Anbefalinger til god kvalitet på botilbud
– Indsatskatalog om recovery-orienteret praksis på botilbud i socialpsykiatrien.
Udarbejdet af Socialstyrelsen i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Københavns Professionshøjskole.
Med dette indsatskatalog ønsker Socialstyrelsen at inspirere til arbejdet med at udvikle kvaliteten på socialpsykiatriske botilbud. Vi håber, at ledere og medarbejdere på botilbuddene vil bruge kataloget til løbende at reflektere over deres arbejde og udvikle deres praksis i samarbejde med de borgere, der bor på tilbuddet.