LAP

 
  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Digte

Email Udskriv PDF

De tog et liv


De tog et liv, som var værd at leve
Nu har jeg ingen fremtid mere
Jeg er nu tvangs-tilbageholdt
Lige her hvor der er koldt
De havde meget magt
Jeg har intet at skulle have sagt
De gav mig stærk medicin
Jeg er nu ej mig selv, men din
De dopede mig i psykose
Så mit eget jeg kunne være i en baby hose
De spændte mig fast
Nu er jeg ej et menneske
Men for dem en kæmpe last
På trods af det de har lært
Gjorde de resten af mit liv så svært
De ville melde mig, så jeg kunne få en dom
Nu har de gjort min hjerne tom
Jeg kunne ikke klare mere tvang og afmagt
Jeg slog ud og fik det sagt
Der var ingen som ville høre
De regner os for mennesker, der er skøre
Så vi skulle gøres møre

Med mit helbred de driver gæk
Så jeg må se at komme væk
Jeg var nu sundere, før jeg kom på Fjorden
Nu mere syg, mit liv er sort som jorden
Min livskvalitet er væk
Med mit helbred de drev gæk
Jeg har ingen glæde mere
Skal de ødelægge flere
Før de vågner op
Hvem tør sige stop
Jeg tror, det er for sent
Mon det er det, som var ment
Måske de er af silke
Siden de stod på stilke
Resten af livet har de påført mig alvorlig skade
Så jeg på sorgens gade må vade
For en splint i mit øje de ser
Med en bjælke i deres egne øjne de ler

MARIANNE HASAGER LAURSEN

Tanker

Vi løber gennem livet som de
smukkeste, hemmelighederne vi
gemmer for hinanden er smukke,
virkelighedens fortællinger vil
aldrig lukke.

De fortalte om hinanden og tænkte
de smukkeste tanker, de vil huske
sandheden om morgenen og virkeligheden,
der altid vil ruske dem gennem livet.

Ingen vil indrømme når de fejler, hellere
straffe end indrømme, hvis de
pårørende eller andre har en anden
mening. Har du været uheldig med
den første behandler, har du stor risiko
for at få tatoveret en dom i form af
diagnose resten af dit liv, til stor skade,
da samtlige behandlere giver medicin
derefter uden selv at vurdere patienten
med nye øjne.

Dommer, anklager samt domsmænd
aner ikke en pind om, hvad der er gået
forud, før de anklager en person. De
beskytter kun dem, de tror, der er forurettet,
og som har vidner med, mens
den anklagede sidder alene og må
forsvare sig selv. Ingen vidner fra den
kant, på trods af at der mangler en del,
som burde komme frem i lyset. Mens
patienten tydeligvis er og bliver den
forurettede i denne sag og oplevede
som psykisk tortur, godt fyldt med medicin,
alt hvad der kan være.

Ingen ser på, hvad der er nok og brug
for, så hellere for meget end starte
med lidt eller anbefale andre behandlere.
Hvorfor bliver andre behandlere
ikke spurgt, hvorfor kommer det ikke
frem, hvad de mener? Der er noget,
som ikke stemmer efter retfærdigheden.
Det er trods alt behandlere, der
gav hende pistolen og trykkede på aftrækkeren
(medicinen).

Jeg glemmer ikke anklagerens kropssprog,
aldrig har jeg set så meget had i
andres øjne, og det var da jeg som pårørende
skrev ned, hvad der blev sagt
og gjort. Alt er glemt om medicinens
overforbrug samt alvorlige bivirkninger.
Ingen hørte hvad anklagede var
igennem, så hun til sidst ikke kunne
klare mere magtanvendelse fra behandlernes
side og flygtede; nu var
det nok. Alligevel blev hun dømt for
trusler (hvordan kan man det, når man
flygter). Sundhedsstyrelsen har en anbefaling,
lægen vurderer, hvad han vil
bruge, det er op til ham selv.

Alt er glemt, om timevis af bæltefiksering,
tvang, mishandling. Rådgiveren,
som skulle have været til for patienten,
havde syltet timevis/dagevis bæltefiksering,
som ALDRIG kom frem i
retten, hvem skal patienterne så have
tillid til, stole på når dem som skulle
hjælpe svigter?

Alt er glemt om omsorgssvigt fra personales side
Alt er glemt om psykisk tortur
Ingen ser efter, om reglerne er overholdt
Alt er glemt om patienternes rettigheder
Er der noget, de pårørende ikke må vide, bliver de nægtet adgang til afdelingen
Det er nemt at sige, at patienten har det bedre uden eller er til fare for sig selv
Psykiaterne siger hver sit, kun en har magten

Der er for meget ledelse
For lidt handling
For mange møder uden forbedring
For meget medicinforbrug
For lidt terapi
En forsvundet sundhedsstyrelse
Og for høje lønninger
For dårlige resultater for patienterne
Mere rigdom til medicinindustrien samt lægerne
Og dårligere vilkår til de svage
Samt meget lidt næstekærlighed

Ind imellem er vi ikke nået en bønne længere i Danmark,
end hvad vi ser på et museum for psykisk syge.

ELSE