I LAP har vi valgt at kalde den form for handicap, man kan opleve som nuværende og tidligere psykiatribrugere for et psykosocialt handicap. Det psykosociale handicap kan hænge sammen med, at der er ting man (i perioder) har svært ved på arbejdspladsen, fx fordi man let mister koncentrationen, i perioder ikke kan præstere så meget eller har det svært med at omgås sine kolleger. Men det psykosociale handicap kan også bestå i, at man bliver diskrimineret udelukkende på grund af fordomme og forkerte opfattelser.