Hvad mener pårørende, fagfolk og patienter?

Hvad mener pårørende, fagfolk og patienter om kommunernes hjælp til mennesker med psykisk sygdom og pårørende? Og hvilke initiativer efterlyser de mest fra politikerne?

Det er nogle af de spørgsmål en ny stor undersøgelse om socialpsykiatri skal give svar på.

LAP vil gerne opfordre til, at LAP’s medlemmer deltager i undersøgelsen, og hjælper til med at udbrede kendskabet til den blandt bekendte og i netværk. Undersøgelsen tager ca. 5 minutter.

Målet for undersøgelsen er at få nok besvarelser til, at resultaterne kan bruges til at sige noget om situationen i hver enkelt kommune.

Derfor er det særdeles vigtigt at så mange som muligt deltager i undersøgelsen.

LAP håber at I også vil være med til at få klarlagt kommunernes hjælp til mennesker med psykisk sygdom og pårørende.

Undersøgelsen er igangsat af Bedre Psykiatri – undersøgelsen er dog ikke kun for medlemmer af Bedre Psykiatri.

Facebook-opslaget er her

Direkte link til undersøgelsen er her

 

 

Har du en god idé til et nye fællesskab mod ensomhed?

PULJE TIL 1.000 NYE FÆLLESSKABER MOD ENSOMHED

Formålet med puljen er skabe nye fællesskaber gennem aktiviteter til borgere over 21 år, som mærker konsekvenserne af corona-pandemien i form af ensomhed. Puljen er på i alt 10 mio. kr.

Puljen kan søges på tre måder. BEMÆRK at der er forskellige frister for ansøgningerne:

Tilskud på 10.000-15.000 kr. med løbende ansøgningsfrist dog senest den 14. december 2020

Ansøgere kan søge tilskud på 10.000 – 15.000 kr. til enkeltstående aktiviteter. For disse er ansøgningsfristen løbende, indtil puljen er forbrugt. Der kan dog senest søges den 14. december 2020. Ansøgningerne bliver behandlet ud fra et først-til-mølle princip.

Ofte stillede spørgsmål til pulje på 10.000-15.000 kr.

Søg tilskud på 10.000-15.000 kr.

 

Tilskud på 15.000 – 99.000 kr. med ansøgningsfrist 10. december 2020

Ansøgere kan søge tilskud på 15.000 – 99.000 kr. til enkeltstående aktiviteter. For disse er ansøgningsfristen løbende, indtil puljen er forbrugt. Der kan dog senest søges den 10. december 2020. Ansøgningerne bliver behandlet ud fra et først-til-mølle princip.

Ofte stillede spørgsmål og svar til pulje på 15.000 – 99.000 kr.

Søg tilskud på 15.000 – 99.000 kr.

 

Tilskud på 100.000-1.000.000 kr. med ansøgningsfrist den 3. december 2020

Ansøgere kan søge tilskud på 100.000 – 1.000.000 kr. til forløb med mange aktiviteter. For disse ansøgninger er ansøgningsfristen til og med den 3. december 2020.

Ofte stillede spørgsmål og svar til pulje på 100.000 – 1.000.000 kr.

Søg tilskud på 100.000 – 1.000.000 kr.

 

Baggrund for puljen

Puljen er etableret på baggrund af den politiske aftale om bekæmpelse af ensomhed på henholdsvis Kulturministerens og Social- og indenrigsministerens område. I aftalen er der afsat 10 mio. kr. til 1000 nye fællesskaber. Puljen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen.

Læs mere om den politiske aftale

PsykiatriNetværkets vision for psykiatrien 2030

– på vegne af Danmarks brugere og pårørende

PsykiatriNetværket vil opfordre til at nedenstående indgår i regeringens arbejde med den kommende psykiatriplan. Indledningsvis opridses de forudsætninger og pejlemærker, der overordnet bør styre prioriteringerne i psykiatrien. Derefter listes 10 centrale målepunkter, som man bør navigere efter for at sikre, at der er fremdrift i indsatserne og prioriteringerne.

Udspillet repræsenterer bredt holdningerne blandt medlemmerne af PsykiatriNetværket. PsykiatriNetværket repræsenterer både en stor del af brugerne i og omkring psykiatrien samt deres pårørende.

Læs hele visionen her

Aflysning af refugie

Organisationer og lokale udsatteråds vurdering af problemer og løsninger på udsatteområdet ved nedlukningen og den langsomme genåbning af samfundet

4. juni 2020

Socialt udsatte hører til de grupper i samfundet, der har båret de største byrder i forbindelse med nedlukningen af samfundet. Det er også en af de grupper, der skal være mest tålmodige under den langsomme genåbning af samfundet. Under den langsomme genåbning har socialt udsatte behov for, at de gode løsninger, der er sat i værk for at løse nogle af de problemer, der har vist sig under nedlukningen, fastholdes og udbredes til langt flere steder i landet. Det gælder både mere fleksible og opsøgende behandlingsindsatser, og de nye tiltag til meningsfulde hverdagsaktiviteter og samvær, som er udviklet.

Dette notat samler nogle af de erfaringer med løsninger på problemer, der opstod under nedlukningen. Notatet omtaler også nogle af de bekymringer, der er i forbindelse med den langsomme genåbning, da socialt udsatte har behov for, at alle tilbud bliver tilgængelige igen. Det er en bekymring blandt organisationer og lokale udsatteråd, at genåbningen bliver for langsom. Socialt udsatte har brug for, at behandlingstilbud og bostøtter kommer i gang i fuldt omgang, og at aktivitets- og samværstilbud bliver åbnet. Der er et efterslæb i behandlingen og mange socialt udsatte skal ud af ensomhed og isolation. Forhåbentlig kan kommuner og sociale organisationer bruge erfaringerne med kompenserende indsatser under nedlukningen til at sætte gang i flere tiltag, mens genåbningen står på.

Nedlukningen i forbindelse med coronakrisen har haft en lang række konsekvenser for socialt udsatte. Sociale organisationer, brugerforeninger og lokale udsatteråd, har mange steder i landet ydet en ekstra indsats for, at udsatte ikke skulle blive yderligere udsat under krisen.

Rådet for Socialt Udsatte har søgt at få indblik i de gode og dårlige erfaringer under krisen og den langsomme genåbning.

Notatet er baseret på resultaterne af et udsendt spørgeskema til sociale organisationer, brugerforeninger og lokale udsatteråd. Der kom 51 besvarelser i perioden 7. maj – 27. maj. Se spørgeskema og deltagere i bilag 1, 2 og 3.

Styrket samarbejde mellem myndigheder, sociale organisationer og erhvervslivet

De frivillige sociale organisationer har knoklet for at finde nye veje at imødekomme socialt udsattes behov på under nedlukningen og i forbindelse med den gradvise genåbning.

Resultaterne i undersøgelsen viser, at de sociale organisationer i høj grad er blevet inddraget i kommunernes arbejde med at finde fælles løsninger i forbindelse med nedlukningen – både i forhold til at undgå smittespredning, men særligt i forbindelse med forebyggelse af ensomhed og isolation. Dialogen mellem organisationerne og myndigheder er blevet styrket under nedlukningen, og der har været øget fokus på at skabe løsninger sammen. I nogle kommuner har organisationerne indgået som en del af beredskabet omkring udsatte borgere. Generelt set melder de sociale organisationer, at der har været et godt samarbejde med myndighederne.

”Det er mit indtryk at der opstået et rigtig godt samarbejde imellem kommune, sociale organisationer og frivillige organisationer der reelt har optimeret indsatsen. Krisen har betydet at man har fundet sammen i nye netværk og tillige har formået at trække mere ud af hinanden netværk”
– Lokalt udsatteråd

I Københavns Kommune har myndigheder og sociale organisationer skabt et dialogforum for socialt udsatte på Vesterbro.

”Der er meget forskelligt hvordan kommunerne har reageret. Københavns kommune var hurtige til at finde løsninger og etablerede et dialogforum for Vesterbroscenen, så der løbende var dialog om udfordringer og løsninger. Andre kommuner har stort set været umulige at kontakte og har ex haft lukket for telefonerne, så det var uklart hvordan man fik kontakt”.
– En social organisation i København

Citatet peger også på, at der har været stor forskel på, hvor nemt det er at samarbejde med de forskellige kommuner.

”Vi oplever generelt at der har været en direkte linje til beslutningstagere og at disse har været lydhøre i forhold til vores bekymringer og ideer. Vi er generelt tilfredse med håndteringen i København”.
– En social organisation i København

En større social organisation melder, at kommunerne har taget direkte kontakt til dem for at koordinere fælles løsninger.

”Der er arbejdet på tværs brugere, der er blevet testet ved varmestuerne og kommuner har henvendt sig om fælles løsninger, f.eks. åbningstid”.
– En landsdækkende social organisation

Coronakrisen har også givet anledning til samarbejder med nye partnere for at finde løsninger på tværs af sektorer. Eksempelvis har COOP og Danhostel startet et samarbejde med to organisationer vedrørende mad og overnatning til hjemløse. Endnu en organisation melder om et samarbejde etableret på rekordtid omkring digitale alternativer til fysiske møder.

Coranakrisen har givet anledning til, at tre krisecentre i København er gået sammen om at oprette 25 ekstra pladser til voldsramte kvinder og deres børn.

Øget fokus på relationsarbejde

Forsamlingsforbuddet og nedlukningen af diverse sociale samlingspunkter har haft en negativ konsekvens for socialt udsatte, og det har medført en række udfordringer: ensomhed og isolation, øget misbrug, forværret psykiske problemer med angst og depression, øget vold i hjemmet. Mange socialt udsatte har netop brug for omsorg, støtte og socialt samvær for at klare dagligdagen. Derfor har det øgede opsøgende relationsarbejde haft afgørende betydning for udsattes trivsel.

Herunder er samlet en række eksempler på, hvilken form det opsøgende arbejde har haft:
 Mere telefonisk kontakt i stedet for fysiske møder (også via videomøder)
 Opsøge brugerne, hvor de er fx i byens samlingspunkter
 Flere organisationer har tilbudt gåture til udsatte (walk and talk) eller snak udenfor
 Udendørs samvær i små grupper på afstand
 Nye digitale fællesskaber (virtuel kaffe, e-sport m.v.)
 Nødåbning af væresteder
 Længere og mere fleksible åbningstider på varmestuer og væresteder (længere åbent, men færre inden for ad gangen)
 Uddeling af mad på væresteder, via madgavekort eller i form af udlevering af madbokse ved døren har fungeret rigtig godt, meddeler flere sociale organisationer.
 Et udsatteråd beretter om brugerstyrede aktiviteter to gange ugentligt i form af motion, socialt samvær, netværksdannelse – tilpasset de nye retningslinjer.

I nogle tilfælde er socialt samvær på afstand udfordrende for brugerne, da det lige netop er fysisk socialt samvær, der mangler i hverdagen. Når arbejdsmøder og arrangementer er aflyst, og væresteder har været lukkede, betyder det endnu mere isolation og ensomhed.

Rusmiddelbehandling

Under coronakrisen har nogle behandlingscentre gjort udleveringen af substitutionsmedicin mere fleksibel og udleveret medicin til en længere periode. Udlevering af medicin til at tage med hjem eller til længere perioder har medført, at socialt udsatte bedre har kunnet tilrettelægge deres liv, og oplevede, at den – grundet corona – øgede fleksibilitet rent faktisk imødekom mange ønsker og behov, som borgere i ambulant behandling har.

”Nogle kommuner har haft mindre rigide regimer i forhold til rusmiddelbehandling. Herunder har flere kommuner givet doser til selvadministration i op til to uger. Dette har givet ro i en ellers stressende periode. Københavns kommune har haft udgående rusmiddelbehandling, så gadefolk har kunne blive opstartet i medicinsk behandling på ex Mændenes Hjem og i Reden, hvilket har været efterspurgt i årevis”.
– En social organisation i København

En organisation meddeler, at udgående rusmiddelbehandling har vist sig at være et godt samarbejde mellem private organisationer og myndighederne.

To organisationer melder om øget tilbagefald til misbrug. Ensomhed og isolation nævnes som årsag.

To organisationer melder om ekstra indsats i form af gratis medicin.

Økonomi og kontante udbetalinger

Nogle socialt udsatte har ikke betalingskort og derfor blev de ekstra hårdt ramt af bankernes nedlukning. Nogle kommuner hjalp i tæt samarbejde med FinansDanmark, bankhovedsæderne og de lokale bankfilialer socialt udsatte med at få kontante udbetalinger – en erfaring der er værd at have med i enhver kommunal beredskabsplan.

”Københavns kommune har etableret en kontantløsning til borgere, der ikke har hævekort, så de har kunne få udbetalt deres ydelser. Et problem der har eksisteret i årevis, da en gruppe på gaden ugentligt mister alle dokumenter og derfor har udfordringer med at dokumentere over for bankerne, hvem de er og derfor få udbetalt deres penge”.
– En social organisation i København

Nogle social udsatte har under nedlukningen mistet deres småindkomster som følge af brugerorganisationernes tab af omsætning og generel mindre efterspørgsel efter Hus Forbi mv. Det er i nogen grad blevet afhjulpet med akutte madkuponer og lignende.

Opmærksomhedspunkter i forbindelse med den langsomme genåbning

Flere sociale organisationer har bekymringer omkring den langsomme genåbning. Et gennemgående problem, der bliver nævnt i undersøgelsen, er efterslæbet fra nedlukningsperioden. Mange psykisk sårbare personer har haft det ekstra hårdt under nedlukningen – særligt pga. angst og isolation. Flere sociale organisationer forventer derfor at se et øget behov for socialpsykiatrisk behandling under den langsomme genåbning. En organisation forventer et opsamlingsarbejde blandt anbragte børn og voldsramte kvinder.

En organisation er bekymret for, at akuttilbud forbliver lukkede i en længere periode, uden noget alternativ.

To organisationer meddeler, at uklarhed omkring hvornår regler træder i kraft, har været årsag til forvirring. En organisation beretter om ufleksible regler, der gør, at deres kommunalt ansatte medarbejdere ikke kan udføre opgaver, der ellers stemmer med de nationale retningslinjer. Derfor efterspørger organisationen mere fleksibilitet frem for
stramme regler.

En organisation efterspørger, at myndighederne får forståelse for de frivilliges rolle i det sociale arbejde. Ofte løfter frivillige medarbejdere en vigtig opgave, og derfor er der brug for retningslinjer for dem under den langsomme genåbning. Det er vigtigt, at myndighederne tænker i hele løsninger, når der sættes regler op. En regel på det ene område kan hurtigt skabe et problem på et andet område.

Flere af de store organisationer, der arbejder med udsathed, har også genbrugsbutikker som en vigtig indkomstkilde. Nedlukningen har betydet, at genbrugsbutikkerne har været lukkede og dermed har organisationerne tabt omsætning i væsentlig grad i en periode, hvor der er særligt brug for pengene.

Rådet for Socialt Udsatte
Sekretariatet

LAP bidrager til nyt Partnerskab for udsatte voksne

Dato 7. maj 2020

Kære organisation

I forlængelse af aftalen indgået den 25. april af Regeringen og samtlige Folketingets partier om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-19 inviteres I til at deltage i Partnerskabet for udsatte voksne. Rådet for Socialt Udsatte faciliterer partnerskabet.

Formålet med partnerskabet er at inddrage en bred pallette af interessenter, og derigennem skabe en platform for idéudvikling og igangsættelse af nye initiativer, der kan afbøde de negative effekter, som begrænsninger som følge af COVID-19 har skabt for de sårbare grupper. Det vil sige tiltag der forebygger ensomhed, angst og mistrivsel.

Vi har med interesse fulgt de aktiviteter, der allerede er iværksat på tværs af sektorer og i samarbejder, som er et nybrud inden for feltet. Det vil vi samle op på og bygge videre på og derfor inviteres en bred kreds af aktører.

Den proces, der skal foregå ligger endnu ikke fast og vil afhænge af Regeringens udmeldinger vedrørende åbningen af samfundet. Sekretariatet vil se på, hvordan arbejdet bedst gribes an og melde nærmere ud efterfølgende.

Vi glæder os meget til samarbejdet.

Med venlig hilsen

Rådet for Socialt Udsatte

Se aftaleteksten:
https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/apr/alle-partier-indgaar-aftale-om-hjaelp-til-saarbare-og-udsatte-grupper/

 


 

Bilag 1. Inviterede organisationer

KFUM’s Sociale Arbejde
Kirkens Korshær
Blå Kors
Røde Kors
KFUK’s Sociale Arbejde
Frelsens Hær
Hus Forbi
SAND
Landsforeningen af Væresteder
SIND
Folkebevægelsen mod Ensomhed
Danmarks Almene Boliger (BL)
Selveje Danmark
KL
Danske Regioner
Partnerskabet Bevæg dig for Livet (DGI, DIF)
Dansk Live
Dansk Folkeoplysnings Samråd
FOA
Dansk Socialrådgiverforening
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Frivilligrådet
Novo Nordisk Fonden
Tryg Fonden
Akademiet for Social Innovation
Socialt Udviklingscenter SUS

 

Tilbud om gratis vaccination mod pneumokokker

Kære LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere

I er tidligere fra Sundheds- og Ældreministeriet blevet orienteret om et kommende tilbud om gratis vaccination mod pneumokokker til risikogrupper.

Tilbuddet træder i kraft d. 22. april og omfatter i første omgang nedenstående grupper efter en konkret lægelig vurdering:

  • Beboere på plejehjem, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder.
  • Personer, der er fyldt 65 år, med
    • kronisk lungesygdom
    • hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
    • diabetes 1 eller 2 (sukkersyge)
    • kronisk leversygdom
    • kronisk nyresygdom.
  • Personer, som er fyldt 2 år, med
    • manglende eller dysfunktion af milten
    • påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
    • medfødt eller erhvervet immundefekt
    • liquorlækage
    • tidligere invasiv pneumokoksygdom
    • Cochlear implantation
    • udført stamcelletransplantation
    • udført organtransplantation.
  • Personer under 18 år med
    • cyanotiske hjertesgydomme
    • hjerteinsufficiens
    • palliativ operation for hjertesygdom
    • hæmodynamisk betydende residua efter hjerteoperation
    • kronisk lungelidelse (f. eks. cystisk fibrose)
    • hypodynamisk respirationsinsufficiens
    • nefrotisk syndrom
    • immundefekter, eksklusiv agammaglobulinæmi og SCID.
  • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering er i særlig høj risiko for invasiv pneumokok sygdom.

Til efteråret forventer vi, at tilbuddet, i takt med at vaccinerne bliver indkøbt, bliver udvidet til at omfatte alle personer på 65 år og derover og enkelte andre risikogrupper under 65 år.

Pneumokok-bakterier udgør en særlig risiko for visse grupper
Pneumokokker er en type af bakterier, der kan give hjernehindebetændelse (meningitis) og blodforgiftning (samlet kaldet invasiv pneumokoksygdom), men også lungebetændelse og mindre alvorlige sygdomme som mellemørebetændelse og bihulebetændelse. Nogle personer har forhøjet risiko for at få invasiv pneumokoksygdom og lungebetændelse, hvis de bliver smittet med pneumokokker, og derfor bliver de nu tilbudt gratis vaccination.

Det er egen læge, der vurderer, om man er omfattet af tilbuddet, og som står for vaccination. For borgere på plejehjem vil der i nogle tilfælde være tilbud om at blive vaccineret her.

Den vaccine, man bliver vaccineret med, beskytter mod 23 typer af pneumokok-bakterier. Disse 23 typer er skyld i 74 % af tilfældene af invasiv pneumokoksygdom blandt ældre.

Når man er blevet vaccineret, forventer vi, at man er beskyttet mod de pågældende pneumokoktyper i op til fem år, men det kan variere meget fra person til person.

Der findes også en anden vaccine, der beskytter mod 13 typer af pneumokokker, men som virker på en anden måde end den vaccine, der tilbydes gratis.

Visse grupper, der er i særligt høj risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet, kan have gavn af at få begge typer vacciner. Det kan man tale meremed sin læge om. Den anden vaccine er ikke gratis, men visse risikogrupper kan få et tilskud til betalingen.

Det er vigtigt at huske, at andre bakterier end pneumokokker også kan forårsage hjernehindebetændelse, blodforgiftning og lungebetændelse. Dem er man ikke beskyttet imod, når man er blevet vaccineret, ligesom man heller ikke er beskyttet mod andre typer af pneumokokker end de 23 typer, som vaccinen dækker.

Information på vej til borgere, der anbefales vaccination
Vi arbejder på informationsindsatser, der skal gøre de borgere, der er omfattet af tilbuddet, opmærksomme på det – indtil de indsatser søsættes, håber vi, at I vil hjælpe med til at gøre jeres medlemmer opmærksomme på tilbuddet, sådan at så mange som muligt kan blive vaccineret. I den forbindelse står vi selvfølgelig til rådighed ved spørgsmål.

Med venlig hilsen
Marlene Øhrberg Krag
Centerchef, Sundhedsstyrelsen

Gode råd vedrørende Covid-19

Mange mennesker og mennesker med psykisk sygdom oplever øget stress, angst og belastning på grund af corona-situationen. Det gælder folk, der ikke kan komme på deres værested og folk der isoleres hjemme.

Gode råd til en lettere hverdag

Skab og hold fast i rutiner
Rutiner er gode til at holde struktur og give ro og forudsigelighed. Når hverdagsstruktur er ophævet på grund af lukkede væresteder og aflysninger er det hjælpsomt at skabe nye rutiner. Fx:
Stå op på samme tid hver dag og spis morgenmad som I plejer
Planlæg og udfør forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Undgå at skærmene tager overhånd. Tal med nogle mennesker i telefon fremfor kun på chatfora. Spis måltiderne på samme tidspunkt hver dag.

Lav aftaler
Aftaler hjælper jer med at afstemme forventninger og undgå, at I slider på hinanden. Juster på aftalerne, hvis de ikke fungerer.

Aftaler om ”mig-tid” og ”os-tid”.
Det er dejligt at kunne lave ting sammen, men det er også dejligt at kunne lukke døren og være alene eller at tage høretelefoner på og lukke sig inde.
Hvem gør hvad og plejer er væk i denne tid – derfor kan det være en god ide at lave klare aftaler om de praktiske gøre mål, så I ikke skal diskutere hvem der nu skal tømme opvaskemaskinen. Mange er alene og går der hjemme alene, det kan være en lettelse, at lave et ugeprogram.

Frisk luft
Brug muligheden for at tage en daglig gåtur, så du ikke får inde-kuller, bare du overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at holde afstand. Dvs, holde 2 m mellem jer, især hvis I står og snakker ansigt til ansigt. Man skal være opmærksom på, at det især er via spyt og kropsvædsker, at smitten sker.

Gode råd om at hjælpe mennesker, der er bekymrede

Overdriv ikke corona-informationen
Det er vigtigt at holde sig orienteret, men man behøver ikke se alle pressemøder og høre alle radioaviser. Overdreven information risikerer at skrue ængstelsen op.

Tag frygten alvorligt
Hvis én, du er pårørende til, er bange – fx for sygdom, fødevaremangel eller andet, nytter det ikke at afvise frygten som dum eller fjollet. Lyt i stedet og tal om, hvad frygten handler om. Så er der bedre mulighed for at din viden og dine argumenter bliver hørt, og at den, der er bange, bliver tryg. For mange handler det om, at ændre på nogle enkelte ting, for at sikre sin hverdag.

Hjælp med at forstå
Hvis én, du er pårørende til, er bange, så lyt men hjælp med at forstå og perspektivere angsten. Hjælp med at forstå proportionerne. Fx kan mange have gavn af hjælp til at forstå, at myndigheder klart afviser, at der kommer en fødevarekrise og at sunde og raske mennesker ikke er i farezonen.

Gode råd om at bevare kontakten
Undersøg om du må besøge folk, sundhedsmyndighederne anbefaler, at man minimerer eller undgår kontakt under corona-situationen.

Find nye måder at være i kontakt på
Fx telefon, Skype, FaceTime eller Videoopkald via Messenger.
Se eventuelt mere her:
https://www.sst.dk/da/corona
(Teksen er udarbejdet med inspiration fra Bedre Psykiatri´s vejledning)

Pas nu på jer selv. Vi glæder os til at mødes igen på den anden side af corona-krisen.

Hilsen
Hanne og Steen
FU.

Dart hjælper psykisk sårbare

I Nykøbing Falster mødes en gruppe psykisk sårbare hver uge for at spille dart. Det giver dem et frirum og en pause fra diagnoserne.

Se indslaget fra TV2 Øst her.