Når lokalforeningerne får tingene til at ske!
Tekst og foto: John Pichard Christensen
Kulturhuset i Randers dannede onsdag den 23. april 2025 ramme om et superspændende og inspirerende foredrag med titlen ”Fra rocker til præst”. Et totalt udsolgt kulturhus kunne lægge øre til Martin Bentsens fortælling om sit liv. Fra en omsorgssvigtet barndom til en ungdom og et voksenliv præget af vold, kriminalitet, misbrug, til kampen for at finde vejen til et nyt liv. Martin er i dag præst i det midtjyske.
Samarbejde og fællesskab
Arrangementet er kommet i stand via et samarbejde mellem LAP Midtjylland og LAP Randers. Lap Randers har med Anette Rousing og Frank Christensen som primus motor stået for det store forarbejde op til og under arrangementet. Stor tak til Sparekassen Danmark for sponsorat.
Frivillig og aktiv indsats
Har du en idé, et projekt eller ønsker du blot at yde en frivillig og aktiv indsats i fællesskab med andre, kontakt venligst en af lokalforeningerne eller konsulenterne i LAP. Kontaktinfo finder du på www.lap.dk