Af Nils H. Andersen

LAPs repræsentanter H. Wiingaard, H. Skou og jeg til møde i Styrelsen for Patientsikkerhed i Sundhedsstyrelsens lokaler, onsdag. Her ses Hanne Skou, der påpegede, at en del brugere stadig var skræmte over de utilsigtede hændelser med medicin i 2012. I sær Glostrup-sagen, der førte til oprettelsen af Styrelsen for Patientsikkerhed, og Kammeradvokatens undersøgelse af 1.086 psykiatere. 

Mødets formål var dels at samarbejde om at udveksle kommunikation med patientgrupper, der kunne opleve det som en jungle at finde klageadgange. Dels at Styrelsen ønskede alle former for sundhedsfaglige/ medicinske klager, mistanker og formodninger - og opfordrede brugerne til at henvende sig via brev, telefon, hjemmeside eller lokalt, hvor grundlaget for klagen opstår. Hvis man fx oplever at ens læge er beruset, skal man ringe til Styrelsen for Patientsikkerhed som vil angribe sagen med akut udkørsel til pågældende læge og eventuelt fratage dennes autorisation. 

Lena Graversen chef for vidensformidling og læring er glad for indberetninger af utilsigtede hændelser til Styrelsen (billede 2). Hun sagde, frit citeret: Alle opfordres til at henvende sig, hvis de ser noget påfaldende. Det kan også bare være prøvesvar, der har blandet sig et forkert sted hen. Klager kan forebygge utilsigtede hændelser og være med til at forbedre arbejdet - i tilstræbelse mod den bedst tænkelige behandling på hele det sundhedsfaglige område. I Styrelsen for Patientsikkerhed er vi glade for klager. Fri citering slut.

Vi kan med andre ord, alle være med til at skabe sikkerhed i vores behandling.

https://stps.dk

 

 


 
 
 
Bliv medlem af LAP

 

Tilbud



Nyhedsbrev



LAPs nyhedsbrev



Behov for en bisidder?

 

Ud af psykofarmaka

Kalender

No events

InfoKort om landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
LAP er en landsdækkende organisation, hvor nuværende og tidligere psykiatribrugere støtter hinanden, tager fælles initiativer, formulerer en politik og stiller krav vedrørende vore egne interesser.
LAP er uafhængig af partipolitiske, økonomiske, behandlingsmæssige og religiøse interesser.