Sundheds- og Kirkeministeriet

19.08.2026

LAP Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende bekendtgørelse om Ét Kontaktpunkt. LAP’s bemærkninger til ændringer i bekendtgørelsen om Ét Kontaktpunkt:

• LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere har modtaget orienteringen om ændringerne i bekendtgørelsen om Digital Sundhed Danmarks drift af Ét Kontaktpunkt.
• Vi kan forstå, at ministeriet vurderer, at ændringerne hovedsageligt er tekniske og præciserende. Fra LAP’s side mener vi dog, at når det handler om borgernes sundhedsoplysninger, er det vigtigt også at se på det fra brugerens side.

Sundhedsdata er ikke bare data.

• Det er oplysninger om mennesker, og nogle af oplysningerne kan være meget personlige og følsomme. Det gælder ikke mindst oplysninger fra psykiatrien.

• Det skal være til at forstå for den enkelte
• Det skal være nemt for den enkelte at finde ud af, hvad ens oplysninger bliver brugt til, hvem der har adgang til dem, og hvem de eventuelt er blevet videregivet til.
• I det oprindelige høringsmateriale fremgår det, at der på sigt skal indføres regler, så borgeren kan få oplysninger om, hvilke data der er videregivet, til hvilke formål og til hvilke modtagere.
• Det mener LAP er vigtigt.
• Men det skal også fungere i praksis. Det nytter ikke meget at have ret til oplysningerne, hvis det er så besværligt eller svært at forstå, at den enkelte borger ikke kan finde ud af at bruge sin ret.
• Man skal ikke være jurist eller have stor digital forståelse for at kunne finde ud af, hvad der sker med ens egne sundhedsoplysninger.

Brugerinddragelse og brugerindflydelse

• For LAP er der forskel på brugerinddragelse og brugerindflydelse.
• Man kan godt sige, at brugerne er blevet inddraget, fordi de har fået mulighed for at komme med bemærkninger. Det betyder ikke nødvendigvis, at brugerne har haft nogen reel indflydelse.
• Når der udvikles så store digitale løsninger på sundhedsområdet, mener LAP, at mennesker, som selv bruger sundhedsvæsenet, skal med langt tidligere.
• Det gælder også mennesker med egne erfaringer fra psykiatrien.
• Brugerne skal ikke først spørges, når systemerne stort set er udviklet, og beslutningerne er truffet. Brugerperspektivet skal være med undervejs og have mulighed for at påvirke løsningerne.
• Det er for os reel brugerindflydelse.

Hvem har ansvaret?

• Vi kan se, at der er sket præciseringer af dataansvaret mellem de forskellige aktører.
• Det er fint at gøre ansvaret tydeligere, men det vigtigste for borgeren er, at man ved, hvor man skal gå hen, hvis noget går galt, eller hvis man har spørgsmål til brugen af sine oplysninger.
• Borgeren skal ikke risikere at blive sendt frem og tilbage mellem forskellige myndigheder, fordi den ene mener, at ansvaret ligger hos den anden.
• Der skal være ét tydeligt sted, hvor borgeren kan henvende sig og få hjælp.

Registre og databaser

• Vi hæfter os også ved, at listen over registre og databaser ikke længere skal være et bilag til bekendtgørelsen, men i stedet skal kunne findes på Ét Kontaktpunkts hjemmeside.
• Her mener LAP, at det er vigtigt at sikre gennemsigtigheden.
• Hvis listen ændres, bør det være muligt at se, hvad der er ændret og hvornår. Det skal også være let at finde oplysningerne.
• Det må ikke ende med, at væsentlige oplysninger om, hvilke registre der kan videregives data fra, ligger gemt et sted på en hjemmeside, som de færreste borgere ved eksisterer.
• Oplysninger fra psykiatrien kræver særlig opmærksomhed
• LAP repræsenterer nuværende og tidligere psykiatribrugere, og derfor er vi selvfølgelig særligt opmærksomme på oplysninger fra psykiatrien.
• Der kan være tale om meget personlige oplysninger om eksempelvis diagnoser, behandling, medicin og andre forhold i et menneskes liv.
• Mange mennesker har gennem årene fortalt meget personlige ting i forbindelse med deres behandling. Derfor skal man også kunne have tillid til, at oplysningerne bliver behandlet ordentligt.
• Vi mener ikke, at sundhedsdata ikke skal kunne bruges. Sundhedsdata kan være vigtige for forskning og for udviklingen af et bedre sundhedsvæsen.
• Men det skal ske med respekt for det menneske, oplysningerne handler om.

Gebyrer

• Der bliver også tilføjet en bestemmelse om gebyr for godkendelse af og tilsyn med databehandlingsmiljøer.
• Her mener LAP, at man bør holde øje med, om gebyrerne får betydning for, hvem der reelt har mulighed for at benytte sundhedsdata.
• Det vil være uheldigt, hvis økonomien betyder, at det hovedsageligt er store aktører, der har mulighed for at få adgang, mens mindre forskningsmiljøer eller andre relevante aktører får sværere ved det.

LAP mener derfor

• LAP mener, at der i det videre arbejde især skal være fokus på:
• at borgeren nemt kan se, hvad egne sundhedsoplysninger bliver brugt til
• at det er tydeligt, hvem oplysninger er videregivet til og hvorfor
• at det er tydeligt, hvem der har ansvaret for oplysningerne
• at borgeren har ét tydeligt sted at henvende sig
• at ændringer i registre og databaser er synlige og lette at finde
• at oplysninger fra psykiatrien behandles med særlig opmærksomhed på deres følsomme karakter
• at brugerorganisationerne bliver inddraget tidligt
• og ikke mindst, at brugerinddragelse også giver mulighed for reel brugerindflydelse.
• LAP er positiv over for, at sundhedsdata kan bruges til forskning, udvikling og til at skabe et bedre sundhedsvæsen.

Men effektivitet og lettere adgang til data må ikke komme før borgernes rettigheder.

Hvis vi ønsker, at mennesker skal have tillid til den måde, sundhedsvæsenet bruger deres oplysninger på, kræver det åbenhed. Borgeren skal kunne forstå, hvad der sker med oplysningerne, og hvem der har ansvaret.

Og når nye systemer udvikles, skal brugerne ikke bare høres.De skal have mulighed for at få reel indflydelse.

Med venlig hilsen

På vegne af LAP
Anette Pedersen
LL- medlem

18.08.2026

LAP Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende bekendtgørelse om nærsundhedsplan og Sundhedsstyrelsens vejledning om nærsundhedsplan.

• Overordnet mener LAP, at det er positivt, at der med nærsundhedsplanerne bliver lagt op til et sundhedsvæsen, hvor der skal være mere sammenhæng mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet, og hvor behandling i højere grad skal foregå tættere på borgerens hverdag.
• For LAP er det helt afgørende, at mennesker med psykiske lidelser ikke bliver glemt i denne omstilling.
• Det fremgår af udkastet, at nærsundhedsplanen skal omfatte forløb, hvor der indgår både psykiatri og somatisk. Der lægges også op til sammenhængende forløb og samarbejde mellem region, kommuner, almen praksis og øvrige aktører. Det er efter LAP’s opfattelse en vigtig del af den kommende omstilling.

Psykiatri og somatisk skal reelt ligestilles

LAP ser positivt på, at vejledningen flere steder beskriver psykiatri og somatisk som områder, der skal hænge sammen.

• I praksis oplever mange mennesker med psykiske lidelser dog stadig, at psykiatri og somatisk er to forskellige verdener. Det kan betyde, at fysiske problemer ikke bliver opdaget eller behandlet, fordi fokus primært er på den psykiske lidelse. Omvendt kan mennesker med psykiske problemer opleve, at deres psykiske tilstand ikke bliver taget tilstrækkeligt alvorligt, når de behandles for fysisk sygdom.
• Derfor mener LAP, at det bør stå endnu tydeligere i vejledningen, at nærsundhedsplanerne skal sikre en konkret sammenhæng mellem psykiatri og somatisk.
• Det bør ikke være nok at skrive, at områderne skal samarbejde. Der skal også være fokus på, hvordan samarbejdet faktisk skal fungere for den enkelte borger.
• Det gælder eksempelvis ved udskrivelse fra psykiatrien, ved overgange mellem hospital og kommune, ved kontakt til egen læge og når en person samtidig har psykiske og fysiske sygdomme.
• Vejledningen peger selv på behovet for helhedsorienterede løsninger for mennesker med både psykiske og somatiske lidelser.
• Det bør efter LAP’s mening være et konkret mål i nærsundhedsplanerne og ikke kun en hensigtserklæring.

Mennesket skal være mere end en diagnose

• LAP mener også, at der skal være større fokus på den enkelte borgers egne erfaringer og ønsker.
• Et sundhedsvæsen kan godt være sammenhængende på papiret uden at opleves sådan af den person, der skal leve med det.
• Når man har psykiske problemer, kan det være svært at overskue mange forskellige behandlere, afdelinger, kommunale tilbud, beskæftigelsessystem og egen læge. Hvis ingen har ansvar for at skabe sammenhæng, bliver det i sidste ende borgeren selv, der skal få systemet til at hænge sammen.
• Det er netop her, vi mener, at nærsundhedsplanerne kan gøre en reel forskel.
• Der bør derfor være konkrete mål for, om borgerne faktisk oplever bedre sammenhæng, og ikke kun mål for hvor mange tilbud der er oprettet, eller hvor mange patienter der er behandlet.
• Vejledningen lægger allerede op til, at målene skal omsættes til lokale indikatorer. LAP mener, at borgernes egne erfaringer bør indgå som en vigtig del af dette datagrundlag.

Brugerinddragelse er ikke det samme som brugerindflydelse

• LAP mener, at der er stor forskel på brugerinddragelse og brugerindflydelse.
• Det er positivt, at udkastet lægger op til, at patienter, pårørende og patientorganisationer skal inddrages i arbejdet med nærsundhedsplanerne. Men det er ikke nok, at brugerne bliver hørt.
• Hvis brugerinddragelsen skal have værdi, skal brugernes erfaringer også have reel betydning for de beslutninger, der bliver truffet.
• For LAP handler brugerindflydelse derfor om mere end at blive inviteret til et møde eller få mulighed for at afgive et høringssvar. Det handler om, at mennesker med egne erfaringer fra psykiatrien får mulighed for at påvirke både problemstillinger, prioriteringer, løsninger og den måde, der efterfølgende følges op på.
• Man skal ikke bare spørge brugerne, hvad de mener, hvis beslutningen allerede er truffet.
• LAP mener derfor, at brugerorganisationer skal inddrages tidligt i processen og have en reel mulighed for at påvirke nærsundhedsplanernes indhold. Det gælder både, når problemer og behov skal identificeres, når mål og løsninger fastlægges, og når der efterfølgende følges op på, om indsatsen virker.
• Det er vigtigt, at brugerindflydelsen ikke alene bliver noget, der står på papiret. Den skal kunne ses i de beslutninger, der bliver truffet.
• For mennesker, der har erfaring med psykiatrien, er det netop vigtigt, at deres erfaringer bliver betragtet som en viden, der kan være med til at udvikle sundhedsvæsenet – og ikke kun som noget, systemet skal høre om.

LAP mener derfor, at brugerinddragelse skal føre til reel brugerindflydelse.

• Vejledningen beskriver allerede, at sundhedsrådet skal inddrage patient- og pårørendeudvalget, og at patienters og pårørendes perspektiver og erfaringer skal indgå i udviklingen af mere sammenhængende forløb. LAP mener, at dette bør udbygges, så det bliver tydeligt, hvordan den reelle brugerindflydelse sikres.
• Sårbare borgere må ikke blive tabt i omstillingen
• Vi er bekymrede for, at en omlægning til mere behandling tæt på borgeren kan få forskellige konsekvenser for forskellige grupper.
• For nogle vil det være en stor fordel. For andre kan det være svært at bruge nye tilbud, hvis man eksempelvis har alvorlig psykisk sygdom, kognitive vanskeligheder, flere samtidige sygdomme eller har svært ved at navigere i systemet.
• Derfor skal “nærhed” ikke kun forstås som geografisk nærhed.

Et tilbud er ikke nødvendigvis nært, bare fordi det ligger tæt på borgerens hjem.

• Det skal også være tilgængeligt, forståeligt og muligt at bruge.Vejledningen har allerede fokus på sårbare og udsatte borgere og på at reducere ulighed i sundhed.
• LAP mener, at dette bør være et gennemgående princip i nærsundhedsplanerne.
  Overgange er et af de steder, hvor mennesker falder mellem to stole
• LAP vil især pege på overgange mellem psykiatrien, somatikken, egen læge og kommunen.
  Det er ofte her, problemerne opstår.Når ansvaret flytter fra én del af systemet til en anden, kan vigtig information gå tabt. Borgeren kan også opleve, at de selv skal fortælle den samme historie igen og igen.
• Derfor bør nærsundhedsplanerne have konkrete mål for, hvordan man reducerer antallet af unødvendige overgange og sikrer, at ansvaret ikke bare flyttes rundt.
• Det er positivt, at vejledningen netop peger på færre skift i behandlingsansvar og mere sammenhængende forløb.
• LAP mener, at dette skal kunne mærkes i praksis af borgeren.

Civilsamfundet skal ikke kun nævnes

• Bekendtgørelsen giver mulighed for, at nærsundhedsplanen også kan beskrive samarbejde med civilsamfundet.
• LAP mener, at civilsamfundet kan spille en langt større rolle, end der lægges op til i udkastet.
• For mennesker med psykiske lidelser kan fællesskaber og tilbud i civilsamfundet være med til at forebygge isolation, støtte recovery og skabe en vej tilbage til et almindeligt hverdagsliv.
• Det kan være svært for systemet alene at skabe de fællesskaber, som mange mennesker har brug for.
• Derfor bør nærsundhedsplanerne beskrive, hvordan regioner og kommuner kan samarbejde med relevante bruger- og patientorganisationer og andre civilsamfundsaktører.

Data må ikke stå alene

• LAP er positiv over for, at der lægges vægt på data og lokale behov.
• Men vi vil samtidig understrege, at data ikke fortæller hele historien.
• Hvis man kun ser på indlæggelser, genindlæggelser, ventetider, antal kontakter eller andre registerdata, kan man ikke nødvendigvis se, om et menneske oplever at få den hjælp, der er brug for.
• Derfor bør borgernes egne erfaringer indgå i evalueringen af nærsundhedsplanerne.
• Det bør blandt andet være muligt at følge udviklingen i, om mennesker oplever sammenhæng, om de ved hvem de skal kontakte, om de oplever at blive hørt, og om de oplever, at psykiatri og somatisk hænger sammen.

Vigtigt at følge op

• Bekendtgørelsen lægger op til, at regionsrådet skal følge op på fremdriften og realiseringen af målene i nærsundhedsplanen.
• LAP mener, at denne opfølgning skal være åben og gennemsigtig.
• Det bør være muligt for patienter, pårørende og brugerorganisationer at følge med i, om målene faktisk bliver nået.
• Hvis en nærsundhedsplan eksempelvis har et mål om bedre sammenhæng mellem psykiatri og somatisk, bør man efterfølgende kunne se, hvad der konkret er gjort, og om borgerne oplever en forbedring.

LAP’s samlede anbefalinger

LAP anbefaler derfor:

• at psykiatri og somatisk behandles som ligeværdige dele af det samlede sundhedsvæsen
• at der opstilles konkrete mål for sammenhængende forløb for mennesker med psykiske og somatiske lidelser
• at bruger- og patientperspektivet inddrages tidligt og løbende i arbejdet med nærsundhedsplanerne
• at brugerinddragelse ikke står alene, men fører til reel brugerindflydelse på beslutningerne
• at brugerorganisationer og civilsamfund tænkes ind som reelle samarbejdspartnere
• at “nærhed” også forstås som tilgængelighed og mulighed for at bruge tilbuddene – ikke kun geografisk afstand
• at der er særligt fokus på mennesker med alvorlig psykisk sygdom og andre borgere, som har svært ved
• at navigere i sundhedsvæsenet
• at borgernes egne erfaringer indgår i de lokale mål og indikatorer
• at der følges konkret op på, om borgerne oplever bedre sammenhæng og kvalitet
  at der sikres sammenhæng mellem psykiatri, somatisk, almen praksis og kommunale indsatser.
• LAP ser positivt på intentionen om et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Men det er afgørende, at omstillingen ikke alene bliver en organisatorisk ændring.

Den skal kunne mærkes af de mennesker, som bruger sundhedsvæsenet.

For mennesker med psykiske lidelser er sammenhæng ikke bare et spørgsmål om systemer og organisering. Det handler om at blive mødt som et helt menneske og om ikke at blive sendt rundt mellem forskellige dele af systemet uden nogen, der har blik for det samlede forløb.

Og det handler om, at de mennesker, der har erfaringerne, ikke bare bliver hørt, men også får reel mulighed for at få indflydelse på de løsninger, der bliver valgt.

Det bør være et helt centralt mål med nærsundhedsplanerne.

Med venlig hilsen

På vegne af LAP
Anette Pedersen
LL- medlem

(SM Id nr.: 69855507)

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkast til vejledning om socialtilsynets økonomiske tilsyn med sociale tilbud. LAP repræsenterer mennesker med levede erfaringer fra behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Vores udgangspunkt er, at mennesker med psykiske vanskeligheder først og fremmest er borgere med rettigheder, ressourcer og erfaringer – ikke patienter, klienter eller økonomiske enheder.

LAP anerkender nødvendigheden af gennemsigtighed og ansvarlig økonomisk forvaltning på socialområdet. Offentlige midler skal anvendes forsvarligt, og der skal være mulighed for at gribe ind over for økonomisk uforsvarlig drift, urimelige udbytteudlodninger og økonomiske dispositioner, som svækker kvaliteten i tilbuddene.

Men økonomisk kontrol må aldrig blive et mål i sig selv.

For LAP er spørgsmålet ikke alene, hvordan pengene forvaltes, men hvordan mennesker lever.

Et socialt tilbuds værdi kan ikke måles alene i budgetter, regnskaber og nøgletal. Værdien skal måles i menneskers mulighed for at leve et værdigt liv, opnå håb, udvikling, fællesskab, selvbestemmelse og recovery. Som bekendt er det ikke alt, der tæller, som kan tælles.

Overordnede bemærkninger

LAP finder, at vejledningen generelt er præget af en økonomisk-administrativ forståelse af kvalitet.

Der anvendes betydelig plads på at beskrive:

• økonomisk bæredygtighed

• likviditet

• soliditet

• overskud og underskud

• ledelseslønninger

• revisionsforhold

• koncernstrukturer

• budgetkontrol

Mens der næsten ikke forekommer beskrivelser af:

• brugeroplevelser

• selvbestemmelse

• relationel kvalitet

• recovery

• medborgerskab

• deltagelse

• social inklusion

LAP finder dette dybt problematisk.

Mennesket forsvinder i økonomien

LAP finder det bekymrende, at vejledningen i praksis beskriver sociale tilbud som økonomiske organisationer snarere end som steder, hvor mennesker lever deres liv.

For mange borgere i socialpsykiatrien er botilbud, væresteder og sociale tilbud ikke blot serviceydelser.

De udgør hjem.

De udgør sociale relationer.

De udgør hverdagsliv.

De udgør sikkerhed.

Når økonomiske vurderinger foretages uden samtidig vurdering af konsekvenserne for beboernes liv, opstår der en alvorlig risiko for, at menneskelige hensyn underordnes administrative hensyn.

LAP anbefaler derfor, at vejledningen tilføjes et selvstændigt afsnit om konsekvenser for borgere og deres muligheder for brugerindflydelse.

Brugerne er fraværende

Et gennemgående problem i vejledningen er, at brugerne næsten ikke optræder.

Der beskrives roller og ansvar for:

• socialtilsyn

• ledelser

• bestyrelser

• revisorer

• kommuner

• regioner

Men de mennesker, som lever med konsekvenserne af beslutningerne, optræder stort set ikke.

Dette strider imod moderne forståelser af brugerindflydelse og imod de principper om medbestemmelse, som socialområdet i øvrigt bygger på.

LAP finder, at brugere og beboere skal anerkendes som legitime interessenter i økonomiske beslutninger.

Når økonomiske dispositioner påvirker hverdagen, skal borgerne høres.

Når besparelser planlægges, skal borgerne høres.

Når tilbud trues af lukning, skal borgerne høres.

Når socialtilsynet vurderer kvalitet, skal brugernes erfaringer indgå.

Økonomi må ikke erstatte kvalitet

LAP er særligt bekymret over vejledningens fokus på om et tilbud vurderes som “uforholdsmæssigt dyrt”.

Historisk har socialpsykiatrien gennemgået mange besparelsesrunder.

Konsekvenserne har ofte været:

• færre medarbejdere

• mindre tid til den enkelte

• mere skiftende personale

• større brug af vikarer

• mindre kontinuitet

• mindre tryghed

Det er LAP’s erfaring, at disse forhold har direkte betydning for menneskers trivsel og recovery.

Et tilbud kan være dyrere end gennemsnittet og samtidig være det bedste tilbud for en bestemt målgruppe.

Derfor bør vejledningen tydeligt fastslå, at økonomiske sammenligninger aldrig kan stå alene.

Kvalitet skal vurderes i sammenhæng med målgruppe, behov, brugeroplevelser og resultater.

Recoveryperspektivet mangler

Recovery er i dag et centralt princip i socialpsykiatrien.

Recovery handler om menneskers mulighed for at skabe mening, identitet, håb, livskvalitet og deltagelse i samfundet.

Recovery handler ikke om økonomisk effektivitet.

Recovery kræver ofte:

• stabile relationer

• tid

• tillid

• fleksibilitet

• individuel støtte

• økonomisk tryghed

LAP savner, at recovery nævnes som et centralt hensyn ved vurderingen af sociale tilbuds kvalitet.

Vi anbefaler derfor, at vejledningen præciserer, at økonomiske dispositioner skal understøtte borgernes recoveryprocesser og ikke modarbejde dem.

Menneskerettigheder bør fremhæves

Danmark har tiltrådt FN’s Handicapkonvention.

Konventionen understreger blandt andet:

• retten til selvbestemmelse

• retten til deltagelse

• retten til at blive hørt

• retten til et selvstændigt liv

• retten til ligeværdig deltagelse i samfundet

Disse principper bør afspejles tydeligere i vejledningen.

LAP finder det utilstrækkeligt, at økonomiske hensyn beskrives detaljeret, mens menneskerettighedsperspektivet stort set er usynligt.

Bekymring for stigende bureaukratisering

LAP anerkender behovet for kontrol.

Men vi ser samtidig en risiko for, at yderligere dokumentationskrav vil føre til øget bureaukratisering.

Mange sociale tilbud oplever allerede betydelige administrative byrder.

Hver gang der tilføjes nye kontrolkrav, er der risiko for, at ressourcer flyttes væk fra borgerne.

Derfor bør ministeriet løbende evaluere, om de administrative krav står mål med den værdi, de skaber.

LAP’s anbefalinger

LAP anbefaler, at vejledningen ændres således, at:

1. Brugerperspektivet indskrives som en del af vurderingen af kvalitet.

2. Borgeroplevet kvalitet indgår som et relevant vurderingsparameter.

3. Recoveryperspektivet beskrives som et centralt kvalitetsmål.

4. Brugere og beboerråd inddrages ved væsentlige økonomiske ændringer.

5. Der udarbejdes konsekvensvurderinger for borgere ved større besparelser og lukninger.

6. Menneskerettighedsperspektivet styrkes med henvisning til FN’s Handicapkonvention.

7. Socialtilsynene forpligtes til at inddrage brugererfaringer i vurderingen af tilbuddenes kvalitet.

8. Økonomiske vurderinger aldrig anvendes isoleret fra sociale og menneskelige vurderinger.

Afslutning

LAP støtter ønsket om gennemsigtighed og ansvarlig økonomisk drift.

Men sociale tilbud eksisterer ikke for at optimere regnskaber.

De eksisterer for at understøtte mennesker.

Økonomi er et redskab.

Mennesker er formålet.

LAP opfordrer derfor Socialministeriet til at styrke brugerperspektivet, recoveryperspektivet og menneskerettighedsperspektivet i den endelige vejledning.

Med venlig hilsen

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP)

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

16.06 2025

Att.: Marie Skaaning Andersen
sum@sum.dk, msan@sum.dk.

Høringssvar LAP: Bekendtgørelse om psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte bekendtgørelse.

1. Generel støtte til initiativet
LAP hilser forslaget meget velkommen. Afskaffelsen af egenbetaling til psykologbehandling for personer, der har været udsat for vold, voldtægt og røveri, er et afgørende skridt mod lighed i adgang til behandling og mod at sikre rettidig, gratis støtte til særligt udsatte grupper.

Vi ser det som en vigtig forbedring, at psykologbehandling nu bliver fuldt finansieret af regionerne for disse grupper – en forbedring, der længe har været efterspurgt blandt vores medlemmer.

Dette stemmer overens med LAP’s formålsparagraf § 2, stk. 2 e, hvor vi arbejder for, at mennesker med psykosociale handicap og traumatiske erfaringer sikres lige muligheder for støtte og behandling, uanset økonomisk situation.

2. Mennesker med psykiatrisk baggrund er ofte blandt de udsatte
Som forening, der repræsenterer mennesker med erfaring fra psykiatrien, ved vi, at mange psykiatribrugere er overrepræsenteret blandt ofre for vold, overgreb og social marginalisering – herunder også mennesker, der tidligere ikke har fået adgang til psykologbehandling, fordi egenbetalingen var en barriere.

Det ville være meget relevant eksplicit at nævne ofre for seksuelle overgreb på linje med ofre for voldtægt, da mange seksuelle overgreb ikke nødvendigvis kan defineres som voldtægt. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved overgreb i form af grooming eller seksuelle handlinger uden samtykke, som ikke altid opfylder de juridiske kriterier for voldtægt.

Hvis denne gruppe ikke bliver nævnt særskilt, risikerer vi, at de bliver udelukket fra den psykologhjælp, som bekendtgørelsen søger at sikre. Det er vigtigt at sikre, at alle ofre for seksuelle overgreb, uanset karakteren af overgrebet, har lige adgang til den nødvendige psykologiske støtte, da de ofte lider af traumatiske følgevirkninger, der kræver behandling.

Vi opfordrer til, at bekendtgørelsen og det tilhørende administrationsgrundlag tydeligt præciserer, at personer med psykiske senfølger efter vold – herunder PTSD, angst og dissociation – skal kunne henvises uden unødige dokumentationskrav, og at der udvises tillid til den faglige vurdering fra praktiserende læger og psykologer.

3. LAP’s principper om selvbestemmelse og alternativ støtte
Ifølge vores formål (§ 2, stk. 2 c og f) arbejder LAP for:
• At styrke den enkeltes ret til selvbestemmelse og ansvar for eget liv.
• At støtte medlemmer i at udtrykke egne behov og erfaringer.
Det er afgørende, at psykologbehandling udformes med valgfrihed, respekt og
traumesensitiv tilgang. Mange med erfaring fra vold og psykiatri har negative erfaringer med tvang og manglende forståelse for deres traumer. Derfor bør psykologbehandlingen suppleres med mulighed for alternativer som fx peer-støtte, traumeterapi, gruppeforløb og kropsbaserede metoder, når det er relevant.

4. Anbefalinger
LAP anbefaler følgende:
• Støtte op om ændringen af § 5, stk. 4, med tydelig opbakning til 100 % regional finansiering for voldsofre.
• Indarbejd, at psykosociale og psykiatriske senfølger efter vold automatisk kvalificerer til tilbuddet, uden snævre kriterier.
• Inkludér valgfrihed i behandlingsform og faglig metode – traumer kræver fleksible og individtilpassede tilgange.
• Fremtidige tiltag bør udvides til andre udsatte grupper, fx personer med langvarige psykiatriforløb, hjemløse eller mennesker med dobbeltdiagnoser.

5. Afslutning
LAP støtter bekendtgørelsen og betragter den som et vigtigt skridt i retning af mere lige adgang til behandling, øget traumeopmærksomhed og styrket psykologisk støtte til mennesker i udsatte livssituationer.
Vi stiller os gerne til rådighed med viden og input, hvis ministeriet ønsker at inddrage brugerperspektivet yderligere i det videre arbejde

Anette Pedersen
LL- medlem
På vegne af LAP