”LAP ønsker at der iværksættes et omfattende arbejde, der kommer med retningslinjer til forebyggelse af tvang i stedet for nye tvangsformer. Der skal mere fokus på relations-arbejdet mellem personale og patient som en vej til forebyggelse af tvang.
LAP er modstander af tvungen opfølgning, som kan legitimere tvangsanvendelse over for en udskrevet patient.”

10 punkter fra LAP som svar til Sundhedsstyrelsen:

1. LAP er modstander af alle former for tvang. Både dem der anvendes nu, og de nye former som nævnes i Sundhedsstyrelsens vurdering. Ved at indføre nye former for tvang vil udbuddet automatisk øge efterspørgslen hos personalet.

2. Tvang kan ses som tortur, straf og statsgodkendt legitimeret vold/magtanvendelse. Personalet er både dømmende og udøvende magt, og har derfor et umenneskeligt stort ansvar i at forvalte denne magt etisk.

3. Tvang er en kortsigtet løsning, der giver traumer og angst på længere sigt.

4. Præmissen i SST’s vurdering er, at forebyggelse af tvang ikke er en del af opdraget. Og derfor behandles det ikke. LAP vil derfor bede det politiske niveau om at lave en vurdering af muligheder for forebyggelse af tvang. Også i tråd med mindste-middel princippet.

5. Der er ingen erfaring med – eller dokumentation af – at de nævnte nye tvangsformer gavner patienterne eller gør personalet og andre patienter mere trygge. Bl.a. derfor bør de nye tvangsformer ikke indføres, da det ikke er undersøgt hvordan de virker på patienter og personalet.

6. Udenlandske erfaringer kan generelt ikke overføres til den danske psykiatri, som også nævnes ifm. med det hollandske eksempel med isolationsstuer. Udenlandske erfaringer kan inspirere, men der er mange forskelle i samfundskonteksten og opbygning af psykiatrien til at de kan anvendes i Danmark.

7. De sparsomme og meget indgribende erfaringer fra Sikringen og retspsykiatrien skal ikke overføres til hele psykiatrien. Bl.a. også ud fra mindste-middel princippet.

8. Tvungen opfølgning var ingen succes, og LAP er stadig imod denne ordning. Vi ser det som et fysisk overgreb på krop/sjæl, og krænkelse af privatlivet.

9. Flere steder i SST’s vurdering nævnes overvågning af patienten. Men der står intet om det mulige relations-arbejde der kan foregå mellem personalet og patienten som alternativ til fysisk og medicinsk tvang.

10. Patientens mulighed for selv at vælge hvilken form for tvang der anvendes, legitimerer ikke anvendelsen af tvang, og det gør ikke tvangen mindre indgribende for den, der udsættes for det.

Spørgsmål til dette høringssvar kan rettes til Lene Kristiansen, LAP.
Kristiansenlene@yahoo.dk

LAP – Landsforeningen af Psykiatribrugere.
Store Glasvej 49 – 5000 Odense C
Telefon: 66 19 45 11
(mandag-torsdag kl. 10-14)
E-mail : lap@lap.dk