LAP ønsker mere fokus på patienters selvbestemmelse i psykiatrien

/i , /af

13.01.2022

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, LAP ønsker mere fokus på patienternes selvbestemmelse og brugerstyring end der er lagt op til i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan ”Fremme af mental sundhed og indsatser med psykiske lidelser”

Foto: Tom Jul Pedersen

LAP mener, at flere mennesker med psykiske lidelser bør opleve hurtig hjælp, selvbestemmelse og sammenhæng i behandlingen. LAP lægger vægt på at blive mødt ligeværdigt og reelt at blive lyttet til.

De professionelle skal være patientens rådgivere – ikke formyndere.

I det faglige oplæg står: ”Udgangspunktet er, at alle indsatser skal ske i respekt for den enkeltes ønsker og valg”. Dette sker desværre ikke, da det stadig er psykiaterne der ultimativt bestemmer.

I LAP mener vi, at den regionale psykiatri og den sundhedsvidenskabelige tilgang fylder for meget i 10-årsplanen. Der er for lidt fokus på sociale indsatser og støtte i psykiatribrugerens hverdagsliv, hvor trivsel betyder, at man ikke er ensom, man får sund kost, får rørt kroppen, har en partner og mulighed for at stifte familie.

Psykisk lidelse og mental mistrivsel koster samfundet 110 mia. årligt

Trods denne store udgift prioriteres området kun med 600 mio. kr. årligt. Psykiatrien får ikke den opmærksomhed og prioritering, som sygdomsbyrden burde have. I Danmark koster psykisk lidelse og mental mistrivsel samfundet 110 mia. kr. årligt. Derfor ønsker LAP, at området får et økonomisk løft langt over de 600 mio. kr. årligt, som der tidligere har været nævnt. Især socialområdet og brugerforeninger bør få tilført et markant større økonomisk tilskud, fordi det er her psykiatribrugerne befinder sig størstedelen af livet – fremfor på psykiatrisk afdeling.

“Vores medlemmer i LAP ønsker flere små lokale væresteder i kommunerne. Det forebygger ensomhed, psykiske kriser, indlæggelser og behov for bo-tilbud/bo-støtter. Alt i alt er væresteder en billigere og bedre løsning end mere hospitals-psykiatri. LAP anbefaler også, at der oprettes langt flere sociale Akut-tilbud fordelt i hele landet, hvor man kan komme, når man er i psykisk krise.”, udtaler Lene Kristiansen, Landsledelsesmedlem i LAP.

LAP ønsker mere tværfaglige medarbejdergrupper i behandlingspsykiatrien. Væk fra den praksis, hvor psykiaterne er toppen af hierarkiet. Medarbejdere som selv har erfaring med psykisk lidelse – også kaldet peers – bør indtænkes i personalegruppen. Tværfaglighed virker i resten af sundhedsvæsnet, men endnu ikke i psykiatrien.

LAP er enig i, at psykiske og fysiske lidelser ligestilles, og at overdødelighed og selvmordsraten skal reduceres.

“LAP vil gerne afstigmatisere det at have psykisk lidelse. Vi er landets eneste forening, hvor alle har haft erfaring i psykiatrien, så vi ved alle på egen krop, hvad stigmatisering gør ved mennesker.”, slutter Steen Moestrup, medlem af forretningsudvalget i LAP.

For yderligere information, kontakt venligst:
LAP – www.lap.dk – FU- og Landsledelsesmedlem Steen Moestrup – steen@lap.dk – 28 22 27 65
LAP – www.lap.dk – Landsledelsesmedlem Lene Kristiansen – kristiansenlene@yahoo.dk – 30 11 59 19
LAP – www.lap.dk – LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – lap@lap.dk – Tlf.: 66 19 45 11

Steen Moestrup

Foto: Tom Jul Pedersen

Lene Kristiansen

Foto: Tom Jul Pedersen

Stemningsbillede møde i psykiatriforum

Foto: Tom Jul Pedersen

Stemningsbillede psykiatriske klinikker

Foto: Tom Jul Pedersen

Stemningsbillede sengeafsnit 5

Foto: Tom Jul Pedersen

Stemningsbillede psykiatriske klinikker i Danmark

LAP’s høringssvar til ”Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser. Fagligt oplæg til en 10-årsplan”.

/i , /af

07.01.2022

Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribruger (LAP) vil gerne sige tak for at være inviteret ind til processen om 10-årsplanen.

Det er første gang, at der er lavet et samlet, sammenhængende og langsigtet oplæg på tværs af sektorer. Det er positivt, at det faglige oplæg peger på en sammenhængende og langsigtet indsats med forpligtende mål.

LAP er også taknemmelig for betegnelserne ”mental sundhed” og ”psykisk lidelse”, da sproget er vigtigt ift. en af-stigmatisering og ligeværdig tilgang til emnet.

Kommentarer til kapitel 2: Resumé

LAP er enig i, at psykiske lidelser skal behandles med lige så højt et kvalitetsniveau, som fysiske lidelser. Som oplægget peger på, er psykiske lidelser den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. Og mennesker med svære psykiske lidelser lever 15-20 år kortere end baggrundsbefolkningen.

Psykiske lidelser kan have stor betydning for den enkelte, og dennes mulighed for at leve et almindeligt med familie, arbejde og fritidsinteresser, og desværre ses en markant overdødelighed for en del af de mennesker, der rammes.

Alle tal viser en stigning i antallet af mennesker med psykiske lidelser. Derfor er det afgørende med en samlet politisk indsats nu – og medfølgende finansiering – både til regionerne, kommuner og civilsamfundsaktører, som f.eks. patientforeninger mv.

Det er vigtigt med sammenhæng og koordination af indsatsen. LAP foreslår én indgang-modellen (f.eks. som et tvær-sektorielt psykiatri-hus) eller tilbage til ordningen før i tiden med én fast sagsbehandler i kommunen. Det skal gælde for alle psykiatribrugere som har komplekse problemstillinger, f.eks. fysiske sygdomme/handicap, misbrug eller børne-sager.

Ift. selvmord, er Danmark det OECD land, som har den højeste selvmordsrate under indlæggelse. Det er en trist rekord, for vi er samtidig et land, som har ressourcerne til at forhindre, at det sker. Risikoen for selvmord under indlæggelse eller efter udskrivning er over 200 gange højere end for baggrundsbefolkningen. Det peger på et behov for en type ”efterværn” efter udskrivelse.

Det er på tide, at behandling for psykisk lidelse ikke kun er hængt op på læger/psykiatere, men også ledes af andre faggrupper.

Patienten skal altid være hovedpersonen i egen behandling, og de fagprofessionelle er patientens rådgivere, ikke formyndere.

Desværre vil 40-50 pct. af befolkningen på et tidspunkt få en psykisk lidelse og hver tredje i befolkningen vil få brug for psykiatrisk behandling, og der ingen tegn på at disse tal falder. Hvis vi fortsætter regimet med psykiateren øverst i hierarkiet, så vil vi fortsætte med at se stigninger i antallet af mennesker med psykisk lidelse.

De nuværende psykiatere er for pressede og dermed desværre også dårlige behandlere. Psykiaterne er optagede af at stille en diagnose og medicinere ud fra det, og har ikke tid og ressourcer til samtale-terapi. Det er på tide, at psykiatribrugere får behandling, hvor hoved-elementet er at blive lyttet til, og blive taget seriøst som ekspert i eget liv. Et lyttende øre – der formår at omsætte det hovedpersonen siger – til reelle tilbud, når man langt med. Mange har brug for, at der lyttes meget mere og meget mere på psykiatribrugerens præmisser uden filter.

Vi efterlyser også medicinfrie afdelinger, men regionerne har indtil videre ikke ønsket at oprette disse.

Tal for øget belastning af den regionale psykiatri, almen praksis, speciallægepraksis og psykologer peger på et behov for flere samtaletilbud, gruppeterapi-tilbud, netværksfremmende aktiviteter mv. Betydningen af at tale om psykiske symptomer, personlige problemer mv. er undervurderet i 10 års planen. Disse indsatser kan både finde sted i kommunale tilbud, civilsamfunds-tilbud og brugerforeninger som LAP.

Der skal være alternativer til den traditionelle psykiatri, hvor der er lige vægtning af – samarbejde mellem alle fag-professionelle grupper. Det kunne f.eks. være Framework-terapi tilbud, hvor der er fokus på ”hvad skete der” i stedet for ”hvad er der galt med dig”. Dvs. væk fra diagnose-tilgangen.

Kommentarer til kapitel 3: Samlede anbefalinger

LIGHED OG AFSTIGMATISERING

Anbefaling 1. LAP ser positivt på anbefalingen om en indsats for af-stigmatisering med et nationalt videnscenter og ambassadør korps, og vil gerne bidrage i form af repræsentation i en evt. bestyrelse. Samt deltage i ambassadørkorpset.

Anbefaling 2 og 3. Anbefalinger om forebyggelse, udredning og behandling af psykiatribrugernes somatiske sygdomme, er også et stort ønske fra LAP’s side. Nedbringelse af ”Multisygdom” bør få mere opmærksomhed.

BØRN OG UNGE

Anbefaling 5-13. LAP støtter også anbefalingerne om børn/unge.
Ift. børn/unge er det relevant med fokus på kriminalitet, selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser.

Det kan virke skræmmende, at unge – hvis hjerner ikke er udviklede – tilbydes psykofarmaka. Især hvis terapi slet ikke er forsøgt. En del medicin påvirker sexlivet og kan få store konsekvenser for menneskerne i resten af deres levetid både mht. sexlivet og muligheden for at bringe børn til verden.

Børn og unge med psykisk mistrivsel bør støttes til at få lige ret til uddannelse eller job, som deres jævnaldrende.

Der skal også mere fokus på overgangen til voksenområdet for unge med psykiske lidelser og behov for støtte, så de unge voksne ikke tabes i systemet.

Den mentale sundhed for unge og voksne kan fremmes via inklusion i uddannelsessystemet, inklusion på arbejdsmarkedet, bedre boligforhold og en indkomst over fattigdomsgrænsen. Beskæftigelse – og vejen dertil – er overset i 10 års planen. Mange psykisk sårbare oplever en massiv forværring af symptomer pga. job-afklaringsindsats. LAP mener, at afklaringsforløb i Jobcenter max. må vare to år.

TIDLIGE INDSATSER FOR VOKSNE

Anbefaling 14. LAP sætter stor pris på målsætningen om at udbrede sociale akuttilbud i alle kommuner.

UDREDNING OG BEHANDLING

Anbefaling 16. Lettere adgang til akut psykiatri bør indebære et geografisk nærhedsprincip.

Kontakten til psykiatrien er stigende. Men man bliver sendt hjem fra den psykiatriske akutmodtagelse medmindre man er til fare for sig selv og andre. For dem der bliver indlagt, er indlæggelsen ofte alt for kort, f.eks. blot et par døgn.

Patienten kommer ikke i et behandlingsforløb, den korte indlæggelse er blot en brandslukning, som kan gentage sig gang-på-gang, dvs. svingdørspatienter som er der alt for kort til at modtage behandling.

Op til weekenden er der ”prikke runde” hvor de mindst dårlige patienter udskrives til ingenting. Hvis du som patient har fået lov til at blive i længere tid, er det ren opbevaring, hvor manglen på behandling og aktiviteter kører patienterne yderligere ned psykisk, fordi der er ingen mening med opholdet og følelsen af håbløshed vokser.

Hvis man henvender sig til en psykiatrisk akut-modtagelse med selvmordstanker/planer udløser det nogle steder 20.000 kr. til afdelingen per patient efter et taxameter-princip. Det kan skævvride fokus på hvem afdelingen lader indlægge.

Anbefaling 18. De sværest syge optager u-proportionelt mange ressourcer. 5 pct. af patienterne står for 50 pct. af de samlede udgifter i hospitalspsykiatrien. Det peger på et behov for en målrettet og intensiv indsats på disse patientgrupper. Der er stort potentiale for en behandling, der virker bedre – både for den enkelte – og for belastningen af psykiatrien.

Anbefaling 19. Digitale løsninger kan være et godt supplement til andre tilbud. Dog er der en meget stor andel af mennesker med psykisk lidelse, som ikke har udstyr eller it-kompetencer til at gøre brug af dem. De må ikke tabes på gulvet. Indsatsen bør suppleres med opkvalificerende indsatser ift. digitale kompetencer samt et gratis tilbud om relevant digitalt udstyr jf. projektet ”Min vej” i Københavns kommune, som var on-line krisehåndtering, hvor deltagerne lånte en I-Phone 4 ifm. deltagelse i projektet.

Anbefaling 20. Nationale patientforløbsbeskrivelser kan være med til at sikre en minimumskvalitet i behandlingen og mere ejerskab fra patientens side, fordi patienten får indsigt i, hvad der skal ske, hvornår og hvordan. Det er positivt med minimumskvalitets standarder, men de skal ikke blive så rigide, at der ikke er plads til ny-tænkning og metode-frihed.

Det er dokumenteret, at relationen mellem den professionelle og psykiatribrugeren er mere afgørende end metoden der anvendes. Desuden virker den valgte metode bedst, hvis psykiatribrugeren tror på, at det er den metode, som passer bedst til ham/hende.

Anbefaling 21. Udgående fleksibel psykiatri til mennesker med svær psykisk lidelse er et relevant tilbud, som ikke blot skal være forbeholdt mennesker med psykose-spektret eller bipolar lidelse. Der er andre lidelser, som også har en høj sværheds-grad.

Anbefaling 22. Voksne med psykoser har flest indlæggelser. Derfor undrer vi os over i LAP, hvorfor man ikke udbreder den finske model Åben Dialog i akut-psykiatrien, som har dokumenteret effekt på mennesker i psykotisk tilstand. Derved kan anvendelse af tvang også nedbringes. Når brugen af tvangsforanstaltninger er steget trods ambitioner om nedbringelse af tvang, peger det på et behov for øget tilsyn med de psykiatriske afdelinger f.eks. ved at ansætte ”Patient ombudsmænd” på hospitalerne.

Der bør også være fokus på hvordan tvangen senere påvirker patientens liv, og om patienten har brug for at bearbejde oplevelserne med terapi.

Anbefaling 23. LAP ser positivt på, at psykiatribrugere med samtidigt misbrug ikke skal ”falde mellem to stole”, og at man samler dobbeltdiagnose behandlingen i Regionerne. Misbrugsbehandlingen bør rumme andre typer end rusmiddel-misbrug. Som eksempel kan nævnes Center for Ludomani, som leverer en vigtig indsats.

LAP har valgt at misbrug kaldes selvmedicinering. Det foregår mange steder, og ved at benytte denne terminologi, så kan man ofte få en bedre kontakt og behandlings-alliance med borgerne.

Anbefaling 25. Bedre støtte til – og inddragelse af pårørende er på alle måder en vigtig indsats. Det er også forebyggende ift. den pårørende, som er belastet af at være pårørende til en person med psykisk lidelse. Åben Dialog er en tilgang, hvor patientens netværk anses for den væsentligste ressource på lang sigt.

RETSPSYKIATRI

Anbefaling 26 og 27. LAP ser frem til lovgennemgangen af straffelov mv. for retspsykiatriske patienter samt bedre visitation til behandling.

SOCIALPSYKIATRI

Anbefaling 28 -34. Døgnbemandede tilbud i socialpsykiatrien bør udbredes til hele landet. Et eftersyn af serviceloven er også relevant. Ligeledes giver et kompetenceløft af medarbejderne god mening. Der skal være mere fokus på opbakning og opfølgning af det store og krævende recovery-arbejde, der venter forude efter et psykisk sammenbrud.

Det kunne f.eks. understøttes i flere gode væresteder, som et element i opprioritering af socialpsykiatrien. Vores medlemmer i LAP ønsker flere små lokale væresteder. Det forebygger ensomhed, psykiske kriser, indlæggelser, behov for bo-tilbud og bo-støtter. Alt i alt er væresteder en billigere og bedre løsning end mere hospitals psykiatri.

På Sundhedsudvalgets høring om ”Ulighed i sundhed” 10/11 2021 blev fremlagt dokumentation på, at ensomhed er en større sundhedsmæssig trussel end 15 cigaretter om dagen og overvægt. Dvs. vi skal også fremme tiltag, der ikke umiddelbart kan måles og vejes, f.eks. meningsfuldhed, nærvær, omsorg mv.

Det gælder også for aktiviteter og tilbud i brugerbevægelsen. At samles med ligesindede, hjælpe hinanden og bruge sine ressourcer er både ensomhedsbekæmpende og giver mere lyst til livet.

Peer-medarbejdere er undervurderede og bør fremhæves særskilt, som en medarbejder-type, der kan bidrage med samtaler og gruppe-tilbud, som fremmer recovery. Peer-medarbejdere kunne også udbredes til hjemmevejleder området og akut-tilbud.

Men det er diskriminerende, at peer-medarbejdere indplaceres på de laveste løn-trin selvom mange er veluddannede, efteruddannede og har erfaringskompetencer. Der mangler karriere- og udviklingsmuligheder i stillingerne som peer-medarbejdere både i regionerne og kommunerne.

SAMMENHÆNG

Anbefaling 35-37. Sammenhæng og koordination er grundlaget for alle øvrige indsatser, så én indgang og en fast sagsbehandler kan fremme oplevelsen af sammenhæng for psykiatribrugeren.

Det er vigtigt, at psykiatribrugeren bliver bistået ved visitationssamtaler, udarbejdelse af helbredsattester og samtaler med sagsbehandler. Disse samtaler kan gen-aktivere følelser af svigt, dårlige oplevelser og ting, som er re-traumatiserende, og derfor er det vigtigt at få samlet op efterfølgende med et menneske som var vidne til samtalen.

LAP har den holdning, at helbredelse ikke sker på hospitalerne, men ude i hverdagslivet. Men man skal være stærk for at søge hjælp, og man skal være stærk for at kunne bruge en lang række af de tilbud, der gives.

Fysiske handicappede ansætter egne hjælpere. Det samme burde være muligt i psykiatribrugere. Mange har en blanding af fysiske og psykiske udfordringer, men lægefagligt tilskrives det meste det psykiske, og de faktuelle fysiske behov overses.

Vil du være bisidder?

/i , /af

Grundet corona situationen p.t. er LAP´s bisidderkursus 22.01 – 23.01 2022 udsat.

Når der er mulighed for gennemførelse vender LAP tilbage med en ny dato for kurset.

Bisidderkursus 22.- 23. januar 2022 kl. 9.30 -16.00 på LAP ́s sekretariat i Odense

LAP har brug for engagerede bisiddere.
Er det dig, så er vi klar med et kursus!

Program (uddrag):

Bisidderrollen, lovgivningen og principper for god kommunikation

Forventninger til i dag og hvorfor LAPs brugere har behov for bisiddere. ’Borger møder myndighed – hvad er udfordringen? Hvad gør en bisidder? Hvad må man – og hvad må man ikke som bisidder?

Hvad siger loven om bisiddere og borgerens rettigheder? Hvad er de centrale bestemmelser en bisdder bør være opmærksom på? Hvad er principperne for ’god forvaltning’ – og hvorfor er de der? Hvad er ’sagens gang’ og hvad kan en bisidder gøre?

Hvad står i vejen for god kommunikation i mødet mellem borger og myndighed? Oplæg om ’filtre i kommunikationen’ Øvelse: Hvilken rolle spiller den non-verbale kommunikation for vores forståelse? Øvelse: Hvilke ’briller’ har vi på, når vi møder hinanden?

Hvordan styrker vi kommunikationen mellem borger og myndighed? Principper for anerkendende og undersøgende kommunikation Introduktion til spørgeteknik.

Bisidderrollen før under og efter mødet
Efter mødet: Hvad kan bisidderen gøre for at sikre en god mødeafslutning? Referat, Persondatalov og dokumenthåndtering
Etik, og kunsten at tage imod et ’tak’
’Afgørelsens time’
Hvad er en god afgørelse?
Hvad kan bisidderen gøre for at sikre at afgørelsen er ’i orden’?
Hvad gør vi, hvis afgørelsen ikke lever op til lovens bestemmelser?
Hvad er en god afgørelse?
Hvad kan bisidderen gøre for at sikre at afgørelsen er ’i orden’?
Hvad gør vi, hvis afgørelsen ikke lever op til lovens bestemmelser?

Hvis du er interesseret skal du kontakte LAP, og ved henvendelsen skal du begrunde og beskrive dine forudsætninger for at blive bisidder.

Kursussted: Store glasvej 49, 5000 Odense C.
Kontakt: Tlf. 6619 4511 · e-mail: lap@lap.dk

Kursusdeltagelse er bindende, og der vil tillige være ca. 4 årlige opfølgningsdage.

Invitation til velvære gennem leg

/i , /af

På sommerlejren på Brenderup Højskole i år, havde jeg den fornøjelse at være tovholder på ”Brug sanserne med Sille”. Her dansede vi, lavede nogle lette fysiske øvelser og lavede visualiseringsøvelser omkring temaer i vores liv. Efterfølgende lavede vi tegneopgaver.

Dette projekt vil jeg gerne følge op på med at starte et nyt hold.

Det kommer til at foregå i LAP’s lokaler på Store Glasvej 49 i Odense hver anden tirsdag kl. 12.00 til 15.00. Første gang er tirsdag den 16. november 2021.

Der kan være max. 8 deltagere med “først til mølle princippet”. Skulle du have lyst til at
deltage, er du meget velkommen til at sende mig en mail på sillebb03@gmail.com.

OBS: LAP YDER IKKE REFUSION TIL VELVÆRE GENNEM LEG.

Referat af LAP´s landsmøde 2021

/i , /af

Hotel Svendborg 2. – 3. oktober

Godkendt af dirigenterne Allan Ohms og Karl Bach Jensen

Første dag – lørdag

Indledning og velkomst

Clarissa E. Sørensen byder velkommen til LAP’s 22. landsmøde og opfordrer til at alle rejser sig, mens foreningens fane bæres ind i lokalet af Jan Stig Andersen. Derefter holdes 1 minuts stilhed for de døde i psykiatrien, hvorunder landsmødedeltagerne alle står op. Clarissa E. Sørensen fortæller herefter om programmet.

1. Valg af dirigenter og referent

Karl Bach Jensen og Allan Ohms foreslås og vælges som dirigenter. Jakob B. Petersen foreslås og vælges til referent. Dirigenterne nævner, at landsmødet er lovligt indkaldt via brev til medlemmer. I alt 78 stemmeberettigede individuelle medlemmer deltog i hele eller dele af landsmødet.

2. Valg af stemmetællere

Følgende deltagere foreslås og vælges som stemmetællere: Inger-Liss Kristoffersen, Paul Bjerager, Anne Rasmussen og Mikhael Saxtorph blev valgt til stemmetællere. Paul Bjerager udskiftes senere med Arne Jensen.
Lene Kristiansen holder herefter velkomsttale, og fortæller blandt andet hvordan folk står mere sammen nu, som følge af corona. Folk har støttet hinanden mod ensomhed, og LAP har i den forgangne periode lært at bruge Zoom til at holde møder. Herefter nævner Hanne W. en række praktiske oplysninger, heriblandt at landsmødet optages digitalt.
Den interne LAP-pris gik til Jette Nielsen for hendes flittige og vigtige arbejde for LAP, og ikke mindst Jettes fotodokumentation af LAP´s arbejde. Diplom og blomster blev overrakt ved middagen lørdag aften.

Den eksterne taler Liselott Blixt holdt her efter oplæg:
I forhold til psykiatriplanen siger Liselott, at folk flygter fra sundhedssystemet og samtidig taler man om en plan, når der ikke er mennesker nok til at udføre opgaverne. Hun fortæller også, at penge der bliver afsat til psykiatrien ikke bliver brugt til psykiatrien.
Ole Nielsen foreslår en gennemskrivning af psykiatriloven af brugerne, så den bliver lettere forståelig både for psykiatribrugere og fagpersoner. Liselott bakker op om idéen og siger samtidig, at det er vigtigt, at et sådant arbejde gøres sammen med andre psykiatriorganisationer for eksempel i regi af PsykiatriAlliancen.
Frans Frydendal nævner at LAP ikke skal tale firkantet om psykiatribrugere. Det er for eksempel en fordom at psykiaterne deler medicin ud. Det er reelt psykiatribrugerne selv, der beder om medicin.
En af de centrale pointer fra Liselott Blixt var, at psykiatribrugerorganisationer skal stå sammen også når det gælder en ny psykiatriplan. Det vil også sige samlet nej til en plan, hvis den ikke opfylder det efterslæb og giver de forbedringer, der er behov for. En af udfordringerne ved tidligere psykiatriplaner har netop været, at de enkelte organisationer ud fra relativt snævre mærkesager og egeninteresser har sagt ja til et samlet set ringe løft af psykiatrien. Det skal hellere være en 15 års plan med en fast årlig økonomisk tilførsel til psykiatrien. Samtidig skal der også etableres kommunale psykiatriplaner.
Nye tiltag kunne omfatte mere behandling i eget hjem, sociale koordinatorer, fx. en Peer medarbejder, der kan støtte og navigere i systemet sammen med borgeren. På spørgsmålet om psykofarmakafri behandlingstilbud, siger Liselott Blixt, at det er regionerne, som siger nej til etablering af disse tilbud. Vedrørende etablering af refugier er det også regionerne, der skal presses til at tage forslaget op. Liselott Blixt oplæg gav anledning til mange spørgsmål og en spændende debat på landsmødet.

3. Landsledelsens beretning

Karl B. Jensen fortæller, at der er valg til landsledelsen og man kan skrive sig på senest kl. 10.30 søndag.

Kommentarer og spørgsmål til beretningen:

Paul Bjerager stiller mistillidsvotum til LAP´s landsledelse og til forretningsudvalget i LAP. Forslag om mistillidsvotum drøftes af forsamlingen og herefter sætter dirigenterne forslaget til afstemning.

Et stort flertal forkaster mistillidsvotum.

Herefter fortsatte behandling af landsledelsens beretning. Under behandling af beretning var der debat om hvervning af medlemmer og en ny landskampagne. Landsmødet foreslår at hvervning af medlemmer skal prioriteres i handlingsprogrammet. Der skal presses på, det vil sige der skal gøres mere opmærksom på LAP ude omkring. Det foreslås, at man hver især til næste landsmøde skal have hvervet et medlem.

Det nævnes også, at der i LAP har været samarbejdsvanskeligheder, og det appellerer ikke til potentielt ny medlemmer. Som del af drøftelsen fortæller Tina Hesselbjerg om medlemsarbejdet og deraf følgende medlemstilgang i LAP Køge.

Der spørges også til om medicinudtrapning kan indgå i LAP´s bud på en ny psykiatriplan, der er nævnt i beretningen. Steen Moestrup fortæller om, hvad der faktisk lykkes og det er en hel del, og om den store indflydelse som LAP har. Helle Sibbersen fortæller tillige, at de ansatte knokler på sekretariatet.

Beretningen sættes herefter til afstemning og godkendes med overvældende flertal.

4. Regnskabsaflæggelse for det forgangne år 2019- 2020

Steen Moestrup fremlægger regnskabet for 2019 og 2020, som også er i landsmødemappen i oversigtsform. Steen gennemgår de forskellige aktiviteter i regnskabet. LAP har modtaget kr. 4.000.000 om året fra Socialstyrelsen i tilskud, og derudover har LAP fået et tilskud fra Tips og Lotto-puljen. Herefter behandles spørgsmål og bemærkninger til regnskabet.

Regnskabet sættes til afstemning og godkendes med overvældende flertal.

5. Behandling af indkomne forslag

FORSLAG DER HAR ØKONOMISKE KONSEKVENSER

FORSLAG NR. 1

Stillet af arbejdsgruppen vendepunkter v/ Knud Fischer Møller

Instruktørkursus til Vendepunkter til hele landet

Arbejdsgruppen Vendepunkter til hele landet foreslår på baggrund af LAP´s Handlingsprogram 2019 – 2020 punkt 1): “Vendepunkter. Arbejde for, at Vendepunktskurser bliver landsdækkende og udbydes til alle, derfor skal der arbejdes på at uddanne instruktører i hele landet”, at Landsmødet i LAP stemmer for eller i mod følgende forslag:
Afholdelse af et instruktørkursus på 20 moduler á 5 timer til uddannelse af mindst 10 dog højst 12 instruktører, der efterfølgende forpligter sig til at afholde og facilitere LAP Vendepunktskurser i personlig og social recovery lokalt i deres egne regioner.
Selve instruktørkurset og efterfølgende fælles supervision aflønnes efter gældende takster på niveau med Professionshøjskolen og regionerne; dvs. 690,- pr. fremmødt time forberedelse iberegnet.
Vendepunkter har været aktiv i Region Hovedstaden i København i regi af LAP Kbh./F. siden 2004, og langt størstedelen af de afholdte kurser har været i personlig recovery. Der har dog også været afholdt 2 instruktørkurser gennem tiden. Derfor rekrutteres der 2-3 kandidater fra hver af regionerne Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland samt Region Nordjylland til instruktørkurset.
Kurset afholdes i LAP’s lokaler i Odense over 20 moduler á 5 timer på lørdage/søndage.
Der er altid 2 instruktører sammen på et LAP Vendepunktskursus, og på instruktøruddannelsen bliver kursisterne overordnet set uddannet i at lede og styre formen for deltagernes individuelle recovery-processer på et LAP Vendepunktskursus. Dvs., de lærer, hvordan de kan lette gruppens dynamiske samtaler og interaktioner, og med tiden også deres relationer på en måde, der giver deltagerne mulighed for at udveksle og lære af hinandens erfaringer. I en form, hvor der både er hensyntagen og respekt for hinanden. Det forudsætter, at deltagerne på instruktørkurset ved fælles hjælp lærer konkret viden om personlig recovery. Samtidig med, at de får blik for deres egen per-sonlige kompetenceudvikling. Instruktøraspiranterne bliver altså uddannet til at formidle egentlig recovery, herunder indholdet i velvære værktøjskassen.
Et ansættelsesudvalg på et ulige antal personer vil blive nedsat, mhp. at udvælge to instruktører med levede erfaringer i deres brugerbaggrund blandt ansøgerne til stillingsopslaget. Ansøgerne skal være indforstået med at bidrage med et vist antal frivillige arbejdstimer indgår i jobbet. 2-3 gæstelærere kan også blive tilknyttet instruktørkurset på enkelte moduler.
Se bilag fra forslagsstiller [bilag 1 undervisningsplan og bilag 2 projektbeskrivelse] nedenfor.

Bilag 1:

Undervisningsplan for Vendepunkter til hele landet
– Hvem er instruktørerne?
– Baggrund, udgangspunkt, personer
– Intro til instruktørkurset – formål & indhold – metode
– Tryghedsaftale
Personlig recovery og velværeværkstøjskassen ; dvs. Vp1 + Vp2 i fortættet udgave med 3-trinsraketten, handleplaner & evalueringer.
(Vp1 + Vp2; Menneskesyn/diagnoseforståelse, træet, hvad er jeg god til? hvad kan jeg godt lige at lave?, hvad er mine styrker?, triggere, tidlige og akutte alarmsignaler, følelser, egenom-sorg/velvære, selvværd/selvtillid, personlige rettigheder, negativ/positiv selvsnak, personlig me-dicin, tillært/institutionaliseret hjælpeløshed, stigmatisering/selvstigmatisering, grænser, relation-skortet/netværk, sociale relationer/interaktioner, alenetid/ensomhed/isolation, stress/stressorer, sociale roller)
Instruktørtemaer:
1) Pædagogik/læringsstil/recovery-sprog/3-trinsraketten
2) Etik/moral & Åben Dialog (ÅD) – den motiverende samtale/livshistoriefortælling
3) Spejling & identifikation/tilknytningsformer/konflikthåndtering
4) Empowerment/resiliens/Oplevelsen af sammenhæng (OAS)
5)Traume-Bevidst tilgang (TBT) & overgreb i bred forstand i forbindelse med en dysfunktionel opvækst.
6) Øvelser i instruktørrollen
7) Fondsansøgning/handleplaner/evaluering
Udover hvad kursisterne vil berige hinanden med af kendskab til relevant viden i sammenhæng med at skulle være instruktører og facilitere LAP Vendepunktskurser, vil de modtage en udførlig litteraturliste inklusiv links, oplæg, arbejdsopgaver og artikler.

Bilag 2:

Projektbeskrivelse af LAP Vendepunkter til hele landet
Formål
Udbrede LAP Vendepunkter fra Region Hovedstaden til Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland samt Region Nordjylland.
Mål
Uddannelse af mindst 10 men højst 12 instruktører i regi af LAP Vendepunkter’s instruktørkursus. De uddannede instruktører skal derefter lokalt afholde og facilitere LAP Vendepunkts kurser i personlig recovery. Instruktørerne arbejder 2 og 2 sammen på et LAP Vendepunktskursus.
Løsning
Instruktørkursus på 20 moduler á 5 timer der på den ene side gennem praksis i egen involvering i personlig og social recovery via indholdet i velværeværktøjskassen ruster deltagerne til spejling og sparring af kommende kursister. Denne del udgør ca. en tredjedel af forløbet.
På den anden side bliver deltagerne uddannet fagligt-teoretisk i recovery og i forståelsen af udø-velsen af instruktørrollen. Den faglige ballast opnår kursisterne, når de arbejder med temaerne pædagogik/læringsstil/recovery-sprog/3-trinsraketten, etik/moral, Åben Dialog (ÅD) & motive-rende samtaler/livshistoriefortælling, spejling & identifikati-on/tilknytningsformer/konflikthåndtering, empowerment/resiliens/Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS), Traume-Bevidst Tilgang (TBT) herunder overgreb i bred forstand i forbindelse med en dysfunktionel opvækst, øvelser i instruktørrollen samt handleplaner og evaluering.
Instruktøraspiranterne bliver desuden introduceret til produktion af fondsansøgning, mhp. at skaffe midler til afholdelse af et LAP Vendepunktskursus på 12 uger; 1 gang i ugen á 3 timer med pauser.
Endelig afsluttes undervisningen ved udarbejdelsen af en handleplan med en overskuelig og kon-kret målsætning, der sikrer, at instruktørerne arbejder videre med realisering af LAP Vendepunkter indenfor deres egen region, hvorefter instruktørkurset evalueres på 3 forskellige måder. Vi runder af med et måltid og siger dermed på gensyn. Med hensyn.
Under forudsætning af mindst 80% fremmøde og deltagelse i instruktørkurset modtager de nye in-struktører et diplom på deres nyerhvervede kompetencer.
Projektdisposition
LAP Vendepunkter til hele landet er karakteriseret ved at være et igangværende projektforslag; pga. corona-krisen er processen ændret således, at arbejdsgruppen i år har fokus på, hvorvidt projektet skal sættes i søen overhovedet, og hvordan rekruttering af egnede kandidater til instruktørkurset evt. skal foregå. Vi tænker at præsentere formålet med projektet på sommerlejren i Brenderup, på landsmødet, og hvis forslaget bliver godkendt på landstræffet samt i LAP lokalafdelinger i Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland samt i Region Nordjylland.
Instruktørkurset kan finde sted i LAP’s lokaler i Odense i løbet af 2021 – 2022.
Instruktørerne på kurset samt de nyuddannede instruktører forpligter sig til at fortsætte arbejdet sammen i en fælles supervisions- og erfaringsgruppe. Den mødes første gang to-tre måneder efter instruktørkurset er afsluttet, mhp. gruppedynamisk sparring omkring de udarbejdede handleplaner samt videreudvikling og opstart af lokale/regionale LAP Vendepunkter.
Denne erfa-gruppe vil fortsætte med at forankre LAP Vendepunkter på ubestemt tid. Inden det før-ste møde vil der være mulighed for sparring over telefonen.
Frivilligt aspekt
Udarbejdelse af projektbeskrivelse, præsentation af projektet på sommerlejren og på landsmødet, evt. rekrutteringer af og forsamtaler med egnede kandidater, evt. præsentation på landstræffet, i LAP lokalafdelinger, forberedelse til 20 undervisnings-moduler samt evaluering og opsamling og arbejdet med den efterfølgende erfaringsgruppe vil løbe op i mange frivillige arbejdstimer.
Et LAP Vendepunkter kursus på normalt 36 timer medfører i effektiv tid mindst det samme antal frivillige arbejdstimer. F.eks. timer til forberedelse og præsentation af LAP Vendepunkter ude i byen samt litteratursøgning og evaluering. Hvis forslaget godkendes på landsmødet, vil LAP Ven-depunkter til hele landet finde sted for første gang. Derfor er det mere end sandsynligt, at arbejdet vil medføre et samlet antal frivillige arbejdstimer på mindst det samme antal timer, som instruk-tørkurset består af.
Lene Kristiansen præsenterer forslag 1. Instruktørkursus til Vendepunkter til hele landet.

Landsmødet spørger til instruktørjobbets omfang og kursets forløb, og om der er målinger på kursets effektivitet. Landsmødet drøfter videre hvordan man sikrer, at uddannede instruktører fortsætter som instruktører. Tom Jul Pedersen fortæller, at man forpligter sig til at uddanne flere, men det er ikke noget der kan sikres.
Katrine Wiedersøe fortæller, at Vendepunkter ikke er behandling, men en tilbagevenden til normalverdenen. Katrine fortæller videre, at Vendepunktskurser har været svære at få op at køre lokalt, men kan være et godt middel til at hverve medlemmer.
Ole Nielsen foreslår lokalforeninger, som en hjælp til at finde medlemmer, skriver til regionerne vedr. Vendepunktskurser. Hanne Wiingaard fortæller, at Knud F. Møller har aftalt med PsykInfo i Region Sjælland om udbredelse af Vendepunktskurser regionalt.

Forslaget sættes til afstemning og vedtages med klart flertal.

Herefter introducerer Steen Moestrup arbejdet med handlingsprogram og oplyser samtidig at forslag til handlingsprogram 2021 – 2022, der er trykt i beretning allerede er indsendt til Socialstyrelsen. Ole Nielsen, Steen Moestrup, Cornelius Christiansen vælges til arbejdet med forslag til handlingsprogram.
Det oplyses også, at der udenfor mødelokalet er mulighed for at annoncere nye arbejdsgrupper og landsmødedeltagere kan også tilmelde sig de eksisterende arbejdsgrupper, som er åbne for at optage nye medlemmer.
Mikhael Saxtorph opfordrer til, at der i handlingsprogram tilføjes et punkt vedr. arbejdet for medlemstilgang til LAP. Katrine Wiedersøe fortæller om mulighed for NADA behandling på landsmødet.

ANDEN DAG – SØNDAG

FORSLAG DER KRÆVER VEDTÆGTSÆNDRINGER

FORSLAG NR. 2.

Forslag stillet af LAP´s landsledelse:
Begrundelse: Socialstyrelsen har forslået LAP at spare på udgifter til landsmøder. Landsledelsen har drøftet mulighederne og mener, at det bedste vil være kun at afholde landsmøde hvert andet år med overnatning. I stedet for at holde landsmøde hvert år uden overnatning.
Som erstatning vil LAP afholde medlemstræf i overensstemmelse med henstilling fra Socialsty-relsen. Se forslag til vedtægtsændringer nedenfor:

Vedtægter for LAP
§ 4 – Landsmødet
Stk. 1 Landsmødet er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2 Ordinært landsmøde afholdes ”én gang årligt”: Erstattes af: ”hvert andet år” inden udgan-gen af maj måned og indkaldes med mindst 6 ugers varsel med angivelse af dagsorden, ved brev til medlemmerne. Herudover ved annoncering i medlemsbladet eller dagspressen.
Stk. 4 Dagsorden for det ordinære landsmøde skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af stemmetællere
2. Valg af dirigenter og referent
3. Landsledelsens beretning
4. Regnskabsaflæggelse for ”det” : Erstattes af ”de” forgangne år
5. Behandling af indkomne forslag
6. Vedtagelse af handlingsprogram
7. Fastsættelse af kontingent for ”det”: Erstattes af ”de” kommende år
8. Godkendelse af ”budget”: Erstattes af ”budgetter”
9. Valg af medlemmer og suppleanter til landsledelsen
10. Valg af statsautoriseret eller registreret revisor, intern kritisk revisor og revisorsuppleant.11. Eventuelt

§ 6 – foreningens daglige ledelse
Stk. 1 Foreningens daglige ledelse udgøres af Landsledelsen, der består af 13 medlemmer, valgt af landsmødet. Valgperioden for de valgte er ”2 år”: Erstattes af ”4 år” Dog begrænses valgperioden for de medlemmer, der har fået færrest stemmer til ”1 år”: Erstattes af ”2”, således at mindst 6 er på valg hvert ”år”: Erstattes af ”hvert andet år”
Stk. 2 Landsmødet vælger op til 13 suppleanter. Valgperioden for suppleanterne er ”1 år”: Erstattes af ”2 år”. Suppleanter indtræder ved længerevarende forfald efter Landsledelsens beslutning eller når et medlem af Landsledelsen udtræder.
Stk. 4 Landsledelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og lands-mødets beslutninger.
Stk. 5 Senest ”3 uger”: Erstattes af ”4 uger” efter nyvalg til ledelsen afholdes konstituerende møde, hvor Landsledelsen af og blandt sine medlemmer vælger et forretningsudvalg på 3 personer og af og blandt sine medlemmer vælger en kasserer.

§ 7 – økonomi, regnskab og revision
Stk. 1 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2 Landsledelsen er ansvarlig over for Landsmødet for budget og regnskab.
Stk. 3 Foreningens regnskab føres af ”kassereren”: erstattes af ”bogholder og kassereren i samar-bejde”
Stk. 4 Regnskabet revideres af de på Landsmødet valgte revisorer.

Hvis ovenstående ændringer vedtages bliver næste ordinære landsmøde i år 2023.

På opfordring fra Mikhael Saxtorph besluttes, at forslaget deles i to dele: Forslag om landsmøde hvert andet år behandles som det første og dernæst forslag vedr. kassérer, stk. 3. Mikhael Saxtorph foreslår ordlyden i forslag vedr. stk. 3 ændres til ”forestår”, hvilket der er enighed om.

Herefter drøftes spørgsmålet om landsmøde hvert andet år. LAP´s landsledelse argumenterer for forslaget og fortæller om baggrund, herunder Socialstyrelsens tydelige opfordring.
Som del af drøftelsen foreslår landmødedeltagere mindre bekostelige former til landsmødet, fx i Frivilligcenter Århus. Der foreslås også afholdelse af landsmøder sammen med medlemstræf, eller et stort landsmøde hvert andet år og et skrabet hvert andet år. Endelig nævnes, at landsledelsen kan gøres selvsupplerende i lighed med andre foreninger.

Dirigent Allan Ohms oplyser forud for afstemning, at forslaget i følge LAP’s vedtægter § 9 skal have 2/3 dele flertal for at kunne vedtages . Allan Ohms nævner samtidig muligheden for at genfremsætte forslaget til mulig vedtagelse med simpelt flertal på næste landsmøde.
Dirigent Allan Ohms oplæser stemmefordeling:

For [ja til forslag] : 33
Imod [nej til forslag] : 24
Undlod at stemme : 6

Forslaget vedtages ikke med kvalificeret to-tredje dels flertal og blev således ikke vedtaget

Forslag vedr. stk. 3 kasserer behandles herefter: Stk. 3 Foreningens regnskab føres af ”kassereren”: erstattes af ”bogholder og kassereren i samarbejde”.
Mikhael Saxtorph foreslår ordlyden i forslag vedr. stk. 3 ændres til ”forestår”, hvilket der er enighed om. Der stemmes herefter om ordlyd stk. 3 skal ændres til ”forestås” af kassereren.

Forslag vedr. stk. 3 vedtages enstemmigt. Ordlyd herefter: Stk. 3 Foreningens regnskab forestås af kassereren.

Pause

Forud for behandling af forslag 3 afsynges sang uddelt til landsmødets deltagere af Jesper Porsborg.

FORSLAG NR. 3

Forslag stillet af LAP´s landsledelse. Forslag til vedtægtsændringer:
Landsledelsen ønsker indskærpet, at kun psykiatribrugere kan møde op og have stemmeret til landsmødet og for at sikre dette ønskes nedenstående ændring i vedtægterne:

§ 4 – Landsmødet
Stk. 3 Møde- og stemmeberettigede på Landsmødet er alle medlemmer, der senest ugedagen for-inden har betalt forfaldent kontingent. Støttemedlemmer – såvel individuelle som kollektive – har ikke ret til at deltage i Landsmødet og kan ikke indvælges i Landledelsen.

Vedtægtsændring kollektive medlemmer:

Kollektive medlemmers møde- og stemmeret begrænses til én delegeret per påbegyndt 35 med-lemmer. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Denne sætning: Kollektive medlemmers møde- og stemmeret begrænses til én delegeret per påbe-gyndt 35 medlemmer kunne omskrives til:
Kollektive medlemmers møde- og stemmeret begrænses til én delegeret per påbegyndt 35 medlemmer og som delegeret kan kun udpeges nuværende eller tidligere psykiatribrugere.

Forslaget drøftes af landsmødet, og det nævnes, at det står på indmeldelsesblanketten om man er nuværende eller tidligere psykiatribruger, og derfor kan der allerede spørges til om potentielle medlemmer er psykiatribrugere. Efter drøftelsen stemmes om forslaget ved kvalificeret afstemning.
Dirigent Allan Ohms oplæser afstemningsresultat:

For [ja til forslag] : 35
Imod [nej til forslag] : 2
Hverken for eller imod : 21

Forslaget vedtages ikke med kvalificeret to-tredje dels flertal og blev således ikke vedtaget

FORSLAG NR. 4

Forslag stillet af Ole Nielsen

Jeg vil hermed indgive et forslag til en vedtægtstillæg i § 3 indsat som stk. 12 med ordlyden:
” §3 stk. 12: LAP er behandlingsfrit. Det frabedes medlemmerne at bruge deres diagnose imod andre medlemmer, da vi er en paraply-forening som skal og bør rumme alle mennesker med psykiatriske problemstillinger og hvor alle diagnoser har ligeværd. Almindelig hensyn-tagen og respekt samt forståelse overfor hverandre forventes ved medlemskab af LAP.”

Årsagen til dette forslag er, at det åbenbart ikke er tydeligt nok formuleret i § 2 omkring formål, da jeg gang på gang løber ind i især nye medlemmer, der mener at de skal omgøre andres person-ligheder for at kunne være her, i stedet for at arbejde med deres egen person. Der skal være plads til alle. § 2 – formål
Stk. 1 ………. Landsforeningen er en organisation, der er uafhængig af partipolitiske, økonomiske, behandlingsmæssige og religiøse interesser.
Stk. 2 Foreningens formål er at………………..
c) Fremme den enkeltes ret til selv at bestemme over og tage ansvar for eget liv…
Læg specielt mærke til, at vi er uafhængig af behandlingsmæssige interesser og stk. 2 c.
§ 3 – medlemskreds og kontingent
Stk. 11 Alle medlemmer af LAP har ret til, at konflikter bliver forsøgt løst, sådan at det styrker foreningen og deres fortsatte medlemskab. Alle medlemmer har også et ansvar for at medvirke til konstruktiv konfliktløsning…….

Forslagsstiller Ole Nielsen præsenterer sit eget forslag, hvorefter forslaget drøftes. Landsmødedeltagerne nævner under drøftelsen, at man skal behandle hinanden som man selv vil behandles. Diagnoser er ikke en undskyldning for at opføre sig dårligt. Dirigent Allan Ohms oplæser afstemningsresultat:

For [ja til forslag] : 4
Imod [nej til forslag] : 20
Hverken for eller imod : 32

Forslaget vedtages ikke med kvalificeret to-tredje dels flertal og blev således ikke vedtaget

FORSLAG NR 5

Forslag stillet af Nils H. Andersen og René Strøm. Forslag til vedtægtsændringer

Til LAP´s Landsmøde 2021. I LAP´s principprogram pkt. 6 ønsker vi; At tidsubestemte behand-lings- og anbringelsesdomme afskaffes.
Tillige ønskes det i LAP´s vedtægter ”at…
Stk. 2d) Bekæmpe enhver form for diskrimination og forskelsbehandling
Stk. 2e) Arbejde for at mennesker med psykosociale handicap sikres lige muligheder med andre samfundsborgere for uddannelse, arbejde, aktivitet og deltagelse”
LAP´s vedtægter § 9-10 om eksklusion af medlemmer bør revurderes fra at være en livslang ude-lukkelse, til at give mulighed for geninkludering, hvis det sanktionerede medlem fremsætter ønske herom, eller der ligger særlige omstændigheder til grund for ophævelse af en sanktion.
På fortløbende landsmøder kan en eksklusion afvises ved simpelt flertal. På baggrund af ovenstående forslås følgende:
Tilføjelse § 9-10: ”Eksklusion af medlemmer kan revurderes fra at være en livslang udelukkelse, til at give mulighed for gen-inkludering, hvis det sanktionerede medlem fremsætter ønske herom, eller der ligger særlige omstændigheder til grund for ophævelse af en sanktion. På fortløbende landsmøder kan en eksklusion afvises ved simpelt flertal”.

Forslagsstiller er ikke til stede, og dirigent Allan Ohms spørger forsamling om salen ønsker forslaget behandlet. Jan Stig Andersen ønsker forslaget behandlet. Steen Moestrup fortæller, at et hvilket som helst medlem kan tage en eksklusion op og der er således ikke behov for dette forslag.
Dirigent Allan Ohms oplæser afstemningsresultat:

For [ja til forslag] : 4
Imod [nej til forslag] : 24
Hverken for eller imod : 30

Forslaget vedtages ikke med kvalificeret to-tredje dels flertal og blev således ikke vedtaget

FORSLAG NR. 6

FORSLAG TIL HANDLINGSPROGRAM

Stillet af Arne Jensen. Forslag til generalforsamlingen. At LAP fremover arbejder med 3 fokus områder:
1. Frivillighed
2. Ensomhed
3. Flere lokalforeninger

På landsmødet er der tilslutning til indholdet i forslaget. Forslaget relaterer sig til handlingsprogram og derfor beslutter landsmødet, at forslaget indskrives i handlingsprogram 2021- 2022.

6. Vedtagelse af handlingsprogram

Før afstemning tilføjes et punkt 6: Arbejde for at øge antallet af medlemmer i LAP og forslag nr. 6 fra lokalkonsulent Arne Jensen tilføjes som punkt 7.

HANDLINGSPROGRAM LAP 2021 – 2022
• Udbredelse af Vendepunkter og NADA til flere dele af landet
• Debattere og søge indflydelse på regeringens ny 10 års psykiatriplan, herunder udbredelse af Peer-tankerne og lighed i sundhed for psykiatribrugere
• Udbredelse og styrkelse af refugier og refugietanker
• Genstart af LAP´s bisidderkorps og opstart af besøgsvenner
• Lighed for sundhed – både på ældre området og i forhold til somatikken for psykiatribrugerne
• Arbejde for at øge antallet af medlemmer
• Arbejde for mere frivillighed, bekæmpe ensomhed og etablere flere lokalforeninger

Forslaget sættes til afstemning og vedtages med stort flertal.

Handlingsprogrammet lægges på LAP´s hjemmeside. Opfølgning på dette handlingsprogram skal indgå i landsledelsens beretning for 2022-23.

7. Valg af landsledelse

Der var i alt 10 kandidater der stillede op til landsledelsen, hvor der skulle besættes 6 ledige pladser. Kandidater præsenterede sig kort overfor forsamlingen, og fortæller om, hvad der særligt optager dem. Før valg læser dirigent Karl Bach Jensen kandidatur til Landsledelsen op fra Henrik K. Hansen, som stiller op til valget in absentia. Stemmerne fordelte sig således:

Navn By Antal stemmer
Hanne Wiingaard Valgt til landsledelsen Rønnede 49
Tom Jul Pedersen Valgt til landsledelsen Århus 48
Lenette Rasmussen Valgt til landsledelsen Middelfart 48
Helle Sibbersen Valgt til landsledelsen Odense 47
Cornelius Christiansen Valgt til landsledelsen København SV 40
Henrik K. Hansen Valgt til landsledelsen Aalborg 28
Hanne Carlsen 1.suppleant København NV 25
Ole Nielsen 2.suppleant Nysted 19
Jan Stig Andersen 3.suppleant Viborg 14
Henriette Zimsen 4.suppleant København V 12

78 stemme berettigede. Antal afgivne stemmer 69.

8. Fastsættelse af kontingent for 2021

Landsledelsen har fremsat forslag om at opretholde sidste års kontingentsatser og -fordeling:
Individuelle medlemmer: kr. 125,-
Kollektive medlemmer: kr. 150,- pr. påbegyndte 35 brugere.
Kontanthjælpsmodtagere/hjemløse: kr. 50,-.
Fordeling: 40 % til lokalforening; 35 % til regionsforening og 25 % til landsforening.
Individuelle støttemedlemmer: kr. 200,-
Kollektive støttemedlemmer: kr. 600,-

Forslaget sættes til afstemning og vedtages med et stort flertal.

9. Godkendelse af budget 2022 og budget 2023

Der foreligger et skriftligt forslag til budget. Kasserer Steen Moestrup præsenterer forslaget til budget 2022 og budget 2023.
Jf. afstemning om fastholdelse af landsmøde hvert år indsættes kr. 350.000 til landsmøde 2022 i budgetforslag. Finanslovstilskud til LAP opjusteres til kr. 4.100.000. Baggrunden for underskuddet på budgettet er, at der søgt om overførsel af midler, hvilket der endnu ikke er kommet svar på.
Socialstyrelsen har krævet, at der ikke gives støtte direkte til LAP lokalforenings aktiviteter. Derfor er den korrekte fremgangsmåde fremover, at fakturaer sendes direkte til sekretariatet. Steen Moestrup foreslår Brenderup Højskole til Vendepunktskursus under behandlingen af budget 2022.
Mikhael Saxtorph spørger hvorfor balancen ikke er med i regnskabet i landsmødemappen. Det oplyses, at regnskaber ligger på websiden og der er trykt et antal regnskaber til uddeling blandt deltagerne på landsmødet.
Under drøftelsen foreslår Troels Gade en besparelse ved at droppe det trykte blad og kun udgive bladet digitalt. Helle Sibbersen foreslår medlemstræf lørdag og landsmøde søndag, som en måde at sikre en hensigtsmæssig besparelse.
Kasserer oplyser, at der ikke er finansiering til kystlejr og decemberrefugie og der mangler medlemmer i begge tilhørende arbejdsgrupper. Landsmødet beslutter, at disse grupper behandles særskilt under punktet eventuelt.

Budgetforslag 2022 og 2023 sættes til afstemning og godkendes med klart flertal.

10. Valg af revisor

Landsledelsens forslag om Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som ekstern revisor bliver godkendt enstemmigt.

Valget af ekstern revisor er vedtaget.

Intern revisor: Nuværende intern revisor Jan Stig Andersen genopstiller til intern kritisk revisor.
Hanne Martha Carlsen stiller op som suppleant til kritisk intern revisor.

Jan Stig Andersen vælges til kritisk intern revisor. Hanne Martha Carlsen vælges som suppleant til kritisk intern revisor.

11. Evt.

Under eventuelt drøftes en række forskellige emner:

Landsmødedeltagere opfordres til at igangsætte arbejdet med refugie 2021 og kystlejr 2022, så der bliver mulighed for at gennemføre disse LAP- aktiviteter. Jan Stig Andersen fortæller om refugie og blivende refugie, og at interesserede kan melde sig til arbejdsgrupperne på plancherne udenfor salen. Interesserede bidragsydere til arbejdsgrupperne kan tillige skrive til lap@lap.dk. Arne Jensen fortæller han gerne vil støtte refugiet, hvis det ligger i Region Sjælland.

På spørgsmålet om workshoplignende aktiviteter og temadrøftelser som del af landsmødet, svarer Karl B. Jensen. Karl fortæller, at da landsmødet varede to dage var der plads til workshops/minikonferencer medtema drøftelser og mere dybdegående debatter i mindre fora, hvor der vel at mærke ikke skulle træffes beslutninger. Camilla Madsen foreslår LAP landsmøde afholdes sammen med medlemstræf, hvor der eventuelt lægges mindre minikonferencer ind. Valentina Djurhuus støtter forslaget og vil gerne bidrage til forberedelse af medlemstræf.

Omkring det fremtidige LAP arbejde fortæller Cornelius Christiansen, at LAP´s principprogram er hans mærkesag og det vil han arbejde med i den ny landsledelse. Herunder omverdenens kendskab til LAP, og hvordan man kan skabe yderligere synlighed.

Omkring spørgsmålet om synliggørelse af LAP´s mærkesager gennem samarbejde med andre foreninger, nævner Steen Moestrup LAP medlemskab af Danske Patienter, som en mulighed for at opnå mere indflydelse.
Katrine Wiedersøe nævner, at interesserede kan skrive sig på til arbejdsgruppen om NADA akupunktur, og Helle Sibbersen fortæller om LAP bisidder gruppe og om bisidderkursus i 2022.

Der opfordres til at bruge LAP- Bladet til at reklamere for arbejdet i LAP, herunder finde medlemmer til arbejdsgrupper. Undervejs i drøftelsen opfordres landsmødets deltagere til selv at tage ansvar, yde en indsats og løfte opgaven med realisering af egne idéer og forslag.

Tina Hesselbjerg fortæller om LAP Køges eget blad. Hertil nævner Jan Stig Andersen, at der er et LAP blad og et LAP Køge medlemsblad og siger videre, at han gerne vil skrive i LAP Køges medlemsblad. Inger-Liss Kristoffersen fortæller, at alle kan skrive ind til LAP- Bladet med tekstbidrag. Der er ros til LAP-Bladet fra en landsmødedeltager for de gode historier, der bringes i bladet.

Afslutningsvis opfordrer Helle Sibbersen landsmødedeltagere til at fortælle positive udsagn, og der kommer herunder en række positive udsagn om LAP:
Cornelius Christiansen fortæller om de positive tiltag og indsatser for psykiatribrugere, der arbejdes med i LAP København. En anden deltager fortæller om sommerlejren, hvor folk – uanset social angst – tager med toget til for at være med. Tina Hesselbjerg fortæller, at folk smiler når man går forbi dem og en anden deltager siger, ’hvor dejligt det er med en forening, der kan rumme mig’.

Hanne Wiingaard takker som afslutning dirigenterne, LAP’s ansatte og stemmetællerne for deres indsats.

Konference: Ligestilling, åben dialog, viden – og kærlighed!

/i , /af

LAP og MF Trine Torp inviterer til:

Konference i Fællessalen på Christiansborg mandag den 15. november 2021 kl. 10 – 15.

ARR.: LAP I SAMARBEJDE MED MF TRINE TORP

Ligestilling, åben dialog, viden – og kærlighed!
Nye behandlingsmetoder, ny og gammel forskning – og vidensbaserede alternativer til den eksisterende psykiatri.

Læs programmet her

 

Oplæg og præsentationer

Kontekstbaserede alternativer til den psykiatriske sygdomsforståelse
Af psykolog Jonas Vennike Ditlevsen

Psykiatrien er i krise. Hvad skal der til for at gøre den rask?
Af professor Poul Videbech

Spørgsmål til kommunale og regionale politikere

/i , /af

Nedenfor er LAP ́s spørgsmål i forbindelse med kommunal- og regionsvalget 16. november 2021. Spørgsmålene tager udgangspunkt i LAP ́s ønsker til ny 10-årsplan for psykiatrien.
Stil spørgsmålene i pressen, på internettet, i din personlige debat med politikere eller ved vælgermøder !

1. Økonomisk ligestilling af somatik og psykiatri, og lige ret til forebyggelse, udredning og behandling på begge områder.
– Hvad vil kommunerne gøre for, at der gives psykiatribrugere tilsvarende muligheder i støtte i eget hjem, som folk med somatiske lidelser?
– Hvordan vil regionerne sikre, at de behandlingsmæssige tilbud svarer til dem som gives i somatikken og patienterne bliver taget alvorligt?

2. Psykiatribrugere kan i gennemsnit se frem til et langt kortere liv end andre borgere. Medicinering kan føre til “pludselig og uforklarlig død” eller føre til livstruende sygdomme, som hjerte/karlidelser og diabetes.
– Hvad vil du gøre for at belyse og forebygge risikoen for medicinrelaterede dødsfald?

3. Uafhængig forskning indenfor behandlings- og socialpsykiatri opprioriteres:
– Hvor og hvordan vil du sikre fokus på, hvad der virker og fremmer recovery?
– Hvordan vil I sikre, at man tager psykiatribrugerne alvorligt og støtter dem i at gennemføre deres håb og drømme?
– Hvordan vil i sikre, at der bliver igangsat forskningsprojekter?
– Hvordan vil i sikre, at den nyerhvervede viden bliver integreret i de nuværende tilbud?
– Hvordan vil i sikre udveksling af erfaringer på tværs af skillelinjer?

4. Der skal være lettere, hurtigere og gratis adgang til hjælp og behandling både for mennesker med og uden diagnose – såvel unge som ældre. Ret til udredning og total raskmelding.
– Hvordan vil du arbejde for, at der tilbydes rådgivning og hurtig indsats både regionalt og kommunalt?
– Skal man fortælle om sin psykiske diagnose, når man søger job?

5. Indsatser skal måles på, om psykiatribrugere kommer sig – i stedet for at have antal sengepladser som succeskriterie i sig selv.
– Hvilke målekriterier vil i opstille, der viser at psykiatribrugerne kommer sig?
– Der kunne f.eks. måles på hvor mange genindlæggelser der foretages, eller hvor mange der kommer tilbage på arbejdsmarkedet helt eller delvis. Eller om støttebehovet falder?

6. Økonomi: Der skal prioriteres faste midler til Regionerne, til sociale indsatser i Kommuner og til indsatser i brugerbevægelser, der støtter op om personlig recovery.
Kommunerne:
– Hvad vil i gøre for, at der sættes tilstrækkelige midler af til den psykosociale indsats?
– Hvordan vil i sikre, at der er tilgængelige tilbud i nærområderne ?
– Vi savner tilbud, der støtter op om brugernes recovery? Eks. tilbud der underviser brugerne og understøtter deres egne erfaringer.
– Er i villige til at sætte flere midler af til §18 midler og i højere grad tildele dem psykiatribruger-foreninger.
– Hvordan vil I undgå, at mennesker der selv-medicinerer ikke falder mellem to stole?
– Vil I arbejde for, at der oprettes flere små væresteder, så dem med socialfobi har et sted at komme?
Regionerne:
– Hvordan vil i sikre, at der sker bedre koordination til de kommunale tilbud ved udskrivning fra hospitalerne?
– Hvordan vil i sikre bredden i de regionale behandlingstilbud, især mere terapeutiske tilbud såvel i hospitalsregi og ambulant behandling?
– Vil I arbejde for, at patienter har ret til selv at skrive i egen journal udover behandlernes vurdering?
– Hvordan vil I undgå, at mennesker der selv-medicinerer ikke falder mellem to stole?
– Hvordan vil i sikre inddragelse af psykiatri-organisationer i det politiske arbejde?

7. Tværfaglighed skal prioriteres i stedet for det traditionelle sundhedshierarki.
– Samt yderligere udbredelse af peermedarbejdere i behandlings – og socialpsykiatri.
– Hvordan vil i sikre, at der ansættes peermedarbejder i de forskellige indsatser både regioner og kommunerne?
– Hvordan vil i sikre en tværfaglighed i de forskellige indsatser?

8. Fokus på det relationelle og empatiske i behandlingsforløbene.
– Det er vigtigt, at der er kemi og resonans mellem borgerne og behandlerne såvel i kommunerne og regionerne.
– Hvordan sikrer man, at kemien afstemmes?
– Hvordan støtter man, at der opstår samklang/resonans mellem brugere og behandler/støttepersoner?
– Hvordan vil I understøtte det forebyggende arbejde med personlig recovery og social forandring, der foregår i frivillige foreninger og organisationer?
– Hvordan vil I inddrage levede brugererfaringer i psykosocial rehabilitering?
– Hvem har ansvaret for en udskrevet patient, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling? For at undgå, at borgeren får det dårligt igen og må genindlægges eller ikke kan klare sig i eget hjem? (efterværn)
– Vil I arbejde for, at der tilbydes psykologbehandling i stedet for medicin til behandling af skizofreni?
– Vil I arbejde for, at patienter har ret til selv at skrive i egen journal udover behandlernes vurdering?

9. Anvendelse af tvang skal nedbringes.
– Hvordan vil I reducere tvangen i behandlingspsykiatrien?
– Kommunalt: Hvordan sikre vi, at borgerne får støtte og hjælp til den nødvendige medicinhåndtering?
– Hvordan sikrer I forebyggelsen i socialpsykiatrien og når ud til de borgere, som har behovet?
– Hvorfor bliver personale, der overtræder psykiatriske patienters menneskerettigheder ikke retsforfulgt og straffet?

10. Kommunerne har i forbindelse med pensionssager ofte langvarige afklaringsforløb i beskæftigelsesindsatser, de bør må max. vare to år. Tilsvarende gælder det i forbindelse med beskæftigelsessager.
– Hvordan vil i sikre, at borgere der skal afklares til pension ikke ender i langvarige næsten endeløse forløb?

Brev til Sundhedsminister Magnus Heunicke og Justitsminister Nick Hækkerup

/i , /af

Att.: Sundhedsminister Magnus Heunicke
Justitsminister Nick Hækkerup

28.09 2021

Vedr. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mm.

I forbindelse med høringssvar, hvor vi skulle kommentere på ændring af husorden for psykiatriske afdelinger, er vi blevet klar over, at lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. bør gennemgås og gennemskrives, så den er til at forstå for både psykiatribrugere, patienter, læger, ansatte i psykiatrien, politi, mfl.

  • Loven bør skrives så klart, at den kan udleveres til alle og læses, samt forstås af de fleste.
  • Herved vil man kunne spare rigtig mange frustrerede patienter og sundhedsministeren kan spare at udarbejde en husorden. Lægernes behandling af patienterne bliver gjort lettere og det vil blive gjort gennemskueligt for alle parter, der indgår i behandlingen.
  • Det vil gøre det lettere at opnå en fornuftig behandlingsalliance, og det vil på sigt begrænse tvangen på landsplan.
  • På sigt vil det gøre det meget nemmere at behandle patienter i psykiatrien, eller folk der er underlagt denne lovgivning.
  • På sigt vil det være hensigtsmæssigt om al lovgivning omskrives, så det er lettere for alle at forstå og henholde sig til denne.

Vi ser gerne at psykiatriloven er den første lovgivning, der gøres let tilgængelig for alle.

På vegne af LAP´s Landsledelse​

Arbejdsgruppen Presse og lov i LAP.
Hanne Skou Kadziola, Ole Nielsen og Steen Moestrup

Høringssvar: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

/i , /af

28.09.2021

LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., og vi er dybt enige om, at psykiatriloven trænger til en gennemgang og revidering. LAP har følgende bemærkninger:

  • Ændringen i §2a er som sådan acceptabel, dog er det LAP ́s bekymring, at husordenen og lovgivning udformes, så den gælder alle forskellige niveauer af behandling på indlæggelsessteder.
  • Der skal tages hensyn til den generelle lovgivning, menneskerettigheder og borgerrettigheder. Til eksempel kan nævnes §2a stk. 5 punkt 9, som LAP mener at være ud over grænserne for censur i forhold til menneskerettighederne.
  • Ændringen i §16 er acceptabel og et godt tiltag.
  • Ændringerne i §19a godtages foreløbigt.
  • Til kapitel 5b vil LAP påpege, at menneskerettighederne i forhold til lov om den europæiske menneskerettigheds artikel 10 skal overholdes. Desforuden er LAP meget modvillig til, at der gives politimyndighed og udøvende magtbeføjelser til sundhedspersonale uden juridisk uddannelse, og dermed uden forudsætning for at lave vurderinger baseret på loven.
  • Vi vil gerne understrege, at vi finder det væsentlig at holde fokus på, at sigtet med lovgivningen overordnet er at skabe rammer for psykiatribehandlingen, som gør folk raske og fokus bør være på, at indgå en behandlingsalliance med patienterne med henblik på, at de kan udskrives og at tvangen nedbringes både for den enkelte og i psykiatrien som helhed.

Det er vores opfattelse, at man ikke behøver tilpasse psykiatriloven så den indeholder de ting, der er gældende for varetægtsfængslede, der er anbragt i surrogat i psykiatrien, da de er underlagt lovgivning omkring varetægtsfængslede.

Herved undgår man også, at folk der alene er indlagt i forhold til psykiatriloven bliver underlagt de samme restriktioner som varetægtsfængslede ved en fejlopfattelse. Det er muligt, at der opnås nogle administrative fordele, som vi ikke kan gennemskue.

På vegne af LAP ́s Landsledelse

Arbejdsgruppen Presse og lov i LAP.
Hanne Skou Kadziola, Ole Nielsen og Steen Moestrup

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49, 5000 Odense C.
www.lap.dk