannet og velformuleret person, som du, udtaler sig på den måde. Det skaber bestemt ikke trivsel og livskvalitet og psykisk velvære, for at bruge dine ord, for de såkaldte svage og rådvilde sindslidende, der har behov for objektiv vurdering af psykofar-maka og ikke noget så subjektivt, så de ender som svingdørspatienter på psykiatriske hospitaler (UHA hvor jeg har set mange tilfælde i min tid inden for psykiatrien).

Med dine udtalelser opnår du jo, at mennesker med psykisk sygdom fortsat føler sig stigmatise-ret og ikke får et afklaret forhold og kan leve et godt liv med den givne diagnose og behandling, når denne evt. viser sig nødvendig. Det er jo ikke fangevogtere, der befinder sig på psykiatriske hospitaler, men højtuddannet personale med stor empati, der giver omsorg og pleje under smukke omgivelser, for at bruge dine ord. Har du fx nogen sinde set den smukke park, som omgiver Psykia-trisk Hospital i Risskov?

Her gør man meget for at opretholde aktivitetstilbud – mange gange foranstaltet af tidligere bruge-re, som fx strikkehold, madlavning i brugercaféen – beskæftigelse i kreative værksteder, sport qua cirkeltræning, badminton og løb, aktivering af brugere i det berømte og velbesøgte Museum. Bru-gernes eget Galloforlag mv. Dit forslag om etablering af sanatorium/refugium som forsøg på velfærdspsykiatri har overlæge emeritus Johannes Nielsen – stifteren af Galloskolen, Gallocaféen, Galloforlaget mv. baseret på idéen om, at sindslidende kan recovere sig via kreative udfoldelser – for mange år siden oprettet i Skærlund i Nordjylland, hvor sårbare sjæle kan opleve velvære og udtrykke sig kreativt. Sindslidende her i Århus og de omkringliggende egne har mulighed for at opleve forkælelse med, som du foreslår, vand og massør til billig penge i den offentlige svømmehal “Spanien” med velvæ-redufte i sauna og dampbad. Mere avanceret i Wellness Center i forstaden Egå, eller fitness.dk forskellige steder i Århus by til månedspriser, som skulle være overkommelige, ellers kunne man jo fx kvitte cigaretforbruget (må-ske utopi?), så var der sikkert råd. Så det er gammel vin på nye flasker, du kommer med. En sindslidelse kommen man dog ikke over, som du videre nævner. Man kommer igennem den, for de fleste er det dog en livslang affære, som forsøges lindret her i Århus via kommunes mange tiltag, recovery fx og med støttemuligheder til den sindslidende samt bruger- og pårørendeorganisatio-nerne. Så initiativer her i Østjylland, som du efterlyser, foregår i høj grad og har gjort det i mange år, desuden har man som nævnt fra privat side, nemlig Gallo med kriserådgivning og jobformidling for sindslidende.

Psykiatrien inddrager skam allerede højtuddannede og almindelige med brugererfaring i uddan-nelse (MB’ere), forskning og videnskabelige undersøgelser. Og denne er uafhængig og ikke identi-ficeret med medicinalindustrien, som du fejlagtigt oplister. Medicinalindustrien kører sin egen forsk-ning, derfor de dyre præparater, som man dog får tilskud af staten/kommunen til.

Der er også mange initiativer af den ikke-etablerede lægevidenskab. Hvorfor tror du ellers man har den ene landevinding efter den anden inden for psykiatrien?

Jeg står uforstående over for dit postulat, at det giver skæve grundværdier i behandlingspsykiatri-en.

Selvfølgelig er der andre muligheder i psykiatrien, man inddrager fx flere og flere psykologer i be-handlingen, også fordi der mangler psykiatere. HER var et område, hvor du med din universitetsuddannelse og gode formuleringsevne ville kunne tale samme sprog og nå dine ligesindede, nemlig de lægestuderende, da der er en lægestude-rendeflugt fra psykiatristudiet, hovedsagelig på grund af at der kommer så dårlig omtale af psykia-trien, det vil du da vel med din gode samvittighed ikke fortsætte med? Jeg ville gerne ønske for dig, at du realiserede nogle af dine forslag på en konstruktiv måde og dit ønske, at der skal gives lov og god tid til, at mennesker kan blive helt raske og ikke kun nøjes med at dæmpe symptomerne gang på gang med piller/medicin. For så vidt er jeg enig med dig, men ikke at medicin (dit ord piller) medfører gentagne indlæggelser. Tværtimod. Det afholder fra ind-læggelser. Medicin er uundværlig, hvis man vil undgå yderligere sygdomsudbrud og et grel eksempel herpå har jeg fra min egen historie, som jeg vil anføre som afslutning, så du kan se, at jeg har lidt at have min viden om medicin/ikke medicin i. Jeg ville også gerne være helt, helt rask for min livskvalitetsnedsættende sygdom maniodepressiv (bipolar affektive) sindslidelse og ikke gå rundt med den tikkende bombe, som mine manier er, in-deni mig, men desværre forskningen er kun nået til, at der er “noget” på det 12. gen.

Jeg har siden 1982-85 haft ni voldsomme manier, som selv ikke saltet Lithium kunne holde i ave. Først da min psykiater Ulla Bartels, Psykiatrisk Hospital i Risskov foreslog at gå med livrem og seler i form af at give Lithium følgeskab af Ciscordinol depotmedicin, Nordotol (elepsipræparat), fik jeg 15 gode anfaldsfrie år. I slutningen af 1999 lagde Lithium sig som depot i mine nyrer og nedbrød dem 50% og jeg skulle seponeres langsomt for al medicin, da man håbede, at manierne var væk. Men da jeg var medi-cinfri tordnede manien sidst på året 2000 frem og var årsag til en indlæggelse på 2½ måned (mod sædvanligvis hhv. 1 måned). Langt henne i forløbet fandt min psykiater Holger Stockmar en medi-cin, der modsat de andre indgivne psykofarmaka kunne holde den voldsomme mani i ave. Det var elepsipræparatet Oxcarbazepin (Apydan). Ikke så ofte brugt, da alle bivirkninger ikke er helt kendt. Men i forhold til at have så voldsom en mani, hvor det er vigtigt, at jeg er lukket inde på en psykia-trisk afdeling og verden er lukket ude, så er det en fantastisk følelse af frihed at kunne indtage en så høj dosis (1500 mg) medicin, der nu i 6 år har holdt mig anfaldsfri. Jo, der er bivirkning ved medicinen, men jeg tager det gerne med. Jeg har let forhøjet levertal og må tage højde for det i min dagligdag og indtagelse af spiritus, desuden sætter medicinen fedt-depoter på maven, som jeg modarbejder ved at gå i fitness center 3 x om ugen á 2 timer. Mine nyrer? De er nu nede på 27% funktionsevne, og jeg står over for nyretransplantation eller nyredialy-se (her er også et område, hvor der burde være mere fokus på, ingen gider tage stilling til organ-donation). Lithium er stadig hjørnestenen i behandling af maniodepressiv (bipolar affektiv) sindslidelse, forsker-ne siger, at kun 1 ud af 100 rammes af nævnte bivirkning, som dog kan afhjælpes på Nyremedi-cinsk på bl.a. Skejby Sygehus, Århus, hvis man bliver “fanget” i tide. Det blev jeg ikke, bad luck!

Jeg er også aktiv i LAP via FAP Århus og det nyoprettede RAP Midtjylland www.rapmidtjylland.dk som hhv. bestyrelsesmedlem og kasserer, hvor jeg forsøger at gøre en forskel ved bl.a. at være medlem af Psykiatriledelsesgruppen og dér gøre en forskel for dem, der ikke har eller kan hæve deres stemme. Til forskel fra dig, har jeg aldrig følt mig magtesløs eller aldrig manglet handlekraft.

Vel er hjernen et levende organ, som har et stort potentiale til selvregenerering, hvorfor så ikke ud-nytte denne egenskab, som du så rigtigt skriver. Men hjernen er vel også vores mest komplicerede organ og hjernens psykiske funktioner er ekstra indviklede. Måske rådes der i dag slet ikke over de metoder, der skal til for at løse sygdomsgåderne. Der spares dog heller ikke på forskningsindsats og interessen rundt omkring i verden er stor. Lad os huske på, at SUNDHED GIR’ TRIVSEL, lad os slå dette fast med syvtommersøm. Men man kan også råbe så højt, at man taler for døve øren. Gør jeg det med dette indlæg?

Med venlig hilsen

Kirsten Sefland
k-k@besked.comAnatole France har sagt:

Jeg ønsker for alle dem, jeg elsker, at de må have en lille smule galskab i sig – det gør hjertet glad!

Afholdes fra den 30. juli til den 5. august

Vi sender en direkte invitation til dig i maj måned. Du skal melde dig til og betale senest 1. juli.

Lejren hedder Egerup Lejren, og ligger ca. 5 km nordvest for Skælskør.

Temaet i år bliver Velvære og aktivitet.

Du kan finde noget om Egerup lejren på : www.fdflejre.dk

For at forbedre demokratiet i LAP og andre steder, må vi kunne betragte tingenes tilstand lige nu både kritisk og konstruktivt. Her kommer et forslag om et bedre demokrati.

Lige nu er det sådan, at et stort flertal (over 2000) af nuværende og tidligere LAP-medlemmer har valgt at forlade foreningen. Vi har lige nu knapt 700 medlemmer tilbage.

Nej, tro nu ikke, at det er sket på én gang i en slags samlet protest. Det er bare tilstanden lige nu – på baggrund af hele foreningens ca. 7-årige historie. Men det ville nu være rart at være 2700 LAP-medlemmer i dag, og det er dumt at se bort fra et signal om, at for så mange var udbyttet af at stå i LAP ikke umagen og kontingentet værd.

At et flertal har skrottet LAP, betyder ikke, at LAP er så dårlig, at den skal skrottes af alle og nedlægges. Tværtimod – det må være et mindretals ret at holde fast ved noget, som de tror har noget godt i sig, også i mod flertallets opfattelse. Og LAP har jo netop dette gode i sig, at LAP tror på, at f. eks. gruppen af psykiatribrugere har noget godt at holde fast i, også selv om det måske strider imod et endnu større flertals opfattelse. Så langt så godt.

Men det er jo ikke bare dem, der har skoen på, der ved, hvor den trykker. De, der har haft skoen på, men har smidt den fra sig i ærgrelse, ved måske også noget. Jeg har talt med nogen af dem, der har forladt LAP, og jeg tror, at den udløsende faktor oftest har været, at de ikke kunne udholde de indre konflikter i LAP.

Altså kunne LAP som helhed vokse sig stærkere, hvis LAP havde en bedre måde at håndtere modsætninger på.

Konflikterne opstår især, når der besluttes eller prioriteres noget, der binder alle i fællesskabet, så bedre fælles beslutningsprocesser vil være en stor hjælp.

Nu er LAP’s almindelige demokratiske principper jo ikke dårligere end andre organisationers. Men de er altså heller ikke bedre. Og det er jo ikke sikkert, at gennemsnittet er godt nok, hverken til psykiatribrugere eller til gennemsnitsdanskere. Tværtimod.

Derfor er der flere grunde til, at netop LAP ikke skal stille sig tilfreds med et gennemsnitsdemokrati.

For det første er gennemsnitsdemokratiet ikke godt nok til psykiatribrugere, for det tager hverken hensyn til visse psykiatribrugeres særlige sårbarhed og andres særlige stridbarhed.

For det andet er gennemsnitsdemokratiet heller ikke godt nok til gennemsnitsdanskere. Det fungerer jo aldrig særlig godt: De ”åbne” debatter domineres næsten overalt af få stortalende kamphaner og kamphøns, og der er ikke tid til, at alle spørgsmål bliver afklaret. Beslutningerne bliver ofte til flertalsdiktatur eller floskel-manipuleret hastværk.

LAP kan udvikle et demokrati, som er bedre end gennemsnittet, ikke bare for sine medlemmernes skyld. Også i solidaritet til de andre danskere, som heller ikke er tilfredse med gennemsnitsdemokratiet. Hvis LAP med sit eksempel går foran og stiller sine højere standarder og bedre metoder til rådighed for alle, får alle endnu en grund til at vise solidaritet med LAP.

Simpelt flertal

Jeg mener, at LAP især splittes af en almindelig, men upåagtet vrangforestilling: Det er den forestilling, at demokrati er ensbetydende med simpelt flertal, og at simpelt flertal er enten en god idé, den mindst ringe idé, eller bare den eneste idé – fordi “det er nødvendigt at træffe beslutninger… og der er ikke er noget alternativ”. Jeg har hørt det til kvalme.

Simpelt flertal er ganske vist den bedste garanti for altid at kunne beslutte noget hurtigt. . Til gengæld giver det ingen egentlig garanti mod forhastede eller forkerte beslutninger. Simpelt flertal bestemt ikke den eneste demokratiske idé (F. eks. er kvalificeret flertal et alternativ – desuden enighed eller som det sidste nye: Enighed med turbo.)

Om simpelt flertal nogensinde er en god idé eller bare den mindst ringe idé – det kommer an på situationen, og på hvor mange andre idéer, man har at vælge imellem. For eksempel var Cuba-krisen i 1963 klart en situation, som krævede gode. beslutninger, hurtigt. Aldrig en forkert, forhastet beslutning. Og den gode, hurtige beslutning kan sagtens være at vente og gøre ingen ting. I en sovjetisk ubåd skulle 3 officerer den gang beslutte om de skulle skyde med atombomber. De 2 havde simpelt flertal for at skyde. Men de havde også et mindretal på én, som sagde nej, og med støtte i deres enighedsprincip forhindrede han global katastrofe.

1. Tilbageholdenhed med beslutninger.

Det første, ret simple skridt til at undgå konflikterne er at tilbageholdenhed med beslutninger i det hele taget. I Cuba-krisens ubåd gav enighedsprincippet støtte for en sund tilbageholdenhed. Tilbageholdenhed støtter den tryghed i fællesskabet, at man ved, hvad man har, mens overdreven beslutsomhed fører til ændringer, utryghed og tab for nogle medlemmer, som derved mister tilknytning til foreningen. I stedet skal man uddelegere så meget beslutning som muligt til dem, som selv skal udføre dem. En bestyrelse eller landsledelse skal højst bestemme rammer for et arbejde, og det skal ske før. arbejdet sættes i gang.

2. Enighed med turbo.

Når det er nødvendigt med fælles beslutninger, skal de knytte fællesskabet sammen snarere end at splitte det. ”Enighed med turbo” er navnet på et beslutningssystem, som kan give foreningen, hvad den til enhver tid har brug for, både styrke, hurtighed og tilbageholdenhed. ”Enighed med turbo” består af 3 principper:

  1. Enighed: Det er bedst for sammenholdet, når hele beslutningen sker i enighed.
  2. Turbo: Hvis et man mener, at beslutningen haster så meget, at man ikke kan nå fuld enighed i tide, kan man foreslå at “starte turboen”. At starte turboen betyder, at man til lejligheden. indfører en hurtig beslutningsproces, som ikke kræver fuld enighed. For at “starte turboen” skal man først blive enige om ét element af spørgsmålet, nemlig om, at det overhovedet er så nødvendigt. at træffe en beslutning, at alle både vil fravige enighedsprincippet og bakke op om en turbo-beslutning. Dernæst skal man være enige om, hvilken turbo man vil bruge. Der er mange alternativer: Simpelt flertal er bare ét. Ellers kan man f. eks. bruge voldgift, lodtrækning eller “formandens indstilling afgørende”.
  3. Tilbageholdenhed. Hvis gruppen hverken kan enes om hele spørgsmålet eller enes om en turbo beslutning, udløser det automatisk beslutningen tilbageholdenhed. Eller ”Tænkepause”, om man vil. Man enes altså om at gøre ingenting; men det er meget bedre end ingenting! For de, som inderst inde ærgrer sig over, at gruppen efter deres mening forpasser en chance, giver med deres tilbageholdenhed et stærkt bidrag til gruppens solidaritet. Det lønner sig senere.

Enighed med turbo er naturligvis lidt mere indviklet at bruge end simpelt. flertal. Men helt ærligt: Vi arbejder i grupper, som kræver at blive taget alvorligt i spørgsmål så vigtige og indviklede, at man kan komme op at skændes om dem. Skulle vi ikke kunne lære at bruge et system af 3 principper, hvis det er bedre?

Dødsfald

Vi beklager meget, at Torsten Skjerne Dinesen, LAP´s tidligere juridiske konsulent, er afgået ved døden. Torsten var meget vellidt blandt LAP’s medlemmer, og gjorde bl.a. på landsmøderne en stor indsats for at lære medlemmer at kende og skabte med sit gode humør og lune bemærkninger en god stemning.

Æret være Torsten Skjerne Dinesens minde.

Hjerter – hjerter – hjerter –
– smukke farver…
Livet udspringer fra hjertets farver
– så vær varsom med det

Livets gang sidder i hjertet
– i din tro, godhed og kærlighed
Dit håb lige så

Så træd varsomt – pas på dit hjerte
Bevar forstanden som skal beskytte
som kan forstandigt forstå
– og hjælpe at passe på

Aldrig undgår hjertet smerte i livet
– netop af kærlighed lider hjertet
Så vær skånsom og blid imod dit hjerte
– vær overbærende og tålmodig med det

Lad dit hjerte banke for indre kærlighed
– og elsk det trods smerte
Tilgiv dit hjerte – og giv det livet
– du må gerne elske det
Og du skal se – at det vil elske tilbage

Ny hjemmeside for unge med psykosociale problemstillinger

15. januar gik et nyt site i luften – et mødested for unge i alderen 15-35, der oplever psykosociale problemer.

Tog initiativ da de savnede fællesskab på nettet

Baggrunden for sitet var to unge mænds oplevelse af eksisterende sites som komplicerede og for sygdomsfikserede, og de havde lyst til at skabe et site på nettet for ligesindede, hvor man kunne skrive sammen, chatte, spille og måske mødes. De to unge mænd fik ledelsen på det Socialpsykiatriske Bo- og behandlingstilbud Kløverengen med på idéen. Inden længe indledtes også et samarbejde med et andet socialpsykiatrisk bosted, Thorupgården. Gennem flere måneder har en arbejdsgruppe bestående af brugere og personale fra de to bosteder samt et it-firma arbejdet sig frem til et site, der kunne opfylde behovet for socialt fællesskab på nettet.

Venskabssite med profiler, spil og vennelister

Man bliver bruger af sitet ved at oprette en profil. Det er gratis, og den giver adgang til en masse forskellige funktioner. For eksempel har man mulighed for at chatte og spille backgammon med andre profiler. Derudover kan man bruge sin profil til at skabe nye kontakter. For eksempel ved at skrive til andre profiler, tilmelde sig grupper, der har samme interesser som en selv eller vennelister, der giver adgang til andre profilers kontakter. I begyndelsen vil der være mulighed for at sende gratis sms’er til sit netværk af kontakter på sitet. De gratis sms’er kan man sende til andre profiler eller sin venneliste, hvis man for eksempel gerne vil spille med nogen på sitet eller vil mødes til et cafébesøg eller se en fodboldkamp.

Jobside for mennesker med psykosociale problemstillinger

Desuden vil der i sitet være en jobside med ledige jobs for mennesker, der har brug for ansættelse under særlige vilkår på grund af psykosociale problemstillinger. Sitet tilbyder ikke rådgivning eller anden hjælp, men man vil kunne finde links til sider på nettet, hvor man kan få hjælp og støtte i forbindelse med ens vanskeligheder.

Information om arrangementer på hjerterummet.dk

Det er vores håb og ønske, at sitet vil blive brugt som et sted, hvor man kan udveksle tanker og danne venskaber. Det er også et ønske, at foreninger, klubber og andre kan benytte sitet til at annoncere arrangementer, der har interesse for den gruppe mennesker som kommer til at bruge sitet. Det kan ske på sitets forsidebannere, og kan ske ved at kontakte administrator på admin@hjerterummet.dk. Denne funktion vil i begyndelsen være gratis. Foreninger, klubber og andre har også mulighed for at oprette sig som profil på sitet og anvende denne form for annoncering og via vennelister og grupper gøre opmærksomme på arrangementer.

Vil du vide mere kan du kontakte forstander Per Heinecke tlf. 4031 2450. www.hjerterummet.dk åbnede 15. januar 2007

Den er gal igen – nu også på film!

Film er en form for kultur, vi er ret gode til i Danmark. Godt nok vandt vi ikke en Oscar for nylig, men vi så ved prisuddelingen at de også kan i Amerika og resten er verden.

Det må vi trods alt erkende trods den nationale beskeden vi også på verdensplan er førende i. – Også i beskedenhed er vi som bekendt de bedste i verden!

Ærgerligt at det er så svært at prale med den…

Alle denne bagsides læsere, som i parentes bemærket tilhører vort lands fremmeste – eller som en veninde kalder os “blomsten af dansk mø-, ung- og alderdom” – at det er godt med kultur – og mere kultur er endnu bedre.

En kvindelig, svensk rigsdagspolitiker går så vidt i sin begejstring for kultur, at hun fremsætter lovforslag om at indføre kultur på lægeordineret recept.

Undersøgelser har vist at mennesker, der dyrker regelmæssig motion og kultur lever godt 10 år længere!

Ydermere viser undersøgelsen, at de folk i undersøgelsesgruppen der kun dyrkede kultur og altså ikke motion, levede ligeså længe. De blev næsten uden at blive forpustet også 10 år ældre end sofavælgerne.

Men der er andre gode nyheder! Vil man forlænge livet i og udenfor overhalingsbanen bestyrker nye undersøgelser, at indtagelse af chokolade er både sundt og smagfuldt. Man skal dog, ligesom med spiritus op I de højere procenter for at det virkelig batter. Jeg foretrækker selv flydende chokolade frem for te og kaffe og den faste form i stedet for tobak og hårdere stoffer. Oveni er chokolade gudernes føde og skulle i øvrigt være et godt afrodisiakum – altså elskovsmiddel.

Chokolade drikker man uden at tænke på nys nævnte effekt særligt på fødselsdage. Jeg har endnu ikke set nogen undersøgelse om det, men jeg har for egen del bevist, at det må være sundt at fejre fødselsdag!

Min statistik viser nemlig, at de mennesker der fejrer flest fødselsdage bliver ældst.

Og der er andre oplivende undersøgelser!

Denne rapport feder endda ikke det mindste og er ganske gratis og også ganske behagelig:

Et godt kram nedsætter risikoen for hjertesygdomme!

Berlingske Tidende refererede i februar en amerikansk undersøgelse, hvor to forskere fra University of North Carolina, delte 38 par op i to grupper. Efter de ti minutter testen varede, afsluttede det ene hold med tyve sekunder med kram og det andet uden nogen form for kram. Bagefter fik deltagerne målt deres blodtryk og puls, og de krammende par havde meget lavere tal end de ikke-krammende. Desuden fandt forskerne et lavere niveau af det stressrelaterede hormon cortisol hos de krammende.

Galskab har altid været godt filmstof.

Vi har sikkert alle gyst over “Gøgereden” med Jack Nicholson. Han har også spillet hovedrollen i “Det bli´r ikke bedre”, som handler om en ocd-ramt forfatter. Ganske velfortjent fik han en Oscar for begge pragtpræstationer. Nogle gange blive psykiatriske diagnoser trods alt belønnet!

I en helt anden boldgade fik filmen “The Last King of Scotland” i år en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Den handler om Idi Amin, der var gal på den ret forkerte måde og havde en del skæve påfund. Blandt dem udnævnte han sig selv til Skotlands sidste konge. Idi Amin har også været gestaltet af Dirch Passer i en Holstebrorevy. Da fremkom Dirch blandt andet med den interessante oplysning om, at diktatorens mellemnavn var Ot…

Andre aktuelle film om mennesker på gale veje er den nye danske med den “danske” titel: “Rich Kids”. Den handler om unge i det rige Nordsjælland, som tilsyneladende har alt – undtagen grænser. Det foregår ifølge filmen med jævnlig indtagelse af kokain af guldrør og vilde indkøbs- og sexorgier. Et udsagn fra filmen lyder: Jeg vil hellere være rig og ulykkelig end fattig og lykkelig. Det er godt nok galt! Men den mest gale film er efter min menig: “Hvordan Vi Slipper Af Med De Andre”.

Den foregår i “fremtiden” og handler kort fortalt om De Nye Københavner kriterier. Heri fastslås at 20 % af Danmarks befolkning bruger 60 % af statens samlede budget. For at sikre nationens fortsatte overlevelse skal alle borgere, som har modtaget mere af samfundet end de har ydet elimineres. Ud med tabere og snyltere!

Jeg skal understrege at det er et skrækbillede, men forfatterne bag har taget nogle nutidige tendenser og så at sige “fremskrevet” dem. Instruktøren Anders Rønnow Klarlund kalder det “en film om fordommens anatomi”.

Apropos ballade, så har der siden sidst været en del ballade på Nørrebro på baggrund af et omtalt Ungdomshus. Bydelen levede op til sin nye stavemåde Nørrebronx.

Mange i medierne har spurgt, hvorfor det lige blev ryddet af Politiet på dette tidspunkt: Et minut over 7 torsdag den 1. marts. Krogs krog har opgraderet sin journalistiske standard og research og kan som eneste klumme i Danmark afsløre grunden: Kl. 7.00 startede bogudsalget i Danmark.

På det tidspunkt var alle intellektuelle, smagsdommere og det man i gamle dage kaldte “spinatfugle” – Bermudatrekanten af ansatte på forlaget Gyldendal, dagbladet Politiken og Danmarks Radio – travlt optaget af hvad de skulle fylde reolerne med og kunne derfor ikke komme til undsætning.

Men alvorligt talt vil jeg slutte med et godt råd til alle i Irak, Dafur, Afghanistan, på Nørrebro og gerne resten af verden og Danmark: Det er svært at være menneske. Prøv alligevel!

Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi…

Hav det nu godt og pas rigtigt godt på jer selv!

Anmeldelse af  DVDen “Flere Glædesfyldte dage”

Det positive 
Meningen med projektet skal være at beskrive det positive og vise at man faktisk kan få det bedre, selvom man har været så langt nede at man har tænkt på, eller forsøgt selvmord. Dvd’en består af 3 dele: 2 fortællinger som er drama/dok, og fortællinger fra 2 personer som har villet stå frem og fortalte hvilken hjælp de fik til at komme videre ud af smerten.

Dyr
Det første drama/doku handler om hvordan kærligheden til dyr kan redde ens liv. Den unge kvinde, som fortæller denne historie, kunne ikke begå selvmord, fordi hun følte en stor forpligtelse overfor sin kat, som sad og kiggede på hende da hun skulle til at skære i sig selv. Hun følte ikke, hun kunne forlade katten, som hun havde ansvaret overfor.

Hun havde også en hest, som hun følte forstod hende bedre, og kommunikerede med hende på et øvre plan. Man kan sige at dyrene var hendes bro til livet i de depressive perioder.

En hjælp, der hjælper
De 2 personlige beretninger er meget åbenhjertige og beskriver hvordan man kan være så ulykkelig at man ikke kan se andre udveje end at dø. At man ikke kan gøre noget for at hjælpe sig selv, men at det er vigtigt at man får hjælp fra sine nærmeste eller professionelle.

For den første persons vedkommende var det gruppeterapi, hvor han lærer nogle værdifulde metoder til at slappe af og abstrahere fra stemmerne i sit hoved. Den anden var en kvinde som fik hjælp til at overkomme sin depression med stor hjælp fra sin bror som sparkede hende i gang med at lave dagligdagsting, som hun netop havde brug for. Hun havde brug for en, som var hård ved hende og hendes bror var netop den der hjalp hende ud af depressionen, ved at være hård overfor hende og give hende konkrete opgaver og værktøjer.

Det sidste drama/doku handler om en kvinde, som selvom hun har en sød mand ikke formår at kommunikere med ham og udtrykke hvor ked hun er af det. Det er også en beskrivelse af at man ikke altid kan få den hjælp fra det offentlige som man har brug for. Da hun endelig blev indlagt fik hun at vide at hun kunne vente 1½ år på psykologhjælp fra det offentlige. Så hun og manden fandt en måde at financere det selv.

I modsætningen til den forrige historie er det her psykologen der er hård ved hende, og hun får det spark hun har brug for at komme i gang til at få det bedre. Kommunikation er hermed vital for alle parter, men det er ofte stadig tabu at snakke om og derfor prøver folk at tie det væk.

Forskellige veje
Man kan ikke komme med en endelig konklusion på hvad der virker, når man skal videre med sit liv efter at have forsøgt selvmord, men det er bemærkelsesværdigt at i en del tilfælde hjælper det at man er lidt hård overfor personen som er deprimeret. Der er selvfølgelig mange måder at få det bedre på og dvd’en viser da heller ikke alle, men det er gode forslag, som såvel psykiatribrugere som en del pårørende sikkert kan gøre god brug af.