Faglige anbefalingerne til en 10 års plan

/i , /af
Baggrund
En bred fælles erkendelse af at den nuværende psykiatri ikke fungerer som den bør
– Politisk
– Fagligt
– Bruger- og pårørende organisationer
(mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten):
Løfte psykiatrien En ny regering vil invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10-års plan for
psykiatrien med forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge
gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom samt med følgende prioriteter:
o Forebyggelse af psykisk sårbarhed.
o En større forebyggende indsats og flere tværgående behandlingstilbud.
o Flere sengepladser i psykiatrien.
o En udvidelse af den eksisterende ordning for gratis psykologhjælp, så den omfatter 6-24-årige.
Hovedafsender:
Sundhedsstyrelsen – i et samarbejde med Socialstyrelsen.
– Med en stor faglig følgegruppe
Hvad kendetegner en styrelse?
• Præget af mange faglige specialister
• Udfører myndighedsopgaver
• Politisk ’uafhængige’
Modsat ministerier og departementer: generalister og betjener minister og regering mere direkte.

Sundhedsstyrelsen
Hører under sundhedsministeriet
Den øverste sundhedsmyndighed i Danmark
De primære opgaver er, at:
– Fremme borgernes sundhed gennem forebyggelse
– Planlægge strukturen for sundhedsvæsnet
– Fastlægge regler for uddannelsen af speciallæger og andet sundhedspersonale
– Varetage samtlige myndighedsopgaver vedrørende strålebeskyttelse
– Have ansvaret for sundhedsberedskabet i Danmark
– Sikre sammenhæng mellem sundheds- og socialfaglige indsatser for ældre
Socialstyrelsen hører under Social- og Ældreministeriet
De primære opgaver er, at:
– Styrke vidensgrundlaget på det sociale område
– Formidle viden og anbefalinger på det sociale område
– Understøtte forandring i praksis på det sociale område
– Socialfaglig rådgiver for kommuner, regioner og borgere
– Overvåge det sociale område og den sociale indsats i Danmark
Faglige anbefalingerne til en 10 års plan
Massiv udfordring
− Særligt børn og unge har dårlig mental sundhed
− Psykiske lidelser = 25% af sygdomsbyrden
− Ca. 1 ud af 2 får selv psykisk lidelse i et livsforløb, og alle har det i familien
− Mennesker med svær psykiske lidelse lever 15- 20 år kortere
– Fortsat stigning i tvang
Kilde: Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen – Vicedirektør Helene Probst, Sundhedsstyrelsen
Faglige anbefalingerne til en 10 års plan
Hovedproblemer
• Utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet og sammenhæng
• Utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed i de eksisterende tilbud
• Utilstrækkelige forebyggende og tidlige indsatser
• Stigmatisering, manglende prioritering og ligestilling
• Utilstrækkelig forskning, faglig udvikling og manglende prestige
Kilde: Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen – Vicedirektør Helene Probst, Sundhedsstyrelsen
Faglige anbefalingerne til en 10 års plan
Grundlæggende forudsætninger
• Et gradvist, strategisk og langsigtet kapacitetsløft for at imødekomme behovet for indsatser og behandling, herunder
bl.a. flere medarbejdere på tværs af både sociale og sundhedsfaglige indsatser
• Bedre rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere på tværs af faggrupper samt kompetenceløft
• Mere fleksibel opgavevaretagelse
• En tydeligere ansvarsfordeling i opgaveløsningen og bedre sammenhæng på tværs af sektorer
(Kilde: Sundhedsstyrelsen, faglige anbefalinger s. 10)
Faglige anbefalingerne til en 10 års plan
Faglige mål for den samlede indsats til børn, unge og voksne
• Den mentale sundhed for børn og unge er forbedret
• Mennesker med psykiske lidelser lever længere liv med mindre sygdom
• Mennesker med psykiske lidelser bliver i højere grad inkluderet og accepteret i samfundet
• Mennesker med psykiske lidelser fastholdes i job, skole og uddannelse samt tager oftere en uddannelse og får et job
• Børn, unge og voksne med tidlige tegn på eller i risiko for at få psykiske lidelser modtager en tidlig, forebyggende indsats
• Børn, unge og voksne med psykiske lidelser oplever høj kvalitet, omsorg, inddragelse og sammenhæng i indsatsen
• Børn, unge og voksne med psykiske lidelser udsættes for mindre tvang og magtanvendelse
• Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug får en mere sammenhængende og effektiv behandling og flere
lykkes med ophør af misbrug
• Færre mennesker med psykiske lidelser får en behandlingsdom for kriminalitet
• Pårørende får oftere den støtte, de har behov for, og deres ressourcer bruges mere aktivt i indsatsen
(Kilde: Sundhedsstyrelsen, faglige anbefalinger s. 9)
Faglige anbefalingerne til en 10 års plan
10 temaer og 37 anbefalinger
• Lighed og afstigmatisering
• Viden, udvikling og stærke faglige miljøer
• Mental sundhedsfremme • Børn og unge
• Tidlige indsatser for voksne
• Udredning og behandling
• Retspsykiatri
• Socialpsykiatrien
• Sammenhæng
(Kilde: Sundhedsstyrelsen, faglige anbefalinger s. 14)
Faglige anbefalingerne til en 10 års plan
Prioriterede indsatser
– Det er anbefalingen at der startes her, da der er det mest akutte behov
1. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet
2. Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse
3. Afstigmatisering af psykisk lidelse
4. Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer
5. Forskning og udvikling
(Kilde: Sundhedsstyrelsen, faglige anbefalinger s. 13)
Faglige anbefalingerne til en 10 års plan
Proces
• Faglige anbefalinger: her er vi nu
• Regeringens udspil til en 10-års plan: – mulighed for høring?
• Forhandlinger i Folketinget – med alle partier
• Indgåelse af politisk forlig – med et alle partier / et flertal i Folketinget
• Forlig omsættes til ny lovgivning – offentlig høring
Det lange blik og ambitiøse priotering:
Kræver politisk vilje, oprioritering, vedvarende fokus og økonomi.
Væk fra ’pulje’ og projekt-tænkning og det understreges at det ikke blot kan plukkes lidt her og der i anbefalingerne.
Hvor og med hvad skal vi som Peer-netværk forsøger at påvirke indholdet?

LAP ønsker mere fokus på patienters selvbestemmelse i psykiatrien

/i , /af

13.01.2022

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, LAP ønsker mere fokus på patienternes selvbestemmelse og brugerstyring end der er lagt op til i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan ”Fremme af mental sundhed og indsatser med psykiske lidelser”

Foto: Tom Jul Pedersen

LAP mener, at flere mennesker med psykiske lidelser bør opleve hurtig hjælp, selvbestemmelse og sammenhæng i behandlingen. LAP lægger vægt på at blive mødt ligeværdigt og reelt at blive lyttet til.

De professionelle skal være patientens rådgivere – ikke formyndere.

I det faglige oplæg står: ”Udgangspunktet er, at alle indsatser skal ske i respekt for den enkeltes ønsker og valg”. Dette sker desværre ikke, da det stadig er psykiaterne der ultimativt bestemmer.

I LAP mener vi, at den regionale psykiatri og den sundhedsvidenskabelige tilgang fylder for meget i 10-årsplanen. Der er for lidt fokus på sociale indsatser og støtte i psykiatribrugerens hverdagsliv, hvor trivsel betyder, at man ikke er ensom, man får sund kost, får rørt kroppen, har en partner og mulighed for at stifte familie.

Psykisk lidelse og mental mistrivsel koster samfundet 110 mia. årligt

Trods denne store udgift prioriteres området kun med 600 mio. kr. årligt. Psykiatrien får ikke den opmærksomhed og prioritering, som sygdomsbyrden burde have. I Danmark koster psykisk lidelse og mental mistrivsel samfundet 110 mia. kr. årligt. Derfor ønsker LAP, at området får et økonomisk løft langt over de 600 mio. kr. årligt, som der tidligere har været nævnt. Især socialområdet og brugerforeninger bør få tilført et markant større økonomisk tilskud, fordi det er her psykiatribrugerne befinder sig størstedelen af livet – fremfor på psykiatrisk afdeling.

“Vores medlemmer i LAP ønsker flere små lokale væresteder i kommunerne. Det forebygger ensomhed, psykiske kriser, indlæggelser og behov for bo-tilbud/bo-støtter. Alt i alt er væresteder en billigere og bedre løsning end mere hospitals-psykiatri. LAP anbefaler også, at der oprettes langt flere sociale Akut-tilbud fordelt i hele landet, hvor man kan komme, når man er i psykisk krise.”, udtaler Lene Kristiansen, Landsledelsesmedlem i LAP.

LAP ønsker mere tværfaglige medarbejdergrupper i behandlingspsykiatrien. Væk fra den praksis, hvor psykiaterne er toppen af hierarkiet. Medarbejdere som selv har erfaring med psykisk lidelse – også kaldet peers – bør indtænkes i personalegruppen. Tværfaglighed virker i resten af sundhedsvæsnet, men endnu ikke i psykiatrien.

LAP er enig i, at psykiske og fysiske lidelser ligestilles, og at overdødelighed og selvmordsraten skal reduceres.

“LAP vil gerne afstigmatisere det at have psykisk lidelse. Vi er landets eneste forening, hvor alle har haft erfaring i psykiatrien, så vi ved alle på egen krop, hvad stigmatisering gør ved mennesker.”, slutter Steen Moestrup, medlem af forretningsudvalget i LAP.

For yderligere information, kontakt venligst:
LAP – www.lap.dk – FU- og Landsledelsesmedlem Steen Moestrup – steen@lap.dk – 28 22 27 65
LAP – www.lap.dk – Landsledelsesmedlem Lene Kristiansen – kristiansenlene@yahoo.dk – 30 11 59 19
LAP – www.lap.dk – LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – lap@lap.dk – Tlf.: 66 19 45 11

Steen Moestrup

Foto: Tom Jul Pedersen

Lene Kristiansen

Foto: Tom Jul Pedersen

Stemningsbillede møde i psykiatriforum

Foto: Tom Jul Pedersen

Stemningsbillede psykiatriske klinikker

Foto: Tom Jul Pedersen

Stemningsbillede sengeafsnit 5

Foto: Tom Jul Pedersen

Stemningsbillede psykiatriske klinikker i Danmark

Vil du være bisidder?

/i , /af

Grundet corona situationen p.t. er LAP´s bisidderkursus 22.01 – 23.01 2022 udsat.

Når der er mulighed for gennemførelse vender LAP tilbage med en ny dato for kurset.

Bisidderkursus 22.- 23. januar 2022 kl. 9.30 -16.00 på LAP ́s sekretariat i Odense

LAP har brug for engagerede bisiddere.
Er det dig, så er vi klar med et kursus!

Program (uddrag):

Bisidderrollen, lovgivningen og principper for god kommunikation

Forventninger til i dag og hvorfor LAPs brugere har behov for bisiddere. ’Borger møder myndighed – hvad er udfordringen? Hvad gør en bisidder? Hvad må man – og hvad må man ikke som bisidder?

Hvad siger loven om bisiddere og borgerens rettigheder? Hvad er de centrale bestemmelser en bisdder bør være opmærksom på? Hvad er principperne for ’god forvaltning’ – og hvorfor er de der? Hvad er ’sagens gang’ og hvad kan en bisidder gøre?

Hvad står i vejen for god kommunikation i mødet mellem borger og myndighed? Oplæg om ’filtre i kommunikationen’ Øvelse: Hvilken rolle spiller den non-verbale kommunikation for vores forståelse? Øvelse: Hvilke ’briller’ har vi på, når vi møder hinanden?

Hvordan styrker vi kommunikationen mellem borger og myndighed? Principper for anerkendende og undersøgende kommunikation Introduktion til spørgeteknik.

Bisidderrollen før under og efter mødet
Efter mødet: Hvad kan bisidderen gøre for at sikre en god mødeafslutning? Referat, Persondatalov og dokumenthåndtering
Etik, og kunsten at tage imod et ’tak’
’Afgørelsens time’
Hvad er en god afgørelse?
Hvad kan bisidderen gøre for at sikre at afgørelsen er ’i orden’?
Hvad gør vi, hvis afgørelsen ikke lever op til lovens bestemmelser?
Hvad er en god afgørelse?
Hvad kan bisidderen gøre for at sikre at afgørelsen er ’i orden’?
Hvad gør vi, hvis afgørelsen ikke lever op til lovens bestemmelser?

Hvis du er interesseret skal du kontakte LAP, og ved henvendelsen skal du begrunde og beskrive dine forudsætninger for at blive bisidder.

Kursussted: Store glasvej 49, 5000 Odense C.
Kontakt: Tlf. 6619 4511 · e-mail: lap@lap.dk

Kursusdeltagelse er bindende, og der vil tillige være ca. 4 årlige opfølgningsdage.

Invitation til velvære gennem leg

/i , /af

På sommerlejren på Brenderup Højskole i år, havde jeg den fornøjelse at være tovholder på ”Brug sanserne med Sille”. Her dansede vi, lavede nogle lette fysiske øvelser og lavede visualiseringsøvelser omkring temaer i vores liv. Efterfølgende lavede vi tegneopgaver.

Dette projekt vil jeg gerne følge op på med at starte et nyt hold.

Det kommer til at foregå i LAP’s lokaler på Store Glasvej 49 i Odense hver anden tirsdag kl. 12.00 til 15.00. Første gang er tirsdag den 16. november 2021.

Der kan være max. 8 deltagere med “først til mølle princippet”. Skulle du have lyst til at
deltage, er du meget velkommen til at sende mig en mail på sillebb03@gmail.com.

OBS: LAP YDER IKKE REFUSION TIL VELVÆRE GENNEM LEG.

Konference: Ligestilling, åben dialog, viden – og kærlighed!

/i , /af

LAP og MF Trine Torp inviterer til:

Konference i Fællessalen på Christiansborg mandag den 15. november 2021 kl. 10 – 15.

ARR.: LAP I SAMARBEJDE MED MF TRINE TORP

Ligestilling, åben dialog, viden – og kærlighed!
Nye behandlingsmetoder, ny og gammel forskning – og vidensbaserede alternativer til den eksisterende psykiatri.

Læs programmet her

 

Oplæg og præsentationer

Kontekstbaserede alternativer til den psykiatriske sygdomsforståelse
Af psykolog Jonas Vennike Ditlevsen

Psykiatrien er i krise. Hvad skal der til for at gøre den rask?
Af professor Poul Videbech

Spørgsmål til kommunale og regionale politikere

/i , /af

Nedenfor er LAP ́s spørgsmål i forbindelse med kommunal- og regionsvalget 16. november 2021. Spørgsmålene tager udgangspunkt i LAP ́s ønsker til ny 10-årsplan for psykiatrien.
Stil spørgsmålene i pressen, på internettet, i din personlige debat med politikere eller ved vælgermøder !

1. Økonomisk ligestilling af somatik og psykiatri, og lige ret til forebyggelse, udredning og behandling på begge områder.
– Hvad vil kommunerne gøre for, at der gives psykiatribrugere tilsvarende muligheder i støtte i eget hjem, som folk med somatiske lidelser?
– Hvordan vil regionerne sikre, at de behandlingsmæssige tilbud svarer til dem som gives i somatikken og patienterne bliver taget alvorligt?

2. Psykiatribrugere kan i gennemsnit se frem til et langt kortere liv end andre borgere. Medicinering kan føre til “pludselig og uforklarlig død” eller føre til livstruende sygdomme, som hjerte/karlidelser og diabetes.
– Hvad vil du gøre for at belyse og forebygge risikoen for medicinrelaterede dødsfald?

3. Uafhængig forskning indenfor behandlings- og socialpsykiatri opprioriteres:
– Hvor og hvordan vil du sikre fokus på, hvad der virker og fremmer recovery?
– Hvordan vil I sikre, at man tager psykiatribrugerne alvorligt og støtter dem i at gennemføre deres håb og drømme?
– Hvordan vil i sikre, at der bliver igangsat forskningsprojekter?
– Hvordan vil i sikre, at den nyerhvervede viden bliver integreret i de nuværende tilbud?
– Hvordan vil i sikre udveksling af erfaringer på tværs af skillelinjer?

4. Der skal være lettere, hurtigere og gratis adgang til hjælp og behandling både for mennesker med og uden diagnose – såvel unge som ældre. Ret til udredning og total raskmelding.
– Hvordan vil du arbejde for, at der tilbydes rådgivning og hurtig indsats både regionalt og kommunalt?
– Skal man fortælle om sin psykiske diagnose, når man søger job?

5. Indsatser skal måles på, om psykiatribrugere kommer sig – i stedet for at have antal sengepladser som succeskriterie i sig selv.
– Hvilke målekriterier vil i opstille, der viser at psykiatribrugerne kommer sig?
– Der kunne f.eks. måles på hvor mange genindlæggelser der foretages, eller hvor mange der kommer tilbage på arbejdsmarkedet helt eller delvis. Eller om støttebehovet falder?

6. Økonomi: Der skal prioriteres faste midler til Regionerne, til sociale indsatser i Kommuner og til indsatser i brugerbevægelser, der støtter op om personlig recovery.
Kommunerne:
– Hvad vil i gøre for, at der sættes tilstrækkelige midler af til den psykosociale indsats?
– Hvordan vil i sikre, at der er tilgængelige tilbud i nærområderne ?
– Vi savner tilbud, der støtter op om brugernes recovery? Eks. tilbud der underviser brugerne og understøtter deres egne erfaringer.
– Er i villige til at sætte flere midler af til §18 midler og i højere grad tildele dem psykiatribruger-foreninger.
– Hvordan vil I undgå, at mennesker der selv-medicinerer ikke falder mellem to stole?
– Vil I arbejde for, at der oprettes flere små væresteder, så dem med socialfobi har et sted at komme?
Regionerne:
– Hvordan vil i sikre, at der sker bedre koordination til de kommunale tilbud ved udskrivning fra hospitalerne?
– Hvordan vil i sikre bredden i de regionale behandlingstilbud, især mere terapeutiske tilbud såvel i hospitalsregi og ambulant behandling?
– Vil I arbejde for, at patienter har ret til selv at skrive i egen journal udover behandlernes vurdering?
– Hvordan vil I undgå, at mennesker der selv-medicinerer ikke falder mellem to stole?
– Hvordan vil i sikre inddragelse af psykiatri-organisationer i det politiske arbejde?

7. Tværfaglighed skal prioriteres i stedet for det traditionelle sundhedshierarki.
– Samt yderligere udbredelse af peermedarbejdere i behandlings – og socialpsykiatri.
– Hvordan vil i sikre, at der ansættes peermedarbejder i de forskellige indsatser både regioner og kommunerne?
– Hvordan vil i sikre en tværfaglighed i de forskellige indsatser?

8. Fokus på det relationelle og empatiske i behandlingsforløbene.
– Det er vigtigt, at der er kemi og resonans mellem borgerne og behandlerne såvel i kommunerne og regionerne.
– Hvordan sikrer man, at kemien afstemmes?
– Hvordan støtter man, at der opstår samklang/resonans mellem brugere og behandler/støttepersoner?
– Hvordan vil I understøtte det forebyggende arbejde med personlig recovery og social forandring, der foregår i frivillige foreninger og organisationer?
– Hvordan vil I inddrage levede brugererfaringer i psykosocial rehabilitering?
– Hvem har ansvaret for en udskrevet patient, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling? For at undgå, at borgeren får det dårligt igen og må genindlægges eller ikke kan klare sig i eget hjem? (efterværn)
– Vil I arbejde for, at der tilbydes psykologbehandling i stedet for medicin til behandling af skizofreni?
– Vil I arbejde for, at patienter har ret til selv at skrive i egen journal udover behandlernes vurdering?

9. Anvendelse af tvang skal nedbringes.
– Hvordan vil I reducere tvangen i behandlingspsykiatrien?
– Kommunalt: Hvordan sikre vi, at borgerne får støtte og hjælp til den nødvendige medicinhåndtering?
– Hvordan sikrer I forebyggelsen i socialpsykiatrien og når ud til de borgere, som har behovet?
– Hvorfor bliver personale, der overtræder psykiatriske patienters menneskerettigheder ikke retsforfulgt og straffet?

10. Kommunerne har i forbindelse med pensionssager ofte langvarige afklaringsforløb i beskæftigelsesindsatser, de bør må max. vare to år. Tilsvarende gælder det i forbindelse med beskæftigelsessager.
– Hvordan vil i sikre, at borgere der skal afklares til pension ikke ender i langvarige næsten endeløse forløb?

Brev til Sundhedsminister Magnus Heunicke og Justitsminister Nick Hækkerup

/i , /af

Att.: Sundhedsminister Magnus Heunicke
Justitsminister Nick Hækkerup

28.09 2021

Vedr. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mm.

I forbindelse med høringssvar, hvor vi skulle kommentere på ændring af husorden for psykiatriske afdelinger, er vi blevet klar over, at lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. bør gennemgås og gennemskrives, så den er til at forstå for både psykiatribrugere, patienter, læger, ansatte i psykiatrien, politi, mfl.

  • Loven bør skrives så klart, at den kan udleveres til alle og læses, samt forstås af de fleste.
  • Herved vil man kunne spare rigtig mange frustrerede patienter og sundhedsministeren kan spare at udarbejde en husorden. Lægernes behandling af patienterne bliver gjort lettere og det vil blive gjort gennemskueligt for alle parter, der indgår i behandlingen.
  • Det vil gøre det lettere at opnå en fornuftig behandlingsalliance, og det vil på sigt begrænse tvangen på landsplan.
  • På sigt vil det gøre det meget nemmere at behandle patienter i psykiatrien, eller folk der er underlagt denne lovgivning.
  • På sigt vil det være hensigtsmæssigt om al lovgivning omskrives, så det er lettere for alle at forstå og henholde sig til denne.

Vi ser gerne at psykiatriloven er den første lovgivning, der gøres let tilgængelig for alle.

På vegne af LAP´s Landsledelse​

Arbejdsgruppen Presse og lov i LAP.
Hanne Skou Kadziola, Ole Nielsen og Steen Moestrup

Brev til social- og ældreminister Astrid Krag

/i , /af

Debat: Velkommen til psykiatrien. Mit navn er 78, og jeg er klar til at vise omsorg for dig

/i , /af

Det er problematisk, at Folketinget har vedtaget et forslag, der lægger op til at ansatte i psykiatrien kan bruge et nummer frem for et navn. Det giver en falsk tryghed og forringer plejen, skriver tidligere patient i det psykiatriske system og talsperson i landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere Nils Holmquist

En nylig vedtagelse fra Folketinget vil muliggøre at sundhedspersonalet kan være anonymt på alle hospitaler i Danmark. Vedtagelsen er motiveret af, at flere ansatte i somatikken har været udsat for trusler og overfald. Men vedtagelsen vil i høj grad påvirke psykiatriske patienter og kvaliteten af deres behandling.

Vores samfund bygger på, at vi har tillid til hinanden. Vi kan efterlade barnevognen udenfor, mens vi drikker vores kaffe på cafeen. Den tillid gælder også i retssystemet, og derfor er debatten om tjenestenummer kontroversiel.

For det første kan et tjenestenummer give en falsk tryghed hos en ansat og for det andet medføre en ringe retsfølelse hos patienten. Patienten kan føle sig som en del af et mekanisk system snarere end et menneske, der har brug for hjælp.

Det kan give en falsk tryghed, fordi hadske patienter i psykiatrien alligevel vil være i stand til at sende ubehagelige trusler eller udføre ubehagelige handlinger. Det er ikke vanskeligt for et ondt menneske at få hjælp til eller selv forfølge en ansat ved fyraften til dennes bopæl eller få udleveret private oplysninger. Hvis en patient virkelig ønsker at finde oplysninger om en ansat, vil lovforslaget ikke gøre en forskel.

Det påvirker derimod den sundhedsfaglige pleje, at man på forhånd møder patienten med troen om, at man er i fare. Mistilliden til patientens medmenneskelighed. På sigt vil behandlingen af den grund blive dårligere.

I min tid som psykiatrisk patient har jeg under ophold på lukkede afdelinger oplevet patienter, der var pressede, fordi de ikke måtte komme ud. De talte om at gøre væmmelige ting ved overlægen. Men det var urealistiske ideer som at placere en bombe i vedkommendes bil. Urealistisk, fordi patienten ikke havde erfaring med sprængstoffer, og formentlig heller ikke adgang til dem.

Jeg er bange for, at sådanne trusler kan blive mere realistiske, hvis man gør det mere interessant og utilnærmeligt for en truende patient at afsløre, hvad der ligger bag en ansats tjenestenummer.

Det uhensigtsmæssige, men dog vedtagne, lovforslag, bidrager også til stigmatisering af psykiatriske patienter. De har i forvejen nok at slås med og har ikke brug for at mødes med mistillid og upersonlige numre. De har brug for tiltro, håb og rigtige mennesker til at hjælpe dem ud af psykiatrien.

Man skal selvfølgelig ikke negligere de ansatte, der er utrygge. Derfor bør ansatte, der føler en sikkerhed ved at bære et tjenestenummer, i stedet have mulighed for at aftale med deres arbejdsgiver, at de kan bære et pseudonym. På den måde imødekommer man dem, der føler sig truet på hospitalerne, samtidig med at man bevarer tilliden til hinanden mellem patienter og personale.

Nils Holmquist Andersen tidligere patient i det psykiatriske system og talsperson i Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere.

Video fra kyst-lejren 2021

/i , /af