LAP’s krav og forventninger til en ændret kommunal opgavevaretagelse og struktur (9. april 2004)

/i /af

LAP’s krav og forventninger til en ændret kommunal opgavevaretagelse og struktur

9. April 2004

Udgangspunkt for valg af struktur.

Udformningen af den fremtidige struktur bør efter LAP’s opfattelse bl.a. ses ud fra, hvordan man sikrer den bedst mulige indsats i forhold til børn, unge og voksne, der er psykosocialt udsat, ved fx at være ramt af en diagnosticeret psykisk lidelse.

Strukturen skal fremstå som et middel til at sikre den gode opgaveløsning.

Under den nuværende struktur

Amterne varetager i den nuværende struktur en række opgaver, når det gælder indsatsen i forhold til psykosocialt udsatte:

  1. den del af den lægefaglige behandlingsindsats som ikke ligger i privat (special-)lægepraksis, d.v.s. sygehuspsykiatri og ambulant såkaldt distriktspsykiatri.
  2. mange af de særlige botilbud, ofte i meget store institutionslignende rammer, en del af det der i strukturkommissionens betænkning betegnes som socialpsykiatri.

Kommunen varetager bl.a. følgende opgaver over for mennesker der oplever sig psykosocialt udsat:

  1. alle indsatser vedrørende de kontante ydelser, herunder også væsentlige dele af den arbejdsmarkedsmæssige indsats.
  2. alle de almindelige serviceydelser.
  3. alle forhold vedr. almindelige boliger, boligsikring osv.
  4. almindelige fritidstilbud.
  5. nogle af de mere specialiserede tilbud, f.eks. nogle af de midlertidige botilbud og støtte- og kontaktpersonordningen.

Ser man på den samlede indsats er kommunen derfor på banen i forhold til væsentlige dele af indsatsen. Især på nærmiljø områderne.

 

For LAP er det afgørende at myndighedsansvaret i forhold til den sociale og psykosociale indsats over for psykosocialt udsatte entydigt placeres hos kommunen. For at sikre opgaveløsningen og koordineringen mellem social- og sundhedssektor bør der oprettes statslige kompetencecentre, herunder et nationalt recoverycenter.

Baggrundsovervejelser

I 1976 overgik ansvaret for at drive landets psykiatriske hospitaler fra staten til amtskommunerne. Udviklingen siden 1970’erne har på mange måder betydet bedre behandlings- og livsvilkår for en stor del af psykiatriens klientel: færre langtidsindlæggelser, lettere adgang til ambulante behandlingsydelser og med den intensiverede sociale indsats fra begyndelsen af 1990’erne: adgang til sociale behandlings-, omsorgs-, støtte- og aktivitetsmuligheder.

I den sociale sektor er diverse tiltag og indsatsformer over for mennesker med mere eller mindre alvorlige psykiske vanskeligheder imidlertid blevet til under lånte fjer: frem for at udvikle en selvstændig faglighed i det sociale og psykosociale arbejde, er indsatsen de fleste steder i landet pågået under samlebetegnelsen: ”socialpsykiatri”. Egentlig er socialpsykiatri som fx den norske psykiatriprofessor Tom Sørensen har formuleret det ”i højere grad et perspektiv på psykiatrien end en praksisform adskilt fra andre former for psykiatrisk behandling.” At vi i Danmark har vænnet os til ”socialpsykiatri” som samlebetegnelse for snart sagt enhver form for kontakt og service, den ”psykiatriramte” møder i det sociale system, er i virkeligheden ved at føre den sociale indsats på området ind i en blindgyde. Den enkelte borger risikerer at blive spist af med nogle ofte discountprægede bo-, omsorgs-, støtte- og aktivitetstilbud, der frem for at hjælpe til at (gen-)optage et liv som samfundsborger, holder denne i en miniverden for sig selv. En sådan udvikling henimod en ny form for decentral særforsorg blev der allerede advaret imod, da et kommunepanel nedsat af socialministeriet i 1991 udgav rapporten: ”Livskvalitet og psykiatriske lidelser”.

Der er heldigvis også en del kommuner der har bestræbt sig på at give en borgerservice til mennesker med psykiske vanskeligheder, så de ikke oplever sig skilt ud som en speciel i gruppe i et særligt ”reservat”. Med de udmeldinger der er kommet fra Kommunernes Landsforening om gerne at ville påtage sig hele den sociale opgaveløsning og med strukturkommissionens udspil om den brede kommunemodel, er der god grund til at vende tilbage til den vision der blev meldt ud af kommunepanelet i rapporten fra 1991:

I rapporten slås der til lyd for at mennesker med psykiatriske lidelser skal betjenes gennem de almene sociale tilbud, som bør tilpasses og suppleres så de matcher den enkeltes behov, men der gøres udtrykkeligt opmærksom på, at det ikke er ”muligt eller ønskeligt at udskille hverken disse mennesker eller de sociale tilbud til dem i en særlig kategori eller ’særforsorg’. Socialsektoren har ikke et ’psykiatriområde’ at varetage, men nogle opgaver over for mennesker, hvoraf nogles behov for social bistand skyldes psykiatriske lidelser, hvis behandling indgår i den samlede indsats, eller hvor social bistand kan forebygge eller medvirke til at afværge psykiatriske lidelser”… ”Egnede sociale tilbud skal være lige så varierede og nuancerede som til alle andre, fordi mennesker med psykiatriske lidelser er lige så forskellige i andre henseender som andre mennesker.”

I LAP mener vi at denne udmelding fra kommunepanelet stadigvæk bør være retningsvisende efter strukturreformen.

Vender vi os imod det man i strukturkommissionens betænkning i modsætning til ”socialpsykiatrien” kalder ”behandlingspsykiatrien”, ville den mest ønskværdige udvikling af fremtidens sygehus- og distriktspsykiatri efter LAP’s opfattelse være en yderligere decentralisering, hvor de store psykiatriske hospitaler afvikles og erstattes af døgnhuse (i henhold til Lov om social service § 93, stk. 2) inspireret af den udvikling der er pågået i Viborg Amt. Det ensidige medicinske behandlingsparadigme ville blive afløst af en pluralistisk tilgang hvor psykologiske, spirituelle, ernæringsmæssige (ortomolekylære) og naturmedicinske elementer helt naturligt indgik i behandlingsarbejdet på lige fod med de traditionelt medicinske. Tidligere psykiatribrugere ville med deres indsigt og viden i stort omfang indgå i behandlingspersonalet, som ville trække på såvel antropologisk, økologisk, pædagogisk, psykologisk som medicinsk erkendelse, viden og forskning.

Selv om enkelte ledende psykiatere, inden strukturkommissionen offentliggjorde sin betænkning, advarede mod en kommunalisering af den lægelige psykiatri, vil sygehuspsykiatrien dog næppe kunne adskilles fra det somatiske sygehusvæsen inden for de nærmeste år. Da distriktspsykiatri har udviklet sig som den ambulante del af sygehuspsykiatrien, må den også formodes at ville glide med ind i de nye storamter eller regioner. Men myndigheds- og forsyningsansvaret for den sociale og psykosociale indsats over for psykosocialt udsatte børn, unge og voksne bør under ingen omstændigheder glide med over i kommende regioner. Skal man som psykosocialt udsat kunne se frem til et ordentligt, værdigt og fuldgyldigt liv som medborger her i landet, så må ansvaret for den psykosociale forebyggelse, behandling, støtte og omsorg og for reel ligebehandling med andre borgere nødvendigvis påhvile myndigheden i nærmiljøet.

Psykosocialt arbejde

Hvad angår en nyorientering i det sociale og (re-)habiliterende arbejde med mennesker med psykosociale handicap , kan det være frugtbart at kaste et blik på udviklingen i Norge og Sverige, hvor man gennem flere år har udviklet og anvendt begrebet psykosocialt arbejde.

Ifølge den norsk/svenske professor i socialt arbejde Pär Nygren kan begrebet psykosocialt arbejde danne en fælles referenceramme for mange forskellige virksomheder inden for psykiatri, socialpædagogik, sygepleje, daginstitutioner, ældreomsorgen og andet inden for social- og sundhedssektoren: ”Det, der binder disse virksomheder sammen, er ikke bare det faktum, at menneskenes behov og årsagerne til eventuelle problemer har en psykosocial karakter. Arbejdsmodellerne er også opbygget af strategier, som fokuserer på selve forholdet mellem menneskers psyke og deres sociale relationer.”

Nygren inddeler det psykosociale arbejdsfelt i fire hovedområder: Forebyggende socialt arbejde, omsorgsarbejde med børn og voksne, psykosocial behandling og psykoterapi. De fire hovedområder repræsenterer ifølge Nygren en skala med det socialt forebyggende arbejde i det ene yderpunkt, hvor der er fokus på de ydre, sociale forhold. Det andet yderpunkt repræsenterer den (individuelle) psykoterapi, hvor de indre psykiske processer er i fokus. Mellem de to yderpunkter finder vi omsorgsarbejdet og den psykosociale behandling, hvor der i begge tilfælde er fokus på relationerne mellem det indre psykiske og den ydre sociale omverden.

Psykosocial behandling er ifølge Nygren hverken forebyggende arbejde eller psykoterapi. Det er en form for psykosocialt arbejde, som ligger midt imellem disse yderpunkter. I den psykosociale behandling fokuseres på selve dynamikken i forholdet mellem psyken og det sociale, uden at det ene prioriteres frem for det andet.

I det psykosociale behandlingsarbejde forsøger man ifølge Nygren at forandre dynamikken mellem klientens indre psykiske strukturer og hendes/hans sociale relationer til omverdenen. Behandlingen betragtes som en proces, hvor behandlerens mål er at bidrage til, at klienten bliver bedre kvalificeret end tidligere som handlende subjekt i dagliglivets sociale relationer.

Med denne forståelse af behandling bliver det åbenlyst, at den danske skelnen mellem ”behandlingspsykiatri” og en socialpsykiatri, der ikke behandler, er problematisk. Der er ingen tvivl om, at der i mange af de socialpsykiatriske indsatsformer foregår behandling under en eller anden form. Her vil en klar erkendelse af, hvem der foretager sig hvad i forhold til hvem, både fremme kvaliteten i arbejdet og brugerens oplevelse af at være den centrale beslutningstager i sit liv.

Står det klart, at man i en bestemt indsats udøver en eller anden form for psykosocial behandling, forudsætter det, som i enhver anden frivillig behandlingsmæssig sammenhæng, et fuldt informeret samtykke.

En anden væsentlig og ofte nødvendig del af den psykosociale indsats er det omsorgsarbejde, der sigter mod indfrielse af basale behov. Ifølge Nygren gælder det også for omsorgsarbejdet, at det psykiske og sociale vekselvirker og forudsætter hinanden i en kontinuerlig proces. Han taler derfor om en psykosocial proces i omsorgsarbejdet.

Pär Nygrens begrebsudvikling af det psykosociale arbejde og dets delkomponenter, sætter en velegnet ramme for beskrivelsen af den tværfaglige og tværsektorielle indsats, som bør tilbydes mennesker, der oplever psykosocial(e) udsathed/ handicap.

Primærkommunalt myndighedsansvar

Da primærkommunen allerede i dag varetager myndighedsopgaverne for en stor del af den sociale og psykosociale indsats, og da såvel forebyggelse som omsorg, støtte, behandling og samfundsinkluderende tiltag bedst lykkes i nærmiljøet, taler det for at samle hele myndighedsansvaret for den sociale og psykosociale indsats hos primærkommunen, også den del der i dag ligger hos amtskommunen. Med større kommuner skulle det være muligt at kommunerne kan varetage myndighedsopgaven på kvalificeret vis.

Et primærkommunalt myndighedsansvar for det sociale og psykosociale arbejde med psykosocialt udsatte børn, unge og voksne bør forvaltes på en sådan måde, at indsatsen foregår i tæt samspil med normaltilbuddene på de forskellige områder og derved sikrer mulighederne for social inklusion og modvirker udstødning, udskillelse, diskrimination, stempling m.v. Dette vil indebære yderligere fordele:

  • Færre børn og unge vil blive udskilt fra deres jævnaldrende og tvunget ind i en diagnostisk kultur, der ofte indebærer at de fjernes fra nærmiljøet og sættes i behandling med psykofarmaka.
  • Mindre tvangsanvendelse idet der kan opbygges et komplementært behandlingssystem, med fri og let adgang til den hjælp og behandling den enkelte selv mener at have brug for.
  • Den onde cirkel hvor manglende rummelighed og ansvarlighed fører til kriminalisering af det at være psykisk syg vil blive brudt.

For at en sådan omlægning af myndighedsansvaret vil kunne lykkes, skal en række forudsætninger være opfyldt:

  • Der skal udvikles nogle dynamiske begreber om de midlertidige, periodiske eller længerevarende psykosociale handicap den enkelte oplever.
  • Sådanne psykosociale handicap skal anerkendes på lige fod med andre handicap og give ret og adgang til relevante støtte- og hjælpemuligheder.
  • Minimumsrettigheder og –standarder skal indarbejdes i lovgivningen, og den enkelte skal tildeles et personligt ombud der formidler og sikrer kendskab til og brug af rettigheder og muligheder.
  • Der skal ske en løbende statsligt initieret og finansieret vejledning, rådgivning, kvalitetssikring og overvågning i tæt samarbejde med relevante bruger- og pårørendeorganisationer.
  • Samfundet skal indfri sine forpligtelser om at ophæve og bekæmpe enhver diskrimination mod mennesker grundet psykosocialt handicap.
  • Recoveryorientering skal indarbejdes som et grundelement i hele den offentlige indsats over for psykosocialt udsatte/mennesker med psykosociale handicap.
  • Der skal indføres en behandlingsgaranti for mennesker der er ramt af psykiske lidelser, kombineret med frit valg mellem psykosocial behandling og lægeligt/medicinsk behandling.
  • Ingen skal kunne afvises, uanset om man har dobbelte eller tredobbelte diagnoser.
  • Det opsøgende arbejde på gadeplan skal intensiveres.

Implementering af recovery-orientering

Folketinget vedtog d. 29. maj 2001 en opfordring til regeringen om “at der i 2002 tages initiativ til forsøg, hvor perspektivet om at blive helbredt sættes i centrum” (Forespørgsel F 39 d. 23. maj, vedtagelse V124 d. 29. maj 2001.) Recovery blev også i 2001 fremhævet af Udvalget vedrørende bedre samspil i psykiatrien og socialpsykiatrien, som anbefalede, at der gennemføres tværsektoriel forskning og eventuelt forsøg hvor recovery gøres til genstand for nærmere undersøgelse. Endelig medtog regeringen i foråret 2002 recovery i sit handlingsprogram for de svageste grupper “Det fælles ansvar”(Socialministeriet 2002).

Fra statsligt hold er der til dato bevilget midler til et forsøg med uddannelse af recovery-guides i Århus Amt og til et treårigt, landsdækkende udviklings- og undersøgelsesprojekt, der skal identificere og formulere bruger- og pårørendekrav til recovery-orientering. Herudover er der rundt i landet taget en række initiativer, der sigter på at udvikle en recovery-orienteret praksis, ligesom recovery-begrebet mange steder er på vej ind i psykiatriplaner og lokale og regionale målsætninger på området. Både brugernes, de pårørendes og de professionelles organisationer er stærkt optagede af begrebet, men også meget usikre på, hvordan man i praksis omstiller til recovery-orienteret virksomhed og bekymrede over de barrierer, de oplever i mange sammenhænge.

En central opgave i forhold til at understøtte implementeringen af recovery-orienteret praksis på alle niveauer, er at rydde eventuelle lovgivningsmæssige og administrative barrierer af vejen hvor de måtte findes. Et vigtigt led i denne proces er en konsekvent anerkendelse af psykosociale handicap og en udvikling af begrebet om psykosocialt arbejde som grundlag for en ny forståelse af den kommunale indsats på feltet.

For at kunne implementere recovery-orientering må viden om recovery indgå i alle relevante faggruppers grund-, efter- og videreuddannelse. Herudover må recovery-undervisning også tilbydes mennesker der oplever psykosociale handicap og deres netværk samt til professionelle inden for andre sektorer, som kommer i berøring med mennesker med psykosociale handicap.

Rådgivning, vidensformidling og kompetenceudvikling

LAP mener at der skal ske en udbygning og styrkelse af de allerede eksisterende statslige videns-, formidlings, udviklings- og kompetencecentre på udsatte området. Desuden skal der oprettes landsdækkende uvildige vejlednings- og rådgivningsinstanser for brugere og kommuner svarende til, hvad der gælder på det traditionelle handicapområde. Disse finansieres af staten for at sikre uvildighedsprincippet.

For at implementere og fremme recovery orienteringen i indsatsen over for psykosocialt udsatte/mennesker med psykosociale handicap bør der etableres et Dansk Recovery Center.

Centeret bør have en selvstændig økonomisk base, formentlig i første omgang tilvejebragt gennem en bevilling fra statsligt hold. Principielt bør alle sektorer bidrage til finansieringen, men i praksis vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet sikkert være hovedbidragydere, ligesom kommuner og amter/regioner bør bidrage. Centeret bør være centralt placeret, men meget gerne suppleret med regionale kompetencecentre, som kan servicere udviklingen af recovery-orientering i de enkelte regioner.

Blandt centerets mulige opgaver kunne være:

  • At rådgive og yde konsulentbistand til amter/regioner og kommuner, til enkelte tilbud og projekter i deres arbejde med at implementere recovery-orientering
  • At medvirke til evaluering og til opsamling og formidling af evalueringer
  • At skabe overblik over udviklingen og afgive statusrapporter herom
  • At udvikle, vedligeholde og stille viden om recovery og recovery-orientering til rådighed for alle interessenter
  • At udvikle og medvirke til udvikling af uddannelsesplaner, materialer osv. i samarbejde med og til brug for alle interessenter
  • At medvirke til opbygning af forskernetværk, inspirere til, initiere og medfinansiere forskning i samarbejde med universiteter og andre forskningsmiljøer
  • At skabe rum for udvekslingen mellem professionelle, forskere, undervisere og mennesker med psykosociale handicap, bl.a. i form af emneorienterede netværk, seminarer, konferencer og konkrete forsøgsprojekter

Det bør i det hele taget være en statslig opgave at fremme udvikling af nye metoder og nye former for tilbud. For at sikre denne meget vigtige funktion anser LAP det for nødvendigt at der etableres en statslig udviklingsfond, som kan varetage disse opgaver.

Forsyningsansvaret

LAP mener, at staten skal have det overordnede forsyningsansvar og kommunerne skal have det umiddelbare forsyningsansvar på det sociale og psykosociale område.

Det er afgørende for en hurtig tilbagevenden til et livskvalitetsmæssigt bærbart niveau, at alle, der er visiteret til et tilbud, også rent faktisk får det.

En styrket retssikkerhed herunder etablering af behandlingsgarantier på alle betydende områder kan være med til at presse på, således at der etableres et tilstrækkeligt antal tilbud og pladser. Men psykosocialt udsatte står dog ofte svagt i kampen om ressourcer.

I forhold til forsorgshjem, kvindekrisecentre og døgnhuse (jf. lov om social service § 93 og 94) bør staten have et særligt forsyningsansvar. Da adgangen til at benytte sig af de i servicelovens § 93 beskrevne ”døgnhuse med behandlingsunderstøttende rammer til personer med sindslidelser, som for en kortere periode har behov for behandlingsmæssig støtte og pleje, mens deres situation stabiliseres” p.t. er yderst begrænsede, bør der her påhvile staten et helt særligt udviklings- og forsyningsansvar. Det er afgørende for LAP at et selvvisiteringsprincip udvikles og fastholdes i forhold til disse tilbud.

Det frie valg, som bør tilsikres brugerne af psykosociale tilbud på linie med somatisk syge, bør kunne omfatte alle tilbud i hele landet på tværs af de amtsgrænser, vi kender i dag. Det vil klart være en forbedring i forhold til i dag og øge den enkelte brugers muligheder for reelt at træffe et frit valg.

Kontrollen nedefra.

For at sikre at psykosocialt udsatte/mennesker med psykosociale handicap får den hjælp, støtte og behandling som de har brug for og ret til, mener LAP at der samtidig med strukturreformen skal indføres et system med personligt ombud efter svensk forbillede, hvor det offentlige betaler udgiften til en uafhængig person, der kan fungere som brugernes advokat og bisidder.

Baggrunden er, at brugerne ofte oplever, at ting, som ellers ikke har kunnet lade sig gøre, viser sig mulige, når de får uhildet oplysning om rettigheder og muligheder og har haft en bisidder med i mødet med offentlige myndighedsudøvere

For at tilsikre at brugeren får de bedst mulige tilbud, er der behov for, at brugerindflydelsen bliver styrket, herunder brugerorganisationerne. En spredning af amternes opgaver til kommunerne vil, selv om kommunerne bliver større, stille øgede krav til de brugerorganisationer, som hidtil ikke har været organiseret på kommuneniveau. Derfor vil der være behov for en udvidet statslig økonomisk støtte til disse samt en præcisering af at brugerorganisationer på udsatteområdet skal sikres repræsentation i lokale bruger- og/eller handicapråd.

Overgangsfasen

På grund af de særlige problemer, der kan opstå i overgangsfasen, når opgaver flyttes fra en myndighed til en anden, idet fremtidsperspektivet forventeligt vil blive mindre relevant for de afgivende myndigheder, skal der træffes særlige foranstaltninger, som sikrer, at der ikke sker en nedgang, men tværtimod en kvalitesforbedring i serviceniveauet i overgangsfasen og indkøringsperioden.

For at sikre at serviceniveauet ikke forringes, men forbedres anser LAP det for nødvendigt at der løbende iværksættes en brugerundersøgelse af virkningerne af den nye struktur.

Der bør sikres en særlig tæt opfølgning i forhold til § 93 og 94 området i lov om social service (forsorgshjem, kvindekrisecentre og døgnhuse) på grund af dette områdes særlige karakter.

Med venlig hilsen
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

på Landsledelsens vegne

Eva Rasmussen
sekretariatsleder

Fokus på hjernemedicin

/i /af

Nogle aktuelle dødsfald blandt yngre psykiatriske patienter og en nyligt offentliggjort rapport fra Sundhedsstyrelsen har skabt røre og politisk bevågenhed, om at psykiatriske patienter ofte behandles med mange forskellige psykofarmaka samtidigt. Ifølge Sundhedsstyrelsens ’Rapport om forbruget af antipsykotika blandt 18-64 årige patienter’ er der især øget dødsrisiko, når neuroleptika (antipsykotiske midler) gives i kombination med beroligende midler eller sovemedicin, hvorfor en sådan kombination nu frarådes. Undersøgelsen har ikke kunnet dokumentere øget dødelighed hos patienter, der får flere forskellige neuroleptika samtidigt, sammenlignet med dem der kun får ét neuroleptika, men det anbefales at undgå kombinationsbehandling med flere præparater.

I LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, har vi gennem årene været opmærksom på, at stærk hjernemedicin – neuroleptika, der for mange er det eneste tilgængelige behandlingstilbud, ofte har meget ubehagelige bivirkninger og at nogle af bivirkningerne direkte eller indirekte kan være invaliderende eller livstruende. Mange af vores kammerater døde en alt for tidlig død, som i mange tilfælde må formodes at være en direkte eller indirekte virkning af medicineringen. Sådanne potentielt livstruende bivirkninger kan være hjerterytmeforstyrrelser, sukkersyge, vægtøgning og deraf følgende risiko for hjerte-/karsygdomme, påvirkning af leverfunktion og knoglemarv, ligesom medikamenterne kan medføre uoprettelige hjerneskader. Malignt neuroleptika syndrom er en akut livsfarlig medicinforårsaget tilstand, der indebærer en dødelighed på op til 20 % blandt dem, der rammes. Det er uklart, hvor mange der årligt rammes af malignt syndrom, og vi har en begrundet formodning om, at myndighederne af uvidenhed eller uvilje ofte undlader at undersøge den dødes blod for de bestemte enzymer mv., der kan sandsynliggøre at dødsårsagen er malignt neuroleptika syndrom.

Det er et stort fremskridt, at Sundhedsstyrelsen viser interesse for de farer, der er forbundet med brugen af stærk hjernemedicin og den alt for udbredte praksis med at gøre patientens krop og hjerne til et stort kemisk laboratorium, hvor det ene medikament dynges ovenpå det andet. Men i LAP finder vi det kritisabelt, at undersøgelsesrapporten hovedsageligt er udarbejdet af læger, der dagligt ordinerer diverse psykofarmaka. Man burde i langt højere grad have involveret uafhængige eksperter f.eks. kliniske farmakologer. Vi stiller os uforstående over for, at man i undersøgelsen af sammenhæng mellem medicin og dødelighed ikke har interesseret sig for de konkrete dødsårsager. Hvor mange blandt de 317 døde, man har beskæftiget sig med, er f.eks. døde af malignt neuroleptikasyndrom, hvor mange er døde uden kendt årsag (som kunne være malignt syndrom!) og hvor mange er døde af tilstande, som kan være en følgevirkning af medicineringen? Vi stiller os også uforstående over for, at man ikke har draget nogen form for sammenligning mellem dødeligheden blandt personer, der er i behandling med neuroleptika og personer, der ikke får neuroleptika.

Vi ser i LAP frem til, at Sundhedsstyrelsen følger op på rapportens anbefaling om at foretage en videnskabelig undersøgelse med henblik på at afklare, om der er en risiko for at dø af behandling med antipsykotiske lægemidler. Vi vil opfordre til, at man ved iværksættelsen af en sådan undersøgelse inddrager uafhængige eksperter og relevante bruger- og pårørendeorganisationer. I mellemtiden mener vi, at man fra Sundhedsstyrelsens side bør indskærpe, at der ved dødsfald blandt personer, der er i behandling med neuroleptika, skal foretages undersøgelse af den afdødes blod med henblik på at konstatere, om dødsårsagen kan være malignt neuroleptika syndrom.

Vi mener i øvrigt, at den aktuelle opmærksomhed om risici forbundet med brug af neuroleptika, bør føre til at man fra politisk hold sætter ind over for den udbredte tvangsmæssige administration af netop disse medikamenter i forbindelse med tvangsindlæggelser og behandlingsdomme. En ulykkelig mor udtrykte, da hendes søn, med mange forskellige psykofarmaka i blodet, blev fundet død på en retsmedicinsk afdeling: ”Hvor kammeraterne, der havde været med til at begå den samme lovovertrædelse, slap med en kortvarig frihedsstraf, fik min søn en dødsdom.”

For en nærmere uddybning af LAP’s synspunkter, kan der rettes henvendelse til Kaj Larsen

Det mener LAP om voldsanvendelse mod sindslidende

/i /af
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere udtaler:

Mandag d. 19.6. blev en sindslidende mand skudt ned og døde efterfølgende, efter en desperat episode i en døgnkiosk på Frederiksberg.

Det er uundskyldeligt at gå amok med et boldtræ og smadre inventar. Men vi synes, der dukker nogle problematikker op i den givne sag. Særligt i betragtning af, at det ikke er første gang en sindslidende har mistet livet som følge af politiets brug af skydevåben:

  • – Vi mener, at politiet over hele landet nu må udstyres med peberspray, som de forsøgsvis er blevet i Århus. Peberspray er et klart langt mindre drastisk passiviseringsmiddel end skarpe skud.
  • – Vi finder det underligt, at to betjente med en hund bliver nødt til at affyre to skud, hvoraf det ene uheldigvis var dræbende. Vi ser frem til en nærmere undersøgelse af sagsforløbet.
  • – Vi opfordrer sundhedsministeriet til at iværksætte en undersøgelse af den dræbte mands forhistorie. Vi vurderer, at sandsynligheden for, at han er blevet omsorgssvigtet af det psykiatriske behandlingssystem er stor. Særligt i København lever hundredvis af sindslidende en ensom tilværelse under kummerlige forhold.
  • – I diverse medier er psykisk syges tilbøjelighed til at begå alvorlig personfarlig kriminalitet blevet blæst op, som noget der udvikler sig eksplosivt. En fremstilling der ikke har bund i virkelighedens verden. Flere og flere psykisk syge er underlagt en behandlingsdom. Det skyldes først og fremmest en stigende tendens til at sanktionere langt hårdere over for denne gruppe end over for resten af befolkningen.
  • – Vi mener ikke, at flere sengepladser i en dårlig hospitalspsykiatri er svaret på disse problemer. Vi vil have en psykiatri og nogle sociale tilbud, som qua en kraftig opgradering dækker alle kvarterer og byer. Vi vil have en ikke-tvangspræget psykiatri med masser af gode tilbud til mennesker med ondt i sjælen.
  • – 20% af danskerne får brug for psykiatrisk hjælp i løbet af et liv.

Med venlig hilsen

For LAP’s Landsledelse
Thoridt Allermand, Hanne Wiingaard, Nils Holmquist Andersen
Medlemmer af Forretningsudvalget.

En helt anden hjælp

/i /af

DVD’en kan bestilles på sekretariatet på tlf. 66 19 45 11 eller e-mail: lap@lap.dk. Prisen er kr. 100,00 + porto & ekspeditionsgebyr.

LAP-aktiviteter lokalt – nu og i fremtiden

/i /af

Weekend-medlemstræf den 17. – 18. november 2017 Aarhus Hostel, Beringvej 1, 8361 Hasselager

LAP-aktiviteter lokalt – nu og i fremtiden Weekend-medlemstræf den 17. – 18. november 2017 Aarhus Hostel, Beringvej 1, 8361 Hasselager Kære LAP-medlem

LAP’s landsledelse inviterer igen i år til weekend-medlemstræf, denne gang den 17 – 18. november:
– mød andre LAP-medlemmer, som er aktive eller ønsker at være det.
– kom og få inspiration og idéer til LAP-arbejdet lokalt i din kommune og region.

Træffet foregår på Aarhus Hostel i Hasselager, et hyggeligt og velindrettet vandrerhjem (Beringvej 1, 8361 Hasselager). Der vil være mulighed for fælles bustransport fra Aarhus Banegård til Aarhus Hostel. Vi starter med frokost fredag den 17.11. kl. 12.00 og slutter med eftermiddagskaffe lørdag den 18.11. kl. 14.30.

På træffet vil vi om fredagen blive præsenteret for nogle nye lokale LAP-aktiviteter og initiativer rundt omkring i landet.

Senere om eftermiddagen vil vi forberede os til dagens panel med politikere fra Region Midtjylland og fra Aarhus Kommune. Om lørdagen mødes vi i grupper på tværs af landet om emner som: Hvordan kommer man i gang lokalt?

På træffet vil der være oplæg og drøftelser i plenum, og en del af tiden vil vi arbejde i mindre grupper med de forskellige emner.

Tilmelding: Du tilmelder dig weekendtræffet ved at ringe eller skrive til LAP’s sekretariat: tlf. 66 19 45 11, email: lap@lap.dk senest onsdag 1. november. Sekretariatet er åbent mandag – torsdag kl. 10 – 14.

Ved tilmelding beder vi dig om at oplyse, om du er indforstået med at dele værelse med en anden deltager, og hvem du evt. gerne vil dele værelse med. Der er kun begrænsede muligheder for indkvartering på enkeltværelse.

Deltagere, der kommer fra Sjælland, og som ellers ikke kan nå frem til vandrerhjemmet, inden træffet starter, har mulighed for at ankomme og blive indkvarteret dagen før, altså torsdag den 16.11. Har du brug for det, bedes du oplyse om det ved tilmelding. Vi vil også gerne vide det, hvis du ønsker at deltage i medlemstræffet uden overnatning.

Vi har i alt plads til ca. 60 deltagere på træffet. Hvis interessen er større end antallet af pladser, vil der ske en prioritering blandt de tilmeldte, så vi får så mange fra forskellige kommuner med som muligt.

Du er først endelig tilmeldt, når du har fået en bekræftelse fra sekretariatet. Med venlig hilsen På vegne af LAP’s landsledelse:

Hanne Skou Kadziola og Tom Jul Pedersen

Kl. 9.30 Velkomst ved formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen
Kl. 9.40 Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med retspsykiatri?
Hvad betyder det at blive retspsykiatrisk patient for den enkelte og for de pårørende, og hvad betyder det for samfundets syn på mennesker med psykiske lidelser?V/ Karl Bach Jensen og Knud Kristensen, Rådet for Socialt Udsatte
Kl. 10.00 Udviklingen i brug af foranstaltningsdomme 
Hvilke forskellige typer foranstaltningsdomme findes der, hvordan ser udviklingen ud inden for de seneste år, og hvordan adskiller den sig fra de andre nordiske lande?Oplægsholder ikke bekræftet
Kl. 10.30 Fortælling fra en retspsykiatrisk patient
Personlige erfaringer fra et forløb som retspsykiatrisk patientOplægsholder ikke bekræftet
Kl. 11.00 Vold mod offentligt ansatte
En stigende andel af de retspsykiatriske patienter udgøres af personer, der er dømt for vold mod offentligt ansatte (de såkaldt § 119-sager). Hvad karakteriserer denne gruppe af retspsykiatriske patienter? Og hvad kendetegner optakten til og det konkrete indhold i disse sager?V/Jette Møllerhøj, leder af Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri
Kl. 11.30 Håndtering af konflikter i psykiatrien
Hvordan kan man håndtere konflikter i psykiatrien og derved undgå situationer, der kan føre til anmeldelse om vold?V/Jesper Bak, Enheden for Klinisk Psykiatrisk Sundheds- og Sygeplejeforskning, Psykiatrisk Center Sct. Hans
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 12.45 Menneskeretlige problemstillinger ved foranstaltningsdomme
Er foranstaltningsdomme udtryk for forskelsbehandling af mennesker med psykisk sygdom i straffesystemet?V/ Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder
Kl. 13.15 Kan udviklingen i brug af foranstaltningsdomme vendes? 
Hvad skal der til for at vende udviklingen med flere og flere retspsykiatriske patienter ?v/Mette Brandt-Christensen, klinikchef for specialiseret retspsykiatri, Psykiatrisk Center Glostrup og næstformand i Retslægerådet
Kl. 13.45 Pause
Kl. 14.05 Paneldebat
Debat med Folketingets rets- og psykiatriordførere
Kl. 15.00 Tak for i dag

Mere end almindelig hensyntagen?

/i /af

Mere end almindelig hensyntagen? Eksempler på inklusion af borgere med psykiske lidelser på arbejdsmarkedet.

Hent pjecen i pdf-format

Udgivelsen er udgået i den trykte udgave

Udgivelsen kan bestilles på sekretariatet på tlf. 66 19 45 11 eller e-mail: lap@lap.dk , mod betaling af porto samt ekspeditionsgebyr.

Konference om retspsykiatri 27. november 2017

/i /af

Rådet for Socialt Udsatte inviterer til konference om retspsykiatri d. 27. november på Hotel Scandic i København.

Deltagelse er gratis og alle interesserede er velkommen.

Baggrund:

Der er alt for mange mennesker i Danmark, der bliver retspsykiatriske patienter. Siden 2001 er der sket en tredobling i antallet af mennesker med psykisk sygdom, der er dømt for kriminalitet.

Det har store konsekvenser for den enkelte og for samfundet. At blive retspsykiatrisk patient er stigmatiserende for en person, der dermed, foruden at have en psykisk sygdom, får et prædikat som kriminel, og kan se frem til en straf, som er længere end den, personer uden en psykisk lidelse idømmes.

Men det er også samfundsøkonomisk problematisk, fordi det koster mange penge at have retspsykiatriske patienter indskrevet på psykiatriske afdelinger. I næsten hver tiende seng på de almindelige psykiatriske afdelinger ligger der nu en retspsykiatrisk patient.

Formål med konferencen:

  • At sætte fokus på det høje antal retspsykiatriske patienter og de konsekvenser, det kan have for den enkelte og for samfundet
  • At præsentere fakta om udviklingen i en dansk kontekst
  • At belyse baggrunden for og det konkrete indhold i sagerne
  • At diskutere politiske løsninger

Tilmelding: Senest d. 17. november 2017 til post@udsatte.dk. Oplys navn, titel og evt. organisation ved tilmelding.

Sted: Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, København V.

Kl. 9.30 Velkomst ved formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen
Kl. 9.40 Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med retspsykiatri?
Hvad betyder det at blive retspsykiatrisk patient for den enkelte og for de pårørende, og hvad betyder det for samfundets syn på mennesker med psykiske lidelser?V/ Karl Bach Jensen og Knud Kristensen, Rådet for Socialt Udsatte
Kl. 10.00 Udviklingen i brug af foranstaltningsdomme 
Hvilke forskellige typer foranstaltningsdomme findes der, hvordan ser udviklingen ud inden for de seneste år, og hvordan adskiller den sig fra de andre nordiske lande?Oplægsholder ikke bekræftet
Kl. 10.30 Fortælling fra en retspsykiatrisk patient
Personlige erfaringer fra et forløb som retspsykiatrisk patientOplægsholder ikke bekræftet
Kl. 11.00 Vold mod offentligt ansatte
En stigende andel af de retspsykiatriske patienter udgøres af personer, der er dømt for vold mod offentligt ansatte (de såkaldt § 119-sager). Hvad karakteriserer denne gruppe af retspsykiatriske patienter? Og hvad kendetegner optakten til og det konkrete indhold i disse sager?V/Jette Møllerhøj, leder af Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri
Kl. 11.30 Håndtering af konflikter i psykiatrien
Hvordan kan man håndtere konflikter i psykiatrien og derved undgå situationer, der kan føre til anmeldelse om vold?V/Jesper Bak, Enheden for Klinisk Psykiatrisk Sundheds- og Sygeplejeforskning, Psykiatrisk Center Sct. Hans
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 12.45 Menneskeretlige problemstillinger ved foranstaltningsdomme
Er foranstaltningsdomme udtryk for forskelsbehandling af mennesker med psykisk sygdom i straffesystemet?V/ Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder
Kl. 13.15 Kan udviklingen i brug af foranstaltningsdomme vendes? 
Hvad skal der til for at vende udviklingen med flere og flere retspsykiatriske patienter ?v/Mette Brandt-Christensen, klinikchef for specialiseret retspsykiatri, Psykiatrisk Center Glostrup og næstformand i Retslægerådet
Kl. 13.45 Pause
Kl. 14.05 Paneldebat
Debat med Folketingets rets- og psykiatriordførere
Kl. 15.00 Tak for i dag

Referat af LL møde lørdag den 23. september 2017

/i /af

Referat af LL møde lørdag den 23. september 2017

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Hanne Skou Kadziola, Katrine Wiedersøe, Inger-Liss Christoffersen, Andrea Hermansen, Jørgen Bæk, Finn Parkø (Suppl.) og Nils H. Andersen.

Fra sekretariatet: Jakob Brixtofte Petersen  Afbud/fraværende: René Strøm, Michael Krog, Steen Moestrup, Cornelius Christiansen og Bo Steen Jensen (Suppl.).

1. Valg af ordstyrer og referent
Hanne W. blev valgt til ordstyrer. Jakob B. Petersen blev valgt til referent.

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet. Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden
Hanne W. slettes som medforslagsstiller i pkt. 6a, da Hanne ikke har haft med punktet at gøre. Konference på Christiansborg tilføjes som punkt 11. Herefter blev dagsordenen godkendt.

4. Godkendelse af referat fra møde den 12.08 2017. Referatet er godkendt. Der henstilles til et kortere referat fremadrettet.

5. Forskellen på stigmatisering og forventninger v/Tom.

  a. Drøftelse: Forskellen på stigmatisering og forventninger
Tom: Har set denne drøftelse på hjemmesiden for `En af Os`. Tom vil skrive en artikel om emnet til bladet. Til oplysning definerer ”Den Store Danske” stigmatisering på følgende vis: Stigmatisering, inden for samfundsvidenskaberne et begreb, der anvendes i forbindelse med beskrivelse af social afvigelse. Stigmatisering udspringer af social interaktion mennesker i mellem og indebærer, at de, der opleves som afvigende, anses for moralsk mindreværdige. Det centrale element i stigmatiserings- eller stemplingsteorien er, at afvigelse ikke ses som en kvalitet ved personens handlinger, men snarere som en konsekvens af, at nogen stempler personen som generelt afvigende. Stemplingen kan medvirke til at fastholde en person i en afvigende adfærd, da den indebærer forventninger om fortsat afvigelse, hvilket kan skabe en selvopfyldende profeti og i sin yderste konsekvens medføre identitetsændring hos den stemplede. Se også afvigelse.

6. Forslag til ny mødestruktur 

   6a. Forslag til ny mødestruktur 
Jørn præsenterer forslaget, som blandt andet omfatter en dagsorden med kun 5 punkter på. Jørn fortæller også, at han alligevel ikke stiller op til kommunalvalget. Jørn mener, at hver enkelt LL-medlem burde have ret til supervision. Katrine: Der skal arbejdes videre med forslaget, før vi kan tage stilling til det. Jeg syntes økonomiske punkter kan rykkes længere op, så vi kan bruge tiden på det politiske. Supervision kan gøres lokalt. Bettina: Vi har allerede kun 5 punkter på dagsordenen i dag. Jørn: Der er en sammenhæng mellem mødestruktur og forretningsordenen, og jeg vil sammenflette det med den eksisterende forretningsorden i det videre arbejde. Hanne W.: Det skal være ovenover hinanden og i forskellige farver, så vi kan se forskellen.

LL -beslutning: Der arbejdes videre med forslaget, og det relateres til forretningsordenen. Forslag til mødestruktur kommer igen på LL´s møde i november. Jørn efterspørger hjælpere til arbejdet med forslaget til ny mødestruktur.

7. Psykiatri Alliancen v/Hanne S. (bilag)

7a. Psykiatri Alliancen 
LL -beslutning: Katrine og Hanne S. vil hjælpes ad med at tilrette teksten. Der skal skrives mere om behandling og overdødelighed.

8. Orientering fra FU
   a.
b. LL
Orientering om medlemstræf v/Hanne S.
Det nationale medlemstræf er tidligere besluttet på LL-møde, og står ikke til diskussion. Der arbejdes videre med medlemstræffet 17-18. november.

  -LAP´s deltagelse og bidrag til Psykiatritopmødet –se program på hjemmeside

Hanne S. fortæller om Psykiatritopmødet og LAP´s bidrag, og om sin deltagelse i følgegruppen vedr. voldsepisoder/utilsigtede hændelser og om mødet i Styrelsen for Patientsikkerhed. Jytte Banners forskning kommer blandt andet med i det videre arbejde i gruppen, i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed. Tom har været til Stigmakonference og det var rigtig fint. Stigmatisering handler meget om, hvordan omgivelserne ser på en. Den hårde behandling af psykisk syge i Indonesien var en af de ting, der blev vist og fortalt om på konferencen. Der ligger også billeder på Facebook fra konferencen. Nils fortæller om, at borgerne bliver inddraget i supervision i Rudersdal kommune, og det fungerer rigtig godt. Tom: Det hedder patientstyrede indlæggelser og ikke patientstyrede senge, da dette udtryk skabte forvirring i Region Midtjylland. LL orienteres om, at LL medlemmer kan skrive ind til Presse- og Lovgruppen, hvis de vil være med til at kommentere eller skrive på et høringssvar. Samtlige høringer sendes allerede til LL-medlemmer.

  c. Udviklingskonsulent
– Fem skarpe til politikere til kommunalvalget 21. november. Jakob sender et forslag rundt når det er klar.
– LAP´s repræsentation i udvalg og råd.

9. Arbejdsgrupper
a. Opfølgning: Bisidderkorpset
Hvem indgår i korpset – heriblandt deltagerne fra bisidderkurset.

LL -beslutning: LL beslutter, at Tom forestår arrangering af et bisiddertræf, efterfølgende nedsættelse af en styregruppe, så bisidderkorpset kan komme i gang. Andrea: Vi skal være sikre på, at bisidderne er godt nok uddannet.

  b. Vedrørende blivende refugie 
LL -beslutning: Sammensætning af gruppen godkendes, og det kan komme på hjemmesiden. Formålet skal også på hjemmesiden. Sekretariatet tager sig af opgaven med at checke og få de rigtige navne på hjemmesiden.

10. Økonomi:
    a. Regnskabsoversigt
Hanne W.: Hanne og Steen udarbejder et tilrettet budget. Sek. laver en oversigt vedr. behovet for genoptryk af materialer.

-Budget 

LL -beslutning:  Refugie skal opjusteres. Tilskud til det lokale arbejde kan sættes op til kr.75.000.

  b. Ansøgning vedr. advokatbistand/Andrea Hermansen
Andrea orienterer LL om sagen.
LL -beslutning: Det besluttes, at der afsættes kr.10.000 på budgettet til at støtte borgeren, hvis det bliver aktuelt.

  c. Ansøgning fra Tom Jul vedr. lokaler 
LL -beslutning: Støtten bliver vedtaget. Der skal indsendes en officiel kvittering til sekretariatet.

  d. Ansøgning fra Katrine vedr. NADA   Katrine orienterer om sin ansøgning.
LL -beslutning: LL beslutter med kvalificeret flertal at forkaste forslaget.

  e. Oversættelse af LAP- pjecer til engelsk
Lau har været i gang med at oversætte hvervefolderen til engelsk til brug på konferencer. Derudover er der indhentet tilbud på oversættelse af folderen. Tilbuddet lyder på kr. 1.000 for oversættelse af hvervefolderen. Hanne S.: Hjemmesiden skal også oversættes til engelsk.

LL –beslutning: LL beslutter, at hvervefolder og brochuren vedr. selvskadende adfærd oversættes. Vi er nødt til også at rette den danske til, hvis vi også retter i selve teksten i den engelske. Det internationale netværk bruges til at kvalitetssikre materialet.

  f. Markedsføring  

LL -beslutning: Askebæger: Forslaget vedr. askebægere forkastes.  LL beslutter imidlertid, at lightere kan være en god idé, og det skal der arbejdes videre med.

  g. Ansøgning til PEER-projektet. 
Formålet er, at frivillige der matches med en borger i projektet bliver i stand til at rejse til

Region H. vederlagsfrit. Den projektansvarlige i kommunen skal dokumentere eller sikre, at midlerne bliver brugt til rejser.  LL -beslutning: Ansøgning og forslag godkendes.

  h. Lokalkonsulent i Jylland
LL -beslutning: LL- vedtager, at der kan påbegyndes arbejdet med ansættelse af lokalkonsulent i Jylland. Forslaget har været på tidligere LL-møder uden at blive behandlet. Der laves et opslag, og det opslås i LAP-bladet. FU finder dette tidligere opslag vedr. lokalkonsulent.

i. Ansøgning fra LAP København
LL -beslutning: Der stemmes om en forhåndsgodkendelse, så kan LAP- Kbh. kan få midler, hvis de ikke lykkes med pulje- og fondsansøgninger. Der kan først forventes svar på disse i januar. LL beslutter en forhåndsgodkendelse på kr. 18.000 til husleje, hvis LAP-Kbh. ikke får midler inden huslejen skal betales.

11. Konference på Christiansborg  Konferencen udsættes da Christiansborg ikke er ledig i efteråret.
LL -beslutning: Det vedtages at konferencen udsættes til vintermånederne 2018.

12. Dagsordenspunkter til næste LL-møde
Jørn vil gerne have et punkt på næste gang om mødestruktur, mødekultur mv.

13. Evt.
Inger-Liss: Kan vi få Svend Brinkmann ud og holde foredrag?

14. Hvordan synes du, mødet gik?  Refereres ikke