LAP

 
  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Referat af Landsmøde 2005

Email Udskriv PDF
i Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
torsdag den 5. og fredag den 6. maj 2005 på Coop Kursuscenter i Middelfart

Der deltog 76 medlemmer i landsmødet.

Medlem af landsledelsen Bo Steen Jensen bød alle velkommen og Eva Rasmussen orienterede om de praktiske ting.

1. Valg af dirigenter

Erik Olsen og David Bonde Henriksen blev valgt som dirigenter og Eva Rasmussen som referent.

Erik Olsen takkede for valget og konstaterede herefter landsmødets lovlige indvarsling.

2. Valg af stemmetællere

Erik Olsen (Kbh), Jette Nielsen, Hanne Løvig og Paul Bjergager blev valgt.

3. Landsledelsens beretning

Den skriftlige beretning var udsendt til alle deltagere.

Uddrag fra debat om beretningen:

Hanne Rørbech ønskede at optage landsmødet på bånd og derefter bruge materialet til en radioudsendelse. Landsmødet besluttede, at optagelsen kun måtte bruges internt.

Michael Brown uddybede den skriftlige beretning med at nævne, at han og Erik Olsen blev valgt til bestyrelsen i det europæiske netværk, ENUSP.

Tom Jul Pedersen ønskede debat om rejsekonsulenternes beretning vedr. samarbejdet med formandskabet.

Mårten Breum takkede for rejsekonsulenterne for god modtagelse rundt i landet og uddybede kommentarerne om samarbejde.

Bo Steen Jensen redegjorde for alternativgruppen.

Hanne Wiingaard redegjorde for forløbet i Projekt Recovery-Orientering.

Mårten Breum gjorde opmærksom på, at han har lavet et oplæg til ny struktur i LAP efter kommunalreformen.

Bo Steen Jensen takkede for oplægget, som ikke er blevet glemt.

Erik Olsen roste landsledelsen for arbejdet i 2004, specielt afholdelse af verdenskonferencen.

Herefter godkendtes beretningen.

4. Regnskabsaflæggelse

Regnskabet var udsendt til alle deltagere før landsmødet. Eva Rasmussen gennemgik regnskabet i korte træk.

Mårten Breum opfordrede til at holde lønudgiften nede ved at ansætte brugere i skånejob.

Tom Jul Pedersen ønskede oplyst, hvad landsmødeudgifter m.v. dækkede – Eva Rasmussen svarede, at udover selve landsmødet er der udgifter til rejseudgifter.

Jan Andersen spurgte om uklarhed ang. abonnementsindtægter – Eva Rasmussen svarede, at der i 2004 havde været PBS-besvær med at adskille abonnementer fra kontingenter.

Hanne Wiingaard forklarede øget udgift til medlemsbladet med udgivelsen af et særnummer.

Tom Jul Pedersen spurgte om udgifter til arbejdsgrupper. Eva Rasmussen forklarede, at udgifterne bestod af fortæring og rejserefusion til 4-6 møder årligt for hver gruppe.

Herefter godkendtes regnskabet.

5. Indkomne forslag

Forslag 1:

Jakob Dahl motiverede landsledelsens forslag om, at optagelse af lån og handel med fast ejendom fremover kan besluttes af 9 af landsledelsens medlemmer, mod nuværende alle 13.

Forslaget blev vedtaget.

Forslag 2:

Jakob Dahl motiverede landsledelsens forslag om, at ansatte i LAP ikke kan vælges til landsledelsen.

Mårten Breum mente forslaget havde med hans person at gøre, og advarede forsamlingen mod at stemme for det.

Hanne Rørbech og Ulrich Steinus var ikke enig med landsledelsen om at fremsætte dette forslag.

Frands Wisbech mente, at det måtte være landsledelsen selv, der håndterede habilitetsproblemer.

Jakob Dahl sagde, at man ikke kan være arbejdsgiver for sig selv.

Thoridt Allermand mente, at ingen skal have løn i landsledelsen, arbejdet er frivilligt.

Efter en længere debat sattes landsledelsens forslag til afstemning.

Forslaget blev forkastet.

Forslag 3:

Mårten Breum motiverede sit forslag om umistelige medlemsrettigheder.

Efter en debat sattes forslaget til afstemning.

Forslaget blev forkastet.

Forslag 4:

Povl Melchior Madsens forslag om pension, arbejdsmarked m.v. blev overdraget en arbejdsgruppe.

Forslag 5:

Janey havde indsendt et forslag om indmeldelse i Landsorganisationen for arbejdsledige.

Forslaget blev overdraget til landsledelsen.

Forslag 6:

Jan Andersen motiverede sine forslag.

6.1 Hyppigere udgivelse af medlemsbladet

Alle så gerne hyppigere udgivelse, men af hensyn til økonomien er det ikke muligt. Der var ros til kvaliteten af de nuværende 4 udgivelser.

Forslaget blev forkastet.

6.2 Indsats over for kollektive medlemmer

Forslag om at der iværksættes en systematisk indsats, der synliggør det kollektive medlemskab overfor de tilknyttede psykiatribrugere.

Forslaget blev vedtaget.

6.3 Forslag om, at landsmødet diskuterer konsekvenserne af, at nogle af grundforeningerne kan optage kollektive medlemmer.

Forslaget blev henvist til punktet eventuelt.

6.4 Forslag om en kortere og mere overskuelig handlingsplan

Forslaget blev henvist til arbejdsgruppen.

Forslag 7:

Forslag om at gøre noget for de hjemløse.

Forslaget blev henvist til punktet eventuelt.

ARBEJDSGRUPPER – SE SIDST I REFERATET

6. Fastsættelse af kontingent for det kommende år

Landsledelsen fremkom med et forslag til, at kontingentets størrelse frem til næste landsmøde er uændret 100 kr. og at der igen i år arbejdet med et introduktionskontingent på 40 kr.

Forslaget blev vedtaget.

8. Godkendelse af budget for det kommende år

Hanne Wiingaard gennemgik budget for 2006, som består af en KAN-budget og et ØNSKE-budget.

LAP har ikke på nuværende tidspunkt garanti for tilskud fra 1.1.2006 ud over de 250.000 fra Tips og Lotto.

Efter en debat om prioritering af midlerne blev budgettet godkendt.

9. Valg af landsledelse

Der var 76 medlemmer, der stemte.

Kandidater

Antal stemmer

Nils Holmquist Andersen

55

Gitte Lindskow

50

Henriette Buemann Jensen

47

Michael Brown

47

Hanne Rørbech

44

Jakob Dahl

38

Steen Moestrup

37

Michael Adamsen

35

Lars Arredondo

22

Ib Bak

21

Anders Larsen

17

Steffen Østergaard

7

Landsledelsen ser frem til næste landsmøde således ud:

Bo Steen Jensen

Eva Lindblom Pedersen

Gitte Lindskow

Hanne Wiingaard

Henriette Buemann Jensen

Jakob Dahl

Jens Christian Friis Nielsen

Lise Jul Pedersen

Michael Brown

Nils Holmquist Andersen

Steen Moestrup

Thoridt Allermand

Suppleanter frem til næste landsmøde:

 

Michael Adamsen

1. suppleant

Lars Arredondo

2. suppleant

Ib Bak

3. suppleant

Anders Larsen

4. suppleant

Steffen Østergaard

5. suppleant

10. Valg af statsaut. eller reg. revisor samt intern kritisk revisor og revisorsuppleant

Andersen, Hübertz og Kirkhoff blev genvalgt. Claus Rostgaard Ewald blev genvalgt som intern kritisk revisor og Tom Jul Pedersen som revisorsuppleant.

11. Eventuelt

Jan Andersen forelagde statistik over LAP’s medlemstal 1999-2004.

Materialet overdrages den nye landsledelse.

Følgende emner drøftedes under dette punkt:

  • Kollektivt medlemskab af FAP
  • Refugiegruppen
  • Samarbejdet i landsledelsen
  • Psykiatrioverlever i stedet for psykiatribruger
  • Strukturreformen

Den nye landsledelse mødes lørdag den 21. maj 2005 i Odense.

Bo Steen Jensen takkede dirigenterne og hjælperne – samt de afgående medlemmer af landsledelsen.

Arbejdsgrupper på landsmødet

Medlemsbladet:

Deltagere:

Hanne Wiingaard (tovholder)
Anne-Marie Rafferty
Jakob Dahl
Inger-Liss Christoffersen
Ulf Larsen
Kirsten dam
Michael P. Krog
Steen Moestrup
Tom Jul Pedersen
Inger Ladegaard

Afholder møde i Odense den 11. maj 2005

Formål: udgivelse af LAP – medlemsbladet 4 gange årligt.

PR-gruppen:



Inger-Liss Christoffersen (tovholder)
Jan Andersen
Lars Arredondo
Erik Thomsen
Michael Brown
Hanne Wiingaard
Lise Jul Pedersen

Afholder møde i Odense den 09. juni 2005

 

Fremme kendskabet til LAP – tiltag til medlems-øgning

Hjemmesidegruppen :

Deltagere:

Michael S. Adamsen (tovholder)
Jan S. Andersen
Gitte Thomsen
Thoridt Allermand
Michael Brown

 

Afholder møde i Viborg 19. maj 2005

Formål: Færdiggøre konceptet ”Hjemmesiden” i nuværende form.

Webmaster skal sættes i gang med at arbejde konstruktivt, én gang om ugen

Webmaster skal overflødiggøre sig selv inden nytår

Hvis økonomiske midler ikke strækker til efter 2006, skulle en ulønnet person kunne overtage arbejdet.

Social- og arbejdsmarkedsgruppen

Deltagere:

Anders Larsen (tovholder)
Preben Frederiksen
Steffen Østergaard
Erik Olsen
Janne Elmelund
Poul Melchior Madsen
Bo Steen Jensen

Møde afholdes ultimo juni i Odense.

Formål:

Fortsættelse af førtidspension livet ud – er alle raske når de fylder 65? Lettere for førtidspensionister at bo sammen uden at blive straffet økonomisk Beløbsgrænserne 53.300 og 57.800 skal forhøjes

Samle information og viden om flexjob og andre jobmuligheder på særlige vilkår.

Kanalisere denne information og viden til LAP’s medlemmer.

Medvirke til mindre stigmatisering og diskrimination.

Refugiegruppen (denne gruppe videreføres ikke)

 

Michael Brown (tovholder)
Knud Schou
Paul Bjergager
Frands Frydendal

Møde afholdes 24. oktober 2005 hos Michael Brown.

Formål:

At planlægge refugier og gennemføre dem, hovedsageligt for LAP’s medlemmer.

Kampagne ”Nej til (mere) tvang:

 

Karl Bach
Bo Steen Jensen
Henriette Buemann Jensen
Michael Adamsen
Gitte Lindskow
Jens Christian Friis Nielsen
Joy Dalhof
Herluf Dalhof
Toke Holme Jensen
Carl Rosschou

Karl Bach oplyste følgende på landsmødet:

Sidste års kampagne lykkedes ikke. Rambøll undersøgelsen, der er aktuel i øjeblikket, forholder sig kun til ændringerne i revision til psykiatriloven. Brugerne er ikke hørt om deres oplevelse af tvang. Konklusionerne i rapporten sendes til folketinget, som skal revidere psykiatriloven. Rapporten anbefaler ambulant tvang, og det andet punkt LAP er i mod, er at klager ikke får opsættende virkning. Lovforslag til revision af psykiatriloven forventes at foreligge til august, derefter høring, og behandling i folketinget september/oktober. Benyt jeres politiske kontakter til at tage afstand fra disse to punkter i rapporten.

Misbrugsgruppen (denne gruppe videreføres ikke)

Deltagere:

Ulrich Steinus (tovholder)

Der udgives en pjece. Meld jer til Ulrich Steinus på tlf. 2619 6003. Står også gerne til rådighed med rådgivning.

Sommerlejr

Deltagere:

Thoridt Allermand (tovholder)
Mårten Breum
Anita W. Schmidt
Asjan Jakobsen
Kim Werner Nielsen
Lars Arredondo
Ulrich Steinus

 

Pengene til 2005-sommerlejren på Thunø er sikret. Gruppen mødes i Århus.

Handlingsprogram

Følgende blev vedtaget af landsmødet:

  1. At LAP går aktivt ind i arbejdet med revisionen af psykiatriloven
  2. At den nye landsledelse kommer med udkast til et nyt Principprogram til næste landsmøde
  3. At der bliver gjort en indsats for de kollektive medlemmer
  4. At fremme initiativer vedrørende udvalgte grupper
  5. At øge medlemstallet og fastholde de nuværende medlemmer
  6. At fremme kendskabet til LAP i offentligheden og blandt beslutningstagere
  7. At undersøge mulighederne for at stifte og starte et refugium
  8. At styrke samarbejdet med organisationer med sammenfaldende interesser
  9. At styrke FAP’erne.
 
Del på facebook

Af LAP