LAP

 
  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Vær med i LAP’s bisiddernetværk

Email Udskriv PDF

BisidderI LAP får vi flere og flere henvendelser fra folk, der har brug for at have en person med som bisidder ved mødet med sagsbehandler, læge, hospital mv.

Som bisidder kan man være med til at mindske usikkerhed og utryghed hos den enkelte og skabe et bedre grundlag, for at denne kan træffe de rigtige beslutninger. Hjælpen fra en bisidder kan strække sig fra blot at være til stede ved et møde til et dyberegående forberedende arbejde og deltagelse i møder og efterbehandling af det oplevede på møderne.

LAP’s mulighed for at yde bisidderservice forsøges nu sat i system på en sådan måde, at vi som forening kan stå inde for, at de medlemmer, der tildeles bisidderopgaver, kan og vil varetage opgaverne på forsvarlig vis. Et kursus i oktober måned skal skabe fundamentet for LAP’s kommende og forhåbentligt landsdækkende bisiddernetværk.

Kursus den 28. - 29. oktober 2011:
Kurset er for LAP-medlemmer der:

  • har været på LAP’s bisidderkursus i 2009/2011 eller på anden måde har erfaring med at fungere som bisidder
  • ønsker og vurderes kvalificerede til at indgå i LAP’s kommende bisiddernetværk


På kurset skal der bl.a. arbejdes med:

  • praktiske erfaringer med at fungere som bisidder
  • de svære bisidderopgaver
  • bisiddernetværk, hvordan?
  • godkendelse af bisiddere, kvalitet og feedback
  • sparring og supervision, hvordan og hvor meget?


Kurset kommer til at foregå på Vissenbjerg Storkro mellem Odense og Middelfart med start den første dag kl. 10.30 og afslutning anden dagen kl. 16. Der bliver indkvartering på enkeltværelser, deltagelse er gratis, ligesom rejseudgifter refunderes.

Der er begrænset deltager-antal på kurset og udvælgelse af deltagere vil ske på baggrund af de ansøgninger, vi modtager.

Hvis kurset har din interesse, opfordres du til hurtigst muligt og senest den 13. oktober at sende et udfyldt ansøgningsskema til LAP’s sekretariat eller pr. mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Word Hent ansøgningsskemaet

Word Hent det endelige program

Karl Bach Jensen, udviklingskonsulent i LAP