LAP høringssvar: Ny høringsversion Udkast til bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller boform i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret – j.nr. 2017-220-0006

22.08 2022

Kære Justitsminister Mattias Tesfaye,

LAP Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere har modtaget ovennævnte høring om udgangstilladelse til psykiatribrugere, som er anbragt på hospital eller bosted. Svarfristen er 26. august 2022.

Trods fagpersoners vurderinger om i hvilken grad patienten/beboeren er farlig, mener LAP, at retssikkerheden er truet for vores medlemmer med de stramninger og yderligere restriktioner, der lægges op.

I LAP kæmper vi for, at psykiatribrugere skal have mulighed for at komme sig. Men hvis man bliver spærret inde på en institution uden muligheder for udgang, nedbryder man yderligere mennesket inde i psykiatribrugeren og fratager vedkommende håb og nedbryder den enkeltes egne ressourcer.

LAP er derfor imod de stramninger, der lægges op til i udkastet.

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg)

Odense, 17.03.2022

LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven – Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg. LAP har følgende bemærkninger:

– Det er yderst relevant at nedsætte samarbejdsudvalg, så det tværsektorielle samarbejde styrkes. Mangel på tværsektorielt samarbejde er et af de største strukturelle problemer i vores samfund, og mange psykiatribrugere tabes desværre alt for ofte mellem to stole. Det er positivt, at patientforeninger tilbydes pladser i de forskellige udvalg, der etableres under den nye struktur.

– LAP er dog bekymret for, at psykiatribrugeren igen bliver taberne i de nye sundhedsklynger og samarbejdsudvalg. Vi er bekymrede for at somatikken og aldersrelaterede lidelser kommer til at fylde så meget, at psykiatrien overses.

– Derfor støtter LAP op omkring særlige samarbejdsudvalg på psykiatriens område, der er tværsektorielle og med en bredere inddragelse af psykiatribrugerne.

– Et særligt opmærksomhedspunkt er risikoen for et nyt tungt mødefora, hvor borgerhensyn og mål drukner i hensigtserklæringer, diskussioner om økonomiske grundvilkår o.l.

– LAP ser således en klar beskrivelse af brugere og pårørendes indflydelse i sundhedssamarbejdsudvalg og patientinddragelsesudvalg som værende afgørende, da disse repræsentationsfora ellers vil forekomme som tomme legitimeringsgrundlag for den førte psykiatri – og sundhedspolitik i regi af sundhedsklynger.

– Det nuværende fravær af politisk prioritering i det store spektrum af somatiske sygdomme og tilhørende mange og dyre behandlingstilbud, må tillige forudses at blive en udfordring for arbejdet i
sundhedsklynger.

– I LAP ́s optik skal der følge fornødne økonomiske ressourcer med udmøntningen af sundhedsklynger, da man ellers må forvente et begrænset incitament for det ressourcekrævende samarbejde blandt involverede parter. De i lovforslaget forslåede kr. 80 millioner forekommer, som et særdeles beskedent finansieringsgrundlag.

– Endelig er forskelle i fordelingsstrukturer og økonomiske rammer blandt regioner og kommuner forhold, som udmøntningen må adressere, hvis sundhedsklynger skal lykkedes med at skabe reel positiv forandring for psykiatribrugere.

Med venlig hilsen
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49, 5000 Odense C.
www.lap.dk

LAP’s høringssvar til ”Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser. Fagligt oplæg til en 10-årsplan”.

07.01.2022

Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribruger (LAP) vil gerne sige tak for at være inviteret ind til processen om 10-årsplanen.

Det er første gang, at der er lavet et samlet, sammenhængende og langsigtet oplæg på tværs af sektorer. Det er positivt, at det faglige oplæg peger på en sammenhængende og langsigtet indsats med forpligtende mål.

LAP er også taknemmelig for betegnelserne ”mental sundhed” og ”psykisk lidelse”, da sproget er vigtigt ift. en af-stigmatisering og ligeværdig tilgang til emnet.

Kommentarer til kapitel 2: Resumé

LAP er enig i, at psykiske lidelser skal behandles med lige så højt et kvalitetsniveau, som fysiske lidelser. Som oplægget peger på, er psykiske lidelser den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. Og mennesker med svære psykiske lidelser lever 15-20 år kortere end baggrundsbefolkningen.

Psykiske lidelser kan have stor betydning for den enkelte, og dennes mulighed for at leve et almindeligt med familie, arbejde og fritidsinteresser, og desværre ses en markant overdødelighed for en del af de mennesker, der rammes.

Alle tal viser en stigning i antallet af mennesker med psykiske lidelser. Derfor er det afgørende med en samlet politisk indsats nu – og medfølgende finansiering – både til regionerne, kommuner og civilsamfundsaktører, som f.eks. patientforeninger mv.

Det er vigtigt med sammenhæng og koordination af indsatsen. LAP foreslår én indgang-modellen (f.eks. som et tvær-sektorielt psykiatri-hus) eller tilbage til ordningen før i tiden med én fast sagsbehandler i kommunen. Det skal gælde for alle psykiatribrugere som har komplekse problemstillinger, f.eks. fysiske sygdomme/handicap, misbrug eller børne-sager.

Ift. selvmord, er Danmark det OECD land, som har den højeste selvmordsrate under indlæggelse. Det er en trist rekord, for vi er samtidig et land, som har ressourcerne til at forhindre, at det sker. Risikoen for selvmord under indlæggelse eller efter udskrivning er over 200 gange højere end for baggrundsbefolkningen. Det peger på et behov for en type ”efterværn” efter udskrivelse.

Det er på tide, at behandling for psykisk lidelse ikke kun er hængt op på læger/psykiatere, men også ledes af andre faggrupper.

Patienten skal altid være hovedpersonen i egen behandling, og de fagprofessionelle er patientens rådgivere, ikke formyndere.

Desværre vil 40-50 pct. af befolkningen på et tidspunkt få en psykisk lidelse og hver tredje i befolkningen vil få brug for psykiatrisk behandling, og der ingen tegn på at disse tal falder. Hvis vi fortsætter regimet med psykiateren øverst i hierarkiet, så vil vi fortsætte med at se stigninger i antallet af mennesker med psykisk lidelse.

De nuværende psykiatere er for pressede og dermed desværre også dårlige behandlere. Psykiaterne er optagede af at stille en diagnose og medicinere ud fra det, og har ikke tid og ressourcer til samtale-terapi. Det er på tide, at psykiatribrugere får behandling, hvor hoved-elementet er at blive lyttet til, og blive taget seriøst som ekspert i eget liv. Et lyttende øre – der formår at omsætte det hovedpersonen siger – til reelle tilbud, når man langt med. Mange har brug for, at der lyttes meget mere og meget mere på psykiatribrugerens præmisser uden filter.

Vi efterlyser også medicinfrie afdelinger, men regionerne har indtil videre ikke ønsket at oprette disse.

Tal for øget belastning af den regionale psykiatri, almen praksis, speciallægepraksis og psykologer peger på et behov for flere samtaletilbud, gruppeterapi-tilbud, netværksfremmende aktiviteter mv. Betydningen af at tale om psykiske symptomer, personlige problemer mv. er undervurderet i 10 års planen. Disse indsatser kan både finde sted i kommunale tilbud, civilsamfunds-tilbud og brugerforeninger som LAP.

Der skal være alternativer til den traditionelle psykiatri, hvor der er lige vægtning af – samarbejde mellem alle fag-professionelle grupper. Det kunne f.eks. være Framework-terapi tilbud, hvor der er fokus på ”hvad skete der” i stedet for ”hvad er der galt med dig”. Dvs. væk fra diagnose-tilgangen.

Kommentarer til kapitel 3: Samlede anbefalinger

LIGHED OG AFSTIGMATISERING

Anbefaling 1. LAP ser positivt på anbefalingen om en indsats for af-stigmatisering med et nationalt videnscenter og ambassadør korps, og vil gerne bidrage i form af repræsentation i en evt. bestyrelse. Samt deltage i ambassadørkorpset.

Anbefaling 2 og 3. Anbefalinger om forebyggelse, udredning og behandling af psykiatribrugernes somatiske sygdomme, er også et stort ønske fra LAP’s side. Nedbringelse af ”Multisygdom” bør få mere opmærksomhed.

BØRN OG UNGE

Anbefaling 5-13. LAP støtter også anbefalingerne om børn/unge.
Ift. børn/unge er det relevant med fokus på kriminalitet, selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser.

Det kan virke skræmmende, at unge – hvis hjerner ikke er udviklede – tilbydes psykofarmaka. Især hvis terapi slet ikke er forsøgt. En del medicin påvirker sexlivet og kan få store konsekvenser for menneskerne i resten af deres levetid både mht. sexlivet og muligheden for at bringe børn til verden.

Børn og unge med psykisk mistrivsel bør støttes til at få lige ret til uddannelse eller job, som deres jævnaldrende.

Der skal også mere fokus på overgangen til voksenområdet for unge med psykiske lidelser og behov for støtte, så de unge voksne ikke tabes i systemet.

Den mentale sundhed for unge og voksne kan fremmes via inklusion i uddannelsessystemet, inklusion på arbejdsmarkedet, bedre boligforhold og en indkomst over fattigdomsgrænsen. Beskæftigelse – og vejen dertil – er overset i 10 års planen. Mange psykisk sårbare oplever en massiv forværring af symptomer pga. job-afklaringsindsats. LAP mener, at afklaringsforløb i Jobcenter max. må vare to år.

TIDLIGE INDSATSER FOR VOKSNE

Anbefaling 14. LAP sætter stor pris på målsætningen om at udbrede sociale akuttilbud i alle kommuner.

UDREDNING OG BEHANDLING

Anbefaling 16. Lettere adgang til akut psykiatri bør indebære et geografisk nærhedsprincip.

Kontakten til psykiatrien er stigende. Men man bliver sendt hjem fra den psykiatriske akutmodtagelse medmindre man er til fare for sig selv og andre. For dem der bliver indlagt, er indlæggelsen ofte alt for kort, f.eks. blot et par døgn.

Patienten kommer ikke i et behandlingsforløb, den korte indlæggelse er blot en brandslukning, som kan gentage sig gang-på-gang, dvs. svingdørspatienter som er der alt for kort til at modtage behandling.

Op til weekenden er der ”prikke runde” hvor de mindst dårlige patienter udskrives til ingenting. Hvis du som patient har fået lov til at blive i længere tid, er det ren opbevaring, hvor manglen på behandling og aktiviteter kører patienterne yderligere ned psykisk, fordi der er ingen mening med opholdet og følelsen af håbløshed vokser.

Hvis man henvender sig til en psykiatrisk akut-modtagelse med selvmordstanker/planer udløser det nogle steder 20.000 kr. til afdelingen per patient efter et taxameter-princip. Det kan skævvride fokus på hvem afdelingen lader indlægge.

Anbefaling 18. De sværest syge optager u-proportionelt mange ressourcer. 5 pct. af patienterne står for 50 pct. af de samlede udgifter i hospitalspsykiatrien. Det peger på et behov for en målrettet og intensiv indsats på disse patientgrupper. Der er stort potentiale for en behandling, der virker bedre – både for den enkelte – og for belastningen af psykiatrien.

Anbefaling 19. Digitale løsninger kan være et godt supplement til andre tilbud. Dog er der en meget stor andel af mennesker med psykisk lidelse, som ikke har udstyr eller it-kompetencer til at gøre brug af dem. De må ikke tabes på gulvet. Indsatsen bør suppleres med opkvalificerende indsatser ift. digitale kompetencer samt et gratis tilbud om relevant digitalt udstyr jf. projektet ”Min vej” i Københavns kommune, som var on-line krisehåndtering, hvor deltagerne lånte en I-Phone 4 ifm. deltagelse i projektet.

Anbefaling 20. Nationale patientforløbsbeskrivelser kan være med til at sikre en minimumskvalitet i behandlingen og mere ejerskab fra patientens side, fordi patienten får indsigt i, hvad der skal ske, hvornår og hvordan. Det er positivt med minimumskvalitets standarder, men de skal ikke blive så rigide, at der ikke er plads til ny-tænkning og metode-frihed.

Det er dokumenteret, at relationen mellem den professionelle og psykiatribrugeren er mere afgørende end metoden der anvendes. Desuden virker den valgte metode bedst, hvis psykiatribrugeren tror på, at det er den metode, som passer bedst til ham/hende.

Anbefaling 21. Udgående fleksibel psykiatri til mennesker med svær psykisk lidelse er et relevant tilbud, som ikke blot skal være forbeholdt mennesker med psykose-spektret eller bipolar lidelse. Der er andre lidelser, som også har en høj sværheds-grad.

Anbefaling 22. Voksne med psykoser har flest indlæggelser. Derfor undrer vi os over i LAP, hvorfor man ikke udbreder den finske model Åben Dialog i akut-psykiatrien, som har dokumenteret effekt på mennesker i psykotisk tilstand. Derved kan anvendelse af tvang også nedbringes. Når brugen af tvangsforanstaltninger er steget trods ambitioner om nedbringelse af tvang, peger det på et behov for øget tilsyn med de psykiatriske afdelinger f.eks. ved at ansætte ”Patient ombudsmænd” på hospitalerne.

Der bør også være fokus på hvordan tvangen senere påvirker patientens liv, og om patienten har brug for at bearbejde oplevelserne med terapi.

Anbefaling 23. LAP ser positivt på, at psykiatribrugere med samtidigt misbrug ikke skal ”falde mellem to stole”, og at man samler dobbeltdiagnose behandlingen i Regionerne. Misbrugsbehandlingen bør rumme andre typer end rusmiddel-misbrug. Som eksempel kan nævnes Center for Ludomani, som leverer en vigtig indsats.

LAP har valgt at misbrug kaldes selvmedicinering. Det foregår mange steder, og ved at benytte denne terminologi, så kan man ofte få en bedre kontakt og behandlings-alliance med borgerne.

Anbefaling 25. Bedre støtte til – og inddragelse af pårørende er på alle måder en vigtig indsats. Det er også forebyggende ift. den pårørende, som er belastet af at være pårørende til en person med psykisk lidelse. Åben Dialog er en tilgang, hvor patientens netværk anses for den væsentligste ressource på lang sigt.

RETSPSYKIATRI

Anbefaling 26 og 27. LAP ser frem til lovgennemgangen af straffelov mv. for retspsykiatriske patienter samt bedre visitation til behandling.

SOCIALPSYKIATRI

Anbefaling 28 -34. Døgnbemandede tilbud i socialpsykiatrien bør udbredes til hele landet. Et eftersyn af serviceloven er også relevant. Ligeledes giver et kompetenceløft af medarbejderne god mening. Der skal være mere fokus på opbakning og opfølgning af det store og krævende recovery-arbejde, der venter forude efter et psykisk sammenbrud.

Det kunne f.eks. understøttes i flere gode væresteder, som et element i opprioritering af socialpsykiatrien. Vores medlemmer i LAP ønsker flere små lokale væresteder. Det forebygger ensomhed, psykiske kriser, indlæggelser, behov for bo-tilbud og bo-støtter. Alt i alt er væresteder en billigere og bedre løsning end mere hospitals psykiatri.

På Sundhedsudvalgets høring om ”Ulighed i sundhed” 10/11 2021 blev fremlagt dokumentation på, at ensomhed er en større sundhedsmæssig trussel end 15 cigaretter om dagen og overvægt. Dvs. vi skal også fremme tiltag, der ikke umiddelbart kan måles og vejes, f.eks. meningsfuldhed, nærvær, omsorg mv.

Det gælder også for aktiviteter og tilbud i brugerbevægelsen. At samles med ligesindede, hjælpe hinanden og bruge sine ressourcer er både ensomhedsbekæmpende og giver mere lyst til livet.

Peer-medarbejdere er undervurderede og bør fremhæves særskilt, som en medarbejder-type, der kan bidrage med samtaler og gruppe-tilbud, som fremmer recovery. Peer-medarbejdere kunne også udbredes til hjemmevejleder området og akut-tilbud.

Men det er diskriminerende, at peer-medarbejdere indplaceres på de laveste løn-trin selvom mange er veluddannede, efteruddannede og har erfaringskompetencer. Der mangler karriere- og udviklingsmuligheder i stillingerne som peer-medarbejdere både i regionerne og kommunerne.

SAMMENHÆNG

Anbefaling 35-37. Sammenhæng og koordination er grundlaget for alle øvrige indsatser, så én indgang og en fast sagsbehandler kan fremme oplevelsen af sammenhæng for psykiatribrugeren.

Det er vigtigt, at psykiatribrugeren bliver bistået ved visitationssamtaler, udarbejdelse af helbredsattester og samtaler med sagsbehandler. Disse samtaler kan gen-aktivere følelser af svigt, dårlige oplevelser og ting, som er re-traumatiserende, og derfor er det vigtigt at få samlet op efterfølgende med et menneske som var vidne til samtalen.

LAP har den holdning, at helbredelse ikke sker på hospitalerne, men ude i hverdagslivet. Men man skal være stærk for at søge hjælp, og man skal være stærk for at kunne bruge en lang række af de tilbud, der gives.

Fysiske handicappede ansætter egne hjælpere. Det samme burde være muligt i psykiatribrugere. Mange har en blanding af fysiske og psykiske udfordringer, men lægefagligt tilskrives det meste det psykiske, og de faktuelle fysiske behov overses.

Høringssvar: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

28.09.2021

LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., og vi er dybt enige om, at psykiatriloven trænger til en gennemgang og revidering. LAP har følgende bemærkninger:

  • Ændringen i §2a er som sådan acceptabel, dog er det LAP ́s bekymring, at husordenen og lovgivning udformes, så den gælder alle forskellige niveauer af behandling på indlæggelsessteder.
  • Der skal tages hensyn til den generelle lovgivning, menneskerettigheder og borgerrettigheder. Til eksempel kan nævnes §2a stk. 5 punkt 9, som LAP mener at være ud over grænserne for censur i forhold til menneskerettighederne.
  • Ændringen i §16 er acceptabel og et godt tiltag.
  • Ændringerne i §19a godtages foreløbigt.
  • Til kapitel 5b vil LAP påpege, at menneskerettighederne i forhold til lov om den europæiske menneskerettigheds artikel 10 skal overholdes. Desforuden er LAP meget modvillig til, at der gives politimyndighed og udøvende magtbeføjelser til sundhedspersonale uden juridisk uddannelse, og dermed uden forudsætning for at lave vurderinger baseret på loven.
  • Vi vil gerne understrege, at vi finder det væsentlig at holde fokus på, at sigtet med lovgivningen overordnet er at skabe rammer for psykiatribehandlingen, som gør folk raske og fokus bør være på, at indgå en behandlingsalliance med patienterne med henblik på, at de kan udskrives og at tvangen nedbringes både for den enkelte og i psykiatrien som helhed.

Det er vores opfattelse, at man ikke behøver tilpasse psykiatriloven så den indeholder de ting, der er gældende for varetægtsfængslede, der er anbragt i surrogat i psykiatrien, da de er underlagt lovgivning omkring varetægtsfængslede.

Herved undgår man også, at folk der alene er indlagt i forhold til psykiatriloven bliver underlagt de samme restriktioner som varetægtsfængslede ved en fejlopfattelse. Det er muligt, at der opnås nogle administrative fordele, som vi ikke kan gennemskue.

På vegne af LAP ́s Landsledelse

Arbejdsgruppen Presse og lov i LAP.
Hanne Skou Kadziola, Ole Nielsen og Steen Moestrup

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49, 5000 Odense C.
www.lap.dk

Høringssvar: Præhøring over revision af BEK nr. 87 af 23-01-2021 (SOS Id nr.: 1226749)

Att.: Socialstyrelsen
Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed
Edisonsvej 1, 5000 Odense C

30. august 2021

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi forslag til revision af gældende liste over egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger.

LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til revision af gældende liste over egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger. LAP har følgende bemærkninger:

– Det er vores opfattelse, at disse tiltag primært er beregnet på ældreområdet. De ældre kan også være psykiatribrugere.

– Der er en række situationer, hvor de borgere som tiltagene kommer til at berøre føler sig utrygge ved al denne elektronik, men det må man gøre en indsats for at forebygge og for- klare.

– Det er vores opfattelse, at tiltagene kan misbruges i forbindelse med botilbud og lignende, men det må vi se om bliver tilfældet.

LAP vil påminde om at dette tiltag skal være veldokumenteret, som det også fremgår af lov om social service § 124 og § 128 a, b samt § 136e, desforuden henviser vi specielt til § 124 hvor af fremgår, at tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger ikke må sidestilles og afløse den almene ret til omsorg og socialpædagogisk støtte, men kun må bruges som et supplement.

– Digital overvågning af den her art kan desværre også gøre det billigere at passe på nogen mennesker og sikre effektive arbejdsgange med henblik på besparelser, på bekostning af den menneskelige kontakt.

– Alene det at kalde overvågnings apparater for “tryghedsskabende velfærdsteknologiske løs- ninger” giver et hint om, at det er økonomiske besparelser der sikrer og friholder personalets personlige ansvar og giver dem tryghed i en alt for travl arbejdssituation, hvor medarbejdere hele tiden bliver sparet væk. Det drejer sig ikke om at gøre borgeren/patienten/psykiatribrugeren mere tryg.

– Rent praktisk bruges der en masse penge fra det offentlige for at lønne fine firmaer, der skal opsætte og vedligeholde alt det digitale overvågningsgrej, i stedet for at ansætte noget mere personale så arbejdspladsen bliver mere menneskelig til glæde for borgeren, patienten, psykiatribrugeren.

På vegne af LAP’s LandsLedelse

De bedste hilsner
LAP arbejdsgruppe for presse og lov.
Ole Nielsen, Hanne Skou Kadziola, Steen Moestrup

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
www.lap.dk


Præhøring over revision af BEK nr. 87 af 23-01-2021 (SOS Id nr.: 1226749)

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi sender hermed et forslag til revision af gældende liste over
egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i høring. Revisionen gælder BEK nr. 87 af 23/01/2021
og sendes i høring blandt relevante interessenter jf. BEK nr 676 af 02/07/2019.
Listen revideres som følge af lov nr. 498 af 1. maj 2019 og træder i kraft den 1. januar 2022.

Listen omfatter tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, jf. servicelovens kap. 13, § 128 a, stk. 3.

”Børne- og socialministeren fastsætter på baggrund af rådets indstilling efter stk. 1 regler om, hvilke former for
tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.”.

Til høringen er der medsendt følgende dokumenter:
• BEK nr. 87 af 23/01/2021
• Høringslisten

Høringssvar fremsendes til sekretariatet: kontakt-veltek@socialstyrelsen.dk senest onsdag den 8. september
kl.10.00.

Da revisionen ikke indeholder ændringsforslag henledes opmærksomheden på de nuværende formuleringen i
gældende bekendtgørelse. Alle opfordres til at kommentere på:
1. Kategorierne i § 1
2. Præciseringer i §§ 2-4


BEK nr 87 af 23/01/2021

Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service

I medfør af § 128 a, stk. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020, og på baggrund af indstilling fra Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi fastsættes:

§ 1. Når betingelserne i §§ 128 b eller 136 e i lov om social service er opfyldt, kan følgende tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger anvendes:
1) Ind- og udgangsalarmer.
2) Fald- og anfaldsalarmer.
3) Lokaliserings- og sporingssystemer til personer.

§ 2. Ind- og udgangsalarmer efter § 1, nr. 1, er systemer, der giver besked, når personen forlader et givent område, herunder når en linje eller et område passeres eller ved åbning af en dør.

§ 3. Fald- og anfaldsalarmer efter § 1, nr. 2, er systemer, der giver signal om aktivitet eller inaktivitet, f.eks. bevægelse eller bevægelsesmønstre i et givent område eller via personbåren sensor, herunder epilepsialarmer og faldmåtter.

§ 4. Lokaliserings- og sporingssystemer efter § 1, nr. 3, er systemer, der er beregnet til lokalisering eller sporing af personer ved forespørgsel i en på forhånd defineret situation, herunder i form af en lokaliserings-GPS.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2021.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1412 af 16. december 2019 om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service ophæves.

Social- og Ældreministeriet, den 23. januar 2021

Astrid Krag

/ Inge Trads Kjeldsen


Høring ved udarbejdelse af listen over tryghedsskabende velfærdsteknologi

Ekstern høringsliste

ADHD-foreningen
Alzheimerforeningen
Arbejdstilsynet
Bedre Psykiatri
Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Selskab for Almen Medicin
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Sygeplejeråd
Danske Regioner
Demenskoordinatorer i Danmark
Det Sociale Netværk
Digitaliseringsstyrelsen
Ergoterapeutforeningen
Foreningen af offentligt ansatte – FOA
Kommunernes Landsforening
Kriminalforsorgen
Landsforeningen Autisme
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
Landsforeningen LEV
LOS – Landsorganisationen for de sociale tilbud
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
Socialpædagogernes Landsforbund – SL
Socialt Lederforum
Videnscenter for Demens
ULF – Udviklingshæmmedes Landsforbund
Ældre Sagen


Lovhenvisninger :

Formål og anvendelsesområde

§ 124. Formålet med bestemmelserne i §§ 124 b-137 d er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må alene ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.

Stk. 3. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Stk. 4. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger  tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 5. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødigkrænkelse eller ulempe.

Målgruppe

§ 124 a. Bestemmelserne i §§ 124 b-135 b gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 124 b-129 a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

§ 128 a. Social- og ældreministeren nedsætter et råd, som skal fremsætte en indstilling til social- og ældreministeren om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.

Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.

Stk. 3. Social- og ældreministeren fastsætter på baggrund af rådets indstilling efter stk. 1 regler om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.

§ 128 b. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for en person i en afgrænset periode, når der er risiko for personskade og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko, jf. dog §136 e.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

§ 136 e. Personalet kan som led i omsorgen anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende modsætter sig anvendelsen.

Stk. 2. For personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter forhold efter stk. 1, og som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan fremtidsfuldmægtigen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1. For personer, for hvem der er beskikket en værge efter værgemålsloven, som omfatter forhold efter stk. 1, kan værgen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.

Stk. 3. Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi er ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten, medmindre den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter sig anvendelsen, jf. stk. 1 og 2. Der skal derfor ikke ske registrering og indberetning efter § 135 a.

Stk. 4. Den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge skal forud for anvendelsen af teknologierne informeres om brugen af disse.

Stk. 5. Modsætter den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge sig, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, jf. § 128 b. Afgørelsen kan gøres tidsubegrænset. I forbindelse med afgørelsen skal fremtidsfuldmægtigen og værgen høres om kommunalbestyrelsens vurdering.

Høring vedrørende bekendtgørelse om beregning og udbetaling af tidlig pension og bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser mv om sociale ydelser

Høringssvar: Høring over bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper

Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort

Odense 23.11. 2020

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere kvitterer hermed for muligheden for at afgive høringssvar over forslag om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort. Vedrørende forslag om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort:

LAP kan kun støtte op om forlængelsen af denne ordning og kunne godt ønske sig, at den blev udvidet til også at omfatte førtidspensionister, der er tæt forestående til at overgå til folkepensionsstatus, så disse kan optjene lidt ekstra ud over det, der på nuværende tidspunkt er muligt. Således, at det muliggør en bedre pensionsopsparing i de tilfælde, hvor borgeren ikke selv har været i stand til at lave en skattefradragsberettiget pensionsopsparing eller pensionsforsikring.

Ydermere vil LAP opfordre til, at denne forsøgsordning hurtigst muligt gøres til et permanent tiltag i socialloven, da det er et yderst sundt tiltag, der kan hjælpe mange tilbage til at blive selvforsørgende. Det kunne endda tænkes at udvide ordningen, så frikortet kan blive berettiget i en 3 årig periode for alle, som har været ufrivillig husvild i et år eller mere. Det sociale frikort kunne så tilfælde indberegnes i udregningen af skatten i offentlige forsørgelsessatser for denne gruppe, hvilket kunne have en positiv indvirkning på viljen til at komme ud af hjemløshed.

Derudover bør der måske, samtidig med denne forlængelse af forsøgsordningen gøres en del mere ud af, at oplysninger omkring dette forsøg og de der tilknyttede rettigheder for målgruppen bliver udbredt til de instanser, der har oplysningspligt om dette overfor borgeren. Viden og information om dette skal tillige oplyses til målgrupperne, så vi kan få udbredt brugen af denne hjælp til at kunne få et bedre liv, gennem hjælp til selvhjælp i form af ordinær ansættelse.

Distributionen af oplysningerne til de instanser, som har oplysningspligt bliver for ofte glemt når disse forsøg sættes i værk. Dette bør kunne gøres bedre med for eksempel digital post til samtlige mennesker, der arbejder i socialrådgiver positioner, på væresteder og på herberg. En yderligere forbedring til udbredelse af kendskabet til frikortet ville være at lave en mulighed på hjemmesiden for borgerservice, hvor ansøgningen kan foretages via link ud fra oplysning derom, til de forskellige målgrupper.

De bedste hilsner

LAP arbejdsgruppe for presse og lov.
Ole Nielsen, Hanne Skou Kadziola og Steen Moestrup

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
www.lap.dk

 

 

LAP høringssvar: Høring over foreløbigt udkast til en ny epidemilov

Odense 13.10 2020

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere kvitterer hermed for muligheden for at afgive høringssvar over foreløbigt udkast til en ny epidemilov. Vedrørende foreløbigt udkast til en ny epidemilov:

– Det ser som sådan ud til at være fornuftige regler for en akut epidemi-katastrofesituation. Dog vil LAP påpege, at det er meget modstridende med tvangsforanstaltninger i helbredsmæssige henseende hos enkeltpersoner, hvis man ikke tager højde for den enkelte borgers menneskerettigheder og rettigheder i den almene lovgivning i Sundhedsloven. Denne lovgivning, som til hver en tid kræver, at den enkeltes alment praktiserende læge som den ansvarlige for personens helbred, skal indbefattes før anvendelse og udførelse af denne slags indgreb i borgerens personlige frihedsrettigheder.

– I den nuværende formulering er der for meget plads til tolkning. Dette kan åbne for, at andre myndigheder uden sundhedsfaglig viden og uddannelse samt ansvar, kan beslutte hen over borgerens hoved uden at tage i betragtning, at borgeren muligvis nægter at lade sig vaccinere på grund af allergi eller religiøs overbevisning.

– Hvis dette er tilfældet bør der i lovgivningen indskrives et alternativ, der for eksempel kan være en tidsbegrænset tvungen karantæne, hvilket allerede er en af mulighederne i dette udkast som en tvangsforanstaltning. Derfor mener LAP, at den enkelte borgers alment praktiserende læge må og til enhver tid skal indbefattes inden disse tvangstiltag iværksættes. Dette bør indskrives tydeligt i formuleringen !

– Menneskerettigheder og retssikkerheden bør tages med i betragtning i en hvilken som helst lovgivning, når denne forfattes uden hensyn til hvilken krise landet befinder sig i. Ellers vil vi miste det vi definerer os selv som at være, nemlig et folkestyre og et frit samfund med menneskerettigheder som livsgrundlag.

Med de bedste hilsner fra LAP arbejdsgruppe for presse og lov.

LAP arbejdsgruppe for presse og lov.
Ole Nielsen og Steen Moestrup

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
www.lap.dk

Høringssvar: Høring over foreløbigt udkast til en ny epidemilov

Odense 06.10 2020

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere kvitterer hermed for muligheden for at afgive høringssvar over foreløbigt udkast til en ny epidemilov. Vedrørende foreløbigt udkast til en ny epidemilov:

– Det ser som sådan ud til at være fornuftige regler for en akut epidemi-katastrofesituation. Dog vil LAP påpege, at det er meget modstridende med tvangsforanstaltninger i helbredsmæssige henseende hos enkeltpersoner, hvis man ikke tager højde for den enkelte borgers menneskerettigheder og rettigheder i den almene lovgivning i Sundhedsloven. Denne lovgivning, som til hver en tid kræver at den enkeltes alment praktiserende læge som den ansvarlige for personens helbred, skal indbefattes før anvendelse og udførelse af denne slags indgreb i borgerens personlige frihedsrettigheder.

– I den nuværende formulering er der for meget plads til tolkning. Dette kan åbne for, at andre myndigheder uden sundhedsfaglig viden og uddannelse samt ansvar, kan beslutte hen over borgerens hoved uden at tage i betragtning, at borgeren muligvis nægter at lade sig vaccinere på grund af allergi eller religiøs overbevisning.

– Hvis dette er tilfældet bør der i lovgivningen indskrives et alternativ, der for eksempel kan være en tidsbegrænset tvungen karantæne, hvilket allerede er en af mulighederne i dette udkast som en tvangsforanstaltning. Derfor mener LAP, at den enkelte borgers alment praktiserende læge må og til enhver tid skal indbefattes inden disse tvangstiltag iværksættes. Dette bør indskrives tydeligt i formuleringen !

– Menneskerettigheder og retssikkerheden bør tages med i betragtning i en hvilken som helst lovgivning, når denne forfattes uden hensyn til hvilken krise landet befinder sig i. Ellers vil vi miste det vi definerer os selv som at være, nemlig et folkestyre og et frit samfund med menneskerettigheder som livsgrundlag.

Med de bedste hilsner fra LAP arbejdsgruppe for presse og lov.

LAP arbejdsgruppe for presse og lov.
Ole Nielsen og Steen Moestrup

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
www.lap.dk