Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

16.06 2025

Att.: Marie Skaaning Andersen
sum@sum.dk, msan@sum.dk.

Høringssvar LAP: Bekendtgørelse om psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte bekendtgørelse.

1. Generel støtte til initiativet
LAP hilser forslaget meget velkommen. Afskaffelsen af egenbetaling til psykologbehandling for personer, der har været udsat for vold, voldtægt og røveri, er et afgørende skridt mod lighed i adgang til behandling og mod at sikre rettidig, gratis støtte til særligt udsatte grupper.

Vi ser det som en vigtig forbedring, at psykologbehandling nu bliver fuldt finansieret af regionerne for disse grupper – en forbedring, der længe har været efterspurgt blandt vores medlemmer.

Dette stemmer overens med LAP’s formålsparagraf § 2, stk. 2 e, hvor vi arbejder for, at mennesker med psykosociale handicap og traumatiske erfaringer sikres lige muligheder for støtte og behandling, uanset økonomisk situation.

2. Mennesker med psykiatrisk baggrund er ofte blandt de udsatte
Som forening, der repræsenterer mennesker med erfaring fra psykiatrien, ved vi, at mange psykiatribrugere er overrepræsenteret blandt ofre for vold, overgreb og social marginalisering – herunder også mennesker, der tidligere ikke har fået adgang til psykologbehandling, fordi egenbetalingen var en barriere.

Det ville være meget relevant eksplicit at nævne ofre for seksuelle overgreb på linje med ofre for voldtægt, da mange seksuelle overgreb ikke nødvendigvis kan defineres som voldtægt. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved overgreb i form af grooming eller seksuelle handlinger uden samtykke, som ikke altid opfylder de juridiske kriterier for voldtægt.

Hvis denne gruppe ikke bliver nævnt særskilt, risikerer vi, at de bliver udelukket fra den psykologhjælp, som bekendtgørelsen søger at sikre. Det er vigtigt at sikre, at alle ofre for seksuelle overgreb, uanset karakteren af overgrebet, har lige adgang til den nødvendige psykologiske støtte, da de ofte lider af traumatiske følgevirkninger, der kræver behandling.

Vi opfordrer til, at bekendtgørelsen og det tilhørende administrationsgrundlag tydeligt præciserer, at personer med psykiske senfølger efter vold – herunder PTSD, angst og dissociation – skal kunne henvises uden unødige dokumentationskrav, og at der udvises tillid til den faglige vurdering fra praktiserende læger og psykologer.

3. LAP’s principper om selvbestemmelse og alternativ støtte
Ifølge vores formål (§ 2, stk. 2 c og f) arbejder LAP for:
• At styrke den enkeltes ret til selvbestemmelse og ansvar for eget liv.
• At støtte medlemmer i at udtrykke egne behov og erfaringer.
Det er afgørende, at psykologbehandling udformes med valgfrihed, respekt og
traumesensitiv tilgang. Mange med erfaring fra vold og psykiatri har negative erfaringer med tvang og manglende forståelse for deres traumer. Derfor bør psykologbehandlingen suppleres med mulighed for alternativer som fx peer-støtte, traumeterapi, gruppeforløb og kropsbaserede metoder, når det er relevant.

4. Anbefalinger
LAP anbefaler følgende:
• Støtte op om ændringen af § 5, stk. 4, med tydelig opbakning til 100 % regional finansiering for voldsofre.
• Indarbejd, at psykosociale og psykiatriske senfølger efter vold automatisk kvalificerer til tilbuddet, uden snævre kriterier.
• Inkludér valgfrihed i behandlingsform og faglig metode – traumer kræver fleksible og individtilpassede tilgange.
• Fremtidige tiltag bør udvides til andre udsatte grupper, fx personer med langvarige psykiatriforløb, hjemløse eller mennesker med dobbeltdiagnoser.

5. Afslutning
LAP støtter bekendtgørelsen og betragter den som et vigtigt skridt i retning af mere lige adgang til behandling, øget traumeopmærksomhed og styrket psykologisk støtte til mennesker i udsatte livssituationer.
Vi stiller os gerne til rådighed med viden og input, hvis ministeriet ønsker at inddrage brugerperspektivet yderligere i det videre arbejde

Anette Pedersen
LL- medlem
På vegne af LAP

28.09 2023

Præhøring og anmodning om udpegning af repræsentant til arbejdsgruppe til revision af Sundhedsstyrelsens vejledninger om behandling af voksne med antidepressive og antipsykotiske lægemidler

Til Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe angående vejledning i depressions- og psykosebehandling Vi i LAP mener, at de nuværende vejledninger som sådan er udmærkede på et professionelt og konkret plan, dog kunne man sagtens forbedre processen i udredningen ved at supplere et besøg hos en psykologisk uddannet behandler imellem de 2 lægekonsultationer, som beskrevet i udredningen præ medicinopstart udenfor hospitalsregi. Grunden til denne holdning skal findes i, at alt for mange mennesker bliver diagnosticeret som værende psykiatrisk ustabile og dermed stigmatiseret i systemet, også selv om at det senere viser sig at deres ubalancer baserer sig på midlertidige livsgenvordigheder. Mange mennesker vil få meget mere ud af at arbejde med deres livsstil – kost, søvn, motions- og sociale vaner end ved medicinsk behandling. Lægerne har lidt fokus på dette, men ikke nok og er uden egentlig mulighed for henvisning til relevante instanser. Det er i dag yderst vanskeligt som patient at frigøre sig fra en psykiatrisk diagnose, når den først er blevet stillet, og derfor mener LAP at man skal være varsom med at verificere diagnoser før de er blevet udførligt testet og udredt som sandheder.

En diagnose er ikke en ultimativ sandhed, det er et arbejdsværktøj, en observation som ikke nødvendigvis indeholder en klar konklusion af tilstanden for patienten. Hvilket fører os til et andet emne, nemlig de oplysninger som andre instanser kan indhente via for eksempel tilstandsrapporter til kommunalt og jobcenter regi, disse bør ikke indeholde beskrivelser af sygdomme på diagnosebasis, men kun betegne sygdomme der er udredt og konstateret som værende konkrete. Offentlige instanser har endnu ikke opfattet at en diagnose er et arbejdsredskab for medicinsk faglig personale som de ikke kan overføre til deres papirer i en anden sammenhæng og betydning, og derfor bør der i behandlingsvejledningen indføres at oplysninger omkring en igangværende udredning ikke bør videregives udover til patienten jævnfør oplysnings- og tavshedspligten.

Mange mennesker vil få meget mere ud af at arbejde med deres livsstil – kost, søvn, motions- og sociale vaner end ved medicinsk behandling. Lægerne har lidt fokus på dette, men ikke nok og er uden egentlig mulighed for henvisning til relevante instanser.

Med de bedste hilsner
Shiva Khanjani
Medlem af Landsledelsen
LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere

På vegne af
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf. 66 19 45 11
www.lap.dk