Medlemsbladet nr. 3, 2007
Om bl.a. sommerlejr, Brugernes Bazar, årsmødet og meget mere
Leder: Masser af Succes
- af Karl Bach, Kaj Larsen og Hanne Wiingaard
De 50 deltagere i LAP ’s sommerlejr 2007 fik alle tiders oplevelse, og succesen har givet den nye sommerlejrgruppe rigtig meget mod på at fortsætte traditionen. Bl.a. var der i år en temadag om, hvordan LAP ser ud i år 2010. Temadagen resulterede i mange gode input til det videre arbejde i foreningen. LAP ’s sommerlejre er et efterspurgt medlemsgode, i år måtte vi desværre sige nej til en del af dem, der tilmeldte sig i sidste øjeblik.
Også Brugernes BaZar i Odense den 1. september blev lidt af et tilløbsstykke: rigtig mange LAP medlemmer dukkede op og var med til at gøre psykiatribrugerdelen af BaZaren levende og inspirerende. Gule T-shirts med LAP -logo lyste op, og mange LAP -medlemmer deltog aktivt i diskussionerne i det store telt.
Ud fra princippet Intet om os uden os, har vi i LAP valgt at deltage i løsningen af to store opgaver, der kan være med til at forbedre nuværende og tidligere psykiatribrugeres muligheder på arbejdsmarkedet:
Projektet Next Stop Job – læring, frihed, ansvar, går ud på at tilbyde i alt 400 socialt udsatte borgere et 4 måneders uddannelses-, afklarings- og praktikforløb. Forløbet skulle gerne føre til, at den enkelte deltager får sine mål om en plads i arbejdslivet indfriet. Projektet gennemføres af et konsortium, der består af AOF-Job; DISCUS A/S; De sociale højskoler i Odense, Esbjerg og Århus; LAP og de hjemløses organisation SA ND. Allerede i november måned i år starter det første uddannelsesforløb i Odense. Derefter tilbydes forløbet rundt omkring i landet. Ud over at opfordre folk til at deltage i forløbet, som også er for førtidspensionister, der gerne vil tilbage til arbejdsmarkedet, vil LAP også stille med undervisere og rollemodeller med brugerbaggrund. Interesseret? Så henvend dig til LAP ’s sekretariat. Projektet er finansieret af Servicestyrelsen under Socialministeriet.
Første august i år trådte ændringer af ”Lov om kompensation til handicappede i erhverv” i kraft. Ændringerne betyder, at du, hvis du har en varig funktionsnedsættelse, har mulighed for at få bevilget en personlig assistent som hjælp til at passe et lønarbejde. Som tidligere beskrevet her i Medlemsbladet, gælder ordningen ikke, hvis ens funktionsevne er midlertidigt nedsat. Men LAP går nu i gang med sammen med DISCUS A/S og jobcentrene i Odense, Viborg og Herlev at afprøve en ny ordning med sociale mentorer for personer med en ”midlertidig sindslidelse”. Det er beskæftigelsesministeren og Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har ønsket forsøget gennemført med henblik på evt. at gøre det til en permanent ordning. Det skal afprøves, hvordan en social mentor både kan støtte den enkelte uden for og på arbejdspladsen, så denne på trods af sin psykiske lidelse kan forblive eller komme ind på arbejdsmarkedet. Interesseret? Så henvend dig til LAP ’s sekretariat.
Et andet aktuelt LAP initiativ er en høring om Menneskerettigheder og Psykiatri på Christiansborg den 30. oktober. WNUSP – leder Tina Minkowitz fra New York medvirker på høringen, og hun vil dagen før stå for en workshop for LAP medlemmer om den nye FN konventions betydning for os som nuværende og tidligere psykiatribrugere. Se annoncer for arrangementerne inde i bladet. Også i forhold til LAP ’s kollektive medlemmerne er der taget nye initiativer. En arbejdsgruppe har planlagt et træf for kollektive medlemmer. Træffet er på Skiftesporet i Herning lørdag den 27. oktober. Tjek lige om dit være-, aktivitets- eller bosted er medlem af LAP , og om I har tilmeldt jer træffet i Herning. For grundforeningsbestyrelser og landsledelse er et kursus i foreningsarbejde under forberedelse.
Endelig er en informations- og hvervekampagne under forberedelse med TV-spots, forbedret hjemmeside, styrket PR- og medieindsats. Alt det og meget mere arbejdes der med i arbejdsgrupper og i landsledelsen, som sammen med ansatte i LAP , er godt i gang med at virkeliggøre det handlingsprogram, der blev vedtaget på årets landsmøde.
Vil du være med til at indfri målet om flere og mere aktive medlemmer i LAP ? Så rekvirer materiale til uddeling fra LAP ’s sekretariat. Husk at personer i din familie eller vennekreds nu kan blive støttemedlem af LAP . Nye medlemmer betaler kun halvt kontingent året ud: 50 kr. for medlemmer og 150 kr. for støttemedlemmer.
Thoridt Allermand har efter eget ønske valgt at trække sig fra forretningsudvalget, efter at hun har fået et dejligt forhold sammen med Kaj fra forretningsudvalget.
Vi takker hende for den store indsats hun har gjort i de år hun har været med i forretningsudvalget. Og vi byder Nils Holmquist Andersen velkommen tilbage til forretningsudvalget, og glæder os til vort samarbejde.
Brugerns Bazar: En god dag i Kongens Have i Odense
- af Hanne Løvig
Rundt på pladsen havde de forskellige brugerorganisationer sat små telte op. LAP havde koordineret BaZarens psykiatridel, som var tre telte: Et info-telt, et telt med mulighed for foredrag og filmfremvisning og et hyggetelt med sofagrupper.
Der var program fra kl. 10.00 – 20.00 med musik, underholdning og politiskhøring. Den Sociale Højskole i Odense serverede (gratis) mad. Pænt smørrebrød til frokost ( lidt mayonnaise på æggemaden havde ikke gjort noget…) og rigtig dejlig velkrydret farsbrød med indtil flere slags salat om aftenen. Der kunne købes sodavand til 5 kr. og fadøl til 10 kr., så alle kunne være med.
Marianne fra Landsledelsen havde været ude og skaffe sponsorgaver bl.a. i form af hårplejemidler, parfume, lækre cremer, lysterapilamper ( 2 styk som der blev trukket lod om på behørig vis). Endvidere var der også skaffet en frisør, som kom et par timer og tilbød at klippe Bazargæsterne gratis.
Der gik helt julegaver i det midt om sommeren. Bazaren var godt tilrettelagt, og lidt strømproblemer blev taget med godt humør (også selvom kaffemaskinen ikke virkede..) Os fra LAP fik en orange t-shirt med ordene : ’Intet om os uden os!’ Den lyste godt op på pladsen. Man kunne se at vi var mange fra LAP , og på den måde kunne vi også kende hinanden. Jeg mødte mange LAP -medlemmer, som jeg ellers kun ser til Landsmødet, og det var rigtig hyggeligt.
Kørselsudgifter refunderes af Rådet for Socialt Udsatte, og kan godtgøres via LAP .
Kl.20.00 lukkede Karl (Bach Jensen) LAP festen, og han sagde bl.a at sidste års Brugernes Bazar havde været god, men at den i år var forløbet endnu bedre.
Super hyggelig dag, som jeg kun kan anbefale alle medlemmer at deltage i næste år. Hvor den da skal afholdes er endnu ikke fastlagt, men hold øje med det i LAP ’s Medlemsblad. Sådan en slags micro-endags- festival, som er let at overskue, og med et godt program, hvor der er noget for enhver smag.
Kl. 23.00 var vi tilbage på Århus Banegård, og var enige om at vi havde haft en rigtig dejlig dag med mange nye og gode indtryk.
På sommerlejr med LAP: En beretning fra en førstegangsdeltager
- af Anne og Thaia
På den måde møder og taler jeg med flere mennesker end jeg ellers ville gøre, så Thaia er i høj grad med til at afhjælpe min social fobi og mine halvelendige sociale kompetencer. Alt i alt havde vi en spændende og god oplevelse i Egerup.
Det var ikke fordi der var det store fremmøde til morgengymnastikken. Men initiativet var der og det er det vigtigste. Selv deltog jeg 2 gange, og fik lært et par bombastiske salsatrin.
Der var oplægsholdere udefra, det ene var af Joy, og handlede om en alternativ terapiform, der går ud på at banke på medianbanerne, og dermed afhjælpe alverdens skavanker. Det andet om etniske danskere,flygtninge og indvandrere og fordomme.Jeg fik ikke sagt det ved evalueringen. Det fungerede ret godt med lidt nye inputs udefra på sådan en lejr.
Thoridt arangerede arbejdsgrupper, hvor vi på ide og inspirationsplan diskuterede, ”Hvad vil vi med LAP ”.Der kom rigtig mange gode forslag på bordet der.
Vi var ved stranden hver dag.Thaia badede. Og jeg fik samlet en stor pose spændende strandsten som jeg har taget med hjem til stenbroen.Blandt dem er der en flot hulsten. De andre hulsten jeg fandt gav jeg væk til andre lejrdeltagere.
Jeg fik også prøvet en svedehytte, med dertil hørende ritual, flot og seriøst udført af ceremonimesteren Carsten, som virkelig har sat sig ind i sagerne. Jeg har respekt for det store arbejde og den meget energi det rent faktisk kræver, at bygge og gennemføre svedehytteritualet. Det er ellers normalt ikke noget for mig med mange mennesker lukket inde på meget lidt plads, så jeg skulle lige overvinde mig selv og lukke oplevelsen ind. Man kunne høre hvordan stenene sukkede og gav deres sjæl for os. De kan kun bruges en gang, stenene, og det giver mening. De bliver helt porøse og knækker let når de er brugt. Der blev bedt for fred og helbredelse på jorden. Jeg hvinede dog lidt da ceremonimesteren tog fejl af mig og stenene og plaskede koldt vand over mine fødder. Det skal lige siges, at der var bulderbragende mørkt inde i den svedehytte, så det kan knibe med orienteringssansen. Det var en meget intens oplevelse med plads til humor. Jeg fik en fornemmelse af at være i et med hele hytten.
Turen til Knuthenborg var lidt af et flop. Buschaufføren var noget af det sureste og ubehagelige menneske man kan forestille sig til jobbet. Han jappede os igennem parken, kørte på et tidspunkt fra os. Nægtede os toiletbesøg og aberne måtte vi heller ikke se. Vi holdt over en time i bilkø for at se nogle kulilteforgiftede tigre. Øv og synd for dyrene. Det er mit indtryk at der bliver taget mere hensyn til bilerne end dyrene. Og blandt deltagerne på turen er der bred enighed om, at det var en oplevelse vi kunne have været foruden.
Turen til Trelleborg var til gengæld rigtig god . Der var de smukkeste islandske heste der boltrede sig på arealet. Vi havde god tid, vejret var helt perfekt.og vi dykkede ned i vores fortid som vikingenation. Et spændende udflugtsmål uden stress og bilkøer.
Der var også arangeret en ridetur, den sprang jeg over, da jeg hellere ville til stranden med hunden. Men jeg kunne forstå på de andre deltagere at de havde hygget sig, nogle i fuld galop.
Og så var der festen.Vi lagde ud med en omgang Grill aften, samt et par sange ved bordene. Og så skal jeg ellers love for at der blev rocket, danset og festet igennem. Ulriks fætters band, var kørt hele vejen fra Ålborg for at underholde os. Dansegulvet boblede og sprudlede af energi. Der var balloner, vin, øl, chokolade,chips og masser af fede rocknumre. En af deltagerne kuppede mikrofonen i pauserne, og gav selv et par numre. Der blev fyret godt og grundigt op i kedlerne. Dagen efter var der lige pludselig mange der havde fundet hinanden på dansegulvet. Jeg glæder mig på jeres vegne. Et stort tillykke herfra til alle de nye kærestepar.
Hele ugen blev vi serviceret af en Iransk kok og et ungt friskt køkkenteam. Vi fik sund eksotisk mad inspireret fra Iran. En lille diskret dame luskede rundt i køkkenet og bagte de lækreste kager til os, hvilket jeg personligt var meget glad for, da min mellemnavn er slikmundi og jeg er lidt af en sukkergris, tak for mad og kager.
Der blev spillet guitar. Der blev spillet kort. Der blev hygget ved bordene og ved bålet. I det hele taget blev der sludret og sladret og vi kom hinanden ved.
På den sidste dag hjalp Thaia med at rydde op. Hun fik lov til at baldre alle ballonerne. Det gør hun(d) med den største fornøjelse. Vi evaluerede , pakkede sammen og tog hjem. Typisk. Bedst som man er ved at vænne sig til alle de nye ansigter, er det hele forbi. Heldigvis blev der knyttet et par kontakter,der blev udvekslet telefonnumre, og opstod nye venskaber der er værd at bygge videre på.Vi ses igen til næste år. Og mange tak til dem der passede hunden for mig imens jeg var på udflugter, og til dem som jeg har lovet at de må låne hende næste år, det skal jeg nok huske.
Kærlig hilsen
Anne og Thaia.
Årsmøde og livsglæde i socialpsykiatrien i Århus
- af Tom Jul Pedersen
I februar måned havde Århus kommune inviteret brugere og ansatte til deres årlige konference. Der var en masse foredrag og oplæg. Meningen med det hele var, at de forskellige institutioner (og dem er der rigtig mange af) skulle blive inspireret af det de hørte og måske putte noget af det gode ind i dagligdagen, til gavn for brugerne i sidste ende.
Af foredrag kan nævnes; støtte til familier til sindslidende, beskæftigelsesrettet indsats med borgeren i centrum, samt handleplaner set ud fra et personligt helhedsperspektiv, dette emne skulle Ib Bak berette om. Han gjorde det overraskende godt skal jeg love for, der var virkelig engagement og glæde i hans stemme, at han brændte for sagen var der vist ingen der var i tvivl om.
Han tale bl.a. om følelsernes bankbog. Og hvad er det? Jo på plussiden (eller indskudssiden, som han kaldte det) nævnte han at man skal vise venlighed, holde løfter og aftaler og opbygge og reparere tillid i en relation, fokusere på konflikter der kan løses samt vise fælles vilje til at ville løse dem.
På minussiden (eller udtrækssiden) nævnte han, vis uvenlighed og negligering af andre, bryd løfter og aftaler. Svigt og bagtalelse. Det var nogle af de mange gode ting han kom ind på i ”bankbogs perspektivet”. Han sluttede af med at sige at man skal have et stort netværk, hvis et af dem svigter har man mange andre man kan falde tilbage på, fx hvis man kun har konen som netværk og hun skrider, det er ikke så godt. Det kan siges på en anden måde, at man skal have mange skibe i søen.
Jeg vil opfordre LAP -bladet til at sætte et billede af Ib Bak i bladet i forbindelse med denne artikel, grundet at så vil ”glædesbomben Ib Bak detonere endnu flere gange”, forstået på den måde, nu kan folk jo sætte et ansigt på ham og mindes hans.
Jo en stor rose til Ib Bak. Idrættens positive indflydelse på os berettede Birgitte Junker om, hun talte om det der hedder motion på recept så at sige. Der med mente hun, at motion kan gøre én om ikke rask, så give et markant større velvære. Motionen har en dokumenteret positiv effekt på følgende side af vor tilværelse:
• Øget livsglæde
• Bedre selvværd
• Forhøjet selvværd
• Større socialt netværk
Motion skal man dyrke 2-3 gange om ugen i 1 til 1½ time pr. gang. Det er vigtigt at pulsen kommer op, så hele kroppen bliver belastet.
Det er alt sammen noget hun oplever hver dag, intet mindre, det bliver bygget på den enkelte udøver stille og roligt.
Vores hjerne kom hun også ind på, hun talte om det der hedder NLP , det er det samme som mental træning. Hun kom ind på hvad der er hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig optræden af vor hjerne:
1. Giv positive tilbagemeldinger
2. Skab tryghed
3. Vær motiverende og opmuntrende
4. Giv ros, ros og ros
Leif Gjørtz Christensen, der er socialchef, sluttede den gode dag af med at sige, at arbejdet med at gøre kommunens institutioner bedre er en levende proces, der hele tiden bliver arbejdet med, om et år må vi se hvad vi har nået.
Nu er vi vist nået ved skillevejen
- af Kirsten Sefland
Kommentar til Marian B. Goldstein og Bo Steen Jensen fra LAPs medlemsblad nr. 2, 2007, hhv. side 12-13 & 15
Med mit indlæg i nr. 1, 2007 på baggrund af artiklen i nr. 4, 2006 tog jeg udgangspunkt i min personlige erfaring, og den jeg sidder inde med fra min lange research via Forskningsbiblioteket i Risskov i og med udenlandske forskeres utrættelige indsats for at gøre livet tåleligt for sindslidende og kan slet ikke genkende alle de modargumenter, som Marian lægger for dagen.
Og med hensyn til livskvalitet, så er den i sit væsen optimismen, og det er ikke en opfattelse af den aktuelle situation, men en livskraft, en kraft til at håbe, hvor andre resignerer, en kraft til at bære nedslag, en kraft der ikke vil overlade fremtiden til pessimisterne, men fordrer den for håbet.
Til Bo Steen Jensen vil jeg sige, at jeg forsøgte at henlede opmærksomheden på den landevinding, som Lithium var. Desværre har du misforstået noget. Jeg selv har ingen gavn haft af Lithium, tværtimod står jeg nu i venteposition på en nyretransplantation og skal i nyredialyse, fordi Lithium lagde sig som depot i mine nyrer og reducerede deres ydeevne til nu 20%.
Jeg havde bestemt ikke til hensigt at virke nedladende over for Krystyna. Men jeg vil fastholde, at når man sidder inde med en universitetsuddannelse, må man kunne forvente en noget mere nuanceret behandling af det evige spørgsmål om anvendelse af psykofarmaka. En generalisering er der ikke tale om. Igen må jeg pointere, at jeg taler ud fra den erfaring, jeg sidder inde med, og baserer den på den fine livskvalitet, som det nye epilepsipræparat Oxcarbazepin (Apydan) har været i mange år for mit og mange andre maniodepressive (bipolar affektive) sindslidendes vedkommende.
Tak for jeres opmærksomhed, hermed afsluttes fra min side.
Venligst men bestemt Kirsten Sefland
Informationsstress hos børn og unge
- af Flemming Kofod
– kun toppen af isbjerget
Uden tøven vil jeg fremstå med ovennævnte påstand. Tre elementer er baggrunden for min analyse af tidens trend. Først hvordan omgangsform og relationer mellem mennesker med lynets hast udvikler sig i vores samfund. Gennem tilknytninger i dagliglivet, arbejds- og privatliv, mine to teenagebørn samt egne erfaringer i krop og ånd har været inspirationskilden.
Børn og unge er fantastisk privilegeret hvad angår IT-værktøjer, der gør kontakten til andre let og glidende elegant. Effektivt kan de kommunikere med hele verden samtidig. De er næsten født med en mobiltelefon i øret, en fjernbetjening i en hånd, tastatur i den anden og en skærm for det indre og ydre øje. Alle er i kontakt med hinanden på et splitsekund, og ens inderste personlige tanker kan lægges på Internettet og kort efter kan hele verden læse med.
En generations IT-udvikling
Teenagere i dag er den første generation, der er født og opvokset i en verden hvor alt IT-udstyr er en naturlig del af hverdagen. Hver enkelt af os har vort eget private rum. Vi ser hvad der passer os lige nu, på dusinvis af TV-kanaler, DVD. samt Pc-spil. Vi bliver til individualister og fællesskabet, heller ikke i kernefamilien, eksisterer snart ikke længere. Alle trækker ind i deres eget univers af kommunikation. På nettet findes nemt jævnbyrdige, som giver sympati og forståelse. IT-udviklingen er ikke selve problemet, men sammenholdt med de næste punkter bliver helheden problematisk.
Problematikken omkring bestråling
Risiko for bestråling fra mobiltelefoner er kun en lille del af mit ærinde. Forskernes rapporter konkluderer ikke en dokumenteret fare, men anbefaler dog at børn under 10 år ikke bør have mobiltelefon. Hvilken mængde af elektromagnetisme udsættes vores poder ikke for med al den isenkram i børneværelserne? IT-udstyr der ofte står på standby og udsender bestråling. Uanset mængden af disse stråler, er det heller ikke problemet. Det er det foregående og efterfølgende som giver en sammenhæng, der er faretruende.
Informationsstress
Informationsmængden er støt stigende. Hjernen har dog en fantastisk kapacitet og evne, som hvis den enkelte forstår at sortere informationsmængden, er uden de store problemer. Men mange unge har ikke erfaring i at sortere fra og være selektive. Vi forældre tror måske de har tjek på det hele, for vore poder udstråler selvsikkerhed og styr på livet.
Sammenhængen
Problematikken opstår når alt ses i en sammenhæng, når den enkelte bruger eller misbruger strømmen af informationer. Misbrug i betydningen at den unge udsætter sig for mængder af ophobede informationer, som ikke bliver bearbejdet. Dette blokerer for en harmonisk og befordrede udvikling til et selvstændigt menneske. Informationer bliver en stimulans på samme måde som røg og alkohol, som skaber afhængighed. Mange unge er totalt afhængige af at ”være på” hele tiden. At have kontakt med hobetal af lidelsesfæller for at få en følelse af at være afholdt og i centrum. En falsk fornemmelse og oplevelse af nærvær, kærlighed og lykke. Tegn på stress kommer snigende og forveksles måske med teenagerstrømninger. Det bagatelliseres og slås hen, som noget der går over. Men for mange kan det være de første tegn på stress. Symptomer som hovedpine, indadvendthed, mavepine og træthed, kan være de første signaler på at informationsmængden ikke er bearbejdet. Manglede koncentration, søvn- problemer og angst følger efter, og nu er der virkelig grund til bekymring. I yderste konsekvens følger depression eller misbrug, hvor der skal sættes ind før det udvikler sig destruktivt. Selvom de fleste har et afklaret forhold til brug af PC, TV m.v. , er der mange som udviser stresssymptomer. Alle der har problemstillingen inde på livet, bør være sig sit ansvar bevidst. Eksperter udtaler sig fra smalle ressortområder, men hvem ser på sammenhængen mellem alt dette informationsudstyr og den uendelige strøm af lynhurtige klip og reklamer?
Unges hjerne, fysik og fremtid
Meget går ind i hjernen bevidst og ubevidst. Som hovedregel indtages mængden af informationer stillesiddende. Der råhygges i selskab med litervis af sodavand, ledsaget af bjerge af chips, som guffes til ud på de sene nattetimer. Alle de unødvendige kalorier sætter sig som overflødige kilo. Ufordøjet mad giver dårlig nattesøvn, som på sigt giver manglende appetit; en ond spiral af stresssymptomer er sat i gang, med sløvhed og dårlig indlæringsevne som konsekvens.
At bruge sig selv fysisk ved løbetræning, cykling o.l. kan, sammen med stilheden ude i naturen, rense sindet for mange frustrationer og ophobninger af informationer. Men frygt oplagres ofte ubevidst efter strømmen af indslag i nyhedsudsendelser, fra film på TV og DVD og ved computerspil, i de sene nattetimer. Måske kører filmen stadig på fuld hammer og den restituerende søvn, bliver ikke optimal. Alt oplagres og giver ubevidst tanker om en usikker fremtid.
De unge får let et fordrejet billede af virkeligheden. Fejlagtigt oplever de sig selv som statister og oplever, at det virkelige liv leves inde i skærmen. Psyken bliver stillet på hårde prøvelser, når den skal leve op til alt den glamour og berømmelse, som skønhedsidealer og idoler konstant fremstiller i medierne. Fordybelse er en lise for sjælen, som kræver tid og stilhed. Men samtale er en svær disciplin for de unge, fordi det kræver tid og nærvær. Børn har brug for uforfalsket kærlighed, som normalt opleves fra deres nærmeste. Den skal føles dybt ind i hjertet, når den er oprigtig. I vores hæsblæsende verden lider kærligheden ofte en krank skæbne. Børn og unge bliver ikke mere lykkelige, selvom forældrene hopper på tungen i misforstået blanding af afmagt og aflad, for at tjene til alt det isenkram. Det grundlæggende, som kan give vores børn en dyb følelse af lykke, det er det at være nærværende.
At være nærværende
Nuet, dette hurtigt forgængelige nu, er dér livet leves, kærligheden trives og lykken mærkes dybt ind i sjælen. Fortiden er gået, fremtiden eksisterer ikke, nuet er det eneste som er… Alt for mange unge giver ikke sig selv tid til fordybelse, stilhed og ro til at mærke sig selv og livet. Forældre har så travlt med karrieren, at de også glemmer nærværet med deres børn. Lad mig runde af med et lille hip – eller om I vil, et nødråb: Alle forældre – uanset stand og position – vi er nødt til at tage vores ansvar alvorligt. Vi må ikke lade snævre personlige eller økonomiske mål gå forud for denne problemstilling.
Informationsstress hos børn og unge er et voksende problem og skal vores børn udvise ansvarlighed, er vi nødt til at være de fyrtårne der er så vigtige. Det enorme informationsmarked er som et oprørt hav, hvor de unge kastes rundt uden kompas. Vi kan ikke lukke øjnene og sejle i blinde – vi har kun set toppen af isbjerget.
"Hvad er den perfekte medicin?"
- af Inger-Liss Christoffersen
LAP ´s holdning til brugernes indtagelse af psykofarmaka trænger efter min mening til et tiltrængt løft. Den gamle idé om at kun Recovery og ingen medicin – eller så lidt som muligt – har været fraser som gennem min tid i LAP (4½ år) ikke har ændret sig mange millimeter.
Sandheden er den, at mindst 90 % af foreningens medlemmer bruger/eller har brug for medicin, skønt en del ikke ønsker at stå frem med denne erkendelse. En hel del af de fremtrædende landsstyrelsesmedlemmer har gennem tiden haft holdningen; at vi ikke i LAP skal blande medicin eller medicinalindustrien ind i vort univers. Denne holdning må efter min mening snart udviskes – vi skriver 2007 – og der er sket meget positivt inden for psykiatrien siden foreningens opstart i 1999.
Vi må simpelthen følge op på de seriøse nyheder, der løbende kommer fra eksperterne, og ikke blot henslæbe foreningen udelukkende med vore politiske holdninger, som ikke gælder for den almene psykiatribruger. Der skal substans i snakken om medicin og jævnes ud i forhold til PsykiatriFonden, Sind, Bedre Psykiatri og andre psykiatrirelaterede foreninger. Det kan i vort regi gøres, hvis man skaber en dialog i LAP -bladet mellem læserne, brugerne og LAP . Så lad os få nogle meningstilkendegivelser i dette spørgsmål! Ikke nødvendigvis lange sygehistorier, men konkrete holdninger til det faktum, at vi er rigtig mange som bruger medicin, og at man udmærket kan komme videre også ad denne vej. Så kan Recovery-/psykolog- og alternative behandlinger m.v. følges op med det, at vi er mange som også må bruge medicin for at leve et meningsfuldt liv.
At medicinalindustrien skulle være den helt store synder, er skudt over målet. Der skal kigges nærmere på hospitaler og distriktspsykiatri og deres administration af medicin. Lad os få nogle fagfolk på banen og interviewe dem på en konkret kritisk måde, så vi kan blive klogere i LAP på, hvad der foregår bag de hvide kitler. Lad os besøge en psykiatrisk afdeling i dagens Danmark, få en snak med både de ansatte og patienter – samt bruge den samme fremgangsmåde i distriktspsykiatrien. Her foregår ting, som ikke burde stå ubeskrevet hen. Det oplever jeg som formand for foreningen ”Rod-Nettet”, når mine medlemmer af og til kræver indlæggelse.
Efter min mening et det en kendsgerning, at man hos en praktiserende psykiater kan få en langt mere målrettet og optimal behandling end i det etablerede system. Et problem er det, at ikke ret mange psykiatribrugere kender til denne mulighed for individuel behandling; nemlig at få den rette medicin og især blive nedtrappet til den korrekte dosis – f.eks. efter udskrivning fra hospital. Distriktspsykiatrien bruger kræfter på at opretholde patienten i et stramt og ofte for højt doseringsforløb og tit med mange slags psykofarmaka samtidig. Måske gøres det fordi man dér tror det er bedre at give for meget medicin – ”så varer det nok længere med en ny indlæggelse af patienten…”
Det er meget kritisabelt, at et hospital f.eks. udskriver en person – indlagt med en kraftig psykose – efter kun 12 dages indlæggelse, blot med en vældig stor opdosering af neuroleptika, for derefter at henvise til videre kontrol på Distriktspsykiatrien. Der sker nemlig ofte det, at patienten ikke selv tør spørge om en nedtrapning eller en anden medicin og derfor fortsætter patientens dårlige liv med forkert behandling. Jeg har mange eksempler i min nære kreds af psykiatribrugere, som har været – og stadig er – udsat for dette.
Under alle omstændigheder skal det være til patientens bedste, at denne får den helt korrekte behandling og dosis medicin – og det kan man selv være med til at bestemme. Forstået på den måde, at brugeren oftest selv kan mærke når han/hun har det godt nok. Måske vil hospitalslægerne protestere over denne teori – men spørger man de privat praktiserende psykiatere er jeg sikker på, at man her er af en anden mening. I den forbindelse skal tilføjes, at de sidstnævnte har lettere adgang til at ”tjene” patienten optimalt, da de ikke er underlagt helt så stramme betingelser som hospitals psykiatrien.
Hvis vi i LAP prøver at komme bag om de psykiatriske sygehuse og Distriktspsykiatrien, kan vi få mulighed for at ændre på denne procedure. Men det skal gøres seriøst og i respekt for både patienten og det etablerede system.
Det kan måske være svært for LAP at arbejde for dette med den noget konservative indstilling, der stadig ligger i foreningen. Derfor LAP ! Prøv at se på nye muligheder – hvis foreningen ændrer på den tunge teori om at medicin, læger og medicinalindustrien kun er et onde, vil der hurtigt ske positive fornyelser. Grib chancen, så vil foreningslivet i LAP komme til at blomstre! D er er rigtig mange psykiatribrugere derude, der ønsker kvalificeret hjælp og som mangler den fornødne støtte.
Jeg er selv medicinbruger gennem årtier, men for syv år siden gav ny medicin – uden anfald eller bivirkninger – mit liv kvalitet, kreativitet og indhold. Årelang var min kamp imod hospitalslægernes utallige diagnoser, medicinvalg og behandlinger med tvivlsom virkning, indtil jeg endelig via en praktiserende psykiater fik den optimale behandling. Det skal tilføjes at tiden dog også har hjulpet til, idet der for 25 år siden ikke fandtes den medicin som er på markedet i dag.
Netop fordi jeg nu fungerer som rask med den nye medicin, har jeg kunnet bruge de sidste mange år på frivilligt arbejde inden for foreningerne Sind, LAP og Klub ”Rod- Nettet”, samt på kronik- og debatskrivning i dagblade m.m. – det har givet mig et godt indblik og god erfaring i, hvad der sker i og uden for psykiatrien.
Invitation til høring: Menneskerettigheder og psykiatri?
- af LAP
Invitation til høring på Christiansborg i Fællessalen 07
Tirsdag den 30. oktober kl. 10.00 – 16.30
Menneskerettigheder og psykiatri?
Danmark har tiltrådt en ny FN konvention om handicappedes rettigheder. Konventionen indeholder bl.a. bestemmelser om, at en persons handicap ikke kan retfærdiggøre frihedsberøvelse og at personer med handicap, som alle andre borgere, har ret til, at sundhedsydelser gives efter princippet om informeret samtykke.
Program
09.00-09.45: A nkomst, indskrivning, kaffe og rundstykker.
Kom i god tid – sikkerhedskontrol!
10.00-10.15: Velkomst v. Kaj Larsen, LAP ’s landsledelse og forretningsudvalg.
10.15-11.15: Er frihedsberøvelse, tvangsbehandling og dom til behandling i psykiatrien foreneligt med principperne i den nye FN konvention om handicappedes rettigheder?
Indlæg v. Tina Minkowitz, formand for WNUSP– Verdensnetværket af psykiatribrugere og – overlevere (indlægget simultantolkes til dansk) og afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen, Institut for Menneskerettigheder.
11.15-11.25: Pause, frugt og vand
11.25-12.45: Et inviteret panel diskuterer med formiddagens oplægsholdere
Paneldeltagere: Karen Klint, MF, sundhedsordfører for Socialdemokraterne; Birthe Skaarup, MF, psykiatri- og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Per Clausen, MF, psykiatri- og sundhedsordfører for Enhedslisten; m.fl. folketingspolitikere; tidl. landsretdommer Holger Kallehauge fra DS I; udviklingskonsulent Karl Bach Jensen fra LAP .
12.45-13.30: Frokost, der serveres sandwich og vand
13.30-14.30: Kan og bør psykiatrifaglige begrundelser for tvang veje tungere end vedtagne menneskerettigheder?
Oplæg ved Georg Høyer, professor i samfundsmedicin og leder af Norges nationale forskningsetiske komite. Opponentindlæg ved overlæge Anders Fink-Jensen, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab
14.30-14.45: Kaffe med kage
14.45-16.15: Hvordan opleves det at blive udsat for psykiatrisk tvang?
Hvad er følgerne og hvad kan der gøres i stedet? Nogle tvangsbehandlede personer beretter og udspørges af et
panel af folketingspolitikere m.fl.
16.15-16.30: Afslutning
Tilmelding
Til LAP ’s sekretariat Tlf. 6619 4511 eller via LAP ’s hjemmeside: www.lap.dk, senest den 20. oktober.
OBS: der er et begrænset antal pladser.
Pris
LAP medlemmer/støtte medlemmer: kr. 100. Øvrige deltagere: kr. 250.
Der ydes rejserefusion til LAP medlemmer, med billigste offentlige transportmiddel.
Meld dig ind i LAP og opnå medlemsrabat
Invitation til workshop med Tina Minkowitz
- af Tvanggruppen
om ny FN konvention om handicappedes rettigheder
Mandag den 29. oktober kl. 9.00 – 16.00. Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48
Hvad betyder den nye konvention for dig som nuværende eller tidligere psykiatribruger?
Hvad er støttet beslutningstagen? Hvad siger konventionen om tvang, om at leve og blive inkluderet i samfundet, om støtte og rimelig tilpasning, mm?
Hvilke love skal ændres og hvordan får vi vores rettigheder indfriet?
Tina Minkowitz er formand for WNUSP , Verdensnetværket at psykiatribrugere og – overlevere. Hun har spillet en meget aktiv rolle i tilblivelsen af den nye konvention og er ekspert på området.
Workshoppen vil veksle mellem oplæg, gruppeøvelser og plenumdrøftelser.
Der vil være simultantolkning, hvor det er praktisk muligt.
Arrangementet starter med morgenkaffe fra kl. 9.00. Selve workshoppen starter kl. 10.00. Der serveres frokost for deltagerne.
Arrangementet er gratis for LAP medlemmer
Tilmelding til LAP ’s sekretariat eller via hjemmesiden senest den 20. oktober.
På vegne af Tvang gruppen
Kaj Larsen
Tovholder
Fortidens fejl – Fremtidens udfordringer
- af Sten Moestrup
I dette debatindlæg vil jeg sætte fokus på psykiatribrugernes personlige støtte knyttet til boformen og de fysiske rammer for boformen.
Vores liv består af mange ting, som vi på forskellig vis skal have til at hænge sammen til en helhed. I LAP foretrækker vi begrebet psykiatribruger eller psykosociale handicap frem for sindslidende, fordi begreberne i højere grad peger på en midlertidig tilstand og ikke en permanent tilstand, hvor et målrettet recovery forløb kan bringe personen tilbage på banen som et fuldt og ligeværdigt menneske i samfundet.
I dag er de københavnske institutioner i større eller mindre grad præget af at være nogle store kolosser, både hvad angår fysiske rammer og personalegrupper, der er dårligt sammenkørte og uuddannede. Desværre må man ved gennemsyn af stederne konstatere, at simple vedligeholdelser er en mangelvare. Udendørsarealerne er ved at gro til i skidt og affald, mens indendørsarealerne måske nok er rengjorte, men meget præget af institution og manglende hygge og med megen støj.
Politikken har været at man lavede bosteder ud fra devisen om stordriftsfordele og uden skelen til den totale samfundsøkonomi. Der er tale om steder som i højere grad bærer præg af opbevaring end velfungerende bosteder med recovery politik. Misbrugerne eller folk med dobbelt diagnoser har i højere grad fundet vejen til disse, pænt hjulpet af sagsbehandlerne og det faktum, at alle jo skal have et sted og bo.
Bør der skelnes mellem psykiatribrugere med psykiske lidelser og folk med dobbelt diagnoser eller misbruger? JA! I hvert tilfælde ud fra en erkendelse af, at det kræver særlig indsigt i flere problematikker at kunne omgås og behandle folk med både misbrugsproblemer og psykiske problemer. At tingene så ofte følges ad og sjældent er sort / hvide er en anden ting. Og at misbrug ofte udvikles i forbindelse med psykosociale handicaps eller omvendt.
Boformerne burde være baseret på det mindst indgribende princip og i høj grad baseret på at bevare folk i deres egen bolig. Desværre sættes der ofte ind for sent i behandlingsforløbene, hvilket gør flytning til særlige bosteder til en nødvendig indsats. Bostederne bør være præget af tryghed, nærvær, samvær og oplevelser som i skøn forening med det omgivne samfund, der ofte er præget af utryghed, afstand, ensomhed, og tomrum, vil skabe funktionsdygtige mennesker.
Især på steder med personer der ikke er særlig udfarende, er det vigtigt at skabe oplevelser i form af festlige lejligheder, hvor der kommer nogen udefra på besøg. I det hele taget er det en god idé at inspirere til i højere grad at åbne op for venner og besøgende udefra. Det kniber det faktisk med i det danske normale samfund. Besøgende kan være med til, at vi interesserer os mere for at skabe ordentlige rammer for os selv. Og det er en måde at skabe nærvær på.
Med udgangspunkt i dette citat: ”Vilde fugle flyver, tamme længes”, kan mange af psykiatriens dilemmaer måske forklares. Forstået på den måde, at det at man bliver tæmmet, hvilket man gør i psykiatrien, er en måde at komme til at længes på.
Min oplevelse kunne godt være, at bostederne kunne være en form for ”redeplads”, hvor det med tiden er meningen, at ungen skal flyve fra reden. Opdragelse og læren om grænser er en del af tilværelsen, men det handler også om at kunne begå sig og vinde kampen. Kunne slås og slikke sine sår. Kunne smile og være glad, men absolut også at turde finde trøst. Bostederne skal kunne rumme det hele i forskellige faser hvor man også skal kunne sige farvel, men alligevel forsat være et sted man kan søge tilflugt, hvis det brænder på lige som i en familie. Mens nogle tager hvad de kan få og så flyver bort for aldrig mere at vende tilbage – sådan er vi mennesker så forskellige.
Og så er der dem der rent faktisk har brug for en varig plads for altid. De skal ikke blot opbevares, men også mærke, at de lever. Det er få piller som ikke blot dulmer, men rigtig brugt findes der faktisk medicin, som hjælper folk til at leve.
Hvis bostederne i fremtiden skal leve op til disse krav betyder det at:
Personalet i højere grad skal være mennesker, der kan rumme konflikter og skabe aktiviteter, besidde både sociale og pædagogiske evner, samtidig med at de har indsigt i de psykiske aspekter. Krav om samspil for den enkelte i forløb og fuld involvering i hele processen er en betingelse for et vellykket forløb. Lige som gensidig kemi er en absolut betingelse, hvorfor bostedernes princip om fasttilknyttede psykiatere burde høre fortiden til.
Personalet bør være bredt funderet, og rumme mange forskellige faggrupper, hvor det ikke kun er faget der tilgodeses, men også gensidigt samspil. Passende fælles uddannelse og oplæring i såvel at skabe inspirationsrige rammer og kunne virke som konfliktløser. I virkeligheden tror jeg på, at dette på sigt bedst tilgodeses ved et tæt samspil med beboerne. Således bør mindst en del af efteruddannelsen ske i samspil med beboerne og disse bør være med til at ansætte personale. Ligesom det bør være naturligt, at en del personale har brugerbaggrund.
Faktisk bør der henover tiden ske det for den enkelte, at en person med hvem der er en fornuftig kemi følger brugeren, for herigennem at skabe de trygge rammer, der skal til for at recoveryforløb lykkes til fulde. Andre personer kan så inddrages, når særlige behov for kompetencer kræver det. Det vil sjældent være psykiatere eller mennesker med hovedvægten på sygdomsbehandling, der kan varetage denne rolle, da det der skal lægges vægt på er opbygning af sunde resurser og kendskab til grænser.
Medicin er et hjælpeværktøj og ikke en hvile pude. Forskellige former for alternativ behandling burde være en selvfølge, idet ingen af de traditionelle former er holistisk orienteret. Det burde være en selvfølge at fokus på fornuftig kost og motion, samt gode aktiviteter og indsigt i egen krop og psyke, i højere grad er redskaber der finder anvendelse frem for medicin.
De fysiske rammer bør være fleksible og rumme muligheder for overflytning til mindre beskyttede rammer henover tiden. Steder der ikke er større end at alle kender alle og løfter i fællesskab, burde være en selvfølge, men stiller også krav om en vis portion gensidig kemi. Fremtidens bosted er således ikke et man blot flyttes ind i, men et man kan vælge blandt en passende stribe af tilbud.
Gode fysiske rammer er ikke nødvendigvis store rammer, men nogle der er tilpasset den enkeltes behov. Ligesom nogle foretrækker blot at have en etværelses og så søge ud i samfundet, mens andre foretrækker et stort hus til at udfolde sig i.
Rum skaber mennesker og mennesker skaber rum. Plads til at være i rummet må være en betingelse for at kunne rumme at være der i en stor del af ens tid. Små rammer kan være lettere at overskue og kræver ofte stor disciplin, mens større rammer ofte rummer mulighed for steder at gemme rodet.
Det at begrænse sig kan være en disciplin, der er nødvendig for at komme videre. Og små rammer kan lettere overskues. Vores behov er forskellige og kan tilgodeses på mange måder. Således bør boformerne også være fleksible. Forskellige i rammerne for hvad der stilles til rådighed for den enkelte, altså om det er en etværelses med fælles toilet og bad eller det er en toværelses med eget køkken, toilet og bad. Fællesrummene kan være mange eller få, men bør være præget af, at de er fælles og kan benyttes af alle, uden at nogen føler sig skubbet væk pga. adfærd af voldelig karakter, psykisk meget ubalancerede eller misbrugsproblematikker.
Nogen steder vil man med fordel kunne åbne fællesrummene for folk udefra, således at der skabes mere eller mindre åbne steder, hvor der er flere eller mange forskellige mennesker. Der bør være mulighed for på sigt for at bevare en kontakt til stedet, men også mulighed for at kunne flytte i egen bolig, så overgangen bliver gradvis.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at rammerne bærer præg af at være pæne, imødekommende, rene og indrettet både inspirerende og hyggeligt. Dette bliver de ikke nødvendigvis med dyrt interiør eller dyrt betalte arkitekter. Nogle gange får beboerne det bedste ejerskab til omgivelserne ved selv at være med til at skabe og vedligeholde dem. Andre gange er energien slet ikke tilstede og der må man sørge for omgivelser i mere eller mindre samspil med beboere og personale.
Vi som brugere pointerer, at fokus primært sættes på fleksibilitet i tilbudene og respekt for menneskets/brugerens forskellighed. Stordrift er økonomitænkning, men levner sjældent eller aldrig plads til medmenneskelige hensyn og kvaliteter.
80-90% lever som reelt enlige
- af Henriette Emilie Buemann Jensen
Toværelses lejligheder tilbydes enlige førtidspensionister, højst 65 m2, ydes der boligydelse til. 3 – 4 værelses lejligheder, der kan rumme to mennesker ydes der boligydelse til, men kun op til 80 m2. Hvis lejligheden er større (gælder både for den enlige og parret) trækker de ekstra m2 ned i udbetalingen af boligydelse. Problemer med at flytte sammen, enligt tillæg ryger, intet privatliv og reel fattigdom – ingen mulighed for at trække sig tilbage – til sig selv, når man er i ubalance.
Mange har partnere, men har ikke råd til at flytte ind i en lejlighed, der er stor nok til, at den kan rumme et menneske i krise. Det er jo lige så belastende for den “raske”, og to mennesker i krise må have et pusterum fra hinanden, eftersom to psykisk syge er meget sårbare og sjældent har arbejde eller råd til at dyrke fritidsinteresser. Dermed belaster man hinanden, fordi man er sammen hele døgnet. Det er selvfølgelig ikke så stort et problem, i de lange perioder, der kan være, hvor begge parter er raske. Men indholdet i en dag afhænger i høj grad også af økonomi. Livskvalitet kan være at have råd til at have kæledyr, gå i teatret, biografen, besøge og modtage besøg. Mulighed for at eje en bil, hvis man bor på landet. Mulighed for at kunne komme i skoven uden en masse transportproblemer. Men det koster alt sammen penge, når problemer så presser på udover de økonomiske, går de fleste af den slags ægteskab i stykker. Mit gjorde i hvert fald.
Mange troende ønsker Guds velsignelse i deres partnerskab eller ægteskab.
Det er helt urimeligt at diskriminere og tage ca. 5000 kroner om måneden, fordi to mennesker ønsker at leve sammen.
Det er svært at finde to små lejligheder i nærheden af hinanden. Men det gør stadig flere og flere psykiatribrugere. Det må da vist siges at være spild af penge for samfundet og det gør i hvert fald ikke boligmanglen mindre.
Min ex-mand og jeg bor dør om dør i hver sin toværelses lejlighed. Det er helt legalt, men det er det jo kun fordi vi begge betaler for os selv og begge lejligheder er fuldt installerede med alverdens elektronik og andre ting, der gør, at vi bruger dem begge lige meget. Min lejlighed er 44 m2, min ex-mands 60m2. Men det havde da været dejligt om vi havde kunnet beholde vores ægteskab, som vi indgik 6/6 2000. Vi er fuldstændig fastlåste, fordi vi begge er blevet førtidspensionister før pensionsreformen i 2003. Andre igen finder ud af, at de ved at klemme sig sammen i den enes lejlighed kan få lidt ekstra at leve for, hvis de udlejer den anden sort.
Herudover bliver vi så nærmest raskmeldt, når vi går på folkepension. Der skeles ikke til, at vi ikke har haft mulighed for at opspare pension, fordi vi begge var ret unge, da vi blev erklæret uarbejdsdygtige. Det er beskæmmende.
Hvem forhandler vores “løn”?
Hvorfor får vi ikke feriepenge som alle andre, der betaler skat af deres indkomst?
Udfordringer - Essentielt for overlevelse
- af Peter Gross
Igennem en længere årrække har jeg været bruger at et være- aktivitetssted for psykisk syge, og har her kunnet følge med i mine medmenneskers gøren og laden, og desværre for alt for mange af mine gode medmennesker en alt for tidlig bortgang. Jeg har en fornemmelse af, at den gennemsnitlige levealder for mennesker med psykisk sygdom er omkring de 50-55 år, og det er meget langt under gennemsnittet for den øvrige del af befolkningen. Mange faktorer virker sikkert ind, i form af at de enkelte i en årrække i deres livsforløb har levet hårdt og misbrugt deres dyrebare krop og liv, men andre ting spiller også ind.
I det danske, etablerede psykiatriske behandlingssystem bliver tusindvis af medborgere behandlet med psykofarmaka som kan give langtidsskader både på krop og nervesystem og dette gælder både på hospitaler og i distriktspsykiatriske centre, og desuden et tilbud om passiv opbevaring. En del patienter ”selvmedicinerer” med sidemisbrug oveni, hvilket selvfølgelig hjælper dem meget dårligt. Og passiviteten er efter min opfattelse det største faremoment. Vi mennesker er ganske enkelt ikke skabt til at eksistere uden udfordringer. Hvis vi i vores hverdag ikke stilles over for udfordringer, så vil vi ganske enkelt sygne hen og langsomt gå til grunde. I Fountain House København har man i mange år haft erfaringer med meningsfyldt beskæftigelse for psykisk syge, og et menneskesyn hvor der er fokus på overskud og muligheder, frem for sygdom, medicin, skavanker og forhindringer. Tankevirksomheden skal vendes på hovedet hos den enkelte, så vedkommende får øje på sine muligheder, frem for alle de forhindringer der ligger i vejen. Nogle år har der været meget fokus her i landet omkring recovery, nemlig effekten af udfordringer og rehabiliteringsmuligheden for de svageste.
De svageste i samfundet skal betragtes som en ressource for samfundet og ikke en byrde. Den enkelte skal tilbydes beskæftigelsesmæssige udfordringer, og i samråd med specialiserede jobkonsulenter have en meningsfyldt hverdag hvor den enkelte kan blomstre op i øget selvværd og en mere meningsfyldt tilværelse og som helt sikkert vil virke livsbekræftende og forlængende. Det er så i første omgang mindre vigtigt, om den enkelte tilbydes skånejob, fleksjob på deltid eller job på normale vilkår, men på sigt kan arbejdsgiveren godt påskønne den enkeltes indsats med en normal løn så man kan blive mere selvforsørgende. Den meningsfyldte beskæftigelse kan også finde sted i en af de mange humanitære organisationer i ulønnet, frivilligt arbejde. Det er udfordringen frem for passiviteten der er afgørende.
Brug bisidder
- af Erik Olsen, Juridisk konsulent for LAP
Det er ikke altid lige sjovt at sidde alene over for en offentlig instans og skulle tale sin sag. Det bliver – selv om den på den anden side af bordet måske er venlig og imødekommende – altid lidt af en belastning. Huskede man nu at få det hele med? – blev det mon forstået rigtigt? – og forstod, eller huskede man selv det, der blev sagt?
I mange tilfælde er det derfor en rigtigt god idéer, at tage en bisidder med. Ud over, at man som regel vil føle sig mere tryg, så er man to til at huske og forstå, hvad der skete under forløbet. Brugen af bisidder kan derfor i de fleste tilfælde også være en fordel for den pågældende offentlige ansatte.
Det er her vigtigt at være opmærksom på, at man i de fleste tilfælde har en ret til at medtage en bisidder, hvis man ønsker det. Det følger af forvaltningslovens § 8, at man på ethvert tidspunkt i en sag kan lade sig bistå af andre – f.eks. ved at medtage en bisidder.
Selv om man som altovervejende hovedregel har ret til en bisidder, kan myndigheden undtagelsesvis afvise dette, hvis adgangen til at benytte bisidder efter myndighedens opfattelse må vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, som det hedder. Det kan f.eks. være hensynet til andre parter i sagen, der gør det nødvendigt, at kun parterne selv deltager i et møde.
En anden situation kan være, hvis den ønskede bisidder opfattes som ganske uegnet til at varetage partens interesser eller måske direkte vil kunne skade parten. Eksempelvis kan der være tale om modstridende økonomiske interesser, der gør det uhensigtsmæssigt at benytte en bestemt person. I sådanne tilfælde kan der være behov for at finde en anden bisidder.
Afvisning af en bisidder kræver imidlertid en helt klar og konkret saglig begrundelse fra myndighedens side.
Er du i tvivl om dine rettigheder, er du naturligvis altid velkommen til at henvende dig til LAP ´s juridiske rådgivning.
LAP-Vestsjælland – en vejviser
- af Ulf V. Olsen
Nogen vil måske kalde LAP -Vestsjælland for en kaffeklub. Og det er det da også – der er i hvert fald altid kaffe på bordet til møderne. Der er nu også meget andet godt, frugt, hyldeblomstsaft, m.m.
Bestyrelsen mødes hver måned. Men bestyrelsesmøderne er åbne for alle medlemmer – og mange af dem dukker op. På det sidste møde jeg deltog i var der 7 medlemmer af grundforeningen til stede.
Et fast punkt på dagsordnen er ”siden sidst”. Her tager man en runde, hvor man fortæller, hvordan man hver i sær går og har det. På den måde får man vendt tingene med hinanden og man fornemmer en stor gensidig omsorg mellem grundforeningens medlemmer. På den måde kommer alle til orde og bliver en del af samtalen. Og det er i sig selv ikke uvæsentligt, når mødet bevæger sig over til at drøfte mere politiske og praktiske ting
For der bliver også diskuteret psykiatri og politik på møderne ofte med den personlige erfaring som indfaldsvinkel.
Selve det at man mødes så ofte udgør i sig selv en slags stående beredskab. Da vi i juni måned med kort tids varsel skulle arrangere et offentligt møde på Sjælland med Lise Juhl og hendes ”glædesfyldte dage”. Den oprindelige plan var gået i vasken og med ti dages varsel skulle vi arrangere et nyt møde. LAP -Vestsjælland var klar da de blev spurgt. Arbejdsopgaverne blev hurtigt fordelt mellem medlemmerne og arrangementet blev godt opreklameret i Dianalund og omegn. De fleste fremmødte var ganske vist medlemmer af LAP -Vestsjælland, men der dukkede også et par psykiatribrugere op, som hørte om LAP for første gang. Og det er min oplevelse at alle der deltog syntes at de havde en god dag.
Fællesskabet i LAP -vestsjælland har også gjort at grundforeningen har været stærkt repræsenteret på nogle af LAP s landsdækkende arrangmenter såsom Sommerlejren og Brugernes BaZar.
Mangt og meget kan gøres bedre i LAP . Sikkert også på Vestsjælland. Men det er helt sikkert, at det er god ide at holde månedlige møder og også at give sig tid til hinanden. For det betyder at man også har nogen ressourcer at trække på når det pludselig gælder.
Værestedstræf i Dianalund
Der var boder fra en lang række væresteder. Der var over 100 psykiatribrugere fra hele det gamle Vestsjællands amt. Der var Line Dance. Der var fællesspisning af lækker mad tilberedt på de deltagende væresteder. Der var band om aftenen. Der var lotteri. Der var hyggesnak i krogene og på den solbeskinnede terrasse, som tiltrak ikke mindst mange rygere. Og så var der en stand med LAP , med banneret ”Intet om os uden os” og en masse materialer, inklusive den nye hvervefolder målrettet væresteder og andre potentielle kollektive medlemmer af LAP . Helen fra LAP Vestsjælland havde lamineret en artikel om ”Camp Nykøbing” (se andetsteds i bladet), som blev læst af mange – og med begejstring.
Bente Rasmussen fra landsledelsen og undertegnede var fast inventar i LAP s stand men vi fik god hjælp under vejs af vore aktive medlemmer i Vestsjælland. Dem får vi flere af nu. Op mod ti nye meldte sig ind eller lovede at de ville gøre det. Og flere væresteder lovede at overveje kollektivt medlemskab.
Hvis du hører om et værestedstræf i dit nærområde, så sørg endelig for at gribe fat i LAP og lad LAP gribe fat i værestedstræffet. Det er en oplagt mulighed for LAP for at komme i kontakt med mange psykiatribrugere på en gang. Og så gør det slet ikke ondt. Vi havde en rigtig dejlig dag i på Filadelfia i Dianalund!
Ude at se med DSB
- af Nils H. Andersen
Jeg var ude at se med DSB for nylig. En mand på min alder skal betale for sin kaffe, og opdager til stor fortrydelse og forvirring at hans pung er tabt eller stjålet. Min hensunkne kompetance til at fornemme andre mennesker, gjorde mig dog i stand til at kigge under sæderne og hjælpe ham med at undersøge skraldespanden på toiletterne. Vi ringede også til PBS for at spærre hans kort, hvilket de ikke kunne hjælpe med, da han brugte hævekort, som ikke kunne misbruges. Da han var beroliget, og havde fået sin søster til at hente ham på Hovedbanen, gav jeg ham en LAP brochure og skrev mit tlf. nr. på denne. Han havde lige meldt sig ind i SIND, hvor jeg prompte sagde, at LAP var meget bedre.
I dag ringede han til mig, og sagde tak for hjælpen. Han havde fået sin pung tilbage fra Hittegodskontoret. Hvor meget han skulle skrive på girokortet til LAP .
Moralen har i vel regnet ud; hav altid en LAP indmeldelsesfolder på Jer, og vær ikke bange for at spørge, der er jo ingen psykisk syge som er øksemordere.
Og velkommen til Finn fra Århus, vort nye medlem i LAP .
Èn af mine erfaringer
- af Lillian Rank
Min erfaring igennem livet har dog været, at det er bedre at have det sundt alene – end at have det usundt sammen med en anden/andre Ofte møder jeg ”den strenge uskrevne lov” ”du skal være som os andre, for at være med her”.
Ofte igen har jeg erfaret, at den person det mange gange ender med at jeg bliver sur på – er mig selv.
For jeg undertrykker og uværdiggør mig selv ved at underkaste mig selv, bare for at være sammen med andre – for at føle et slags socialt samvær et sted.
Jeg fandt ud af, at det bedste sociale samvær, er der hvor der også er fysisk samarbejde, gensidig respekt og dele arbejde og planer. At man bliver brugt på krop og ånd, at man regnes med af de andre som en del af en helhed.
At samles/mødes i et værested er alle tiders – for nogen, alle tiders til den som skal have en grund til at stå op, en grund til at bryde sin isolation eller at komme ud af sin ensomhed.
Men for den som er langt langt videre i livet, som recovered, men træt på krop og sjæl – udbrændt – kan et værested ofte ikke anvendes mere, evt. p.g.a. personalets frustrationer over hvorledes ”denne bruger” skal hjælpes ifølge handlingsplanen?
Der står ”recovery – generationen” hver gang. Fra pludseligt at stå i et samhør, står du nu alene med livet i hænderne og skal – næsten – til at starte forfra. Igen hører ikke rigtig i nogen samfundsskuffe mere, hvem er du nu, når du skal præsentere dig?
Man er jo aldrig den samme, så selv om man er ”kommet på den anden side” igen, så er livet jo også det samme som før, nu med noget mere, de år der er gået i psykiatrien. Personligt kan jeg ofte føle mig som en 70- årig dame, så træt og udslidt, så at jeg får pension kan faktisk stadig godt føles berettiget. Dog har jeg ufattelig mange evner og goder, som dagligt venter på at komme til, som en slags gevinst til mig i livet.
Nu er jeg mere i selskab med mig selv end nogensinde før i mit liv. Det er utroligt healende, at kunne trække sig når andre bliver for påtrængende og invaliderende. Jeg trækker mig ud i naturen, ud i samfundet eller hjemme, til andre tider har jeg arrangeret mig ud i projekter og fysisk hårdt arbejde med andre mennesker, og i de perioder ligger jeg nærmest vandret, som i bager/konditorfagets tid.
Så kære sjæleven tag altid dit for givet, mærk godt efter før du handler, det kommer af sig selv – svaret hver gang.
Hela kvinnan 2007
- af Nordiska Föreningen för Social och Mental Hälsa
kön- makt- våld
21-22/11.2007 Hanaholmen, Hanaholmsstranden 5, 02100 Esbo, Finland
Hur blir kvinnors erfarenheter av övergrepp och våld förstått och bemött i den psykiska hälsovården
Nordiska Föreningen för Social och Mental Hälsa (NFSM H) har tillsatt ett arbetsutskott med representanter från Danmark, Sverige, Finland, Färöarna och Norge för att hålla en Nordisk konferens med temat Kön- Makt- Våld.
Bakgrunden för valet av temat är hälsovårdsväsendets negligering av kvinnors erfarenheter av våld och övergrepp och vilka slags följder detta har och har haft för många av dem som i dag har varit hänvisade till psykiatriska hälsovårdstjänster. Vi önskar tillvarata ett politiskt överordnat perspektiv där maktstrukturer och könsperspektiv är
med som inramning och bakgrund. Tyngdpunkten kommer dock att ligga i personliga användarerfarenheter och fackmässiga synpunkter.
Seminarieavgift:
Hela Kvinnan 2007 (21-22.11)
50 EUR medlem i NFSMH föreningar, 100 EUR icke medlem
Hela Kvinnan 2007 & MTKL Mässa om mental hälsa 2007 & Seminarier (21-23.11)
110 EUR medlem i NFSMH föreningar, 160 EUR icke medlem
Anmälning:
Aino Syrjänen, aino.syrjanen@mtkl.fi, tel. +358 46 851 4939
Mera information:
Tiina Johansson, tiina.johansson@mtkl.fi, tel. +358 40 704 2538
Håb fødes
- af Lillian Rank
Freden har sænket sig
Dagen lakker mod enden
Fuglene synger en serenade
Jeg tænker i flæng
Tænker på alle jeg elsker
Tænker på hvor svært
Kærligheden er
Livet må bære
Utroligt som man lærer
Hver dag går med det
Aldrig er man som dengang
Dagen var i går
Håbe fødes – for håbet som blev slukket
Livet er fyldt af håb
Her går jeg så lille omkring
Og føler egentligt stort
For hvor er jeg dog rig
At livet findes
Med al lærdommen i det
Lillian Rank
The Rosewoman
Underholdning / oplysning
- af Lillian Rank
Kære alle kollektive/enkelt medlemmer, samt andre interesserede, mit navn er Lillian Rank ”The Rosewoman”. Jeg er 41 år og tidligere bruger af psykiatrien – ny recovery.
Udover at være multikunstner, er jeg i LAP ´s PR-gruppe, mediegruppe og medlem af LAP ´s Landsledelse.
Lad mig komme og underholde med egne/kendte musiknumre med min guitar og stemme (halvakustisk) ca. 2 x ½ time eller 1 time.
Jeg er medlem af Koda, men vil spille gratis – forholdsvis for LAP – medlemmer/kollektive medlemmer, men skal dog have 65-billetten/retur betalt.
Jeg var på scenen i dette års ”Skør med rock” i Kolding, men har spillet i band før.
BZ aktion på hospital
- af Nils Holmquist Andersen
I dagene, d. 19. – 20 august oprettede LAP -Region Sjælland et absolut, alternativt hospital i Psykiatri Hospitalets baghave i Nykøbing Sj.
Det var en fantastisk, vellykket demonstration
Formålet var at vise medier og politikere, at der findes alternative løsninger i psykiatrien, i stedet for de kedelige sengepladser med fokus på medicin og brug af tvang. Vi ville så gerne have at behandlingen rettede sig mod nogle døgnhuse, hvor man kunne være et par nætter, uden at skulle tale med Doktor Knold. I et døgnhus er de fysiske rammer ikke det primære, men den gode samtale i en tværfaglig personalegruppe bestående af sygeplejersker, pædagoger, medarbejdere med brugerbaggrund, psykologer, zoneterapeuter, massører, og andre alternative behandlingsformer, der er godkendt og afprøvet.
Vi var ca. 20 personer i teltlejren, men fik mange gæster på besøg. Visse meldte sig straks ind i LAP , mens andre fik en brochure, og et nyt syn på psykosocialt handicappede med hjem.
TV2/Øst viste billeder og interview fra lejren, både den 20. august og den 23. august. Vi fik dækning i DR Radioavisen i regionen, samt eftermiddagsprogrammet EKSP RES . I Holbæk amts Venstreblad var vi repræsenteret på forsiden og side 3.
TV dækningen var manipuleret. Journalisten sagde, at vores detaljerede budskaber forstår den almindelige TV-seer ikke. Derfor blev der udelukkende fokuseret på, at hospitalet fik nedlagt 17 ud ad 34 sengepladser. Det skal slås fast med syvtommersøm, at LAP altid har været glade for, at de grumme, traditionelle og oldnordiske sengepladser blev fjernet. Men der skal jo sættes noget i stedet, og det kan sagtens være billigere.
Vi købte nogle telte i Jysk for 50 kr. stykket. Til vinter er campingvogne dog at foretrække. Men de koster ikke fire tusinde kroner i døgnet, at blokke op med strøm og eget toilet. Til sammenligning koster en general, sengeplads på døgnhospital omkring 1,4 mill. kr. om året. TV indslaget kan ses på Internettet via dette link: http:// www.tv2regionerne.dk/reg2005/player. aspx?id=379634&r=3
Artiklen fra Venstrebladet kan rekvireres i en Jpeg-fil ved at skrive til undertegnedes email.
Indslaget fra Radioavisen kan ligeledes rekvireres via e-mail i en amr.fil. Det er fuldt lovligt, da kopien er som et slidt kassettebånd med friskfanget båndsalat og leverpostej. Det vil sige, der kræves en bunke elektronisk software, der i samspil med hinanden kan tænke Einsteins skrevne tanker på et split sekund. Og så lyder de alligevel skrattende, ringe. LAP har fået markedsføring for ca. en halv million kr.
LAP støttede aktionen med et budget på 14.000 kr. I skrivende stund ser det ud til, at vi kun har brugt kr. 10.000. Denne artikel er skrevet på vegne af de to nøglepersoner, der fik aktionen til at lykke, samt alle de andre der støttede os, både lokalt og eksternt. Specielt tak til: Henriette Buemann Jensen og Jan Stig Andersen. I brugte en måned af Jeres liv på at organisere en succes.
LAP er nu indehaver af 14 telte med tilhørende soveposer og liggeunderlag, hvis lignende aktioner skulle komme på tale, er alle Regioner velkomne til at låne dem. Vi kan tillige bruge teltene på næste års Sommerlejr, der også var en succes. Læs mere om Sommerlejren i nærværende blad.
Træf for kollektive medlemmer
- af Ulf V. Olsen
På et vellykket møde i Odense 24. april blev der dannet en arbejdsgruppe med repræsentanter for vores kollektive medlemmer.
Siden har vi holdt to møder. Begge i en god konstruktiv stemning. De politiske diskussioner har drejet sig om at diskutere, hvordan man kan få bedre væresteder, bedre bosteder og aktivitetscentre.
Vi har både drøftet personalets indstilling til brugerne – som skønnes mindst lige så vigtig som deres formelle uddannelse. Vi har talt om mere brugerindflydelse. Vi har snakket om at der bør være flere forskellige slags væresteder, bosteder m.v., således at der er tilbud der retter sig til den enkelte bruger. Dog er det vigtigt at man fortsat mødes med hinanden på kryds og tværs af disse forskellige væresteder og bosteder.
Vi har drøftet dilemmaet mellem på den ene side et ønske om større selvorganisering – hvor psykiatribrugere selv klarer ærterne, oparbejder egne evner og selvtillid og på den anden side ønsket om at have personale med den rette indstilling som har god tid til at tage i mod – og tage sig af psykiatribrugere – med de farer for øget institutionalisering dette indebærer.
Vi er i gang med at lave et oplæg til diskussion om ovenstående, som vi gerne vil drøfte med en bredere kreds.
Derfor bliver der afholdt træf for LAP s kollektive medlemmer lørdag 27. oktober. Et af vores kollektive medlemmer, Skiftesporet i Herning, er så venlige at lægge lokaler til begivenheden. Det er dog ikke ideen at vi kun skal bruge dagen på at udveksle erfaringer og udvikle visioner.
Det er også tanken at vi skal bruge noget tid på at lære hinanden at kende medens vi spille petanque, bob, bordtennis eller banko med hinanden. Arrangementet vil derudover byde på foredrag om Skiftesporet ved dettes forstander Esper Sørensen og vi slutter af med fælles aftensmad og social hygge.
Der er kun plads til 50 deltagere, så det er med at få sig meldt til i god tid!
Notits
Hvervepjece for kollektive medlemmer
Kommer du forbi et værested, et bofællesskab, et aktivitetscenter eller en arbejdsplads for psykiatribrugere, så glem ikke at tage LAP s nye hvervefolder, der er målrettet potentielle kollektive LAP – medlemmer med dig.
Den kan rekvireres ved henvendelse til LAP s sekretariat på tlf. 66 19 45 11 eller ved at skrive til lap@lap.dk
Jo flere væresteder etc. vi får med som kollektive medlemmer i LAP , jo flere modtager vores blad og får kendskab til vores politik og aktiviteter. Og i takt med at kendskabet til vores organisation vokser blandt psykiatribrugere vil også vores antal af individuelle medlemmer og vores politiske indflydelse vokse.
Vejret er godt så længe man kan trække det…
- af Michael P. Krog
Velkommen tilbage på bagsiden – sommerferien og agurketiden burde være forbi og sommerens sidste stråler kan endnu varme…
Hvad talte man så om den sommer?
Som altid talte man om vejret, som var den tredjevådeste i den danske vejrhistorie. Der faldt i gennemsnit godt 310 millimeter regn i juni, juli og august. Roskilde Festivalen var den vådeste nogensinde og da jeg var til den indtil da vådeste for et par år siden, holdt jeg mig væk og gik i stedet til Copenhagen Jazzfestival, som også var ganske våd, men der var trods alt betydeligt mindre mudder… Et andet standardsamtaleemne, som fik ekstra vind i sejlene var politik og her var det især seks temaer: Rygestoppet på offentlige steder, Kvalitetsreform, Ny Alliance, Irakkrig, Skattenedsættelse og Valgrygter.
Bruger- og nyhedsservice kort:
Udsatteområdet (dvs. psykisk syge, alkoholikere, stofmisbrugere og hjemløse) er undtaget kvalitetsreformen – til gengæld er udsatteområdet med egen himmelsk logik undtaget rygestoppet…
Der må gerne ryges på institutioner og væresteder. En digter sang engang, at vi har retten til at drømme at vi lever. Tom Kristensen skrev i sit mesterværk – Hærværk, om journalisten Jastrau som ville benytte sin ret til at gå i hundene. Man kan måske lidt sarkastisk mene, at i stedet for kvalitet får psykiatribrugerne og misbrugerne retten til at ryge på egne reservater…
Efterhånden synes jeg, at noget af det mest socialt retfærdige, er de flaskeautomater ethvert supermarked har…
Jeg tænker på det hver gang jeg putter en flaske i, fordi der altid med store bogstavtyper tydeligt står: Bunden først!
Som bekendt af en del, er et af mine valgsprog, at ”politik er for alvorligt til at overlades til politikere”. Det er også min smertelige erfaring at ”verden er uretfærdig og det er vores – alt efter temperament og tro – forbandede eller guddommelige pligt at gøre den mere retfærdig”. Derfor i øvrigt også LAP !
Vi fik ikke valg i første omgang, da regeringen fremlage skatte-, kvalitets-, og finanslovforslag – og når dette skrives. Som politisk iagttager tror jeg ikke på det lige nu, men jeg kan jo tage fejl. Måske er det som når man tror på regn og tager paraply med – for så at være sikker på at det ikke bliver regn! Politiske kommentatorer mener, at der i regeringen er et had/kærlighed-forhold mellem regeringspartierne Venstre og Konservative – blot uden kærlighed…
Der er vist det fællestræk mellem ”politiske iagttagere” og vejrmeteorologer at de med alvorlig mine forudsiger fremtiden og bagefter med samme mine forklarer, hvorfor det ikke gik som de forudsagde. Det ser ud som om disse eksperter vist har noget i retning af det Nikolaj Lie Kaas i en tv-reklame kalder en ”win/win situation” (naturligvis udtalt på engelsk). Med denne (dårlige) forklaring har jeg så forklaret, hvorfor jeg i sidste Krogs Krog skrev at ”Danske meteorologer har spået en endnu bedre og dermed varmere sommer end sidste år”. Endda helt konkret 0.7 % varmere!
Jeg skrev dog, at jeg vil tage det med et gran salt og gav det forsigtige, men velmente råd: Regn med sol!
Moralen, eller mere beskedent – konklusionen må derfor endnu en gang være: Det er ikke altid eksperterne har ret…
Endelig og kortest – de to muligvis største samtaleemner denne sommer som overskygger alt andet i styrke: Kyllingen og dræbersneglen!
Den førstnævnte var en dansk cykelrytter i Tour de France, som blev mistænkt og sat af og i forbindelse med alt undtagen salmonella. Den sidstnævnte var en invasion udefra, som hærgede danske sommerhaver og den danske idyl. Alt fra arbejdsløse til hjemmeværnet blev foreslået indkaldt til at kæmpe mod denne fjende. Metoder som gift, salt, øl, kogende vand og sakse samt en hel del andet blev brugt i krigen. Steen Eiler Jørgensen, en fortids stor arkitekt man kan se tegninger af lige nu på Karen Blixen Muséet, skrev også bøger og essays. En bog hed: ”Humor – vort bedste våben.”
Det er det våben, der altid har tiltalt mig mest.
Man siger og at ”the word are mightiger than the sword” – ordet er stærkere end sværdet.
Men selvom kommunalt ansatte står mit hjerte nært, vil jeg alligevel slutte med denne gåde:
Hvad får man, hvis man parrer en komunalt ansat med en jægersoldat? – Såmænd en dræbersnegl…
Kærligst Michael P. Krog