I år vil LAP’s sommerlejr blive fra søndag den 30. juli til lørdag den 5. august på Brenderup Højskole på Fyn.

Vi har et program svarende til de foregående år, med nogle justeringer, som endnu ikke er fastlagt, men vil kunne ses på her på siden senere.

Vi skal selvfølgelig også have en festaften med god mad, musik og dans, samt dagligt hygge og socialt samvær.

I år vil vi have Kreativt Værksted med, og der vil være mulighed for at lære at flette tasker og male, samt skriveværksted. Vi skal synge fra Højskolesangbogen med forstander Ole, og derudover er der havevandring og bålhygge.

Det er vigtigt at pointere, at stedet har mange trapper og man skal være 100% selvhjulpen.

Pris 1.400 kr. pr person i delt dobbeltværelse og 1.800 kr. for enkeltværelse. Særlig nedsat pris til kontanthjælpsmodtagere.

Har du ikke adgang til computer er du velkommen til at kontakte LAP’s sekretariat på telefon 66 19 45 11, så vil de være dig behjælpelig.

 

 

 


Ud af psykofarmaka

Kalender

No events

InfoKort om landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
LAP er en landsdækkende organisation, hvor nuværende og tidligere psykiatribrugere støtter hinanden, tager fælles initiativer, formulerer en politik og stiller krav vedrørende vore egne interesser.
LAP er uafhængig af partipolitiske, økonomiske, behandlingsmæssige og religiøse interesser.