LAP

 
  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

En værdig plads i arbejdspladshiearkiet?

Email Udskriv PDF
Birgitte VistoftBudskabet på LAP’s afsluttende konference var, at psykiatribrugere med fordel kan betragte sig selv som mennesker med et psykosocialt handicap. Det vil give den enkelte rettigheder og muligheder for at stille krav om tilpasning og kompensation i arbejdsforhold. Den 25. november afholdtn ny hjem LAP den afsluttende konference på projektet: ”Borgere med psykiske lidelser – en udfordring for arbejdsmarkedet”. LAP har gennemført projektet for midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsens handicappulje. Målet var at forsøge at afklare, hvorvidt handicapbegrebet kan bruges i praksis, når mennesker med erfaringer fra psykiatrien skal finde fodfæste på arbejsmarkedet. Noget, der er en stadig kamp for mange.

- Vi vil gerne være en respekteret medarbejder, der kan arbejde, om ikke på lige fod med vores kollegaer, så i et omfang og på en seriøs måde, der giver os en værdig plads i arbejdspladshierarket, sagde Steen Mostrup, medlem af Landsledelsen, i sin indledningstale på konferencen.

Finn NissenKonferencen markerede afslutningen på projektet samt udgivelsen af projektets rapport og pjece. Som en del af projektet er der oprettet en ny hjemmeside: www.lap.dk/job. Her kan downloades forskelligt materiale fra projektet.

Støtte til uddannelse

Konferencen blev afholdt med mange små, korte indlæg, så vidt forskellige stemmer kunne gøre sig gældende. Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og Støttecentret ved Aarhus Universitet, fortalte om, hvordan man yder støtte til studerende med handicap, uanset om det er af fysisk eller psykisk karakter. Pt. er der tilknyttet godt 1000 studerende til tilbuddet, heraf er 250 ramt af psykiske lidelser. For at kunne bruge tilbuddet skal man have nogle lægefaglige papirer, men som Anders Dræby siger det: - Så snart folk kommer ind ad døren hos os, forholder vi os til dem som studerende.

Ifølge Anders Dræby er uddannelse vigtigt for samfundsmæssig inklusion ud fra en erkendelse af, at uddannelse er den primære vej til inklusion på arbejdsmarkedet og hermed også i samfundet. De, der har et psykosocialt handicap, bliver mødt som andre studerende og behandles individuelt. FN s handicapkonvention Indledningsvis var der en debat mellem Karl Bach Jensen, Udviklingskonsulent i LAP og Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer. De diskuterede, hvilken betydning FNs nye handicapkonvention vil have:
Lisa Küttner-Erikson
- Det vigtigste er, at mennesker med handicap nu anerkendes som værende mennesker tilhørende den almindelige del af befolkningen med samme rettigheder, fortæller Stig Langvad. - Det har der været tvivl om siden de første menneskerettighedskonventioner og frem til nu. FNs handicapkonvention er en facitliste for, hvordan menneskerettigheder skal oversættes til mennesker med handicap. Rettighedsperspektivet kommer til at ændre meget: Der er forskel på at have noget, som folk giver til én, fordi de synes, de har et stort hjerte og så have nogle rettigheder, man kan gøre krav på.

Det må forventes, at forskellige dele af den danske lovgivning bliver ændret, når handicapkonventionen skal indarbejdes: - Konventionen kommer til at ændre meget. I Velfærdsministeret er der i dag et kontor for mennesker med handicap og så et andet kontor for udsatte grupper. Det er blevet diskuteret, hvorvidt psykiske lidelser var et handicap eller ej, men den tvivl er nu fuldstændig ryddet af vejen, siger Stig Langvad, Danske Handicaporganisationer.

At rejse sig igen

Noget af det, der på dagen gjorde størst indtryk, var en række korte oplæg fra mennesker, der fortalte om det at finde fodfæste på arbejdsmarkedet igen. En af oplægsholderne var Finn Nissen, tidligere angst- og depressionsramt. I dag arbejder han som jobkonsulent i Århus Kommunes Socialforvaltning:

- Da jeg kom i gang, fik jeg en identitet igen, fortæller Finn. At få en arbejdsidentitet igen er vigtigt: Om det så er på skånevilkår eller om det er 2 timer om dagen, så giver det virkelig noget at komme ud at arbejde. Finns vej tilbage til arbejdsmarkedet var lang og knudret: Han kom ind i en bevidstløs række af aktiveringsforsøg, der ikke tog hensyn til, hvad han havde af psykisk sårbarhed: - Du skal bare tilbage til arbejdsmarkedet på en eller anden måde, så kommer resten nok af sig selv. Det kan jeg betro jer,at det gør det ikke. F.eks. blev jeg lukket nede i et lille bitte rum i en kælder. Der skulle jeg klistre noget papir på nogle stålplader. Sådan mente man, jeg kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet. I 2005 kom han på MB-uddannelsen og fik en uddannelseskonsulent tilknyttet. Det var vejen til at meget blev forandret.

Støtteordninger

KonferencenDer er forskellige støtteordninger, man kan benytte sig af, hvis man har haft det svært. En af dem er personlig assistance – en anden er mentorordningen, en ordning, der kan bruges i opstarten af et job.

Ordningen med personlig assistance, hvor firmaet kompenseres for at en anden medarbejder bruger nogle timer på at være støtteperson for medarbejderen med et psykosocialt handicap, er meget ukendt og bruges ikke meget.

En anden ordning, der pt. kører som et forsøg i tre kommuner, er ordningen med en social mentor. Den sociale mentor kan være behjælpelig både med forhold, der drejer sig om arbejdsrelaterede forhold og det, der har med private problemstillinger at gøre. Forsøget kører forskellige steder i landet, bl.a. i Odense.

En af dem, der har benyttet sig af social mentor er kunsthistoriker og rengøringsassistent Jens Ramsing. Han brugte flere år på at komme til hægterne igen. Han er uddannet i udlandet med en akademisk uddannelse. – Når man har levet sådan i så mange år, så er der mange helt banale erfaringer, som man simpelthen ikke kender. De første erfaringer på arbejdsmarkedet, de første kiksere, det manglede simpelthen. Jeg havde ikke noget forhold til, hvordan skal jeg bruge mine evner? Hvad for et job passer? Hvad for nogle ting kan man klare, fordi man f.eks. er deprimeret? Eller fordi man har en anden natur simpelthen?

- Nu har jeg slået så mange kolbøtter, også med krav som jeg ikke kunne leve op til. Det vil jeg ikke bruge resten af mit liv på. Jeg har tænkt: ”Jeg har en ret til at definere, hvilket liv og hvilket job, der er livsbekræftende for mig.” Det har også betydet, at da jeg startede på mit rengøringsjob, tænkte jeg: ”Den her gang er der ikke nogen, der skal nedvurdere det, jeg laver.” I dag siger jeg med en vis nydelse op i ansigtet på folk: ”Jeg er rengøringsassistent!” Det hedder også servicemedarbejder, men det er så politisk korrekt, at det kan jeg ikke bruge til noget.

Karl Bach Jensen kom med eksempler på, hvordan rapporten og pjecen kan anvendes rent praktisk for medarbejdere med et psykosocialt handicap. Han præsenterede nogle lister med eksempler på, hvori psykosociale handicap, tilpasning og kompensation kan bestå. En liste, der er til stor inspiration og glæde, fordi den sætter ord på noget, som ellers ikke har været italesat af mange.

Psykosocialt handicap – eksempler:

Arbejdets udførelse

• Problemer med at bevare overblikket over komplekse opgaver
• Problemer med at balancere mellem arbejdsopgaver og tid/kræfter
• Svært ved at ”passe på sig selv”
• Stresses af for stort ansvar
• Stresses af tidsfrister
• Stresses af ændringer og omorganiseringer
• Har mindre arbejdskapacitet - fordi der bruges ressourcer på ”at holde sammen på sig selv

Indgåelse i det sociale og kollegiale liv

• Svært ved at finde sig tilrette i pauser og på personalemøder
• Svært ved small talk
• Svært ved at holde den nødvendige distance eller facade
• Svært ved at ramme det rigtige niveau i samtalen
• Svært ved eksponering i situationer, man ikke har kontrol over
• For stor kontanthed medfører at man ”blæser andre af banen”
• Stor følsomhed over for dårlige stemninger
• Stor følsomhed over for det usagte
• Vender andres dårlige humør mod en selv
• Let til gråd
• For stor talestrøm
• Kan medvirke til at skabe forstyrrelse og kaos i omgivelserne

Krav til arbejdspladsen:

Generelle betingelser på arbejdspladsen

• En arbejdsplads, hvor det er naturligt med almindelig hensyntagen
• Et godt psykisk arbejdsmiljø med åben kommunikation
• Ledere/kontaktpersoner, der ikke er ”berøringsangste”
• At arbejdspladsen har en politik på området, der er anerkendes af alle og som kan omsættes konkret i forhold til den enkelte
• At der er viden om psykosociale handicap på arbejdspladsen

Det er en forudsætning

• at medarbejderen har indsigt i sin egen situation
• ved, hvordan vanskelighederne giver sig udtryk
• ved hvad han/hun skal gøre for at passe på sig selv

Tilpasning af arbejdspladsen – eksempler

• Mulighed for at udnytte kvalifikationer og kompetencer
• Gode fysiske rammer og ro til at systematisere og udføre arbejdet
• Fast arbejdsplads fysisk
• Ikke for megen larm og virak
• Trygge og overskuelige rammer for arbejdets udførelse
• Arbejdsmæssige nicher, der passer til den enkelte
• Aftaler om, hvor, og hvordan medarbejderen kan søge hjælp til at takle problemer på arbejdspladsen
• Grundige instruktioner og hensyntagende oplæring
• Faglig støtte i forhold til arbejdstilrettelæggelse og overblik
• Opdeling af opgaverne i mindre overskuelige led.

Læs mere på www.lap.dk/job

Uddrag fra FN s nye konvention om rettigheder for mennesker med handicap

Generelle principper:

a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer
b) Ikke-diskrimination
c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet
d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden
e) Lige muligheder
f) Tilgængelighed
 
Del på facebook

Af LAP