Erik Olsen

Det er med stor sorg, at jeg har erfaret at min “gamle” ven og medstifter af LAP: Erik Olsen, for nylig er afgået ved døden. Erik har igennem årene ydet en kæmpeindsats i Galebevægelsen, i LAP, i det europæiske psykiatribruger- og overlevernetværk ENUSP og ikke mindst som initiativtager til de mange tiltag i Projekt Vendepunkter i LAP Kbh./Frb. Erik havde de senere år et ofte noget skrantende helbred, men med sin iderigdom, flid og sit gåpåmod har han efterladt sig dybe spor i og udenfor vores bevægelse.

Karl Bach Jensen

Ny podcast-serie om psykisk sygdom

I podcastserien ”Lad os tale om psykisk sygdom” gør vi netop det. Taler om alt det, der vedrører psykisk sygdom. Vi taler om det, der er svært og om det der lykkes på trods af et liv med psykisk sygdom. Og om diagnoser, symptomer og behandling – både ud fra en personlig og en faglig vinkel. Vi taler også om håb, om at blive rask og komme sig fra en psykisk sygdom, og om alle de nuancer der ligger i livet mellem sundhed og sygdom.

”Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem fagpersoner og brugere af psykiatrien. Bag podcasten står PsykInfo Region Syddanmark og PsykInfo Region Sjælland.

Podcast-serie ”lad os tale om psykisk sygdom” findes her:’

https://ladostale.podbean.com/

Podcast findes også på gængse podcast app. og spotify mv..

Ombudsmanden ser på tvang og ulovbestemte indgreb i psykiatrien i 2021

I år vil ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet have særligt fokus på tvang over for psykiatriske patienter. Ombudsmanden vil også se på såkaldte ulovbestemte foranstaltninger og indgreb.

”Psykiatriske patienter befinder sig ofte i en sårbar situation, og de kan blive udsat for meget indgribende foranstaltninger. Og det er derfor vigtigt, at der også er fokus på at overholde deres rettigheder,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Som baggrund for at vælge årets tema henviser ombudsmanden bl.a. til, at Danmark i 2020 blev dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi en patient var blevet bæltefikseret i længere tid end nødvendigt.

Ombudsmanden har senest i 2020 afdækket en række indgreb over for psykiatriske patienter, der manglede hjemmel. F.eks. begrænsning af patienternes adgang til mobiltelefoner. Desuden har ombudsmanden understreget, at psykiatriske afdelingers frivillige aftaler med psykiatriske patienter skal være reelt frivillige. Det gælder for eksempel aftaler om, at patienterne skal opholde sig på egen stue eller et andet afgrænset sted.

Mindst mulig tvang

Ombudsmanden vil undersøge, om der er tilstrækkeligt fokus på at forebygge og nedbringe brugen af tvang på de psykiatriske afdelinger.

Ifølge psykiatriloven må personalet først anvende tvang, når de har gjort alt, hvad der er muligt, for at få patienten til at medvirke frivilligt til behandlingen. Når personalet anvender tvang, skal det gøres så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten.

Myndighederne og afdelingerne har i en årrække arbejdet på at få nedbragt brugen af tvang i psykiatrien. Det er lykkedes at få nedbragt brugen af bæltefikseringer, men den samlede brug af tvang er steget i årene fra 2014 til 2020.

Tilsynsbesøgene gennemføres i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur. De to institutter er samarbejdspartnere for ombudsmandsinstitutionen på tilsynsområdet og bidrager med menneskeretlig og lægefaglig ekspertise.

Ombudsmanden forventer at besøge 11 psykiatriske afdelinger i løbet af 2021. Hvis COVID-19-restriktioner ikke tillader fysiske besøg, vil tilsynsbesøg blive gennemført virtuelt eller delvist virtuelt.

I foråret 2022 sammenfatter ombudsmanden de væsentligste resultater i en temarapport. 

FAKTA

Ombudsmandens tilsynsbesøg inden for tema 2021 vil undersøge

  • om der er fokus på at sikre, at betingelserne for anvendelse af tvang efter psykiatriloven overholdes, og om der er dokumentation for overholdelsen af betingelserne,
  • om der er fokus på at forebygge og nedbringe brugen af tvang, herunder
    • om mindre brug af bæltefiksering fører til, at andre tvangsindgreb bruges mere, og
    • om der er forhold, som ledelsen ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på i arbejdet med at forebygge og nedbringe anvendelsen af tvang,
  • hvilke ulovbestemte foranstaltninger og indgreb der benyttes på den enkelte afdeling,
  • om foranstaltningerne og indgrebene har det nødvendige retlige grundlag, eller om patienten har afgivet samtykke til foranstaltningen, og
  • vordan der i givet fald indhentes og foretages dokumentation af informeret samtykke.

Ombudsmandens nyheder i 2020 om udtalelser om ulovbestemte foranstaltninger og indgreb

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom om krænkelse af artikel 3 i en sag om bæltefiksering

Temaer for tilsyn

  • Ombudsmandens Tilsynsafdeling foretager hvert år mellem 30 og 40 tilsynsbesøg på voksenområdet sammen med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Heraf indgår omkring halvdelen i et årligt tema. Ombudsmandens Børnekontor tager på tilsynsbesøg i institutioner for børn og unge.
  • Hvert år vælger ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur temaer for årets tilsynsbesøg.
  • Læs mere om ombudsmandens tilsynsbesøg og temaer.

Læs mere her: https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/tvang_og_ulovbestemte_indgreb_i_psykiatrien/

Hvad mener pårørende, fagfolk og patienter?

Hvad mener pårørende, fagfolk og patienter om kommunernes hjælp til mennesker med psykisk sygdom og pårørende? Og hvilke initiativer efterlyser de mest fra politikerne?

Det er nogle af de spørgsmål en ny stor undersøgelse om socialpsykiatri skal give svar på.

LAP vil gerne opfordre til, at LAP’s medlemmer deltager i undersøgelsen, og hjælper til med at udbrede kendskabet til den blandt bekendte og i netværk. Undersøgelsen tager ca. 5 minutter.

Målet for undersøgelsen er at få nok besvarelser til, at resultaterne kan bruges til at sige noget om situationen i hver enkelt kommune.

Derfor er det særdeles vigtigt at så mange som muligt deltager i undersøgelsen.

LAP håber at I også vil være med til at få klarlagt kommunernes hjælp til mennesker med psykisk sygdom og pårørende.

Undersøgelsen er igangsat af Bedre Psykiatri – undersøgelsen er dog ikke kun for medlemmer af Bedre Psykiatri.

Facebook-opslaget er her

Direkte link til undersøgelsen er her

 

 

Har du en god idé til et nye fællesskab mod ensomhed?

PULJE TIL 1.000 NYE FÆLLESSKABER MOD ENSOMHED

Formålet med puljen er skabe nye fællesskaber gennem aktiviteter til borgere over 21 år, som mærker konsekvenserne af corona-pandemien i form af ensomhed. Puljen er på i alt 10 mio. kr.

Puljen kan søges på tre måder. BEMÆRK at der er forskellige frister for ansøgningerne:

Tilskud på 10.000-15.000 kr. med løbende ansøgningsfrist dog senest den 14. december 2020

Ansøgere kan søge tilskud på 10.000 – 15.000 kr. til enkeltstående aktiviteter. For disse er ansøgningsfristen løbende, indtil puljen er forbrugt. Der kan dog senest søges den 14. december 2020. Ansøgningerne bliver behandlet ud fra et først-til-mølle princip.

Ofte stillede spørgsmål til pulje på 10.000-15.000 kr.

Søg tilskud på 10.000-15.000 kr.

 

Tilskud på 15.000 – 99.000 kr. med ansøgningsfrist 10. december 2020

Ansøgere kan søge tilskud på 15.000 – 99.000 kr. til enkeltstående aktiviteter. For disse er ansøgningsfristen løbende, indtil puljen er forbrugt. Der kan dog senest søges den 10. december 2020. Ansøgningerne bliver behandlet ud fra et først-til-mølle princip.

Ofte stillede spørgsmål og svar til pulje på 15.000 – 99.000 kr.

Søg tilskud på 15.000 – 99.000 kr.

 

Tilskud på 100.000-1.000.000 kr. med ansøgningsfrist den 3. december 2020

Ansøgere kan søge tilskud på 100.000 – 1.000.000 kr. til forløb med mange aktiviteter. For disse ansøgninger er ansøgningsfristen til og med den 3. december 2020.

Ofte stillede spørgsmål og svar til pulje på 100.000 – 1.000.000 kr.

Søg tilskud på 100.000 – 1.000.000 kr.

 

Baggrund for puljen

Puljen er etableret på baggrund af den politiske aftale om bekæmpelse af ensomhed på henholdsvis Kulturministerens og Social- og indenrigsministerens område. I aftalen er der afsat 10 mio. kr. til 1000 nye fællesskaber. Puljen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen.

Læs mere om den politiske aftale

PsykiatriNetværkets vision for psykiatrien 2030

– på vegne af Danmarks brugere og pårørende

PsykiatriNetværket vil opfordre til at nedenstående indgår i regeringens arbejde med den kommende psykiatriplan. Indledningsvis opridses de forudsætninger og pejlemærker, der overordnet bør styre prioriteringerne i psykiatrien. Derefter listes 10 centrale målepunkter, som man bør navigere efter for at sikre, at der er fremdrift i indsatserne og prioriteringerne.

Udspillet repræsenterer bredt holdningerne blandt medlemmerne af PsykiatriNetværket. PsykiatriNetværket repræsenterer både en stor del af brugerne i og omkring psykiatrien samt deres pårørende.

Læs hele visionen her

Aflysning af refugie

Organisationer og lokale udsatteråds vurdering af problemer og løsninger på udsatteområdet ved nedlukningen og den langsomme genåbning af samfundet

4. juni 2020

Socialt udsatte hører til de grupper i samfundet, der har båret de største byrder i forbindelse med nedlukningen af samfundet. Det er også en af de grupper, der skal være mest tålmodige under den langsomme genåbning af samfundet. Under den langsomme genåbning har socialt udsatte behov for, at de gode løsninger, der er sat i værk for at løse nogle af de problemer, der har vist sig under nedlukningen, fastholdes og udbredes til langt flere steder i landet. Det gælder både mere fleksible og opsøgende behandlingsindsatser, og de nye tiltag til meningsfulde hverdagsaktiviteter og samvær, som er udviklet.

Dette notat samler nogle af de erfaringer med løsninger på problemer, der opstod under nedlukningen. Notatet omtaler også nogle af de bekymringer, der er i forbindelse med den langsomme genåbning, da socialt udsatte har behov for, at alle tilbud bliver tilgængelige igen. Det er en bekymring blandt organisationer og lokale udsatteråd, at genåbningen bliver for langsom. Socialt udsatte har brug for, at behandlingstilbud og bostøtter kommer i gang i fuldt omgang, og at aktivitets- og samværstilbud bliver åbnet. Der er et efterslæb i behandlingen og mange socialt udsatte skal ud af ensomhed og isolation. Forhåbentlig kan kommuner og sociale organisationer bruge erfaringerne med kompenserende indsatser under nedlukningen til at sætte gang i flere tiltag, mens genåbningen står på.

Nedlukningen i forbindelse med coronakrisen har haft en lang række konsekvenser for socialt udsatte. Sociale organisationer, brugerforeninger og lokale udsatteråd, har mange steder i landet ydet en ekstra indsats for, at udsatte ikke skulle blive yderligere udsat under krisen.

Rådet for Socialt Udsatte har søgt at få indblik i de gode og dårlige erfaringer under krisen og den langsomme genåbning.

Notatet er baseret på resultaterne af et udsendt spørgeskema til sociale organisationer, brugerforeninger og lokale udsatteråd. Der kom 51 besvarelser i perioden 7. maj – 27. maj. Se spørgeskema og deltagere i bilag 1, 2 og 3.

Styrket samarbejde mellem myndigheder, sociale organisationer og erhvervslivet

De frivillige sociale organisationer har knoklet for at finde nye veje at imødekomme socialt udsattes behov på under nedlukningen og i forbindelse med den gradvise genåbning.

Resultaterne i undersøgelsen viser, at de sociale organisationer i høj grad er blevet inddraget i kommunernes arbejde med at finde fælles løsninger i forbindelse med nedlukningen – både i forhold til at undgå smittespredning, men særligt i forbindelse med forebyggelse af ensomhed og isolation. Dialogen mellem organisationerne og myndigheder er blevet styrket under nedlukningen, og der har været øget fokus på at skabe løsninger sammen. I nogle kommuner har organisationerne indgået som en del af beredskabet omkring udsatte borgere. Generelt set melder de sociale organisationer, at der har været et godt samarbejde med myndighederne.

”Det er mit indtryk at der opstået et rigtig godt samarbejde imellem kommune, sociale organisationer og frivillige organisationer der reelt har optimeret indsatsen. Krisen har betydet at man har fundet sammen i nye netværk og tillige har formået at trække mere ud af hinanden netværk”
– Lokalt udsatteråd

I Københavns Kommune har myndigheder og sociale organisationer skabt et dialogforum for socialt udsatte på Vesterbro.

”Der er meget forskelligt hvordan kommunerne har reageret. Københavns kommune var hurtige til at finde løsninger og etablerede et dialogforum for Vesterbroscenen, så der løbende var dialog om udfordringer og løsninger. Andre kommuner har stort set været umulige at kontakte og har ex haft lukket for telefonerne, så det var uklart hvordan man fik kontakt”.
– En social organisation i København

Citatet peger også på, at der har været stor forskel på, hvor nemt det er at samarbejde med de forskellige kommuner.

”Vi oplever generelt at der har været en direkte linje til beslutningstagere og at disse har været lydhøre i forhold til vores bekymringer og ideer. Vi er generelt tilfredse med håndteringen i København”.
– En social organisation i København

En større social organisation melder, at kommunerne har taget direkte kontakt til dem for at koordinere fælles løsninger.

”Der er arbejdet på tværs brugere, der er blevet testet ved varmestuerne og kommuner har henvendt sig om fælles løsninger, f.eks. åbningstid”.
– En landsdækkende social organisation

Coronakrisen har også givet anledning til samarbejder med nye partnere for at finde løsninger på tværs af sektorer. Eksempelvis har COOP og Danhostel startet et samarbejde med to organisationer vedrørende mad og overnatning til hjemløse. Endnu en organisation melder om et samarbejde etableret på rekordtid omkring digitale alternativer til fysiske møder.

Coranakrisen har givet anledning til, at tre krisecentre i København er gået sammen om at oprette 25 ekstra pladser til voldsramte kvinder og deres børn.

Øget fokus på relationsarbejde

Forsamlingsforbuddet og nedlukningen af diverse sociale samlingspunkter har haft en negativ konsekvens for socialt udsatte, og det har medført en række udfordringer: ensomhed og isolation, øget misbrug, forværret psykiske problemer med angst og depression, øget vold i hjemmet. Mange socialt udsatte har netop brug for omsorg, støtte og socialt samvær for at klare dagligdagen. Derfor har det øgede opsøgende relationsarbejde haft afgørende betydning for udsattes trivsel.

Herunder er samlet en række eksempler på, hvilken form det opsøgende arbejde har haft:
 Mere telefonisk kontakt i stedet for fysiske møder (også via videomøder)
 Opsøge brugerne, hvor de er fx i byens samlingspunkter
 Flere organisationer har tilbudt gåture til udsatte (walk and talk) eller snak udenfor
 Udendørs samvær i små grupper på afstand
 Nye digitale fællesskaber (virtuel kaffe, e-sport m.v.)
 Nødåbning af væresteder
 Længere og mere fleksible åbningstider på varmestuer og væresteder (længere åbent, men færre inden for ad gangen)
 Uddeling af mad på væresteder, via madgavekort eller i form af udlevering af madbokse ved døren har fungeret rigtig godt, meddeler flere sociale organisationer.
 Et udsatteråd beretter om brugerstyrede aktiviteter to gange ugentligt i form af motion, socialt samvær, netværksdannelse – tilpasset de nye retningslinjer.

I nogle tilfælde er socialt samvær på afstand udfordrende for brugerne, da det lige netop er fysisk socialt samvær, der mangler i hverdagen. Når arbejdsmøder og arrangementer er aflyst, og væresteder har været lukkede, betyder det endnu mere isolation og ensomhed.

Rusmiddelbehandling

Under coronakrisen har nogle behandlingscentre gjort udleveringen af substitutionsmedicin mere fleksibel og udleveret medicin til en længere periode. Udlevering af medicin til at tage med hjem eller til længere perioder har medført, at socialt udsatte bedre har kunnet tilrettelægge deres liv, og oplevede, at den – grundet corona – øgede fleksibilitet rent faktisk imødekom mange ønsker og behov, som borgere i ambulant behandling har.

”Nogle kommuner har haft mindre rigide regimer i forhold til rusmiddelbehandling. Herunder har flere kommuner givet doser til selvadministration i op til to uger. Dette har givet ro i en ellers stressende periode. Københavns kommune har haft udgående rusmiddelbehandling, så gadefolk har kunne blive opstartet i medicinsk behandling på ex Mændenes Hjem og i Reden, hvilket har været efterspurgt i årevis”.
– En social organisation i København

En organisation meddeler, at udgående rusmiddelbehandling har vist sig at være et godt samarbejde mellem private organisationer og myndighederne.

To organisationer melder om øget tilbagefald til misbrug. Ensomhed og isolation nævnes som årsag.

To organisationer melder om ekstra indsats i form af gratis medicin.

Økonomi og kontante udbetalinger

Nogle socialt udsatte har ikke betalingskort og derfor blev de ekstra hårdt ramt af bankernes nedlukning. Nogle kommuner hjalp i tæt samarbejde med FinansDanmark, bankhovedsæderne og de lokale bankfilialer socialt udsatte med at få kontante udbetalinger – en erfaring der er værd at have med i enhver kommunal beredskabsplan.

”Københavns kommune har etableret en kontantløsning til borgere, der ikke har hævekort, så de har kunne få udbetalt deres ydelser. Et problem der har eksisteret i årevis, da en gruppe på gaden ugentligt mister alle dokumenter og derfor har udfordringer med at dokumentere over for bankerne, hvem de er og derfor få udbetalt deres penge”.
– En social organisation i København

Nogle social udsatte har under nedlukningen mistet deres småindkomster som følge af brugerorganisationernes tab af omsætning og generel mindre efterspørgsel efter Hus Forbi mv. Det er i nogen grad blevet afhjulpet med akutte madkuponer og lignende.

Opmærksomhedspunkter i forbindelse med den langsomme genåbning

Flere sociale organisationer har bekymringer omkring den langsomme genåbning. Et gennemgående problem, der bliver nævnt i undersøgelsen, er efterslæbet fra nedlukningsperioden. Mange psykisk sårbare personer har haft det ekstra hårdt under nedlukningen – særligt pga. angst og isolation. Flere sociale organisationer forventer derfor at se et øget behov for socialpsykiatrisk behandling under den langsomme genåbning. En organisation forventer et opsamlingsarbejde blandt anbragte børn og voldsramte kvinder.

En organisation er bekymret for, at akuttilbud forbliver lukkede i en længere periode, uden noget alternativ.

To organisationer meddeler, at uklarhed omkring hvornår regler træder i kraft, har været årsag til forvirring. En organisation beretter om ufleksible regler, der gør, at deres kommunalt ansatte medarbejdere ikke kan udføre opgaver, der ellers stemmer med de nationale retningslinjer. Derfor efterspørger organisationen mere fleksibilitet frem for
stramme regler.

En organisation efterspørger, at myndighederne får forståelse for de frivilliges rolle i det sociale arbejde. Ofte løfter frivillige medarbejdere en vigtig opgave, og derfor er der brug for retningslinjer for dem under den langsomme genåbning. Det er vigtigt, at myndighederne tænker i hele løsninger, når der sættes regler op. En regel på det ene område kan hurtigt skabe et problem på et andet område.

Flere af de store organisationer, der arbejder med udsathed, har også genbrugsbutikker som en vigtig indkomstkilde. Nedlukningen har betydet, at genbrugsbutikkerne har været lukkede og dermed har organisationerne tabt omsætning i væsentlig grad i en periode, hvor der er særligt brug for pengene.

Rådet for Socialt Udsatte
Sekretariatet

LAP bidrager til nyt Partnerskab for udsatte voksne

Dato 7. maj 2020

Kære organisation

I forlængelse af aftalen indgået den 25. april af Regeringen og samtlige Folketingets partier om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-19 inviteres I til at deltage i Partnerskabet for udsatte voksne. Rådet for Socialt Udsatte faciliterer partnerskabet.

Formålet med partnerskabet er at inddrage en bred pallette af interessenter, og derigennem skabe en platform for idéudvikling og igangsættelse af nye initiativer, der kan afbøde de negative effekter, som begrænsninger som følge af COVID-19 har skabt for de sårbare grupper. Det vil sige tiltag der forebygger ensomhed, angst og mistrivsel.

Vi har med interesse fulgt de aktiviteter, der allerede er iværksat på tværs af sektorer og i samarbejder, som er et nybrud inden for feltet. Det vil vi samle op på og bygge videre på og derfor inviteres en bred kreds af aktører.

Den proces, der skal foregå ligger endnu ikke fast og vil afhænge af Regeringens udmeldinger vedrørende åbningen af samfundet. Sekretariatet vil se på, hvordan arbejdet bedst gribes an og melde nærmere ud efterfølgende.

Vi glæder os meget til samarbejdet.

Med venlig hilsen

Rådet for Socialt Udsatte

Se aftaleteksten:
https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/apr/alle-partier-indgaar-aftale-om-hjaelp-til-saarbare-og-udsatte-grupper/

 


 

Bilag 1. Inviterede organisationer

KFUM’s Sociale Arbejde
Kirkens Korshær
Blå Kors
Røde Kors
KFUK’s Sociale Arbejde
Frelsens Hær
Hus Forbi
SAND
Landsforeningen af Væresteder
SIND
Folkebevægelsen mod Ensomhed
Danmarks Almene Boliger (BL)
Selveje Danmark
KL
Danske Regioner
Partnerskabet Bevæg dig for Livet (DGI, DIF)
Dansk Live
Dansk Folkeoplysnings Samråd
FOA
Dansk Socialrådgiverforening
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Frivilligrådet
Novo Nordisk Fonden
Tryg Fonden
Akademiet for Social Innovation
Socialt Udviklingscenter SUS