Medlemsbladet nr. 2, 2008

Om bl.a. beslutningerne fra Landsmødet 2008, LAP-Ungdom, buskampagne, holdninger til medicin og meget mere.

Landsmødet 2008 på Severin i Middelfart gik godt, det foregik i en fredelig og inspirerende atmosfære og det tegner også godt for arbejdsmiljøet fremover. Vi skal således behandle hinanden med respekt. Og ikke udsætte andre for hvad som helst, hverken verbalt eller elektronisk. Det kan genere andre eller skade foreningen. Det er så vigtigt med tryghed og ro, for at trives og skabe samarbejdsrelationer og for at kunne arbejde fremadrettet og konstruktivt. Så kan man lettere uanset om det er på lokalt eller overordnet plan deltage aktivt og for LAP´s behandlingsmæssige, juridiske og sociale principper.

Landsledelsen, LL. 2009, består af Steen Moestrup, Hillerød, som ikke var på valg i år, genvalgt er Hanne Wiingaard, Herlufmagle Lise Jul Pedersen, Århus Nils Holmquist, Brønshøj Michael P. Krog, Gentofte Paul Bjergager, Roskilde Liljan Rank, Aalborg og Lars Arredondo, Dyssegaard og har fået af fem nye navne, Christian Martin, Kbh. Grace Kaae Christensen, Klampenborg Mads Brask, Nærum Preben Meilvang, Fredriksund og Ulla Asmussen, Århus blev valgt og glæder sig til nye udfordringer.

Kræfter i LAP har rettet opmærksomheden mod kulegravningen af medicindødsfald. Bl.a. undersøgelser af ”uforklarlige dødsfald” hos mennesker som ordineres antipsykotisk medicin og krav om tilgængeligt samt relevant statistisk materiale over problemets omfang. Rutinemæssig/lovpligtig obduktion er aktuelt, for sort på hvidt at bevise overfor alle, det internationale undersøgelser viser, og som vi egentlig godt ved: ” At vi skal have så lidt og så nænsom medicin som muligt og at Landsmødet 2008 på Severin i Middelfart gik godt, det foregik i en fredelig og inspirerende atmosfære og det tegner også godt for arbejdsmiljøet fremover. Vi skal således en kun et antipsykotisk middel er nok”. Obduktion er vigtigt for at skabe overblik over hvor mange bivirkninger, der egentlig er forbundet med medicinen. Kombineret med forskernes registrering af psykiatribrugernes levevis, og brugernes egne iagttagelser. Samtidig med de over 10 år løbende undersøgelser af 1000 skizofrene på bostederne, som er sat i værk, og som vil blive et godt redskab i den fremtidige udvikling af behandlingstilbud. Det er vigtigt at man satser på en forenkling af medicinen og bruger megen energi på at forske i levevis og metoder til at forbedre psykiatribrugeres levevis, samt i højere grad satser på forebyggelse eller megen tidlig indsats.

Vi vil kæmpe for, at der sættes ind med mere kontrol af for hårdt medicinerede, for at forhindre fl ere dødsfald og for at give folk et bedre liv medens de lever. Der skal i højere grad lægges vægt på, at folk får et værdigt liv, end på at folk bliver opbevaret og passiviseret, fordi det nu en gang på mange måder er nemmest.

Vi har med vores involvering i ”Next Stop Job” projektet lagt op til, at en del af de meget udsatte faktisk kan udfylde en plads på arbejdsmarkedet og dermed i højere grad kan føle sig som en ligeværdig del af vores samfundsliv. Det handler også om, at vi i højere grad skal satse på folks resurser end på deres begrænsninger. Og netop dette er også temaet på årets Brugernes Bazar ”Brugeren som ekspert i eget liv – fra tilskuer til deltager”.

Når kommunerne tør lade Velfærdsministeriets idéer og intentioner føre ud i livet, og når der er fi nanspolitisk vilje til at bevilige de nødvendige midler, der i hvert tilfælde i starten, skal til for at vores medlemmer får den nødvendige støtte til at komme videre i deres liv vil der på sigt være penge at spare, fordi et aktivt liv med god livskvalitet giver mindre træk på sundhedssystemet og de sociale ydelser.

Vi har netop indsendt ansøgning om midler til de kommende fi re år. Velfærdsministeriet har allerede meddelt os, at de vil se positivt på vores ansøgning som skal sikre foreningens fremtidige udvikling. Ligeledes har vi forlænget ansættelsen af rejsekonsulent John V. Hansen og sekretariatsmedarbejder Mette Hansen, så der skulle være arbejdsro på vores sekretariat, til økonomien for de kommende år er endelig afklaret ved årsskiftet. Vore nye lokaler er netop taget i brug og den endelige indretning er tilendebragt, så de i nær fremtid kan indvies.

I det kommende år vil landsledelse, medlemmer og ansatte især arbejde med at indfri følgende mål og delmål:

1. organisation, samarbejde og sammenhæng

Vi vil skabe størst mulig sammenhæng, dynamik og effektivitet i organisationen for at opfylde LAP’s formål Ved at:

A gøre medlemsbladet til et stærkere bindeled i hele organisationen

B skabe større samhørighed mellem landsorganisation, grundforeninger, individuelle og kollektive medlemmer

C øge den lokale organiseringsgrad ved at fremme dannelsen af grundforeninger og netværksgrupper

D udvikle rammer hvor nuværende og tidligere psykiatribrugere indbyrdes kan udveksle erfaringer og afprøve nye samværsformer og selvhjælpsinitiativer

E sikre en organisationskultur præget af gensidig anerkendelse, forståelse og solidaritet

2. Flere og mere aktive medlemmer

Vi vil højne aktivitetsniveauet i foreningen og øge antallet af individuelle medlemmer til mindst 1000 og antallet af kollektive medlemmer til mindst 100. Ved at:

A være synlig i miljøer og sammenhænge hvor psykiatribrugere færdes

B gennemføre en medlemshvervekonkurrence

C udgive et internt nyhedsbrev til aktive medlemmer minimum hver anden måned

D udvikle inspirationsmateriale til grundforeninger og netværksgrupper

E sikre de nødvendige økonomiske og organisatoriske ressourcer til grundforeninger og netværksgrupper

3. LAP mere synlig

Vi vil gøre LAP som brugerorganisation kendt i den brede offentlighed og blandt mulige medlemmer. Ved at:

A udvikle et netværk af erfaringseksperter, udbygge, forankre og koordinere LAP’s mediekontakter

B søge at ændre det medieskabte billede, der sætter lighedstegn mellem psykisk sygdom og kriminalitet

C gennemføre en oplysnings-/hvervekampagne i form af en busturné rundt i landet med stop i større byer

D markere foreningens 10 års jubilæum

4. Påvirke lovgivning og praksis

Vi vil søge at påvirke lovgivning og praksis i retning af LAP’s formål og principper Ved at:

A være synlige som aktør over for politikere, embedsmænd, praktikere og mulige samarbejdsparter

B højne informationsniveauet og formidlingen internt i organisationen om egne initiativer og resultater på lovgivnings- og praksisområder

C afdække, inddrage og udvikle foreningens ressourcer lokalt og centralt i forhold til lovgivningsarbejde og udvikling af praksis

D forsøge at rejse og føre enkeltsager af generel og principiel interesse og betydning for foreningens medlemmer

E igangsætte og deltage i arbejdsmarkedsrettede tiltag og projekter F arbejde konkret med medlemmernes forsikringsmæssige interesser

Følgende arbejdsgrupper forventes videreført fra maj 2008 til Landsmøde 2009

Hjemmesidegruppen
Arbejdsmarkedsgruppen
Bladgruppen
Sommerlejrgruppen 2009
Refugiegruppen
Tvang-gruppen
Multietnisk gruppe
Livsglædegruppen
Mediegruppen
Erfaringsekspertgruppen
Højskolegruppen
PR-gruppen

Rejsen til Middelfart med DSB på første klasse

Jeg havde aftalt med Rigmor og Rose Marie at vi kunne køre sammen i min bil til Høje Taastrup, så det gjorde vi for at spare. På banegården blev indkøbt returbilletter uden plads – det er jo sædvanlig procedure, men her hører det normale op. For da IC3-toget kommer brusende, ser jeg Rigmor gribe fat i en togkontrollør og sige ”hej fætter, det er vel nok længe siden!” Vi blev gelejdet ind i toget og gennet helt frem til 1. klasse, hvor vi blev indlogeret med adgang til kaffe, frugt, aviser og alskens behageligheder. Se det kalder jeg overraskelse på første klasse. Det var en forrygende start på tre dages ellers hårdt, men spændende arbejde.

Vel ankommet til Kursuscenter Severin i Middelfart blev alle indlogeret på værelser og alt var booket – vi var omkring 115 mennesker denne gang og rigtig mange nye LAP´pere var mødt frem.

Inden vi gik til mødelokalet var der serveret en sandwich og drikkevarer – så var vi klar til at gå i krig med flere spændende afgørelser. Steen Moestrup – den eneste i LL der ikke skulle vælges, da han sad over – indledte med en behagelig velkomsttale til de mange tilhørere. I panelet som ordstyrere sad ligesom sidste år Pernille Jensen og Benny Lihme. Her en fodnote: var det ikke for deres udmærkede ekspertise, ville de tre dage nok ikke have gået slet så smertefrit!

Som det første på dagsordenen stod en kedelig ”klemme”, som skulle overstås og stemmes om, nemlig en evt. ekskludering af et medlem som har voldt Landsledelsen og en del andre medlemmer store problemer igennem det sidste ½ år. Og da vi jo ikke har en egentlig eksklusionsparagraf, var det her noget som skulle afgøres af medlemmerne. Medlemmet fi k selv lov til at fremlægge sin sag, som han så den – bl.a. havde han indsigelser om at PR-gruppen ikke havde smidt ham ud som tov-holder, men at han selv gik. Der var mange andre lidt svævende argumenter som fulgte i kølvandet – jeg synes han talte lidt i tåger – prøvede at minimere sin indfl ydelse på, at fl ere i LAP havde taget skridt til at forlade LL og LAP. Jeg synes ikke det lykkedes rigtigt at få hoved eller hale i hans argumentation. Der var dog et par medlemmer, som bakkede op om ham og hele seancen tog vel en times tid inden forsamlingen stemte for at ekskludere medlemmet. At dette første pkt. på dagsordenen var lidt ubehageligt både for os ”gamle” og de nye medlemmer er der ingen tvivl om, men det lykkedes at få stemningen op igen efter at denne sag fi k en afgørelse.

Så var der kaffe og kage og rygepause – sidstnævnte blev flittigt brugt til i tide og utide at gå udenfor for at trække luft gennem lidt røg. Og vejret var forrygende solskin. Så fulgte en præsentation af den siddende landsledelse – dem der opstillede og Steen som ikke behøvede det. Inden det fi k vi at vide på opfordring fra mig, at Thoridt Allermand to dage før havde valgt at gå fra LL, grundet uoverensstemmelser i hendes grundoverbevisning om hvad LAP skulle repræsentere. Så var Marianne Sandermann oppe på talerstolen og fortalte, at hun ikke længere havde lyst og kræfter til at fortsætte i landsledelsen. Der var hængt en liste op bagerst i salen, så medlemmer kunne lade sig opstille som potentielt medlem af den nye landsledelse. Det så længe ud som om ingen rigtig ville – der skulle mindst vælges 12 nye og et par suppleanter – men senere dagen efter -havde mange dog skrevet sig på. Spændingen ville først blive udløst søndag ved den egentlige stemmeafgivning. Så det venter vi lidt med.

Ordet var herefter frit og der blev spurgt til Eva Rasmussen fra sekretariatet og hendes opsigelse, hvad det havde kostet osv. Dette svarede Hanne Wiingaard så udmærket på. Så kom der pludselig spørgsmål fra salen vedr. elektrostimulation, og diverse holdninger fremkom som følge heraf. Det var lige som sidste år Herluf, der bragte emnet på bane og mente vi skulle vide endnu mere om, hvor farligt dette var og at det blev brugt lemfældigt i DK. Der blev talt om at emnet måtte indgå i mini konferencen ”medicin og andre behandlinger”.Et medlem fortalte at der på Oringe i Vordingborg kunne deltages i et medicinvejlederkursus, hvilket må siges at være et interessant emne, da mange psykiatribrugere har svært ved at afgøre, om man får for meget forskellig eller for store doser medicin.

Et andet medlem kom med en idé om et højskoleprojekt – som hun fastslog ”Fra udsat til værdsat” kunne temaet være, hvis man kunne få højskoleprojektet på plads. Dette blev senere vedtaget længere henne i forslagsrækken, som næsten var uendelig. Så var det tid til aftensmaden, som ikke denne dag var værd at skrive om. Jeg mener bestemt man har sparet kokken næsten væk, for at fi nansiere det fl otte nye interiør både ude og inde – men det var også blevet rigtig fl ot.

2. Dagen på kursuscenter Severin

Kl. 9.00 efter et solidt morgenmåltid var vi på pladserne i salen for at høre Hanne Wiingaards regnskabsberetning, som blev godkendt af forsamlingen. At jeg så dagen efter blev ”shanghajet” som intern kritisk revisor, er der ikke noget at gøre ved – ingen andre havde lyst!

Så kom turen til vedtægtsændringerne, som der var en del af. Der var stor publikumsdebat om fl ere af de første forslag og Pernille og Benny havde travlt med at styre tropperne.Men vedtagelse af LAP´s principprogram samt handleplaner 2008/2009 gik dog igennem. Så fulgte et lidt ejendommeligt indslag: En fra landsledelsen havde inviteret ”Gaderummet” et bo- og værested for unge på Nørrebro i Kbh. til at tale sin sag for dette sted. Jeg var lige ved at hoppe på denne unge mands historie, fordi den blev fremlagt meget troværdigt – og dette gjorde mange andre i salen også. Men, men historien havde altså en bagside, som senere kom for dagen da Chr. Martin gik på nettet for at søge oplysninger, samt foretog opringninger til relevante personer i Københavns Kommune. Inden disse oplysninger kom frem mente Herluf, at man da kunne donere en del af de 200.000 LAP har på kistebunden til at få stedet i gang igen – det var nemlig blevet lukket af kommunen. Men igen skal man lige undersøge sagerne inden man skrider til lommeulden.

Så var der kaffe og kage og derefter diverse workshops, som afsluttedes i plenum kl. 17. med arbejdsgruppernes fremlæggelse af deres oplæg. LAP´s kommende store buskampagne, som skal turnere rundt i landet i september igennem 14 dage, skal sætte psykiske lidelser og deres tabuisering på dagsordenen. Her fi k jeg opsnuset, at bussen også kommer til Ballerup i nærheden af min egen bopæl.

LAP-Ungdom som er et nyt projekt er nu i gang – der var aftalt møde og en bod på ”Brugernes Bazar” i Odense. Som fodnote her må indskydes, at det er på tider LAP får unge medlemmer og varetager denne gruppes særlige behov.

Multietnisk gruppe ved Grace, får lavet en medlemsfolder på syv sprog som skal omdeles på relevante steder.

Katalog over vidensbrugere er et nyt tiltag som vil komme medierne til gode, da ideen går ud på at skaffe medlemmer, som vil udtale sig om hver deres specifi kke viden på psykiatri området. Der kan på LAP´s webside lægges diverse profi ler ind, så man ad denne vej kan kontakte den man konkret har brug for. Lars Arredondo, Chr. Martin og Michael Krog står for dette. Der skal i et kommende LAP-blad skrives om og søges efter erfaringseksperter.

Mediekursus

Et to-dages intensivt kursus i mediestrategi og hvad dertil hører, er af journalist Michael Krog linet op til at foregå i slutningen af juni måned. Det er vi fl ere, der vil kunne få gavn af, jeg selv inklusive. LiVsgLædegruPPen: V./tom juL Hvordan får man livsglæde? Jobs, højskoleophold, sport m.v.

Retspsykiatrisk gruppe

Det kunne lægges ind under tvangsgruppens arbejde at se på retspsykiatrien. Skriv til LAPbladet hvis du har viden eller kendskab, som du gerne vil formidle. Ulla, Preben Meilvang – der kunne måske etableres et samarbejde med Bedre Psykiatri?

Telefonrådgivning

Paul Bjergager vil påtage sig at oprette en telefonrådgivning – han går i gang med at stable en sådan på benene. Dette er blot nogle af de arbejdsgrupper, som LAP har – andre som LAP-redaktionsgruppen og Mediegruppen har allerede en fasttømret samling af arbejdsheste.

LAP-handlingsprogram for 2008/2009

Jan Stig Andersen forelagde herefter LAP´s handlingsprogram. Der blev talt om et særligt forsikringstilbud – HGF-Forsikring, som er handicapsforsikring – der kan tilbydes til LAP-medlemmer.

Sidste dag søndag – slaget skal slås

Starten gik med en minikonference i tre forskellige fora. Jeg selv deltog i Medicin-konferencen, hvor jeg sammen med en anden kvinde holdt oplæg om medicin, behandlinger og bivirkninger. Der var mødt lidt over 20 tilhørere op til denne og blev stillet masser af spørgsmål og givet mange kompetente svar. Det var en god oplevelse – også for mig som B-I-D -lærer at bruge min lærdom inden for egne rækker. ’Holdninger til arbejde’, var en ande minikonference og Døgnpladser den tredje, hvor Michael Krog og Paul Bjergager var fortalere. Karl Bach fra LAP-sekretariatet fortalte bagefter, at der planlægges en konference til efteråret med arbejdsmarkedet som fokus.

Fortsættelse med afstemning afF indkomne forslag

En del af disse forslag frafaldt, idet Kaj Larsen ( som havde adskillige forslag) havde forladt stedet. Mit eget forslag om at indstifte en LAP-pris i forbindelse med vores 10-års jubilæum næste år gik rent igennem – uden stemmesedler!! Det var jeg da glad for. Medie- gruppen og LL vil arbejde videre på ideen. At arbejde med offerrollen som psykiatribruger forslag nr. 30 blev også vedtaget.

21 medlemmer stiller op til Landsledelsen

Der skulle vælges 12 nye medlemmer i LL – og pludselig var der hele 21 personer, som gerne ville vælges. Det var jo forrygende – alle nyopstillede fremstillede deres ønsker og visioner om at blive landsledelsesmedlem. Og på den måde fi k vi en helt ny og anden landsledelse. Rigmor, Rose Marie og jeg fi k hvervet som stemmetællere – en meget krævende og langstrakt opgave – og kunne fremlægge resultatet til panelet efter en god ½ times intensivt arbejde. Nu kom fotografen Jette Nielsen frem med linsen igen, for der skulle tages billeder af den nye landsledelse. I dette nummer af bladet kan man se mange friske billeder fra landsmødet i Middelfart, som endnu en gang var uforglemmeligt – et møde med fortid og nutid og gensyn med medlemmer fra hele Danmark og nye bekendtskaber blev det også til for mig. Med denne bemærkning vil jeg slutte min oplevelse af tre begivenhedsrige dage på Serverin Kursuscenter.

På LAPs landmøde 2008 blev der afholdt nogle parallelle minikonferencer, hvor et af temaerne var holdninger til medicin. Som ordstyrer fungerede Pernille Jensen, der selv kunne bidrage med en betydelige viden om det psykiatriske medicinområde. Konferencen blev indledt af to oplægsholdere, der hver især anlagde deres vinkel på emnet.

Inger-Liss Christoffersen brugte som overskrift: Medicin på mine betingelser. Med delvis udgangspunkt i egne erfaringer beskrev hun levende den udvikling, der var sket fra ”gammel medicin” i 70-erne til de moderne præparater, der fi ndes i dag.

Hovedsynspunktet var, at det er svært helt at undvære medicinen, men det er helt afgørende, at det er den rigtige. Den skal ikke ordineres pr. den automatik, der ofte kendetegner sygehusvæsenet, og hvor man måske bliver ved alt for længe med medicin, der slet ikke virker. F.eks. kræver det til stadighed en omhyggelig afbalancering af henholdsvis neddæmpende og opløftende medicin, hvis det rigtige resultat skal opnås for den enkelte patient. Medicin må også ses i sammenhæng med f.eks. betydningen af vitaminer og mineraler – og den behandling der i øvrigt sker.

Ofte oplever patienterne en mere nuanceret behandling, hvis man benytter sig af privatpraktiserende psykiatere frem for de psykiatriske hospitalsafdelinger, hvor metoderne gerne ligger i mere faste rammer. Karen Sofi e Sørensen talte herefter om emnet: Bivirkninger. Det skete med fokus på de klassiske problemer med fedme, hukommelsestab, koncentrationsbesvær, seksuelle problemer og måske også diabetes, der ofte følger med den psykiatriske medicinering.

Der blev udtrykt skepsis over for, at man generelt tillod anvendelse af præparater med så store bivirkninger. Det var opfattelsen, at en del af problemet skyldtes, at mange er fejl- eller overmedicinerede og også hænger sammen med den manglende hjælp i form af opfølgning og kontrol, der gives til patienter, der efter udskrivningen selv skal stå for administration af deres egen medicin.

Måske var der også en tendens til, at bivirkninger for let blev bortforklaret med forkert livsstil, selv om f.eks. motion naturligvis i sig selv er en god idé. Et særligt problem er den udbredte polyfarmaci, hvor de enkelte produkter nok er godkendt hver for sig, men hvor fl ere tilsammen kan udgøre en mere uberegnelig cocktail. Det blev fremhævet, at sundhedsstyrelsen gentagne gange har advaret imod, at ved mere end 2-3 produkter samtidigt, har man ofte ingen styr på virkningen.

Under den efterfølgende livlige debat kom der mange kommentarer fra salen, både om egne erfaringer og i form af gode råd. Det blev fremhævet, at medicin alt for ofte står alene. Andre ting som motion og psykologsamtaler tages for lidt i brug. Også problemer med andre behandlingsformer som elektrochok kom på banen til drøftelse.

Det blev generelt set som et problem, at for mange psykiatere i det offentlig system var den biologisk/kemiske vinkel alt for dominerende. Går patienterne ikke ind for dette, ses det alt for ofte om udtryk for manglende samarbejde. Det er en kløft mellem behandler og bruger, som det kan være vanskeligt at overvinde.

Flere havde også oplevet at medicinen ikke virkede – men det gjorde til gengæld bivirkningerne. Og det kunne ikke så sjældent være svært at skelne mellem, hvad der var sygdommen og hvad der var bivirkninger. Tilsvarende opleves det ofte som svært for lægerne at erkende, når medicinen ikke virker.

De mange indlæg efterlod det generelle indtryk, at der er behov for en anden relation mellem bruger og behandler, hvor brugeren tages mere med på råd og hvor man erkender, at spørgsmålet om medicin er en kompleks afvejning af fordele og ulemper

Pernille Jensen rundede af og anbefalede i denne sammenhæng en god pjece – At bruge medicin til at komme sig – som kunne fi ndes på www.slotsvaenget-ltk.dk. Tilsvarende har LAP udgivet en pjece om medicinrelateret overvægt. De mange indlæg og bemærkninger gav et klart indtryk af, at brugen af medicin ikke er emne, der er sort og hvidt.

Debatten viste tydeligt, at LAP er en rummelig forening, der formår at samle mange forskellige holdningsnuancer under den fælles målsætning: At sikre psykiatribrugerne størst mulig valgfrihed og indfl ydelse på deres egen situation.

-EN TRUSSEL MOD DEMOKRATI OG PSYKISK SUNDHED!

Jeg har forladt en LAP-demonstration, netop da et par politikere skulle til at tale. Det lader til at have vakt en vis opsigt. Så jeg skylder vist en nærmere forklaring: Det skyldes ikke –alene- at jeg trængte til en pause og en forfriskning. Men også at en af de to bemeldte politikere har gjort sig til fortaler for en genkriminalisering af prostitution. Den anden er fortaler for omvendt bevisbyrde i voldtægtssager.

Omvendt bevisbyrde kan her kun forstås som at en anklaget skal bevise sin uskyld, uden at retten er forpligtet til noget som helst, for at dømme anklagede skyldig. Altså stik imod årtusinders retsprincipper. Et dødsstød mod retsstaten, og dermed demokratiet.

De er således begge fortalere for nypuritanismen. Jeg ved ikke om min ”demonstration i demonstrationen” var hensigtsmæssig. Men jeg synes at nypuritanismen er blevet til en så stor trussel mod demokrati og psykisk trivsel, at nogen må begynde et sted!

Der er ikke noget nyt i noget af det nypuritanerne fremfører. Tværtimod synes de at ville skrue tiden tilbage til nogle gamle dage, der ikke var de ”gode gamle dage”.. Det store spørgsmål må så være: Hvordan er det at leve i en tid, hvor sex er omgærdet af en underlig blanding af hysteri og tabu? Hvad betyder det for den enkeltes trivsel og psykiske helbred?

Dette spørgsmål må jeg kunne besvare, da jeg har prøvet det selv -endda i en modtagelig alder. Jeg vil gøre det ved at beskrive en dag, der blev et vendepunkt i mit liv. En dag i 1960, eller deromkring. En dag jeg møder op i den sorte skole, og der er så stille. Det er en underlig stilhed, for alle mennesker taler intenst med hinanden. Jeg erfarer at: Skolens pedel er sprunget ud fra Valbys ”selvmordsbro”. Samme pedel, som vi havde mødt i går, hvor han havde været som altid. Jeg fi k også hurtigt en forklaring, er ikke sikker på at den er rigtig, men den er det eneste jeg har at holde mig til: At han havde grebet sin kone på fersk gerning i et ægteskabsbrud. Om de nærmere detaljer var der fl ere beretninger.

Jeg var nu i berøring med to tabuer: Sex og Selvmord, fi ltret sammen. Alvorligt nok, men endnu værre fordi det videre blev fi ltret sammen med det tabu og det hysteri, som var omkring alle seksuelle spørgsmål. Ved indgangen til voksenlivet, blev jeg gjort bekendt med at dette rummede et mørkt og udfl ydende noget. Et noget der får velfungerende personer, til på sekunder at skille sig af med livet. Endda et menneske med kommunal tjenestemandsansættelse, og titlen: Skolebetjent. Altså et menneske af den slags, jeg blev opdraget til at se op til. De næste mange år havde jeg det ikke videre godt. Jeg opfattede voksenlivet som fyldt med farlige understrømme. Og jeg havde jo ikke rigtigt noget alternativ til det.

Rigtigt godt blev det først da tidsånden skiftede. Da indstillingen til det seksuelle lettede, sidst i tresserne. Det kan måske kun forstås, hvis man har oplevet den tid, der gik forud. Det var som en kollektiv lettelse gik igennem den tids mennesker, blandt dem mig.

Det er derfor, det har taget så hårdt på mig, at der nu igen høres røster om en tilbagevenden til de gamle tilstande. Til tilstandene før den seksuelle revolution. En tilstand med en dårlig psykisk trivsel og demokratistridige forbud. Somme vil måske indvende at sådanne røster altid har været der. Jovist! Der har altid været både grupper og enkeltpersoner der har villet påtvinge andre deres egen seksuelle intolerance. Men problemet er at de nu bliver taget alvorligt.

Medier synes mere end villige til at optage deres indlæg, læserbreve mv. Selvom disse ikke lever op til hvad der med rimelighed kan forlanges. I sagens natur omhandler de aldrig noget væsentligt. Indholdet er stort set svimlende vidtgående postulater, der kun underbygges af andre svimlende vidtgående postulater. De synes ikke at søge en egentlig debat, nærmere et råbekor.

Alligevel er deres ytringer begyndt at smitte af på mediernes redaktionelle stof. Og videre på andre af samfundets magtcentre. Som da de mobiliserede fagbevægelse og forbrugerombudsmand imod en reklamekampagne der spillede på puritanisternes yndlingsaversioner: Nøgenhed og kvindelig seksualitet.

Det er endda lykkedes disse puritanere at få gamle myter bragt til nyt liv. Således er myten om ”Den hvide slavehandel” genopstået som myten om ”Kvindehandel”. Faktisk en farlig myte, idet den støtter fremmedhad. Alligevel er den blevet genfødt som legitimation, for puritanisternes krav om en genkriminalisering af sexhandel.

I modsætning til hvad de prøver at bilde os ind, er det ikke en ny tanke at forbyde sexhandel. Der er faktisk århundreders erfaringer med forbud. Blandt andet går de ud på at unge kvinder blev spærret inde på anstalten på Sprogø, uden at de var dømt for noget som helst. Kun fordi nogle moralister havde magt som de havde agt. Der er al mulig grund til at være på vagt overfor denne udvikling. Hvis den får lov at fortsætte, ender vi i en mørk fortid: En tid hvor mennesker, der fandtes påfaldende, blev brændt på bålet. For påstået seksuel omgang med fanden selv!

Hvis du ikke tror på astrologi, så må du tro om igen! Det siger jeg, fordi jeg tror at grunden til at jeg ofte har styrke som `en hoppebold, der bliver i luften` – at jeg er en Vædder som tror. De små ugebladshoroskoper i dagbladene læser jeg aldrig; men det jeg mener med at jeg tror på astrologien, er at vi fødes ind i et bestemt tegn, og så får vi nogle karaktertræk, som ikke kun er bestemt af de fædrene gener.

Tro kan være fl ere ting: Troen på Gud, sig selv eller andre – når du ikke længere tror, mister du magten over dig selv og dit liv.

En depression er et eksempel på, at man har mistet alt – selv troen på ”hvad som helst”. Modsat hvis du får en psykose – så tror du på alverden – på Gud – dig selv og noget der ikke eksisterer. Hvordan bevare troen i den tilstand? Man kan ikke gøre noget uden tro – når depressionen er dyb nok, tror jeg ikke mere på mig selv eller noget – endsige på at jeg blev rask igen. Man må bare vente – holde ud – til det tunge åg er lettet og så er det at troen – og for mit vedkommende astrologien tager over. Så bliver jeg stærk – nu kan jeg igen det næsten umulige – eller i det mindste fortsætte med masser af projekter, som enten lykkes eller kuldsejler. Så længe jeg tror – lykkes det – først når man indser, at det ikke kan lykkes, må projektet opgives – ikke før.

Da jeg var syg i alle de perioder der var præget af dybe depressioner og stærke manier/ psykoser – kunne troen ikke gøre så meget. Og dog har troen hjulpet mig, for den Vædder som jeg er født til at være, kommer igen frem, når jeg er rask. Så har jeg vundet en sejr, som kræver belønning – og hvis ingen andre vil takke mig, må jeg selv gøre det. Den evne har jeg lært igennem mange, mange år ved at prøve at hjælpe andre mennesker, som har det svært. Når det lykkes, er det en tak jeg tager til mig.

Nu kunne det lyde som om jeg klarer alverdens problemer og har løsninger på alt – også for andre end mig selv, men det er langtfra tilfældet – og her kommer problemet, som andre så må løse for mig. Selvom jeg virker som en kvinde der har fod på det meste, så kan jeg også have brug for støtte eller hjælp. Jeg er ikke så god til at bede om hjælp, men heldigvis har mine omgivelser set, når det trænger sig på – altså at de skal tage over. Og det er lige sket igen.

Min kære morbror på 92½ blev for kort tid siden alvorligt syg og hvad andet kunne jeg gøre end at hjælpe og støtte ham? Han bad om min hjælp – og min indre Vædder fortalte mig, at det her skal gå godt – han har fortjent endnu nogle gode år, bl.a. fordi han er så rar og åndsfrisk trods sin høje alder. At det så kom til at gå helt anderledes, end jeg forventede, medførte, at jeg nu fi k jeg brug for opbakning og støtte udefra. Ikke de store foranstaltninger, men nogle få gode samtaler om sygdomsforløbet og en forståelse for, at lige nu har jeg brug for ro og eftertanke. Ikke min telefons evige ringen og folk der har brug for min hjælp – det blev respekteret og det takker jeg for.

Jeg skriver om alt dette, fordi min morbrors korte sygdom og død tog hårdere på mig end jeg havde forestillet mig – jeg mener, han havde levet et meget langt og – efter hans eget udsagn – godt liv, så hvorfor ikke lade ham få fred? Og dog – han fortjente endnu en sommer i haven med sine elskede blomster, som jeg også lovede ham, mens vi stadig havde forhåbninger om at sygdommen ikke var så alvorlig. Men morbror ønskede selv at han ikke blev holdt kunstigt i live på hospitalet og valgte ikke at tage føde til sig, allerede fi re dage inden vi fi k den endelige dom: – Han ville ikke kunne overleve en cancerbehandling.

Nu bagefter må jeg erkende, at heller ikke jeg kan udrette mirakler, men jeg ved at det at tro på og det jeg gjorde igennem de seks ugers forløb var rigtigt, og jeg ville gøre igen for et andet menneske, som står mig nær.

Selvom vi ikke kan redde et døende menneske, så kan vi hjælpe, lindre, støtte så længe et sygdomsforløb måtte vare. Det kunne Hjemmeplejen ikke hjælpe med, det havde de ikke pligt til, fordi morbror kun kom på Aktivitetscentret og ikke ønskede hjemmehjælp eller lignende. Jeg kunne ønske at den pleje og omsorg, som han fik på sygehuset, i lige så høj grad blev praktiseret ved en psykisk sygdom – også selvom den ikke er dødelig. Måske en dag ude i fremtiden vil det lykkes læger og behandlere i psykiatrien at kombinere en optimal omsorg med behandlingen.

Missionen er slut – morbror Arne er ikke længere – jeg skal også derhen en dag og da er det godt at vide, at når vi dør kommer vi et sted hen – det sted som jeg har set fl ere gange, når jeg var psykotisk – var dragende, næsten ikke til at takke nej til – for paradiset er jo ikke her på jord – det du ser her på jorden er kun skygger af Edens Have. Jeg tror morbror Arne de sidste dage så lyset.

Tro er fast tillid til det, man håber. Overbevisning om ting, man ikke ser.
Paulus brev til hebræerne 11,1-2.

Stor diskussionslyst på træf for LAPs unge medlemmer

På sidste landsmøde var der et klart ønske om at styrke LAPs indsats i forhold til yngre psykiatribrugere. Landsledelsen fulgte i efteråret det ønske op ved at beslutte, at rejsekonsulenterne skulle headhunte yngre LAP-medlemmer til en arbejdsgruppe. Dette i erkendelse af, at LAP har meget få aktive og måske også meget få medlemmer under 35. Vi har med andre ord et behov for at få de unge bedre med i LAP og LAP har også brug for at få inddraget yngre psykiatribrugere i udfærdigelsen af foreningens politik og strategi.

Gennem et halvt år har rejsekonsulenterne kigget med lys og lygte efter unge aktive LAP-medlemmer, som kunne headhuntes til gruppen. Projektet fi k et gevaldigt løft i december i forbindelse med demonstrationerne på Luciadagen for bedre vilkår i psykiatrien. I Odense var det ikke mindst unge der førte an, deriblandt Camilla, Helle og Peter. På ungegruppens første møde 5 februar mødtes de så med Jens og Benny fra den københavnske Vestegn, som allerede har gjort sig bemærket på LAPs træf og møder for kollektive medlemmer.

Sjældent er der blevet grinet og joket så meget i det lille mødelokale på LAPs landssekretariat, som der blev 5. februar. Men trods al tant og fjas var der prisværdigt kort fra ord til handling. Allerede her besluttedes det at holde et træf for alle unge medlemmer af LAP. Og i den forbindelse opdagede vi hurtigt, at ”LAP Ungdom” var langt den mest mundrette betegnelse at anvende, når man skulle bestille lokaler og mad til arrangementet.

Op mod 20 unge, mange fra Fyn og en del fra Sjælland, mødte frem på træffet, som blev afholdt i Ungdomshuset i Odense.

Det blev indledt med en diskussion af LAPs principprogram; kyndigt forestået af LAPs udviklingskonsulent Karl Bach. For det kunne jo godt tænkes, at de unge havde et par bemærkninger at gøre til et principprogram, der var forfattet af folk som var langt ældre end dem selv – tilmed på et tidspunkt, hvor langt de fl este endnu ikke havde nået teenagealderen.

Diskussionslysten var stor, men diskussionen udspandt sig i en venlig og kammeratlig tone, hvor alle var gode til at lytte til hinanden. Klassiske LAP- diskussioner om brug af medicin og tvang udfoldede sig frem og tilbage over bordet. Vores udviklingskonsulent fi k så absolut ungdommeligt modspil, samtidig med at han uden tvivl imponerede med sin store indsigt.

Om eftermiddagen blev diskussionen afl øst af rundbold i Kongens Have over for Banegårdscentret i Odense. Der blev slået, løbet, grebet og råbt til den store guldmedalje. De aldersstegne rejsekonsulenter var stadig ømme i led og muskler to dage efter af de mange løbeture!

Sidste punkt på dagsordenen stod Peter Jensen fra Odense for. Peter, der i mellemtiden var blevet medlem af LAP, var meget aktiv i at arrangere demonstrationerne 13. decmber i Odense og 5. marts i København. Han talte også på begge demonstrationer. Vi diskuterede hvordan vi skulle komme ud med vores budskaber. Mange syntes det var svært at få pressens opmærksomhed. I forbindelse med diskussionen gjorde rejsekonsulenterne opmærksom på den buskampagne, som LAP har i støbeskeen og som skal løbe af stabelen fra slutningen af august. Adskillige af de tilstedeværende meldte sig fl uks som aktivister på turen.

Dagen sluttedes af med god og billig mad fra Ungdomshusets café . Aftenen gik med at spille pool, bordfodbold, danse, snakke og lytte til levende musik i Ungdomshusets café. Enkelte overnattede i ungdomshuset på medbragte liggeunderlag i ditto soveposer.

LAP Ungdom er startet og godt på vej. LAP kan glæde sig til megen ungdommelig entusiasme og aktivitet i de kommende måneder og år.

25/8 – 31/8-08

Till våra vänner i våra nordiska länder! RSMH-Sverige har det stora nöjet att inbjuda Er till 2008 års sommarsamling i Sverige 25-31 augusti. Platsen för sommarsamlingenär FBU:s kursgård i Hemavan som ligger i norra Sverige.

Till Hemavan tar man sig lämpligast med fl yg från Stockholm/Arlanda.
Du landar på Hemavans fl ygplats ca. 250m från kursgården.

Pris per deltagare är 4900 svenska kronor.

I priset ingår uppehälle, alla måltider och alla utfl ykter som vi ör tillsammans.
Naturligtvis ombesörjer vi så att ni kommer från Hemavans Flygplats til kursgården och tillbaka till fl ygplatsen när ni åker hem.

Välkommen

RSMH
Riksförbundet
för Social och Mental Hälsa
Instrumentvägen 10 2 tr
12653 Hägersten
tfn. +46 (0) 8-7723360
Fax +46 (0) 8-7723361
majvor.hansson@rsmh.se
www.rsmh.se

Efter 8½ år i LAPs tjeneste er jeg nu fratrådt min stilling som sekretariatsleder. Jeg vil gerne på denne måde takke alle jer, som jeg gennem årene har lært at kende. I har været så pragtfulde – og det har været min bedste arbejdsplads nogensinde– og også den værste, fordi jeg til sidst ikke kunne holde omstændighederne ud. Jeg har været meget syg, som I jo alle kender til, men har det nu bedre. Og ingen kan tage minderne fra mig – om alle de gode kontakter
med jer medlemmer, alle de gode samtaler og de kærlige ord og knus, som jeg var så glad for. I har lært mig så utroligt
meget om tolerance, om overbærenhed, om næstekærlighed og om omsorg – jeg vil huske og savne jer altid. Med disse
ord – tak for det hele – ha’ det godt alle sammen, og pas på jer selv og LAP.

KÆRLIG HILSEN
EVA RASMUSSEN

Vi blev kun fire personer til turen, men det viste sig at det gjorde turen meget mere hyggelig. Vi mødtes på Næstved Station kl. ca. 9.45, lidt morgen trætte, men i godt humør. Derfor startede vi med en kop kaffe som vi tog med i toget, det var dejligt vejr til udfl ugt og humøret var godt. Der blev grinet og snakket i toget, ingen af os havde været i Snoeselhuset før, var spændte på hvad det egentlig var. Vi skiftede tog i Nykøbing mod Maribo, nåede frem uden forsinkelser. I Maribo gik vi gennem byen og fandt et hyggeligt sted hvor vi spiste frokost, det var udmærket mad og alle blev mere end mætte. Maribo er en by med mange gamle huse og brolagte veje, en vi nød stemningen mens vi ved hjælp af et par gode stifi ndere fandt hen til Snoezelhuset, der ligger lige ned til Maribo Sø. Vi blev varmt modtaget af Hanne, som stod for at give os personlig vejledning, det er nemlig ikke lige meget hvordan man bruger huset, det målrettes efter de behov man har enten psykisk eller fysisk.

Hvad er et Snozelhus?

“Snoezelen” er et Hollandsk ord , sammensat af de to ord Snuffelen og Doezelen, som betyder: at SNUSE og at DØSE. ET Snoezelhus er et sted, hvor man kan komme til at bruge alle sine sanser aktivt og få anderledes nye oplevelser, som kan virke enten oplivende eller afslappende. Snoezelhusets målgruppe er mennesker, som – grundet fysiske og/eller psykiske handikaps – kan have svært ved i dagligdagen at få tilstrækkeligt af de sansestimuli, som medvirker til at fastholde et stabilt forhold til omverdenen. Mange mennesker kan have glæde af huset f. eks demente mennesker, psykotiske mennesker og mennesker med andre sansemæssige vanskeligheder – hos børn som voksne.

Hun fortalte om rummene

I det HVIDE og det GULE rum er døserum, hvor man kan ligge på store vandsenge og lytte til dejlig musik og kigge på fascinerende lyseffekter. Bashøjtalere under den ene seng gør, at man også kan komme til at mærke musikken, hvis man ikke kan høre den. I det GRØNNE rum står der et stort bassin med 10.000 farvekugler, som vi kunne dykke ned i og spille med. I det BLÅ rum er der et boblebad med dyser, lys og dufte. I rummet er der en briks, som kan bruges til massage, desværre uden massør, det måtte man selv medbringe. Det RØDE rum er et rum for bevægelse med hængekøje, lysbassin med hvide bolde og lydpuder med afslappende musik.

Hanne gav sig god tid til at lytte til hvad vi havde af kropslige eller psykiske problemer, og hjalp os i gang med at vælge redskaber. I virkeligheden vidste vi alle sammen hurtigt, hvad der tiltrak os og gjorde os godt. Ingen var bange for at kaste sig ud i det, mens Hanne fortalte.

Her er en lille beskrivelse af hvad vi hver især fik ud af besøget

Linda:
Vidunderskøn oplevelse, fået løsnet op i min lænd, vidste ikke jeg havde spændinger. Føler mig afslappet, det var interessant at høre hvor meget det hjælper handikappede at bruge huset

Peter
Spændende at opleve, afslappende beroligende, var ikke så anspændt da jeg tog derfra. Var lidt anspændt da Lydia gyngede mig for højt i hængekøjen (bliver sagt med et lille smil). Jeg synes også det var interessant at høre, hvordan handikappede kunne bruge huset.

Lydia:
Det er de fedeste gyngeture jeg har fået i fl ere år. Boblebadet, boldbadet og slimuret med boble var også fedt. (Slimuret er et timeglas der er fyldt med blåt slim, når man vender det, kommer der spændende bobler og andre effekter.) Den kæmpe bold der pludselig blev lille, når man kastede den, alle tiders! Søpindsvinet var ikke fedt. (et lille gummi søpindsvin der var fyldt med bløde pigge).

Neia:
Egentlig var jeg ikke klar over, hvor ondt jeg havde i kroppen, før jeg havde ligget nede i det store kuglebassin, der støtter kroppen overalt. Boldenelaver små tryk alle vegne så det stimulerer blodomløbet dejligt. Det var så dejligt at ligge i boldene, men det var svært at komme op igen. Da jeg kom op var jeg næsten smertefri. Vippestolen af træ, der kunne vippe bare ved at man bevægede sig en lille smule, vi lå to i den, det var fascinerende. Vandsengene var skønne, man slappede fuldstændig af og nød den smukke musik og lyset på væggene. Min yndlings ting var en krøjerkuglestol der støttede hele kroppen. Det hele var sjovt og spændende og vi bemærkede da vi så på hinanden bagefter, at alle så mere afslappede ud efter turen gennem huset. Efter mange timers prøven og gøren, blev vi alligevel trætte og ville videre. Vi gik langs Maribo sø, hen til toget, mens vi nød det dejligt vejr og småsnakkede om vores oplevelser. Vi fandt det samme sted som vi spiste vores frokost og bestilte kaffe, te og kage. Der var en rigtig god stemning omkring bordet, og vi var enige om at det havde været en god oplevelse. Vi fandt et tog til Nykøbing, men fandt ud af at vi skulle vente i 40 min., det viste sig dog at det kun var 20 min., det var jo dejligt. For sjov klagede vi til billetdamen over at toget kørte for tidligt, hun skulle lige til at forsvare sig. Kom i tanke om at det måtte da kun være godt og smilede bredt. Vi grinede og pjattede hele vejen hjem, kom alle til Næstved i god behold, måske lidt trætte, men det var altså sjovt. Tak til alle og til LAP, for en dejlig tur, det var superhyggeligt.

På to dage, 11. og 12. marts, blev antallet af lokale LAP-grundforeninger øst for Storebælt forøget med 25 % – nærmere bestemt fra 8 til 10. Den ene nye grundforening blev stiftet i Region Sjælland. Den anden i Region Hovedstaden.

LAP-Vestsjælland har længe været en velfungerende grundforening, hvor det ikke er usædvanligt, at op mod ti medlemmer møder frem til de åbne bestyrelsesmøder som afholdes hver måned. Men grundforeningen dækker hele det gamle Vestsjællands amt, og til møderne ses mest medlemmer fra Kalundborg og Sorø kommuner. Grundforeningen har imidlertid mange medlemmer, som ikke dukker op til møderne. Disse er bosat i bl.a. Holbæk og Odsherred kommuner.

Derfor opstod ideen om at lave en ny grundforening i Holbæk og Odsherred kommuner, således at også medlemmerne her fi k et forum at være aktive i. Via arbejdet i arbejdsgruppen for kollektive medlemmer, havde vi fået en god kontakt til værestedet Ryttergården i Holbæk: Her holdt vi først informationsmøde om LAP, forestået af Nils Holmquist Andersen fra LAP`s Forretningsudvalg og Valentina Djurhuus, kontaktperson for LAPVestsjælland. Og dernæst en stiftende generalforsamling, hvor vi fi k både vedtægter og bestyrelse på plads. Dagen gav os ikke bare en ny grundforening, men også adskillige nye medlemmer blandt de op mod 20 der deltog i møderne. Hele arrangementet sluttede af med fælles aftensmad på LAP-Vestsjællands regning, tilberedt af Ryttergårdens dygtige kokke.

Dagen forinden holdt vi stiftende generalforsamling i LAP-Hovedstaden NordVest (LAPHNV). Hovedstaden Nordvest er i LAP-regi defi neret som det geografi ske område, der omfatter Egedal, Ballerup, Herlev og Høje- Taastrup kommuner. Et område som hidtil har hørt under FAP Københavns amt, som nu har omdøbt sig selv til LAP-Københavns Omegn.

Generalforsamlingen var blevet forberedt gennem et par måneder. Dels havde LAP Københavns Omegns generalforsamling vedtaget, at vi skulle forsøge at lave en selvstændig LAP-grundforening i de fi re kommuner, dels havde der forinden været afholdt møder med bestyrelsen for den private psykiatribrugerforening Rod-Nettet i Egedal, der afholder en lang række sociale aktiviteter og arrangementer. Rod-Nettets rødder rækker i forvejen ud i de fi re omtalte kommuner, hvilket var baggrunden for, at netop disse fi re kommuner blev udvalgt. Ideen er at LAPs medlemmer i området bliver tilbudt at deltage i Rod-Nettets aktiviteter samtidig med, at Rod-Nettets medlemmer inviteres til LAPs arrangementer og på den måde også lærer foreningen og dens politik at kende. Rod-Nettet har efterfølgende indmeldt sig som kollektivt medlem af LAP.

LAP-HNVs bestyrelse, som udelukkende består af kvinder, har konstitueret sig med LAPveteran Inger-Liss Christoffersen som formand. I skrivende stund er det første sociale medlemsarrangement allerede arrangeret og kan læses om andetsteds i bladet.

Der er stadig lang vej at tilbagelægge før LAP har en grundforening i hver af de 46 kommuner, der befi nder sig øst for Storebælt. Men en del af vores medlemmer øst for Storebælt har fået kortere afstand til deres lokale grundforening end de havde tidligere – og LAP har fået øget sine muligheder for at påvirke politikken i de kommuner, hvor grundforeningerne er oprettet.

LAPs arbejdsgruppe for kollektive medlemmer har nu eksisteret i et år. Siden da har den holdt regelmæssige møder og søgt at udvikle en politik for, hvordan et godt værested, botilbud eller aktivitetscenter skal tage sig ud. Vi har brainstormet flittigt om emnet og en sammenhængende tekst er ved at tage form. Især spørgsmålet om, hvilken type personale, vi ønsker, og spørgsmål om brugerindfl ydelse har været drøftet indgående. Men også spørgsmålet om hvordan man får psykiatribrugere tilbage på arbejdsmarkedet bl.a. som medarbejdere med brugererfaring.

Disse temaer var også på dagsordenen da arbejdsgruppen afholdt sit andet træf for de kollektive medlemmer. Det første træf i oktober blev afholdt på Skiftesporet i Herning. Det var derfor helt naturligt, at vi afholdt det andet træf i Østdanmark. 5-6 april mødtes vi således på Regnbuehuset i Taastrup.

Regnbuehuset er et Fountainhouse. Og hvad sådan et er for et, fik vi en grundig introduktion til. Benny og Jens fra Regnbuehuset viste os rundt i lokalerne blandt andet den ret så velassorterede fi tnessafdeling. Bagefter fi k vi et foredrag både om Regnbuehuset og Fountainbevægelsens historie. I Fountainhouses er der stor brugerindfl ydelse, ja faktisk er selve ordet ”bruger” lidt af en fornærmelse i den sammenhæng. Folk, der kommer på Fountainhouses, er nemlig ikke brugere, men derimod medlemmer!

Founta inhousebevægelsens grundide er at sætte folk i aktivitet eller ligefrem arbejde som alternativ til den sengebundne passivitet, der eksisterede inden for psykiatrien i 1940erne, da det første Fountainhouse opstod i New York. Man oplevede nemlig, at folk opnåede recovery gennem det at arbejde. På denne måde fokuserer man også på det, som folk kan, frem for det folk ikke kan. Eller som Jens plejer at sige det: ”fordi der er noget galt med hovedet, behøver der jo ikke være noget galt med hænderne”.

Fountainhouses har nogle standarder, som de skal følge. Disse bliver revideret løbende. De fælles standarder betyder, at et medlem kan gå ind på et hvilket som helst Fountainhouse hvor som helst i verden, og føle sig nogenlunde hjemme i hvordan tingene foregår, selvom der selvfølgelig er lokale forskelle. Fountainhouses er ikke sekter, blev det indskærpet over for kritiske spørgere. De er hverken politiske eller religiøse. Det er ikke velset at snakke hverken om religion eller sygdomme på et Fountainhouse.

Jens og Benny er generelt begejstrede for deres hus. Og det gik faktisk igen hos mange af deltagerne, som havde gode ting at sige om deres væresteder. Weekenden bød således på mange eksempler på, hvad et godt værested, aktivitetscenter etc. er – ikke som tænkte visioner, men i praksis. Ganske inspirerende.

Om søndagen havde vi oplæg om uddannelsen til medarbejder med brugerbaggrund v. Jytte Rotbøl. Hans Jørgen Troelsen fra Skiftesporet i Herning holdt samtidig oplæg om Jobbanken i Herning, der havde til formål at få førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet og indgik i tæt samarbejde med en række erhvervsvirksomheder i Herning. Jytte fortalte om MB-uddannelsen øst for Storebælt. På denne uddannelse optages folk med brugerbaggrund, som i forvejen har en socialeller sundhedsfaglig uddannelse. Dette fordi det er vigtigt, at folk har et fagsprog fælles med de kolleger, de kommer til at arbejde sammen med.

Jytte holdt et langt og godt oplæg, som blandt andet havde som pointe, at det gavner arbejdsmiljøet for alle ansatte på en arbejdsplads at få ansat en person med brugerbaggrund. MBeren vil nemlig være nødt til at sige fra, når presset bliver for stort og derved hjælpe andre ansatte til også at være opmærksom på deres grænser. Samtidig vil MBere typisk kunne forbedre de øvrige ansattes etik og indstilling til brugerne: Andre ansatte bliver mere opmærksomme på, hvordan de om- og tiltaler brugerne, når de selv har en kollega med brugererfaring i personalegruppen.

Træffet bød også på andre oplevelser. Lørdag aften var vi på restaurant med syngende servering og om søndagen blev der spillet Trivial Pursuit.

Der vil komme fl ere træf for vore kollektive medlemmer i fremtiden. Forhåbentligt med lidt fl ere deltagere end i Taastrup, en lidt strammere mødeledelse, men gerne med den samme hyggelige stemning og de samme gode diskussioner.

Aftens fest var endnu ikke helt dampet af hos deltagerne. Men trods den lidt matte stemning kom der godt gang i diskussionen. En irriterende morgenfrisk Steen Moestrup lagde for med at redegøre for baggrunden for minikonferencen om Døgnpladser: LAP har hele tiden ønsket at nedlægge sengepladser, sådan som det står beskrevet i Principprogrammet. Vi er imod hospitalspsykiatriens mastodont institutioner og mener dybest set ikke, at man skal ligge i en seng fordi man er psykisk syg, sådan som man kan være nødt til, når man har en somatisk lidelse.

Men brugerdemonstrationerne i december 07 havde sat kravet om fl ere sengepladser højt på dagsordnen, blandt andet fordi folk bliver afvist på de psykiatriske skadestuer med den begrundelse, at der ikke forefi ndes ledige sengepladser. Dette gav anledning til en del drøftelser LAP og de øvrige psykiatribrugere i mellem og kompromisset blev et krav om fl ere ”døgnpladser”. Men det efterlader stadig spørgsmålet om, hvad en døgnplads er og hvad den skal indeholde. Minikonferencen manglede ikke bud her på. Hverken i form af erfaringer eller visioner.

Jan Stig Andersen fortalte om døgnhusene i det gamle Viborg Amt, som han og resten af FAP Viborg havde demonstreret for at bevare. Dette fordi disse, som Jan sagde, er det bedste, vi kender til. I realiteten er døgnhusene i Viborg området dog en slags åbne afdeling er uden for de psykiatriske hospital er, hvor folk også behandles med medicin. Bedre end så meget andet i vor tids psykiatri, men samtidig et godt stykke fra vore drømmes mål.

Paul Bjergager satte som medlem af LAPs Refugiegruppe ord på drømmene. På mødet omdelte han refugiegruppens papir ”Koncept for refugium med krisefunktion”. Dette papir var udarbejdet sammen med 4 eksterne fagpersoner. Refugiegruppen har en vision om, at der oprettes et rekreationssted med fred og ro, rekreative og kreative udfoldelsesmuligheder, som imidlertid også rummer en akut krisefunktion. Som gæst – bemærk ikke ”patient” – kan man forvente følgende på refugiet: Gode indkvarteringsforhold i smukke omgivelser, nærvær, tid til samtale, adgang til et netværk af eksterne eksperter ud i forskellige former for terapi, sund og nærende kost, mulighed for fi tness, massage, afspænding, bad og sauna. Paul berettede om refugietankens udvikling både i LAP og tidligere, hvor den går langt tilbage og oprindeligt blev opfundet af den katolske kirke. I LAP havde tanken også været højt på dagsordenen. De første sommerlejre var således blevet arrangeret primært med det formål at udvikle refugietanken – samtidig med at den jo i en vis forstand afprøvedes i prasis.

Udenlandske erfaringer blev også inddraget. Signe Bischoff berettede om The Cyrenians Simon Community, som hun selv havde været en del af i London tilbage i 1976. Her levede man sammen i små hjem. Man gik ikke op i diagnoser. Forholdene var fattige og man måtte klare sig efter de forhåndenværende søms princip, men tingene kunne også gøres billigt. Man havde nogle få regler i lejlighederne. Man måtte f.eks. ikke være voldelig og misbruge i huset. Samtidig forventedes det, at alle bidrog med noget frivilligt arbejde. Man gik op i sund mad og renlighed. Signe understregede, at man selvfølgelig ikke direkte kunne importere modellen til Danmark, da forholdene her er anderledes. Det vigtige er imidlertid, at skabe et alternativ til det bestående.

Også andre erfaringer fra udlandet kom på banen. Den belgiske by Geel kom til at indgå i diskussionen, da fl ere af de tilstedeværende havde hørt om byen og dirigent Benny Lihme tilmed besøgt den fl ere gange. Byen havde en mangeårig tradition, som rakte helt tilbage til år 1200 med at indkvartere psykisk syge privat rundt om hos byens familier. Psykisk syge indgår således som en naturlig del af byens hver dag og bliver ikke set ned på.

I debatten indgik det også at det er vigtigt at man indgår i en social sammenhæng. Som Paul Bjergager fremhævde er der over en million singler i Danmark. Og får de det psykisk svært kan konsekvensen meget vel blive stor ensomhed. Michael Krogh fulgte op med et citat fra TV-serien ”Sams Bar”: You wanna come where everybody knows your name”.

Bolden er givet op til fortsat debat om døgnpladser. Mangel på visioner har vi ikke. Og heldigt nok mangler der heller ikke eksempler på, at tingene kan gøres på en anden måde end de bliver i dag.

Endelig er emnet om menneskerettigheder i psykiatrien til debat i offentligheden, dette område i sundhedsvæsenet har alt for længe været et tabu i medierne.

Den 10. februar i år sendte Danmarks Radio et dokumentarprogram om overmedicinering af psykiatriske patienter og journalisten interviewede en repræsentant for sundhedsvæsenet. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der nogle helt klare retningslinjer for hvilke doser og hvor lang tid f.eks. benzodiasepiner må ordineres. I denne sag var det særdeles veldokumenteret at behandlerteamet ikke havde fulgt Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Det kunne være interessant for offentligheden, at få lavet en undersøgelse af hvor mange fejlbehandlede patienter der fi ndes i psykiatrien, og hvilke indberetninger der er lavet på sygehuse og i sundhedsvæsenet generelt.

I en konferencerapport, udgivet af Det Etiske Råd om psykiatriske patienters vilkår, kan man bl.a. læse om en undersøgelse der belyser tvangsbehandling i psykiatrien. Undersøgelsen vedrørte 142 tvangsindlæggelser udført på fi re år samt tvangsudøvelse ved i alt 340 indlæggelser på knap fi re år. Den sidstnævnte statistik omfattede udover tvangstilbageholdelse, 90 indlæggelser hvor der tvangsbehandles samt 205 indlæggelser hvor der udøves fi ksering mv. I alt var 128 patienter tvangsindlagt én eller to gange, hvilket skete for 289 ved én eller fl ere indlæggelser. Dette er vel at mærke en undersøgelse der er lavet for 20 år siden! Hvis man lavede en undersøgelse i dag ville resultatet formentlig være ganske overraskende, bl.a. fordi antallet af tvangsbehandlinger er steget markant.

Der findes flere konkrete eksempler på tvangsmedicineringer som er decideret fejlbehandling og de burde hver eneste gang noget sådant sker, indberettes til Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. At dette ikke bliver indberettet, skyldes sikkert dårlig vejledning af patientrådgiveren og Patientklagenævnet eller muligvis fordi den behandlingsansvarlige sygehusmyndighed ikke bruger deres beføjelser i den henseende.

Hvordan kan det gå til at offentlige institutioner stort set aldrig indberetter fejlbehandlinger til Sundhedsstyrelsen, når der er relativt mange overtrædelser af psykiatriloven? Og hvorfor overholder sygehusene ikke loven, når de tvangstilbageholder patienter i psykiatrien? Ja, jeg spørger bare. På Viborg Psykiatriske Sygehus er det foregået sådan i årevis uden at nogen på Retsmedicinsk Afdeling har indberettet bivirkningerne af tvangsmedicineringerne til Lægemiddelstyrelsen. Det er min erfaring af afdelingssygeplejerskens behandlings metoder i visse tilfælde ødelægger patienter og krænker deres menneskerettigheder. Sådan har det været på Retspsykiatrisk Afdeling siden 2002, hvor jeg gennem længere perioder har været underlagt et såkaldt skærmningsregime. Jeg kan komme frem med flere eksempler på hændelser som skyldes ubetinget fejlbehandling og som Viborg Psykiatriske Sygehus burde have indberettet til Sundhedsstyrelsen.

Efter et møde med min bistandsværge og patientrådgiver i januar 2008 besluttede vi at indberette Viborg Psyk. Sygehus til Sundhedsstyrelsen med den begrundelse at ledelsen i december sidste år tre gange overtrådte psykiatriloven.

Den 25. januar i år besvarede Sundhedsstyrelsen indberetningen: De har med skrivelse 17.01.08 henvendt Dem til Sundhedsstyrelsen vedrørende nogle hændelser som har fundet sted under Deres indlæggelse på Retspsykiatrisk afdeling i Viborg. Sundhedsstyrelsen forstår således af deres brev, at De ønsker at indberette fl ere hændelser der udgør overtrædelser af psykiatriloven, og det er præcis hvad jeg og patientrådgiveren påtænker at gøre i nær fremtid, netop pga. den særdeles omfattende fejlbehandling, der er foregået på Retspsykiatrisk afdeling.

Vi arbejder i øjeblikket på en erstatningssag mod Viborg Psykiatriske Sygehus og skal i retten den 4. april til det første retsmøde. Sagen er meget principiel og skal danne præcedens for lignede og kommende erstatningssager om fejlbehandling i psykiatrien.

Afslutningsvis vil jeg opfordre alle med interesse i psykiatri til at deltage i den offentlige samfundsdebat om menneskerettigheder i psykiatrien

Vi er frie borgere i et demokratisk samfund, eller er vi når det kommer til stykket? Flertalsvælde, tryning af minoriteter kan ofte blive en konsekvens, når det store poltiske apparat er sat i skudstilling. Hele samfundets borgere bombarderes jævnt hen ad vejen med sundhedsapostlenes meniger om, hvad de synes er bedst for os. Fyyyh, du skal holde op med at ryge, det er usundt for dit legeme og det skader dine omgivelser. ”Kan dæbe” står der på pakkerne med tobak, men ikke på fl askerne med Vodka, Rødvin, Whisky og Snaps. Hyklerisk ville jeg mene. 1/3 af Danmarks befolkning dør pga. alkoholmisbrug, og 1/3 af tobak siges der. Der er ikke mange der dør en ”naturlig død” åbenbart.

På hurtigtkørende privatbiler og lastbiler ligeså, burde der være store ”streamers” med teksten ”kan dræbe”, men det er der ikke. Køretøjer dræber ved fysisk kontakt, men de fl este dødsfald i forbindelse med køretøjer, er den snigende død og velbevarede hemmelighed, som vi helst ikke vil vide af. Alene i København, 700 dødsfald om året pga. partikelforurening, og så råber en hykler som Henriette Kjær op, når Claus Bondam forsøger at regulere trafi kken ind mod byen med rødt lys ved indfaldsvejene. Nogle af dem, der løfter pegefi ngeren højest overfor tobaksnydere, kører selv i egen bil, med massiv CO2-udledning til følge, og måske er det enddag et af disse misfostre af 4-hjulstrækkere, der drøner rundt i byerne, lidt hævet over andre og med en voldsom kofanger ”der kan dræbe”!

Kost, motion, livsstil, fedtfattigt, pæce i fi tness- centeret efter arbejdstid, ingen fl ødeis, slik, ikke svinekød – næh, puha nej, hellere grovbulgur og selleri. Skynde sig hjem til børnene efter fi tness – ups kørte en fodgænger over. Shit happends! Slankere og slankere, indtil anorekssien tager over. Hvad bliver der egentlig af livskvaliteten? Og skal vi alle ligne nogle åleslanke modeller med spiseforstyrrelser, der hverken må ryge, drikke eller spise efter lyst.? Der er efterhånden blevet en unødig hetz overfor tobaksfolket. Der kan sagtens være plads til alle, hvis man bare gebærder sig med gensidig respekt og hensyn.

På workshoppen for buskampagnen på Landsmødet var der mødt ca. 20 mennesker op. Ulf og John havde udfærdiget en køreplan for buskampagnen, som blev diskuteret og efterfølgende enstemmigt godkendt, hvilket betyder at bussen kører rundt til 20 byer i hele landet i ugerne 35 og 36. Selve konceptet og tematiseringen lå klar på forhånd, da dette var bearbejdet ved et møde i arbejdsgruppen tidligere på året.

Tematiseringen om almengørelse af psykiske lidelser, skal formidles på en måde så man fjerner myter, fordomme og tabuisering. Derfor er den positive tilgang, når vi henvender os til den almene borger i byerne, af stor vigtighed.

John fremlagde et inspirationsudkast til folder/ kampagnemateriale for turen. Folderudkastet blev diskuteret og tilføjelser blev gjort, så dette kan færdigredigeres på næste møde i arbejdsgruppen, som afholdes d. 12 juni. Det blev slået fast at de kommende aftenarrangementer både skal kunne være af politisk og social karakter. Og for at kunne nå at indhente aftaler med politikere og kendisser ol., er der allerede nu et stort arbejde, der skal gøres.

De to rejsekonsulenter vil være tovholdere for hele buskampagnen, men da det også i høj grad er op til de enkelte grundforeninger at få diskuteret og indhentet aftaler vedrørende aftenarrangementerne, opfordres I alle til at lade inspirationen få frit spil i de næste uger. Vi ser frem til at høre fra Jer.

Mandag 25. August
Kolding 10 -12
Aabenraa 15 -17 med efterfølgende aften
arrangement
Tirsdag 26. August
Århus 10 -12
Horsens 15 -17 med efterfølgende aftenarrangement
Onsdag 27. August
Silkeborg 10 – 12
Randers 15 – 17 med efterfølgende aftenarrangement
Torsdag 28. August
Viborg 10 -12
Aalborg 15 – 17 med efterfølgende aftenarrangement
Fredag 29. August
Herning 10 -12
Esbjerg 15 -17 med efterfølgende aftenarrangement
Mandag 1. september
Vejle 10 – 12
Svendborg 15 -17 med efterfølgende arrangement
om aftenen.!
Tirsdag 2. september
Nykøbing F 11-13
Vordingborg 15 -17 med efterfølgende aftenarrangement
Onsdag 3. september
Næstved 10 -12
Slagelse 15 -17 med efterfølgende aftenarrangement
Torsdag 4. september
Ballerup 10 -12
Hillerød 15 -17 med efterfølgende aftenarrangement
Fredag 5. september
10 -12 Nykøbing Sjælland
15 -17 Kalundborg med efterfølgende aftenarrangement
(Minihøjskolen)

Bemærk at der kan ske ændringer i ovenstående program for buskampagnen.

Til alle jer som er kommet i dag, og til alle jer der har bakket op om denne demonstration og forhøring, vil jeg blot sige TAK. Mit navn er Steen Moestrup og jeg er medlem af LAP´s landsledelse. Var med for 10 år siden til gennem konferencen brugernes stemme at lægge frøet til LAP.

Efter 17 forslag til diagnoser og 17 år på medicin, fi k jeg beskeden – prøv 5 år uden medicin og vurder så selv om psykiatrien kan hjælpe dig eller har hjulpet dig. Forleden mødte jeg en af mine tidligere behandlere, og hun syntes det var fl ot, at jeg stadig klarede mig uden dem. Faktisk bemærkede hun at min partner sikkert kunne hjælpe mig bedre end dem.

Det handler om at få en tovholder i ens liv.
En der forstår en.
En der giver tryghed og nærvær.
En der forstår og stiller op, når alle andre løber skrigende bort.

LAP har givet mig nogle venner, og ikke mindst lejlighed til at dele ud af min viden både til andre brugere, behandlere og ikke mindst politikere. Til brugerne: Tænk ikke på hvad LAP kan give dig, men tænk på hvad du kan berige LAP med. Til behandlerne og de andre ansatte: Tænk på og lyt når LAPperne giver jer viden og erfaring I ikke får på jeres mange interne kurser. Til politikerne: Lad os fra LAP komme til orde, har vi ikke allerede vist betydningen af vores viden og indsats.

Det er brugerne, som er eksperter i løsningen af mange af psykiatriens dilemmaer. Det er vores sparring, som kan få tingene sat i et andet lys. Gennembrudsprojektet vendte vi på hovedet og fi k sat en dagsorden om, hvordan minimerer vi tvangen. Fremfor at se på hvilke mængder af tvang der kunne accepteres. Desværre er det indtil videre lagt på hylden.

Det var jo amtsrådsforeningen, der tog initiativet og dermed føler regeringen sig ikke forpligtet til at videreføre dette. Er det kassetænkning eller er der bare modstand mod at helbrede fremfor at gennemtvinge behandling ?

Arbejdsmarkedsprojektet har LAP sat et kraftigt fi ngeraftryk på. På sigt kan det være med til at bringe folk med psykiatriske diagnoser tilbage på arbejdsmarkedet. I virkeligheden kommer psykiatribrugeren på sigt til at danne præcedens for, hvordan man forebygger stress og nedslidning på arbejdsmarkedet.

LAP ville ikke acceptere gennemtrumfningen af ambulant tvang. Efter mange dialoger og mails tog bl.a. Birte Skårup afstand fra lovforslaget og det faldt til jorden.

Pressen skriver stadig om psykisk syges grufulde gerninger, men sjældent omkring de mange positive historier. Det er tankevækkende nu at høre PsykiatrisFonden udtale, at lykkepiller sjældent er løsningen for de lettere til middelsvære deprissioner. Det har LAP sagt i årevis.

Tænk om der i stedet blev plads til tårer, blot en sjælden gang imellem rundt i danskernes hverdags liv. Tænk om det blev tilladt at råbe op og skælde ud, når man koger over af vrede uden at det straks sætter en i bås som sindssyg. Når kun 10 % får hjælp af lykkepiller, hvor mange mon så egentlig får hjælp af psykofamakaen ?

Hvor mange bliver blot omvandrende spøgelser, eller zombier, som skal have massiv opbakning for blot at være. Socialspsykiatriens mange væresteder giver en plads at være på. Det er vigtigt. Vigtigere er dog at fi nde en plads i samfundet, hvor man bliver accepteret, respekteret og har en rolle at udfylde. Erfaringer med depressionsskoler. Undervisning 5 gange 3 timer med en uges mellemrum, giver bedre resultater end god psykoterapi eller lykkepiller.

Hvornår erkender man, at det handler om at lære at tackle livet og de udfordringer som der stilles en. Mere end det handler om at gennemtvinge behandling ?

Psykiatrifonden angiver, at kun 50 % af depressive diagnosticeres korekt hos egen læge. Mon tallet ikke er tilsvarende for andre psykiske lidelser. Men hvem får på sigt det bedste liv ?

De som får diagnoser eller de som blot klarer frisag uden om psykiatrien ?

Du bliver stærkere af en nedtur siger et gammelt ordsprog. Mange psykiatriske diagnoser kunne spares, hvis midlertidige psykiske ubalancer blev betragte som naturligt forekommmende i menneskers hverdags liv. I Danmark og andre lande, især i Nordeuropa.

Endnu fl ere ville opnå helbredelse, hvis familien og vennerne blev inddraget i løsningen. Kære politikere: I kan ikke ændre ved fortidens fejl og nedprioritering af det psykiatriske område, på anden vis end ved at opprioritere indsatsen.

P.t. er der tal som viser, at der anvendes ca. 8 % på psykiatriområdet, hvor andelen burde være 20 %. Hvornår forventer I at indsatsen på området svarer til behovet ?

Hvorfor er psykiatriske diagnoser stadig de mest udbredte blandt ny udsprungne førtidspensionister ? Der er mange i LAP som mener, at psykiatrien bør afskaffes i den form den har i dag. Egentlig burde der være mulighed for at vælge medicinfri behandling, som i politikere faktisk har lovet os. Dette er blot ikke gennemført i praksis.

Hvorfor valgte I politikere at nedprioritere døgnhuse, som LAP anbefalede ?

En gennemført medicinfri behandling vil på langt sigt være det billigeste for samfundet. Det ses bl.a. ved stigningerne i medicinudgifter og ikke mindst stigningen i såvel korttidssygemeldinger, som pensionstildelinger. Mange ryger ud af arbejdsmarkedet eller stopper uddannelser, fordi medicinen faktisk invaliderer dem mere end selve sygdommen. Og mange dør en alt for tidlig død p.g.a. bivirkninger og en overudvikling af andre sygdomme.

LAP kan hjælpe jer til at lytte til brugerne, formidle de anderledes løsninger og de egentlige ønsker. Piller kan dulme gamle traumer og dulme mennesker så de ikke orker at gøre modstand, men piller kan ikke forløse gamle traumer eller ændre adfærdsmønstre.

”Vilde fugle fl yver, tamme længes” er et ordsprog. Overført på dette område, så vil mennesker i medicinsk behandling være tamme og længes, men de som er fri af medicinen vil nyde livets med – og modgang.

Vidste I at mælkebøtten, som kendetegner os i dag, kan anvendes til at stimulere leveren og dermed rense vore kroppe for medincinrester ?

Lægerne og sundhedspersonalet i øvrigt burde lære at læse kropssprog. Når man skal hjælpe mennesker er det vigtigste redskab, at kunne forstå og rumme disse. Meget tvang og mange piller ville være sparet, når menneskene blev forstået og deres ønsker om hjælp blev hørt og efterkommet.

Hvad der er rigtigt for den ene er forkert for andre !

LAP kan ikke trylle blot gøre en forskel, og I kan gøre en forskel ved at melde jer ind i LAP enten som medlem eller som støttemedlem.

Tak for at I lyttede til mig.

Om lidt synger vi Svantes lykkelige dag omskrevet af Erik Olsen, som herefter vil bidrage med nogle internationale betragtninger omkring vores område.

I Danmark har vi en så høj beskæftigelsesprocent som vi ikke har set siden 1970. Private arbejdsgivere ”skriger” på arbejdskraft, og nu ønsker Beskæftigelsesminister Hjort Frederiksen samt kommunerne at iværksætte diverse tiltag, så førtidspensionister og de svageste i kategori 4 og 5 i henhold til sociallovgivningen, kommer i erhvervspraktik med henblik på delvis eller hel selvforsørgelse. Samtidig virker det noget bizart, at mange arbejdsgivere vælger potentielle ansatte fra, hvis de har passeret en alder på 50 år, eller måske har en anden etnisk baggrund end dansk, alene på grund af navnet – selvom arbejdskraften i øvrigt er velkvalificeret.

Alle kan give deres bidrag i samfundet, herunder også førtidspensionister; men det kan sagtens være med frivillig arbejdsindsats som kan gøre stor nytte for det omgivende sociale miljø og lokalsamfund, det behøver ikke nødvendigvis at være et skånejob hos en arbejdsgiver. I øvrigt er skånejoblønninger ofte en økonomisk narresut for den enkelte, for efter modregning af sociale ydelser og boligtilskud, så er der ikke meget tilbage til en selv. Hvis man vil lokke førtidspensionister ud på arbejdsmarkedet, så må det være til en anstændig og værdig overenskomstmæssig løn, der står i forhold til den enkeltes arbejdsindsats. Ellers virker det ikke særligt tillokkende for pensionisterne, og de vil af erfaring ofte droppe ud af deres job igen, netop pga. økonomien og besværet med transport og ekstraudgifter.

Hvis de svageste skal lokkes ud på arbejdsmarkedet, så bør ulønnede praktikker afskaffes for kontanthjælpsmodtagere, og man bør ændre socialloven, så førtidspensionister ikke ”straffes” for hårdt økonomisk ved at tage et lønnet job.”
Håber i alle har det godt!

Ny forskning beviser hvad brugerne altid har vidst:

At vores fysiske helbred er dårligt – Psykiatrien har hidtil ikke haft så meget fokus på det, siger Finn Breinholdt, Center for Folkesundhed, Region Midt. Han står bag en stor undersøgelse, hvor 22.000 mennesker tilfældigt er udvalgt i Region Midt og hvor folk er blevet bedt om at fortælle om deres sygdomme. En del af de 22.000 fortæller, de lider af en midlertidig eller varig sindslidelse. Hvad de beretter om deres fysiske helbred er chokerende. Listen af sygdomme, hvor psykiatribrugere har højere procenttal end resten af befolkningen er stor: Kronisk bronkitis, rygerlunger 11 % mod 4 i resten af befolkningen – men også når det drejer sig om ikke-livstruende sygdomme som allergi, astma, gigt, grå stær, migræne og tinnitus er forekomsten af sygdomme procentuelt markant større hos psykiatribrugere.

At psykiatribrugere har så mange fysiske sygdomme er kommet som en stor overraskelse.

– Normalt skiller vi de to områder ad. Måske har man tænkt, at har folk en psykisk lidelse, så fylder det det meste. Men det er jo lige så vigtigt, at kroppen fungerer. Det er grundlæggende et problem, man er nødt til at forholde sig til.

– Ud fra undersøgelsen kan man ikke besvare entydigt, hvorfor så mange psykiatribrugere har dårligt fysisk helbred. Folks livsstil spiller en rolle, men også den psykiatriske behandling kan give forskellige fysiske gener. Det har behandlingssystemerne været tilbøjelige til at overse.

Fordi undersøgelsen baserer sig på, hvorvidt den enkelte har haft overskud til at udfylde et skema, kan det frygtes at sundhedssituationen ser endnu værre ud for psykiatribrugerne, fordi dem med mindst overskud nok også har det dårligste helbred. Muligvis ville tallene være endnu dårligere, hvis alle psykiatribrugere havde sendt ind.

– Du kan have ret i, at har man det rigtigt skidt enten fysisk eller psykisk, så er der en tendens til, at man ikke svarer på sådan et skema. Men det her er næsten den eneste måde, hvorpå man kan få at vide, hvordan folk egentlig har det. Vi har så mange registre rundt omkring, hvor vi kan gå ind og se, hvor mange, der er behandlet for den og den sygdom, men vi kan ikke se, hvordan folk egentlig har det. Der er vi nødt til at gå ud og spørge folk selv. Undersøgelsen viser også, at det står sløjt til, når det drejer sig om alkohol, overvægt og motion blandt psykiatribrugere. 45% af psykiatribrugerne beskriver deres fysiske form som mindre god/dårlig mod kun 17% i resten af befolkningen. Men når det drejer sig om et ønske om forandring, er det endog større hos brugerne end i resten af befolkningen.

– Hvis folk er overvægtige, så stiger andelen der har slidgigt i knæene, så derfor er der nok en sammenhæng mellem psykisk sygdom, vægtstigning og gigtsmerter. Og dermed også nogle problemer med at bevæge sig. Det er jo ikke nok at tænke på, at folk med en psykisk lidelse har svært ved at bevæge sig, det er også svært, hvis mange af dem har gigtsmerter i knæene. Så er man nødt til at fi nde på nogle former for motion som folk med gigtsmerter kan foretage.

– Man ved heller ikke, om psykiatribrugerne var overvægtige, gigtplagede og allergiske, før eller efter de kom i psykiatrisk behandling?

– Nej, det kan man ikke se, ud fra den her type af undersøgelse.

Rygning

– Man siger ofte, der er en rygerkultur i psykiatrien: At både personale og brugere har haft noget at samles om, når man røg. Tanken var, at rygning faktisk var en god måde til at skabe rum om den uformelle kontakt mellem patienter og brugere. Det ville muligvis også være en god ide, hvis det ikke lige var fordi, det er så pokkers usundt af ryge.

– Ikke-rygere må jo også godt følge med til rygepauser, selv om man ikke ryger! Bemærker journalisten. Journalisten hævder derefter, at rygning måske skal ses som en en mestringsstrategi, fordi undersøgelser viser, at holder folk op med at ryge, kan de blive både angste og deprimerede.

– I det gamle Århus Amt var jeg med i en arbejdsgruppe, hvor man undersøgte, hvad erfaringen var med rygestop, fortæller Finn Breinholt. – På en amerikansk retspsykiatrisk afdeling havde man fået påført et rygeforbud udefra og var bange for, at patienterne ville blive mere voldelige. I en periode målte man derfor antallet af voldsepisoder før og efter rygestoppet. Det var fuldstændig imod, hvad man havde forventet. For som du siger: Rygning kan jo være en måde at mestre sine symptomer på, men i virkeligheden er det måske en myte. Man ved i hvert fald, at ved visse typer af medicin skal man sætte dosis op, hvis patienten ryger, så man har måske mulighed for at sætte dosis ned, hvis folk holder op med at ryge.

Livssituation og sundhed

I de senere år har der været et meget kraftigt fokus på fysisk sundhed, men som oftest har der ikke været så meget fokus på, hvordan de sociale netværk påvirker folks sundhed. Psykiatribrugeres netværk er meget andeledes end andres. Psykiatribrugere er ikke så ofte gift, har ikke så mange børn, har ikke så tit en boglig uddannelse, næsten halvt så mange er i job og kun 1/5 af brugerne har en lederstilling i forhold til resten af befolkningen.

– Man kan også se, psykiatribrugere ofte også har svage sociale netværk. Netværksstøtte bør tænkes ind i de tilbud, man har. Det er ikke nok bare at sige, her har du et tilbud om, hvordan man lærer at spise sundt, der skal også noget netværksstøtte til. Så i virkeligheden drejer det sig om at kombinere nogle af de gode ting i psykiatrien, f.eks. udvikling af selvhjulpethed og empowerment med mere traditionel forebyggelse.

Undersøgelsen viser, at hele 13% af psykiatribrugerne drikker over den anbefalede genstandsgrænse fra Sundhedsstyrelsen, mens det kun er 6% i den øvrige befolkning.

Finn Breinholt mener, det er de samme ting, der har indfl ydelse på folks sundhedsvaner, uanset om man er psykiatribruger eller ej. Har man været på sommerferie, kommer de fl este også hjem lidt tykkere og har drukket mere alkohol end sædvanligt. Hvordan skulle psykiatribrugere så kunne ændre deres sundhedsvaner, hvis mange ikke har andet end tid til rådighed?

– Psykiatribrugere reagerer som alle andre på den situation, de lever i. Det har meget at gøre med ens livssituation. Så på den måde er der ikke forskel, men det kan være sværere for en psykiatribruger at gøre alvor af et ønske om forandring: Hvis ikke man har et arbejde, så er det måske mere fristende, at man drikker mere alkohol og bruger sin tid på ting, der måske ikke er så sundt for én, fordi man har tiden til det.

– Muligheden for forandring præges af det sociale netværk, de daglige omgivelser og så evnen og lysten til at lave om på ting i ens tilværelse. Men grundlæggende er det de samme mekanismer, der er i spil.

– Har man nogensinde forsøgt at sammenligne sundhedseffekten af ændrede sociale netværk vs. traditionel sundhedsfremme, ændring af kost osv?

– Nej, det forsøg er aldrig lavet, siger Finn Breinholt. – Det er jeg ret sikker på. Det er det ikke. Der har nok været en tendens til, at man enten fokuserede på det ene eller det andet. Fokus har meget været på kost, rygning, alkohol og motion, men der er ingen tvivl om, at de sociale netværk betyder meget. Så vi skal have koblet de der ting sammen.

Erfaringerne viser også, at man skal møde folk dér, hvor de er, fortæller Finn Breinholt: – Når vi f.eks. laver et rygestopkursus sammen med apotekerne, så er det funktionærer, vi får fat i og det er også kvinderne, for det er dem, der kommer på apoteket. Men laver vi et rygestopkursus på en arbejdsplads med mange lavt uddannede, ufaglærte mænd, så melder de sig til, for de kommer ikke på apoteket. Kommer tilbuddet i en sammenhæng, som giver mening for mig, så er der interesse.

Sammen med andre

– Nogle kan ændre deres sundhedsvaner alene, men der er rigtigt mange mennesker, der kun kan gøre det i fællesskaber. Hvis man føler sig forkert, når man kommer ind i en gruppe, så er man der nok ikke ret lang tid. På den måde er det enormt vigtigt, man får skruet tilbuddene sammen, så de sociale omgivelser er rigtige for den enkelte.

– Er det støtte fra ligestillede, der hjælper?

– Ja, det kan du sige, bemærker Finn Breinholt

– At det sociale betyder meget, kan man se ud fra, at folk med små børn har lettere ved at holde op med at ryge: Fordi de vil passe på barnet.

Udover familie kan andre virksomme netværk være venskaber og professionelle.

– Når vi snakker om sundhed så er det ikke nødvendigvis de helt tætte relationer, der er nødvendige, så derfor kan de professionelle godt have en betydning. Det er tydeligt, at talmaterialet gemmer på en rigdom af mulige krydscheck, som Finn Breinholt glæder sig til at tage fat på:

– Måske har man ikke været så opmærksom på, at kæledyr spiller en rolle for folks sociale netværk. Er det sådan, at har man svage sociale netværk, så har man stærke netværk til dyr eller omvendt? Det er spændende, fordi vi jo ved, sociale netværk betyder meget for folks trivsel, så den del er jeg lidt spændt på at se på.

– Undersøgelsen beviser vel det, man altid har vidst, at kroppen og psyken er rodet fuldstændig sammen eller hvad er forklaringen på det?

– Det er i hvert fald et eksempel på, at krop og psyke hænger sammen. Men vi kan ikke se, hvad der er årsag til hvad, om det er de fysiske sygdomme, der kommer først eller det er det psykiske. Vi kan bare se, de er der samtidigt. Vi ved også, at der er nogle fysiske sygdomme, der udløser svære depressioner. Men også medicin, der gives mod nogle psykiske sygdomme kan give fysiske sygdomme. Men måske er sammenhængen mindre mystisk end det var engang, hvor det blev betragtet som noget alternativt. Det gør man ikke mere. I dag ser man mere praktisk og kontant på det.

Relevant litteratur: Skriv Finn Breinholt psykisk syge i www.google.com, så åbenbarer der sig en rigdom af henvisninger!

Digt: To gange

Af The Rose Woman Lillian Rank, 2008

Stormen har lagt sig
De sidste år især…
Det har været én hård kamp – livet…

At jeg skulle kravle på knæ igen…
Efter at have været i himmelen to gange…
For at få mit liv i mine egne hænder…

Det hårde i dag
med min frihed og mit liv i hænderne…
Det tunge og smertefulde jag i hjertet…
Er at mennesker til stadighed
– kan forlange at stå på mine tæer…

At De nu helt åbenlyst gør det
Det kan ses af enhver…
De sorteres bort af mig – ved det…

Ufatteligt som virkeligheden
– kan overgå fantasien…

Digt: 22. februar

Af The Rose Woman Lillian Rank, 2008

Stormen rejser sig…
Landet bliver rusket igennem…
Herrens ånd rammer os…
Minder os om – noget større…

Hav og himmel – alting…
Forunderligt skabt – og stort…
Kolossale kræfter ejer de…
Større end menneskets…

Oprigtigt set ved alle dette…
Lige som det store under…
– opfi ndelsen af åndedrættet…
Og alt det bag månen – o.s.v….

At forsvare dette fænomen – er svært…
Mennesket kan kun gisne…
For spørger de hinanden…
Er de meget uenige…

At tro på noget – uden at vide…
Det er det svære – ved livet…
For døden er fødslens gave…
Livet er læretiden…

Engang jeg troede – uden at vide
Nu ved jeg – det jeg håbede på og meget mere…

At eksistensen på jord og i åndedrættet
– ikke er den eneste…
At der er – en evighed efter døden
– Jeg har været der to gange. Amen…

Forfatteren Hanne Fureby er født i Århus 1954. Hanne har haft en barsk barndom og voksenliv.Bogen blev anmeldt af Psyk. Info i Januar 2008. (Psyk. Info. fi ndes på de fl este psykiatriske sygehuse i Danmark, et informationscenter, der tilbyder oplysninger om sindslidelser, behandling, sociale forhold og aktivitetstilbud for psykiske syge…)

Hanne Fureby skriver bl.a.: ”Den negative arv”, social arv vil sige, at et menneske overtager viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene, gennem opvæksten.

Negativ arv vil sige, når der er tale om at børnene bliver bærere af de samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene.

Den negative sociale arv kan jo brydes. Og sandt er det, at to skridt frem og ét tilbage, er bedre end stilstand eller tilbagegang. Og det er et hårdt arbejde og en livslang proces, som Hanne Fureby også kommer ind på.

Hanne skiver bl.a. også om at være helt alene i verden. Intet netværk. Ingen brugbar familie. De kæmper mod dæmoner, misbrug, psykisk sygdom og den negative sociale arv – hvor meget er arv og hvor meget er miljø. –

”Må skabe mit eget miljø. Følger mig lost og helt, helt alene i verden. Afmagt og håbløshed. Vrede og trods. Ukrudt forgår ikke så let”, bliver til Hanne’s ord. Ligesom ”verden er sgu’ min egen”. Vende det til noget positivt. Kærlighed til livet og måske begyndende kærlighed til mig selv.

Bogen kan bestilles hos din boghandler. Endvidere kan bogen bestilles ved at indbetale 299,- kr. (eller beløbet svarende til fl ere eksemplarer) til Mælkebøtteforlagets konto:

Folkesparekassen
Reg. nr. 9860
Kontonr.: 0000093637

Husk at skrive navn og adresse på bankoverførslen, så der vides, hvor bogen/bøgerne skal sendes til. Bogen bliver sendt, når pengene er gået ind på kontoen og vil være fremme inden for 2 hverdage.

Du kan også skrive til forlaget:
Mælkebøtteforlaget
Gl. Grevegård 14
5492 Vissenbjerg
Tlf.: 24221751

God læselyst !

Enhver rettroende véd at der er to årlige begivenheder, som i en verden af vigtige begivenheder og højtider er mere vigtige end andre…

For at de ikke skal kollidere eller skygge for hinanden, ligger de på hver sin årstid – den ene i kolde december – den anden i varme maj. Man behøver ikke nødvendigvis møde op til disse, men man véd at de er der, gør sig sine tanker og føler et naturligt savn og en nagende samvittighed ved ikke at deltage i fællesskabet. Julen stod som bekendt for døren i december og i maj måned drager godt hundrede udvalgte som nomader hvert år – ikke til Mekka, men til Middelfart. Man kan måske præcisere til mokka i Middelfart, hvor det årlige landsmøde i LAP de senere år har fundet sted. Således også i år, hvor der til fornyet optimisme var rekordtilmelding. Men i år er også på andre måder et særligt år. Sekretariatet er fl yttet fra nabohuset til H. C. Andersens barndomshjem, på Klingenberg 15, til noget større forhold og det måske lidt mere prosaiske navn Store Glasvej 49.

Oveni denne afsked må vi også sige farvel til vores sekretariatsleder gennem årene – Eva. Som sin forgænger i biblen spiste hun for en halv snes år siden af kundskabens træ – og nu forlader hun så Paradisets Have i Odense. Tak er kun et fattigt ord, men tak skal hun have…

En gammel kending af denne krogs læsere PH – Poul Henningsen sagde: ”Fremtiden kommer af sig selv. Fremskridtet ikke!” Storm P. havde om næsten samme emne dette ordspil: Man kan ikke stoppe udviklingen! – Hvilken udvikling?…

Fremtiden bringer os blandt meget andet godt i al fald godt frem til LAP´s 10-årsjubilæum næste år. Denne begivenhed må og skal benyttes til at der sker fl ere og større fremskridt til gavn og glæde for landets nuværende, tidligere og kommende psykiatribrugere! Jeg overvejer i øvrigt netop om LAP ikke burde udvide sin medlemskreds til også at indbefatte kommende psykiatribrugere. Det ville da udvide målgruppen betragteligt? Selvom vi inderst inde måtte håbe på at der bliver så få kommende psykiatribrugere som muligt…

Tegnene i sol og måne – for slet ikke at nævne statistikker og prognoser – tyder dog desværre på det modsatte. Stadig fl ere på førtidspension har en psykiatrisk diagnose og de bliver også stadig yngre. Så er det vi må drømme – for umiddelbart efter at kæmpe videre med fornyet styrke. Krogens drømmecitat er endnu et lån fra PH, som igen har lånt fra William Shakespeares værk ”Stormen”.

Drømt blev der også på landsmødet i maj

Hvilket også er i orden, blot man ikke luller sig i søvn – og søvnen varer for længe. Jeg selv drømte også godt i Middelfart. Så godt at jeg havde svært ved at komme op…

Jeg havde forud egentlig planlagt – eller rettere drømt om – ikke at genopstille til LAP´s styrende organ, Landsledelsen.

Men natten forinden blev jeg i ly af mørket lokket i et skummelt baghold og mit navn skrevet på kandidatlisten. På trods af at jeg forsøgte at lyde lidt mere kedelig end jeg plejer, endte det alligevel med at jeg blev valgt. Endda som nr. 1. Så jeg blev stemmesluger uden at ville eller tro på det… Heldigvis havde jeg endnu en gang sprunget morgenmaden over, så der var ekstra plads i maven. Der kom heldigvis fl ere nye ind i Landsledelsen.

Overordnet håber jeg på, hvad der også står ind til Folketingssalen på Christiansborg: Den Gud giver et embede giver han også forstand. Det er skrevet af den fynske maler, Rasmus Larsen – også kaldet den onde maler, som tegnede vignetterne i Vandrehallen. Det hedder Vandrehallen fordi det forbinder Folketinget med det dengang eksisterende Landstinget. Nu var Rasmus Larsen kendt som både ironisk og sarkastisk, men på kønnets vegne undskylder jeg hans entydige benævnelse af Gud som ”han”. Man er vel feminist…

Normalt går jeg ellers ind for, at man så vidt muligt skal tage egen skæbne i egne hænder. Hvilket endelig ikke må mistolkes til tidens selvbekræftende trend, om at enhver er sin egen lykkes smed. Det gælder måske for nogle, men jeg har set alt for mange triste eksempler på det modsatte, til at jeg kan håbe på den retfærdighed.

Jeg vil slutte med endnu opfordring:

Undskyld jeg si´r et alvorligt ord. Det er klogt at de forstår det straks! Bare en hyldest til denne jord for vi har jo kun den samme slags. Mennesket har nu hadet mer´ end nok Vi kan kun besvare med at elske.

Det var et sidste lån fra Poul Henningsen, som for mig er et dagligt, uopnåeligt forbillede. Når han har sagt det så smukt – hvorfor dog forsøge at forbedre det?

Det er en af grundene til at jeg ofte begiver mig ud i at citere. Når man som jeg er uforbederlig perfektionist og gennem livet har hørt og læst en del, hvorfor så være så prætentiøst at tro at jeg vil kunne male Mona Lisa bedre end Leonardo da Vinci, når han nu har gjort det så godt?

Jeg véd i øvrigt godt at intet og ingen er perfekt og hvis det er eller bliver perfekt, vil kede. Jeg går stadig til psykolog for at bearbejde det…

Verden er heller ikke – så langt fra – perfekt! Louis Armstrong synger ofte i radioen ”What a Wonderful World”, men færre kender den indledning han siden tilføjet sit massive hit. Her siger han, at han ofte bliver spurgt om at verden da ikke er så skøn med krige, had, forurening osv., men at han svarer, at det ikke er verden der er så gal, men det vi mennesker gør ved den, som er galt! Han slutter med noget jeg ikke vil oversætte: Listen to ol´ pop. What we need is: Love baby, love…

I samme tankegang vil jeg tilføje teksten til et skilt jeg så forleden på Fiolstræde i København: I dag lukker caféen kl. 15.00 – Nyd det gode vejr og spred lidt kærlighed!

Husk det og husk så for min og himlens skyld Steffen Brandts og mine ord – de er ikke skrevet for sjov!: Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi…

HAV DET GODT OG PAS NU RIGTIGT GODT PÅ JER SELV!