Smilets by
Smilets by lever op til sit ry. Solskin og tilkendegivelser for et godt arbejde har præget dagen på Lille Torv i Århus.
Jeg bliver lidt mistænksom når den slags dage opstår. En af få dage jeg husker som mirakuløse. Jeg har knebet mig i armen. Det var dæleme virkeligt. Fra morgen til over midnat, har der været nul konflikter. Jeg bliver lidt bange for, at jeg alle mine andre dage, har levet mit liv helt forkert, når sådan en glamourøs dag toner frem. Bliver det mon en barsk omvæltning, når hverdagens almindeligheder vender tilbage. Bliver det mon kedeligt, hvis lykken fortsætter?
Glæde, glæde, glæde. Venlighed, venlighed, venlighed.
Min indre kritiker siger. Det har jeg da ikke fortjent. Med alt det medicin jeg har slugt, kunne jeg have været død.
Jeg føler mig heldig!
Mit studie til psykoterapeut skal fortsætte, så jeg må stoppe for denne gang. Primus motoren for kampagnen mod Død i psykiatrien Paul Bjergager, er kommet af med hans influenza og stiger på bussen, når jeg står af fredag aften. Asjan og jeg giver stafetten videre til Paul og Marianne. Plakat-opsætteren Bjarne Thykjær og Jan Stig Andersen følger trofast med de sidste hvide kors, der bankes på plads i vejsiderne. De pårørende fra foreningen Død i psykiatrien møder op i Odense og København. Søren Ditlevsen musicerer fortsat med udsøgt følsomhed. LAP’s sekretariat udskriver regnskaber og pressemeddelelser. De lokale aktivister, hjælper stadig til, hvor bussen kommer frem.
Alle dem jeg ikke har nævnt, og de er flest: de bliver ved på kampagnens side.
Hold op, jeg er nysgerrig ved, hvordan resten af turen triller. Præsten har lovet godt vejr under hele turen. Indtil videre har det holdt uden regn.
Hvis jeg var præst ville jeg love noget mindre mirakuløst. Kampagnens succes overgår min forstand. Jeg overgiver mig til lykkefølelsen korte stund og indrømmer, at der findes mere mellem himmel og jord.
Århus Stiftstidende:
http://stiften.dk/article/20100930/AAS/709309842
Ovenstående eksponeres også i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Viborg Folkeblad, Dagbladet Holstebro-Struer, stiften.dk og dinby.dk
Jyllands Posten/ Århus:
http://jp.dk/indland/aar/article2199701.ece
Der er tillige omtale i Skive Folkeblad, d. 29.9.2010
Jeres skribent har interviewet for ANTV som har filmet og vil producere en udsendelse om markeringen i Århus senere.