LAP

 
  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Tag på sommerlejr med LAP!

Email Udskriv PDF

Sommerlejren gennemføres med solid økonomisk støtte fra Trygfonden.

Gå ikke glip af LAPs Sommerlejr, som igen, igen går til "Hellebjerg Idrætsungsomsskole" i Juelsminde. Skolen ligger tæt på skov, strand og Juelsminde by med lystbådehavn, strøg og gode indkøbsmuligheder.

Årets tema er: "Mere optimal opladning".

Dette håber vi at kunne give jer. Vi skal: Hygge os med hinanden, på dagsudflugt med bus, have besøg udefra, på sejltur, på gå/cykelture, have bålaftener med sang, have festaften, have LAP-lege (sport), massagekursus og postkortværksted. Vi skal naturligvis også have god, sund mad.

Der er indkvartering på tomandsværelser, men også mulighed for enkeltværelse mod betaling af 200 kr. ekstra. Du kan også tage telt eller campingvogn med.

Hunde må ikke medbringes.

Vi inviterer altså hermed nuværende som tidligere psykiatribrugere, medlemmer som ikke-medlemmer af LAP, til sommerlejr i Juelsminde

fra lørdag den 23. juli til lørdag den 30. juli 2011.

Pris: 1.400 kr. for medlemmer.
1.600 kr. for ikke-medlemmer.
200 kr. for eneværelse.

Prisen inkluderer alle fælles aktiviteter og rejserefusion.

Tilmeldingen er bindende og efter "først til mølle"-princippet. Der er plads til 62 personer.

Absolut sidste frist for tilmelding er den 16. maj 2011.

Betaling: Girokort og nærmere informationer tilsendes, og der skal betales senest den 16. juni 2011. Såfremt man ikke betaler til tiden, slettes man af deltagerlisten, så personer på venteliste også har en chance for at komme med.

Tilmeld dig på :
Telefon: 66 19 45 11, LAP i Odense
Mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Adresse: LAP, Store Glasvej 49, 5000 Odense C.

På sommerlejrgruppens vegne
Else Holm (tovholder)