Referat af LL-møde 16.01.2026
Til stede: Anette Pedersen, Thomas Malte Andersen, Michella Bundgaard, Tom Jul Pedersen,Lise Jul Pedersen, Inge Green Volder, Knud Fischer-Møller, Valentina Djurhuus. På Zoom: Pia Cissy Hansen, Helle Sibbersen, Hanne Martha Carlsen, Hanne Wiingaard (intern kritisk revisor) Afbud/ikke tilstede: Mette Windfeld, Cornelius Christiansen
Øvrige: Jakob Brixtofte Petersen (konsulent)
Møde afholdt i Borgernes Hus i Odense
Forslag til dagsorden:
1. Valg af ordstyrer og referent
Anette væres til ordstyrer. Jakob vælges til referent.
2. Personlig runde.
Refereres ikke
3. Godkendelse af dagsorden
Punkt 9 ´punkter fra Tom Jul Vendepunkter behandles ikke som lukket punkt.
Dagsorden godkendes med denne ændring
4. Godkendelse af referat ekstraordinært LL møde 26.11 2025 og referat ekstraordinært LL-møde 10.12. 2025
Kommentarer til referater skal indsendes inden 14 dage, jf. forretningsorden for LL.
Referater 26.11 2025 og 10.12. 2025 godkendes
5. Landsmøde 2026
Inge Volder fortæller om forberedelser af Landsmøde 2026:
5.1.) Fanebærer: Tom Jul Pedersen
5.2.) Handlingsprogram: Knud, Pia Cissy skriver udkast til Handlingsprogram 5.3.) Beretning til Landsmøde: Michella, Anette, Inge er ansvarlig for beretning
5.4.) Personalet i LAP bliver inviteret til Landsmøde 2026
5.5.) Ekstern taler: Der foreslås oplægsholder om nedbringelse af tvang, oplægsholder blev også nævnt på sidste LL-møde. Der arbejdes på at finde økonomiske midler til oplægsholder i budget 2026. Budget 2026 er under revision. Politisk indhold i LAP´s aktiviteter er et krav, også til Landsmøder.
5.6.) Åbningstale: Inge Volder
5.7.) Underholdning på Landsmødet: Arbejdsgruppen overvejer musik
5.8.) Dirigenter: Allan Ohms og Jann Sjursen er dirigenter
5.9.) Landsmødeindkaldelse: Udsendes senest 16.03 2026
a) Ændringsforslag LAP vedtægter?
Der fremsættes forslag til landsmøde 2026 om ændring af vedtægter, bl.a. om, at landsledelsen består (af minimum 7) op til 13 medlemmer, så det kun er det aktuelle antal landsledelsesmedlemmer, der skal underskrive regnskabet fremfor den nuværende situation, hvor alle 13 valgte medlemmer skal underskrive, selvom de har forladt landsledelsen.
6. Organisationsudvalg
– status på forslag fra Landsmøde 2025 m.m.
LL behandler tre forslag på dette møde og beslutter at indkalde til et ekstraordinært LL-møde og behandle øvrige forslag.
1. ´At sidde i landsledelsen er også at være valgt offentlig talsperson´….m.m.:
LL beslutter ved afstemning ikke at gå videre med forslag nr. 1.
Begrundelse: Vi er alle sammen forskellige, forslaget skærer alle over en kam, forkerte og urealistiske forventninger, krænkelse af privatlivets fred.
2. ` LL-møde holdes hver måned: Kl. 11.00 på den sidste lørdag, i hver måned. Møderne er altid fysiske, og foregår som hovedregel på sekretariatet i Odense…´
LL beslutter ved afstemning ikke at gå videre med forslag nr. 2.
Begrundelse: LL fastlægger selv tidspunkt for møder, jf. vedtægter skal der minimum afholdes 4 møder. FU har ansvaret for, at alle i LL får mulighed for et Zoom link, hvis der er behov det. LL ønsker fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres arbejde. LL-møder og deltagelse via Zoom er allerede beskrevet i LAP´s forretningsorden og der er ikke behov for yderligere.
3. ´Vi forslår, at der fremadrettet altid er øremærket penge til diverse lejre der normalt er hvert år…Således: Sommerlejr: 325.000 Kystlejr: 110.000 Refugie: 80.000´.
LL beslutter ved afstemning at afsætte følgende midler på budget 2026: Sommerlejr: 325.000 Kystlejr: 110.000 Refugie: 80.000.
Midlerne kan kun benyttes, hvis der ikke findes ekstern finansiering til lejre.
LL – beslutter et ekstraordinært LL-møde indenfor 14 dage til at behandle øvrige forslag
Organisationsgruppe udsender ét samlet bilag til brug for behandling af øvrige Landsmøde forslag 2025 på næste LL-møde.
7. Handlingsgrupper
status ift. nuværende Handlingsprogram? Se punkt 5
8. Punkter fra Knud: Mødelederudvalg m.m. (lukket punkt)
9. Punkter fra Tom. Vendepunkter
Der er endnu ikke kommet nogle Vendepunkts instruktører ud og undervise i de lokale og regionale LAP foreninger. Selv vi har været uddannet i et år, og altså haft muligheden for det. Arbejdsgruppen, der er tilknyttet det projekt i LAP, vil nu lave nogle brochurer om kurserne, som de uddannede måske skal lave i år. Tom konkluderer til sidst: “ Vi glæder os til der kommer gang i undervisningen, men der kan godt gå et stykke tid”. Der henvises til allerede fremsendt orientering til LL om VP.
LL henstiller til FU og til LL, at man ikke igen sætter punkter på LL møderne man har behandlet før.
10. Punkt fra Inge Volder (lukket punkt)
11. Arbejdsmoral i arbejdsgrupper og mailetik v/Inge Volder (lukket punkt)
12. Forslag fra Valentina Djurhuus
Punktet udsættes til næste LL-møde
13. Orientering fra
a. FU
-Arbejdstilsynet har været på besøg på sekretariatet og der igangsættes tiltag for at imødegå udfordringer vedr. arbejdsmiljø. Nye tiltag kan omfatte skema til registrering af telefonopkald, intern supervision. Der opfordres til, at LL-medlemmer kommunikerer ordentligt – også ift. medarbejdere.
-Kopimaskineforbrug: Forbruget på kopimaskine på sekretariatet er steget og der er kommet ekstraudgifter til printer. LL medlemmer opfordres til ikke at kopiere og udskrive materialer, der ikke har med deres LAP arbejde at gøre.
b. LL
c. Orientering fra arbejdsgrupper
-Sommerlejr
-Kystlejr
-Refugie
– Fondsgruppe -mfl.
Punktet udsættes til næste LL-møde
14. Folkemøde 2026
– arbejdsgruppe, deltagelse m.m.
Punktet udsættes til næste LL-møde
15. Økonomi
a. Budgetstatus og saldobalance
b. Information om LAP årsregnskab 2025
– regnskab er klar i februar 2026
dato for underskrift? Punktet udsættes til næste LL-møde
16. Ekkofonden v/Hanne Carlsen
– tilskud til uddannelsestilbud for LL?
Punktet udsættes til næste LL-møde
17. Godkendelse af arbejdsgrupper
Nye medlemmer i arbejdsgrupper:
– Lars Bo Svane ønsker at indgå i arbejdsgrupper
LL godkender Lars Bo Svane i arbejdsgrupper
– nyt medlem i Livsglædegruppen:
LL godkender Helle Bendtsen som medlem af Livsglædegruppen
18. Næste LL møder i 2026
Punktet udsættes til næste LL-møde
Mobilepay: 66 88 55