Referat af møde i hjemmeside-gruppen, 2. marts 2006

Referat af møde i hjemmesidegruppen 2. marts 2006 kl. 17-20

Mødested: LAP’s sekretariat i Odense

Til stede:

Michael Adamsen (tovholder)
Gitte Thomsen
Jan Andersen (delvis)
Jette Svane (webmaster)
Eva Rasmussen (ref)

1. Velkomst:

Michael bød velkommen

2. Valg af referent:

Eva blev valgt.

3. Valg af ordstyrer:

Michael blev valgt

4. Hvordan har vi det, og hvordan er det gået siden sidst:

Intet referat fra dette punkt.

5. Godkendelse af dagsorden:

Godkendt, dog med tilføjelse af:

5a. Godkendelse af referat fra 13.12.05:

Referatet blev godkendt og lægges på www.lap.dk nu

6. Mødet stoppes for at vi kan få lidt at spise:

 

7. Timer og økonomi:

Jette har brugt 21 timer i januar og 23 timer i februar (timeløn 200 kr.)

8. Statistik:

Stor stigning i februar 2006 i forhold til februar 2005. Skyldes at LAP er meget synlig i offentligheden pga. tvang-debatten.

9. Opfølgning på sidste møde, hvordan går det med siden og hvad mangler Jette at lave:

Siden har længe heddet www.lap.dk/ny – nu har Jette fået flyttet det meste, så den bare hedder www.lap.dk. Mange sider er lavet printvenlige, der mangler lidt konvertering af referater i word. Bladene er lagt ind og præsenterer sig flot. Startsiden opdateres løbende, godt med et eller to fotos på siden. Hver gang der er nyt i nyhedssiden, slettes den nederste nyhed.

10. Links:

Gruppen afventer landsledelsens beslutning om en politik for optagelse af links.

11. Forum:

Michael præsenterede et forum (kan ses på hans side www.michaeloggitte.dk). Forum’et er gratis, uden reklamer og opfylder de krav vi stiller (tydelige tråde, ubegrænset plads, frit layout, ingen mulighed for at bruge falske email-adresser, admin kan slette tråde, mulighed for at vedhæfte filer kan blokeres m.v.)

Jette vil om muligt få alle 2006-indlæg på nuværende forum flyttet over på det nye forum. Det etableres pr. 1. april, og allerede nu meddeles det på hjemmesiden, at 2006-indlæg vil blive forsøgt overført til det nye forum.

Det bliver muligt for Michael, Eva og Jette at være administrator på forum’et, Michael tager sig af det daglige.

12. Eventuelt:

Eva spørger landsledelsen, om det er muligt at forhøje timelønnen for webmaster fra 200 til 250 kr. Lønnen er ikke blevet forhøjet de sidste 6 år.

Nogle referater fra landsledelsesmøderne har fejlagtigt fået overskriften Landsmøde. Jette retter. Også rækkefølgende ændres.

Eva mailer ændring til kalendersiden til Jette.

Referat mailes til mødedeltagerne, og er der ikke indsigelser inden 8 dage, lægges det på hjemmeside.

Gruppen holder ikke flere møder før landsmødet, hvor der igen nedsættes en arbejdsgruppe.