LAP-priser uddelt
På årets landsmøde i LAP blev der traditionen tro uddelt tre LAP priser.
Den interne pris gik til Lone Toustrup for hendes omfattende arbejde i LAP, og navnlig som tak for Lones store arbejde med sommerlejrene i LAP.
LAP´s ærespris gik til Karl Bach Jensen som tak for Karls store bidrag til foreningens grundlæggelse, og som tak for Karls omfattende politiske arbejde for LAP.
Årets eksterne LAP pris gik til forfatterinden Karen Fastrup for hendes, i bogen Hungerhjerte, præcise beskrivelse af egne oplevelser i psykiatrien og af forholdene i den moderne danske psykiatri.