Spørgsmål til kommunale og regionale politikere

Nedenfor er LAP ́s spørgsmål i forbindelse med kommunal- og regionsvalget 16. november 2021. Spørgsmålene tager udgangspunkt i LAP ́s ønsker til ny 10-årsplan for psykiatrien.
Stil spørgsmålene i pressen, på internettet, i din personlige debat med politikere eller ved vælgermøder !

1. Økonomisk ligestilling af somatik og psykiatri, og lige ret til forebyggelse, udredning og behandling på begge områder.
– Hvad vil kommunerne gøre for, at der gives psykiatribrugere tilsvarende muligheder i støtte i eget hjem, som folk med somatiske lidelser?
– Hvordan vil regionerne sikre, at de behandlingsmæssige tilbud svarer til dem som gives i somatikken og patienterne bliver taget alvorligt?

2. Psykiatribrugere kan i gennemsnit se frem til et langt kortere liv end andre borgere. Medicinering kan føre til “pludselig og uforklarlig død” eller føre til livstruende sygdomme, som hjerte/karlidelser og diabetes.
– Hvad vil du gøre for at belyse og forebygge risikoen for medicinrelaterede dødsfald?

3. Uafhængig forskning indenfor behandlings- og socialpsykiatri opprioriteres:
– Hvor og hvordan vil du sikre fokus på, hvad der virker og fremmer recovery?
– Hvordan vil I sikre, at man tager psykiatribrugerne alvorligt og støtter dem i at gennemføre deres håb og drømme?
– Hvordan vil i sikre, at der bliver igangsat forskningsprojekter?
– Hvordan vil i sikre, at den nyerhvervede viden bliver integreret i de nuværende tilbud?
– Hvordan vil i sikre udveksling af erfaringer på tværs af skillelinjer?

4. Der skal være lettere, hurtigere og gratis adgang til hjælp og behandling både for mennesker med og uden diagnose – såvel unge som ældre. Ret til udredning og total raskmelding.
– Hvordan vil du arbejde for, at der tilbydes rådgivning og hurtig indsats både regionalt og kommunalt?
– Skal man fortælle om sin psykiske diagnose, når man søger job?

5. Indsatser skal måles på, om psykiatribrugere kommer sig – i stedet for at have antal sengepladser som succeskriterie i sig selv.
– Hvilke målekriterier vil i opstille, der viser at psykiatribrugerne kommer sig?
– Der kunne f.eks. måles på hvor mange genindlæggelser der foretages, eller hvor mange der kommer tilbage på arbejdsmarkedet helt eller delvis. Eller om støttebehovet falder?

6. Økonomi: Der skal prioriteres faste midler til Regionerne, til sociale indsatser i Kommuner og til indsatser i brugerbevægelser, der støtter op om personlig recovery.
Kommunerne:
– Hvad vil i gøre for, at der sættes tilstrækkelige midler af til den psykosociale indsats?
– Hvordan vil i sikre, at der er tilgængelige tilbud i nærområderne ?
– Vi savner tilbud, der støtter op om brugernes recovery? Eks. tilbud der underviser brugerne og understøtter deres egne erfaringer.
– Er i villige til at sætte flere midler af til §18 midler og i højere grad tildele dem psykiatribruger-foreninger.
– Hvordan vil I undgå, at mennesker der selv-medicinerer ikke falder mellem to stole?
– Vil I arbejde for, at der oprettes flere små væresteder, så dem med socialfobi har et sted at komme?
Regionerne:
– Hvordan vil i sikre, at der sker bedre koordination til de kommunale tilbud ved udskrivning fra hospitalerne?
– Hvordan vil i sikre bredden i de regionale behandlingstilbud, især mere terapeutiske tilbud såvel i hospitalsregi og ambulant behandling?
– Vil I arbejde for, at patienter har ret til selv at skrive i egen journal udover behandlernes vurdering?
– Hvordan vil I undgå, at mennesker der selv-medicinerer ikke falder mellem to stole?
– Hvordan vil i sikre inddragelse af psykiatri-organisationer i det politiske arbejde?

7. Tværfaglighed skal prioriteres i stedet for det traditionelle sundhedshierarki.
– Samt yderligere udbredelse af peermedarbejdere i behandlings – og socialpsykiatri.
– Hvordan vil i sikre, at der ansættes peermedarbejder i de forskellige indsatser både regioner og kommunerne?
– Hvordan vil i sikre en tværfaglighed i de forskellige indsatser?

8. Fokus på det relationelle og empatiske i behandlingsforløbene.
– Det er vigtigt, at der er kemi og resonans mellem borgerne og behandlerne såvel i kommunerne og regionerne.
– Hvordan sikrer man, at kemien afstemmes?
– Hvordan støtter man, at der opstår samklang/resonans mellem brugere og behandler/støttepersoner?
– Hvordan vil I understøtte det forebyggende arbejde med personlig recovery og social forandring, der foregår i frivillige foreninger og organisationer?
– Hvordan vil I inddrage levede brugererfaringer i psykosocial rehabilitering?
– Hvem har ansvaret for en udskrevet patient, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling? For at undgå, at borgeren får det dårligt igen og må genindlægges eller ikke kan klare sig i eget hjem? (efterværn)
– Vil I arbejde for, at der tilbydes psykologbehandling i stedet for medicin til behandling af skizofreni?
– Vil I arbejde for, at patienter har ret til selv at skrive i egen journal udover behandlernes vurdering?

9. Anvendelse af tvang skal nedbringes.
– Hvordan vil I reducere tvangen i behandlingspsykiatrien?
– Kommunalt: Hvordan sikre vi, at borgerne får støtte og hjælp til den nødvendige medicinhåndtering?
– Hvordan sikrer I forebyggelsen i socialpsykiatrien og når ud til de borgere, som har behovet?
– Hvorfor bliver personale, der overtræder psykiatriske patienters menneskerettigheder ikke retsforfulgt og straffet?

10. Kommunerne har i forbindelse med pensionssager ofte langvarige afklaringsforløb i beskæftigelsesindsatser, de bør må max. vare to år. Tilsvarende gælder det i forbindelse med beskæftigelsessager.
– Hvordan vil i sikre, at borgere der skal afklares til pension ikke ender i langvarige næsten endeløse forløb?

Brev til Sundhedsminister Magnus Heunicke og Justitsminister Nick Hækkerup

Att.: Sundhedsminister Magnus Heunicke
Justitsminister Nick Hækkerup

28.09 2021

Vedr. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mm.

I forbindelse med høringssvar, hvor vi skulle kommentere på ændring af husorden for psykiatriske afdelinger, er vi blevet klar over, at lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. bør gennemgås og gennemskrives, så den er til at forstå for både psykiatribrugere, patienter, læger, ansatte i psykiatrien, politi, mfl.

  • Loven bør skrives så klart, at den kan udleveres til alle og læses, samt forstås af de fleste.
  • Herved vil man kunne spare rigtig mange frustrerede patienter og sundhedsministeren kan spare at udarbejde en husorden. Lægernes behandling af patienterne bliver gjort lettere og det vil blive gjort gennemskueligt for alle parter, der indgår i behandlingen.
  • Det vil gøre det lettere at opnå en fornuftig behandlingsalliance, og det vil på sigt begrænse tvangen på landsplan.
  • På sigt vil det gøre det meget nemmere at behandle patienter i psykiatrien, eller folk der er underlagt denne lovgivning.
  • På sigt vil det være hensigtsmæssigt om al lovgivning omskrives, så det er lettere for alle at forstå og henholde sig til denne.

Vi ser gerne at psykiatriloven er den første lovgivning, der gøres let tilgængelig for alle.

På vegne af LAP´s Landsledelse​

Arbejdsgruppen Presse og lov i LAP.
Hanne Skou Kadziola, Ole Nielsen og Steen Moestrup

Høringssvar: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

28.09.2021

LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., og vi er dybt enige om, at psykiatriloven trænger til en gennemgang og revidering. LAP har følgende bemærkninger:

  • Ændringen i §2a er som sådan acceptabel, dog er det LAP ́s bekymring, at husordenen og lovgivning udformes, så den gælder alle forskellige niveauer af behandling på indlæggelsessteder.
  • Der skal tages hensyn til den generelle lovgivning, menneskerettigheder og borgerrettigheder. Til eksempel kan nævnes §2a stk. 5 punkt 9, som LAP mener at være ud over grænserne for censur i forhold til menneskerettighederne.
  • Ændringen i §16 er acceptabel og et godt tiltag.
  • Ændringerne i §19a godtages foreløbigt.
  • Til kapitel 5b vil LAP påpege, at menneskerettighederne i forhold til lov om den europæiske menneskerettigheds artikel 10 skal overholdes. Desforuden er LAP meget modvillig til, at der gives politimyndighed og udøvende magtbeføjelser til sundhedspersonale uden juridisk uddannelse, og dermed uden forudsætning for at lave vurderinger baseret på loven.
  • Vi vil gerne understrege, at vi finder det væsentlig at holde fokus på, at sigtet med lovgivningen overordnet er at skabe rammer for psykiatribehandlingen, som gør folk raske og fokus bør være på, at indgå en behandlingsalliance med patienterne med henblik på, at de kan udskrives og at tvangen nedbringes både for den enkelte og i psykiatrien som helhed.

Det er vores opfattelse, at man ikke behøver tilpasse psykiatriloven så den indeholder de ting, der er gældende for varetægtsfængslede, der er anbragt i surrogat i psykiatrien, da de er underlagt lovgivning omkring varetægtsfængslede.

Herved undgår man også, at folk der alene er indlagt i forhold til psykiatriloven bliver underlagt de samme restriktioner som varetægtsfængslede ved en fejlopfattelse. Det er muligt, at der opnås nogle administrative fordele, som vi ikke kan gennemskue.

På vegne af LAP ́s Landsledelse

Arbejdsgruppen Presse og lov i LAP.
Hanne Skou Kadziola, Ole Nielsen og Steen Moestrup

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49, 5000 Odense C.
www.lap.dk

Høringssvar: Præhøring over revision af BEK nr. 87 af 23-01-2021 (SOS Id nr.: 1226749)

Att.: Socialstyrelsen
Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed
Edisonsvej 1, 5000 Odense C

30. august 2021

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi forslag til revision af gældende liste over egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger.

LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til revision af gældende liste over egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger. LAP har følgende bemærkninger:

– Det er vores opfattelse, at disse tiltag primært er beregnet på ældreområdet. De ældre kan også være psykiatribrugere.

– Der er en række situationer, hvor de borgere som tiltagene kommer til at berøre føler sig utrygge ved al denne elektronik, men det må man gøre en indsats for at forebygge og for- klare.

– Det er vores opfattelse, at tiltagene kan misbruges i forbindelse med botilbud og lignende, men det må vi se om bliver tilfældet.

LAP vil påminde om at dette tiltag skal være veldokumenteret, som det også fremgår af lov om social service § 124 og § 128 a, b samt § 136e, desforuden henviser vi specielt til § 124 hvor af fremgår, at tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger ikke må sidestilles og afløse den almene ret til omsorg og socialpædagogisk støtte, men kun må bruges som et supplement.

– Digital overvågning af den her art kan desværre også gøre det billigere at passe på nogen mennesker og sikre effektive arbejdsgange med henblik på besparelser, på bekostning af den menneskelige kontakt.

– Alene det at kalde overvågnings apparater for “tryghedsskabende velfærdsteknologiske løs- ninger” giver et hint om, at det er økonomiske besparelser der sikrer og friholder personalets personlige ansvar og giver dem tryghed i en alt for travl arbejdssituation, hvor medarbejdere hele tiden bliver sparet væk. Det drejer sig ikke om at gøre borgeren/patienten/psykiatribrugeren mere tryg.

– Rent praktisk bruges der en masse penge fra det offentlige for at lønne fine firmaer, der skal opsætte og vedligeholde alt det digitale overvågningsgrej, i stedet for at ansætte noget mere personale så arbejdspladsen bliver mere menneskelig til glæde for borgeren, patienten, psykiatribrugeren.

På vegne af LAP’s LandsLedelse

De bedste hilsner
LAP arbejdsgruppe for presse og lov.
Ole Nielsen, Hanne Skou Kadziola, Steen Moestrup

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
www.lap.dk


Præhøring over revision af BEK nr. 87 af 23-01-2021 (SOS Id nr.: 1226749)

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi sender hermed et forslag til revision af gældende liste over
egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i høring. Revisionen gælder BEK nr. 87 af 23/01/2021
og sendes i høring blandt relevante interessenter jf. BEK nr 676 af 02/07/2019.
Listen revideres som følge af lov nr. 498 af 1. maj 2019 og træder i kraft den 1. januar 2022.

Listen omfatter tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, jf. servicelovens kap. 13, § 128 a, stk. 3.

”Børne- og socialministeren fastsætter på baggrund af rådets indstilling efter stk. 1 regler om, hvilke former for
tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.”.

Til høringen er der medsendt følgende dokumenter:
• BEK nr. 87 af 23/01/2021
• Høringslisten

Høringssvar fremsendes til sekretariatet: kontakt-veltek@socialstyrelsen.dk senest onsdag den 8. september
kl.10.00.

Da revisionen ikke indeholder ændringsforslag henledes opmærksomheden på de nuværende formuleringen i
gældende bekendtgørelse. Alle opfordres til at kommentere på:
1. Kategorierne i § 1
2. Præciseringer i §§ 2-4


BEK nr 87 af 23/01/2021

Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service

I medfør af § 128 a, stk. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020, og på baggrund af indstilling fra Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi fastsættes:

§ 1. Når betingelserne i §§ 128 b eller 136 e i lov om social service er opfyldt, kan følgende tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger anvendes:
1) Ind- og udgangsalarmer.
2) Fald- og anfaldsalarmer.
3) Lokaliserings- og sporingssystemer til personer.

§ 2. Ind- og udgangsalarmer efter § 1, nr. 1, er systemer, der giver besked, når personen forlader et givent område, herunder når en linje eller et område passeres eller ved åbning af en dør.

§ 3. Fald- og anfaldsalarmer efter § 1, nr. 2, er systemer, der giver signal om aktivitet eller inaktivitet, f.eks. bevægelse eller bevægelsesmønstre i et givent område eller via personbåren sensor, herunder epilepsialarmer og faldmåtter.

§ 4. Lokaliserings- og sporingssystemer efter § 1, nr. 3, er systemer, der er beregnet til lokalisering eller sporing af personer ved forespørgsel i en på forhånd defineret situation, herunder i form af en lokaliserings-GPS.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2021.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1412 af 16. december 2019 om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service ophæves.

Social- og Ældreministeriet, den 23. januar 2021

Astrid Krag

/ Inge Trads Kjeldsen


Høring ved udarbejdelse af listen over tryghedsskabende velfærdsteknologi

Ekstern høringsliste

ADHD-foreningen
Alzheimerforeningen
Arbejdstilsynet
Bedre Psykiatri
Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Selskab for Almen Medicin
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Sygeplejeråd
Danske Regioner
Demenskoordinatorer i Danmark
Det Sociale Netværk
Digitaliseringsstyrelsen
Ergoterapeutforeningen
Foreningen af offentligt ansatte – FOA
Kommunernes Landsforening
Kriminalforsorgen
Landsforeningen Autisme
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
Landsforeningen LEV
LOS – Landsorganisationen for de sociale tilbud
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
Socialpædagogernes Landsforbund – SL
Socialt Lederforum
Videnscenter for Demens
ULF – Udviklingshæmmedes Landsforbund
Ældre Sagen


Lovhenvisninger :

Formål og anvendelsesområde

§ 124. Formålet med bestemmelserne i §§ 124 b-137 d er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må alene ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.

Stk. 3. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Stk. 4. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger  tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 5. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødigkrænkelse eller ulempe.

Målgruppe

§ 124 a. Bestemmelserne i §§ 124 b-135 b gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 124 b-129 a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

§ 128 a. Social- og ældreministeren nedsætter et råd, som skal fremsætte en indstilling til social- og ældreministeren om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.

Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.

Stk. 3. Social- og ældreministeren fastsætter på baggrund af rådets indstilling efter stk. 1 regler om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.

§ 128 b. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for en person i en afgrænset periode, når der er risiko for personskade og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko, jf. dog §136 e.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

§ 136 e. Personalet kan som led i omsorgen anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende modsætter sig anvendelsen.

Stk. 2. For personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter forhold efter stk. 1, og som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan fremtidsfuldmægtigen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1. For personer, for hvem der er beskikket en værge efter værgemålsloven, som omfatter forhold efter stk. 1, kan værgen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.

Stk. 3. Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi er ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten, medmindre den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter sig anvendelsen, jf. stk. 1 og 2. Der skal derfor ikke ske registrering og indberetning efter § 135 a.

Stk. 4. Den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge skal forud for anvendelsen af teknologierne informeres om brugen af disse.

Stk. 5. Modsætter den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge sig, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, jf. § 128 b. Afgørelsen kan gøres tidsubegrænset. I forbindelse med afgørelsen skal fremtidsfuldmægtigen og værgen høres om kommunalbestyrelsens vurdering.