LAP Vestsjælland Bestyrelsesmøde 19. august 2022

Tilstede: René, Thomas, Hanne og Anders

1. Valg af referent: Anders

2. Referat fra Stiftende Generalforsamling: Godkendt med få rettelser.

3. Runde med løst og fast fra bestyrelsesmedlemmerne: Uden for referat.

4. Konstitution af bestyrelsen:
Formand: Hanne
Næstformand: Thomas
LAP kontaktchef: René
Kasserer: Anders
Pressechef: Niels

5. Opfølgning på ideer fra generalforsamlingen: Bestyrelsesmøder vil vi holde rundt på værestederne i kommunerne. Næste bestyrelsesmøde på værestedet i Sorø med oplæg, som annonceres på værestedet og sendes til LAP medlemmer.
Vi tilbyder et måltid mad til deltagerne (Thomas er vært).
Arrangere foredrag debat i Slagelse med folk udefra.
Vi satser på 8-9 bestyrelsesmøder årligt som afholdes på værestederne.

6. Hvem gør hvad: René undersøger hvor mange medlemmer der er i LAP Vestsjælland (i alt og i de enkelte kommuner). Thomas arrangerer næste bestyrelsesmøde i Sorø.

7. LAP konsulent Jette: Spørg Jette ang. §18 til arrangementer. Hun inviteres til næste bestyrelsesmøde i Sorø.

8. Annoncering: Thomas vil skrue materiale-holdere (display’s) op for LAP på værestederne. Annoncer i pressen. Kontaktperson for Husavis (væresteder i Sorø og Dianalund) er Thomas. Hanne undersøger om der er en tilsvarende husavis for Slagelse.
Kalundborg? Vi skal have en e-mail i LAP: lapvestsjælland@lap.dk

9. Økonomi: FU har bevilget 5000 kr. til opstart af LAP Vestsjælland. Desuden skulle vi kunne råde over ca. 10000 kr. fra indestående kontingentandele.

10. Dato for mødet i Sorø?

Referat af LL – møde 24.06 og 25.06 2022

Referat af LL-møde 24.06 og 25.06 2022 på Comwell Roskilde

Deltagere: Hanne Wiingaard, Lenette Rasmussen, Helle Sibbersen, Torben Juhl, Henrik K. Hansen, Grethe Kirstine Nørgaard, Tom Jul Pedersen, Shiva Khanjani, Lene Kristiansen og Paul Bjergager (suppleant).
Afbud: Bettina Mærsk, Hanne Carlsen, Steen Moestrup, Clarissa E. Sørensen og Cornelius Christiansen.

Forslag til dagsorden:

1. Valg af ordstyrer og referent. Hanne W. blev valgt som dirigent og Lene som referent.

2. Indledende personlig kort runde: Velkommen til de nye i LL.

3. Godkendelse af dagsorden: Dagsorden er godkendt.

Dispensation på dagens møde:
Et flertal i LL dispenserer fra en tidligere vedtagelse om, at suppleanter ikke har taleret. Paul har dermed taleret på Weekendens møde.

4. Godkendelse af referat fra 21.05.2022:

Tom har en rettelse i punkt 13.b i referatet fra sidste møde, som skal rettes til: ”LL satte punktet på om Livsglædegruppen, som Ghita havde indsendt”.
Svaret fra LL til Livsglædegruppens forespørgsel er, at gruppen selv forestår spørgsmål mv. til gruppens arrangementer, når det drejer sig om de af gruppen selv aftalte særaftaler vedr. nedsat pris, eks. på kulturinstitutioner mv.
Herefter blev referatet godkendt.
Tom spørger til om vi stadig laver lydoptagelse af LL møder. Det blev besluttet, at det fortsætter vi med fremover.

5. Gruppearbejde om handlingsprogram mv.

a. Principprogrammet: Afsnit C stk. 1 Vi ønsker og arbejder for at styrke medlemmernes bevidsthed om behandlingsmæssige, sociale, økonomiske, juridiske, faglige og menneskelige rettigheder.
Ift. denne formulering blev det foreslået, at lave en pjece om hvad der er af behandlingsmæssige muligheder, når man bliver syg. Samt et link på hjemmesiden til pjecens indhold. Helle vil gerne være tovholder og Lene vil gerne bidrage til arbejdet. Vi sætter det på til næste LL møde, hvor det vil blive fremlagt med budgetoverslag.
Sproglige rettelser til Principprogrammet vil blive fremlagt til Landsmødet i 2024.

Handlingsprogram:
Punkt 2. Videreførelse af Brugernes Bazar. Vi vil gerne støtte videreførelsen, men vi har ikke lovet at finansiere det.
Medlemsrekruttering lokalt: Vi laver nogle korte personlige videoer, som skal give folk lyst til at melde sig ind i LAP, som kan lægges ud på sociale medier og hjemmesiden. Helle, Lenette og Lene går videre med idéen.
Der udarbejdes en køreplan, som skal godkendes på næste LL møde. Det kunne være en mulighed, at lave flere videoer med medlemmerne på medlemstræf. Tom og Lise Jul Pedersen vil gerne hjælpe til, og vi spørger også Cornelius.
Kystlejr/ø-lejr:
Der er en arbejdsgruppe, som præsenterer et oplæg og budget til næste LL-møde
Punkt 3. Kæmpe for lige adgang til sundhedssystemet – både på ældreområdet og ift. somatikken for psykiatribrugere.
Lene vil gerne skrive noget om psykiatribrugeres ret til somatisk behandling f.eks. knæ-operationer og tandbehandlinger.
Hanne W. fortæller, at der også sker diskrimination, når man bliver folkepensionist. Helle fortæller at der ikke diskrimineres for psykisk sygdom i Odense, derimod diskrimineres diabetikere.
Punkt 4. Arbejde på fortsat at udbrede LAP’s bisidderkorps, Vendepunkter, NADA og refugier til hele landet.
Arbejdet omkring Landsdækkende Vendepunkter sættes på til næste LL møde.
Punkt 5. Forskning inden for behandlings- og socialpsykiatrien.
Helle og Henrik deltager i Socialstyrelsens udvalg for forskning i psykiatrien.
Lene opfordrer Helle og Henrik til at fortælle om, hvad der sker på området til LL og evt. på medlemstræf. Helle sender rapporten ud til LL.
Punkt 6. Overholde vedtægterne.
Hanne W. har ryddet op i hvilke arbejdsgrupper, der står på hjemmesiden.
LL arbejder videre med at gennemgå vedtægter, forretningsorden og principprogram mhp. en forenkling og overensstemmelse mellem dokumenterne. Hanne W. og Lene melder sig til arbejdet.

6. Medlemstræf:

a. Vi arbejder videre med at få et medlemstræf arrangeret fredag og lørdag 16. og 17. september 2022 i Odense med efterfølgende LL møde.

Fredag 16. september
Kl. 12 – 13 FROKOST
Kl. 13.30 – 14 Oplæg 1
Kl. 14 – 14.45 Oplæg 2
Kl. 14.45 – 15.15 KAFFE OG KAGE
Kl. 15.15 – 16 Oplæg 3: Intro til at lave videoer
Kl. 11 – 11.15 Pause
Kl. 16 – 17.30 Video-Workshop og socialt samvær.
Kl. 18: MIDDAG. Herefter socialt samvær.

Lørdag 17. september
Kl. 7.30 – 9 MORGENMAD
Kl. 9 – 9.45 Videoer fremvises
Kl. 9.45- 10.15 PAUSE
Kl. 10.15-11 Oplæg 4
Kl. 11.15-12.00 Oplæg 5
Kl. 12 FROKOST. Farvel til medlemmerne. Herefter LL møde.

Forslag til emner og oplæg:
– Jette Ammar, ny sjællandskonsulent præsenterer sig selv.
– Flere frivillige: Det er vigtigt, at vi alle tager ansvar (Helle).
– 10 minutters oplæg om: ”2022 Hvor står vi nu i LAP?” (Lene)
– Trivsel og kommunikation (Jon)
– Positive budskaber ”Sådan får du/vi LAP til at vokse?” (Tom)
– Lokalforeningerne fortæller
– Pep og sjov!
– Personlig recovery (f.eks. Marina Fauerholdt).
– Inspirerende mennesker som f.eks. Manu Sareen, Jan Hellesøe (hypnose), AnorekSigne…

LL opfordres til at komme med forslag hele sommeren med link til en beskrivelse af oplægsholderen på mail med overskriften ”Oplægsholder til medlemstræf”.
Jette, ny sjællandskonsulent deltager på den første del af LL mødet lørdag.
Nogle medlemmer melder sig til f.eks. medlemstræf, men dukker ikke op. Det koster LAP ca. 3000 kr. pr. person. FU arbejder videre med at formulere et brev, som skal appellere til medlemmernes omtanke, så dette ikke sker. Vi har forståelse for, at man kan blive alvorligt syg eller at der opstår pludselige voldsomme begivenheder i medlemmernes liv, men det forklarer ikke alle afbud.

7. Valg til kasserer.

Hanne W. fortsætter midlertidigt som kasserer.

8. Forslag vedr. leder fra Bettina Mærsk

Der var ikke opbakning til forslaget.

9. Orientering fra

a. FU
– LAP Vestsjælland får et engangsbeløb på 5.000 kr. til at opstart af en Lokalforening.
– Jette Ammar er ansat. Lene spørger om Jette må komme ind og hjælpe LAP KBH, f.eks. hver tirsdag. Det afklares senere, når flere ting falder på plads.
– LL lavede en brainstorm over recovery-fremmende aktiviteter, som medlemmerne muligvis kunne få glæde af: Natur-oplevelser, middelalder weekend, Danmarkstur for at få nye medlemmer.

b. LL
Grete har været på besøg på virksomheden – der laver udstyret til magnetbehandlingen TMS – for at fortælle om hendes helbredelse med TMS behandling, hvilket var en rørende oplevelse for alle.
Direktøren fra virksomheden har tilkendegivet opbakning til LAP.
Tilbagemelding fra LAP’s deltagelse på Folkemøde 2022: Der var mange tilskuere især til debatterne med AnerokSigne, Peernetværket og SAND. Men den bedste debat var måske ”Det at være pårørende til én i psykiatrien”, hvor mange tilskuere fortalte deres historier.
Der var mange gode snakke også med de andre foreninger. Arbejdsgruppen fik kontakt med Karsten Hønge (SF), Mikkel Rasmussen fra Psykiatri-listen, en hilsen fra Trine Torp (SF), som var glad for mailen fra LAP ifm. med hendes udmelding om ikke at stille op til Folketingsvalg.
Socialstyrelsen og Rådet for Socialt Udsatte lagde også mærke til LAP. Mange foreninger tilkendegav at de gerne vil samarbejde med LAP.
Der var en statistik over hvor mange høringssvar foreningerne havde givet til 10 års planen, og her lå LAP meget højt på listen.
Læring til næste års Folkemøde: Det giver ikke mening at holde teltet åbent om søndagen.
Psykiatri-topmødet til oktober: Dialoggruppe v. LAP: Mere kvalitet for psykiatribrugere med løsninger, som ikke koster ekstra for samfundet f.eks. ”pengene følger patienten”.
Mental Talks og Folkebevægelsen mod Ensomhed: Det vil give mening at nogle fra LL deltager, men der skal kigges nærmere på konferencebudgettet op til næste LL møde.
Tom har deltaget på møde med ledelsen af Skejby Sygehus. Samt været til foredrag med Nils Krøjgaard om psykologisk manipulation. Der kommer en artikel i LAP bladet.
Lene har fået en plads som patientrepræsentant (suppleant) i RegionH’s forum for Recovery.

10. Planlægning af refugie.

Cornelius har trukket sig fra arbejdsgruppen. Punktet om refugie sættes på til næste LL møde.

11. Arbejdsgrupper

FU skriver til LAP ́s repræsentant i Sundhedsstyrelsens Psykiatriudvalg, at LL vil gerne orienteres om hvad der sker i Sundhedsstyrelsens Psykiatriudvalg.

a. Orientering
Nye arbejdsgrupper om Folkemøde og Landslejr 2023 nedsættes på næste LL møde.
Bisiddergruppen kører, men der er umiddelbart kun sat penge af til et nyt kursus til næste år trods stor interesse for at deltage på kurserne.

12. Økonomi

a. LAP har søgt Socialstyrelsen om lov til at flytte nogle midler til andre poster, bl.a. så der er løn til Sjællandskonsulenten.
Budget for 2024 er under udarbejdelse.

b. Ansøgning fra Kaj Larsen besvares med et afslag. LAP Nordjylland er ikke nedlagt, der skal indkaldes til generalforsamling. Henrik skriver til Kaj Larsen om en dato for generalforsamling.

13. Personale. Intet nyt. Punktet udgår.

14. Mødedatoer LL 2022. Godkendt:

Lørdag 20. august 2022 (Zoom)
Lørdag 17. september 2022 efter medlemstræf i Odense
Lørdag 15. oktober 2022 (Zoom)
Lørdag 26. november (møde og julefrokost).

15. Evt.

Mødedeltagelse: Der strammes op ift. fremmøde på LL møder, særligt seminarer som der betales dyrt for. FU laver en mail med høj prioritet til hele LL om emnet.

16. Hvordan synes du, mødet gik?

Der var en behagelig stemning og der blev talt pænt til hinanden. Det var positivt med de nye medlemmer i LL.
Det var tilfredsstillende, at vi nåede alle punkterne inden for den afsatte tid.
Vi skal have en opmærksomhed til, at vi ikke laver sjov med alvorlige ting.
Alle var ærgerlige over de afbud, der var til mødet. Især fordi formålet var at lære hinanden at kende i den nye landsledelse. Medmindre at man er blevet alvorligt syg eller f.eks. dødsfald i den nærmeste familie, bør vi prioritere at møde op.

LAP høringssvar: Ny høringsversion Udkast til bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller boform i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret – j.nr. 2017-220-0006

22.08 2022

Kære Justitsminister Mattias Tesfaye,

LAP Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere har modtaget ovennævnte høring om udgangstilladelse til psykiatribrugere, som er anbragt på hospital eller bosted. Svarfristen er 26. august 2022.

Trods fagpersoners vurderinger om i hvilken grad patienten/beboeren er farlig, mener LAP, at retssikkerheden er truet for vores medlemmer med de stramninger og yderligere restriktioner, der lægges op.

I LAP kæmper vi for, at psykiatribrugere skal have mulighed for at komme sig. Men hvis man bliver spærret inde på en institution uden muligheder for udgang, nedbryder man yderligere mennesket inde i psykiatribrugeren og fratager vedkommende håb og nedbryder den enkeltes egne ressourcer.

LAP er derfor imod de stramninger, der lægges op til i udkastet.

Psykiatrien sejler – hvorfor sejle med, når vi har muligheden for en historisk 10-års plan?

I LAP Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere har vi revideret vore indspil og høringssvar til en ny psykiatriplan, bl.a. i lyset af hvad der er sket henover sommeren:

23.08.2022

Kære politikere og beslutningstagere,

Vi håber, at I har nydt sommerferien og er klar til at trække i arbejdstøjet igen, så Danmark kan få den længe ventede psykiatriplan.

Vi ønsker ikke nødløsninger eller tomme valgløfter. Der er brug for en seriøs og gennemgribende plan. En plan, som tilfører tilstrækkelige økonomiske midler og sætter handling bag de gode hensigter i samfundsdebatten.

Først og fremmest skal der være brugerinddragelse i det ny Nationale Psykiatriråd og i en Havarikommission på psykiatriområdet. LAP bidrager gerne med viden og erfaring, og ønsker plads i begge fora.

Brugernes egne erfaringer skal sikre fokus på menneskesyn, ressourcer, rettidig forebyggelse og sammenhængende behandlingsforløb. En gangbar psykiatriplan må også omfatte empati, trivsel og forbedrede skole, velfærds- og universitetsuddannelser.

Det vil sige en bredtfavnende plan, der skaber mærkbare forbedringer for alle psykiatribrugergrupper og for personalet i psykiatrien.

Endelig skal en mål – og mærkbar positiv udvikling for psykiatrien udtænkes og udføres langsigtet – også gerne længere end 10 år om nødvendigt. LAP mener følgende skal prioriteres i den ny plan:

1. Et nyt menneskesyn i psykiatrien, hvor der fokuseres på menneskers ressourcer og ikke deres begrænsninger.

2. Mennesket før systemet. Èn indgang til systemet med èn koordinerende kontaktperson.

3.Tværfaglig hjælp og behandling i modsætning til hierarkier. Væk med opdelingen i “kasser” og diagnose-fokus.

4. Psykiatrien skal forbedres, så den IKKE giver både patienter, pårørende og personale stress.

5. Et nyt menneskesyn og empati skal være en del af alle uddannelser, der er relevante i psykiatrien. Fra folkeskole til universitetsniveau skal der være fokus på bl.a. respektfuld kommunikation, trivsel samt stress- og konflikthåndtering.

6. Psykiatrien og det øvrige sundhedsvæsen skal behandles ens. Det betyder at psykiatrien i regioner og kommuner skal have et mærkbart kvalitetsløft.

7. Danmark skal følge FN’s Handicapkonvention og respektere psykiatribrugernes rettigheder. Psykiatribrugere er særligt udsatte ift. ensomhed, så det kræver en ekstra samfundsmæssig indsats for at undgå denne dobbeltbelastning.

8. Der skal ansættes patientombudsmænd på de psykiatriske afdelinger.

9. ”Intet om os – uden os”: LAP skal have en plads i et kommende Nationalt Psykiatriråd, da vi er en forening i brugerbevægelsen, hvor alle medlemmer er nuværende eller tidligere psykiatribrugere.

10. LAP vil repræsenteres i en kommende Havarikommission, der skal undersøge om tragiske voldsomme forbrydelser kunne forebygges med bedre psykiatrisk behandling og en bedre sammenhæng i systemet.

For yderligere information kontakt venligst:

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Tlf.: 66 19 45 11
E-mail: lap@lap.dk
www.lap.dk

Lene Kristiansen, Landsledelsesmedlem
Mobiltelefon: 30 11 59 19
E-mail: Kristiansenlene@yahoo.dk

Steen Moestrup, Landsledelsesmedlem
Mobiltelefon: 28 22 27 65
E-mail: steen@lap.dk

Hanne Wiingaard, Medlem af Forretningsudvalget og presseansvarlig
Mobiltelefon: 21 63 73 14
E-mail: wiingaard@lap.dk

Læs pressemeddelelsen hos Pressport her: https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/psykiatrien-sejler-hvorfor-sejle-med-n%C3%A5r-vi-har-muligheden-for-en-historisk-10-%C3%A5rs-plan-27266

Program for Brugernes Bazar 2022

Rådet for Socialt Udsatte afholder Brugernes Bazar i 2022. Temaet er: Hvad kan samfundet lære af corona? Det sker onsdag den 24. august kl. 9.00-16.00 i Ansgars Anlæg i Odense.

Brugernes Bazar

Efter et par år med aflysninger af Brugernes Bazar pga. coronanedlukning, restriktioner mv. vender Bazaren tilbage i år.

Netop coronapandemien har haft store konsekvenser for mange socialt udsatte mennesker. Fx er mange blevet mere isolerede, fordi det var svært at mødes og en lang række tilbud lukkede helt ned. Det har også været svært at komme i kontakt med myndigheder.

Corona har også lært os noget som samfund. Bl.a. har nogle byer udviklet opsøgende indsatser for stofbehandling, sanktioner i kontanthjælpen har været sat på pause og kommuner og regioner har gjort det muligt at mødes med sin sagsbehandler digitalt.

På Bazaren 2022 taler vi bl.a. med en række politikere om, hvad der gik godt, hvad der gik mindre godt – og hvad vi kan lære af det hele.

Så hvis du har lyst til at være sammen med en masse andre for at hygge og drøfte, hvordan vi kan få et bedre samfund for socialt udsatte mennesker, er det en god idé at komme til Brugernes Bazar!

Bazaren finder som altid sted i Odense. Denne gang er det i Ansgars Anlæg den 24. august fra kl. 09.00 – kl. 16.00.

LAP medlemmer har mulighed for at søge rejserefusion til billigste offentligste transportmiddel.

Referat af møde i livsglædegruppen d. 21. juni 2022

Referat for Livsglædegruppemøde i Aarhus 21. juni 2022 i Lokal Tv`s lokaler.

Deltagere: Preben, Tom, Solvej, Troels, Valentina og Gihta.

Preben valgt som ordstyrer.

Siden sidst runde med positive oplevelser siden sidste møde.

Sidste referat af. 24. maj 2022 blev godkendt.

Opfølgning på næste udflugt til Zoo København d. 18. august 2022

Der er som altid mulighed for alle Lap medlemmer at tilmelde sig Livsglædegruppens arrangementer.

Næste møde 20. juli i København. Tid og sted følger senere.

Referat af møde i livsglædegruppen d. 24. maj 2022

Hermed referat af dagens møde 24. maj 2022 i Livsglædegruppen i Odense.

Deltagere: Solveig, Preben, Tom, Valentina, Yvonne og Gihta.

Referat fra sidste møde blev godkendt.

Positive oplevelser fra gruppens deltagere siden sidste møde.

Beretning om status på udflugt til Kbh.`s Zoo 18. august.

Meget positive tilbagemeldinger fra udflugten til Kaj Munks kirke og hjem i Vedersø samt til Vesterhavet.

Der undersøges mulighed for tur til Den Fynske Landsby.

Næste møde er i Aarhus d. 21. juni, hvor vi mødes ved Hovedindgangen til Banegården kl 13.

Aftale med lokal TV om at låne mødelokale.