Konference: Ligestilling, åben dialog, viden – og kærlighed!

LAP og MF Trine Torp inviterer til:

Konference i Fællessalen på Christiansborg
mandag den 15. november 2021 kl. 10 – 15.

ARR.: LAP I SAMARBEJDE MED MF TRINE TORP

Ligestilling, åben dialog, viden – og kærlighed!
Nye behandlingsmetoder, ny og gammel forskning – og vidensbaserede alternativer til den eksisterende psykiatri.

Læs invitation og konferenceprogram her

 
 

Tilmelding:

Jeg vil gerne tilmeldes konferencen på Christiansborg den 15. november 2021:

Spørgsmål til kommunale og regionale politikere

Nedenfor er LAP ́s spørgsmål i forbindelse med kommunal- og regionsvalget 16. november 2021. Spørgsmålene tager udgangspunkt i LAP ́s ønsker til ny 10-årsplan for psykiatrien.
Stil spørgsmålene i pressen, på internettet, i din personlige debat med politikere eller ved vælgermøder !

1. Økonomisk ligestilling af somatik og psykiatri, og lige ret til forebyggelse, udredning og behandling på begge områder.
– Hvad vil kommunerne gøre for, at der gives psykiatribrugere tilsvarende muligheder i støtte i eget hjem, som folk med somatiske lidelser?
– Hvordan vil regionerne sikre, at de behandlingsmæssige tilbud svarer til dem som gives i somatikken og patienterne bliver taget alvorligt?

2. Psykiatribrugere kan i gennemsnit se frem til et langt kortere liv end andre borgere. Medicinering kan føre til “pludselig og uforklarlig død” eller føre til livstruende sygdomme, som hjerte/karlidelser og diabetes.
– Hvad vil du gøre for at belyse og forebygge risikoen for medicinrelaterede dødsfald?

3. Uafhængig forskning indenfor behandlings- og socialpsykiatri opprioriteres:
– Hvor og hvordan vil du sikre fokus på, hvad der virker og fremmer recovery?
– Hvordan vil I sikre, at man tager psykiatribrugerne alvorligt og støtter dem i at gennemføre deres håb og drømme?
– Hvordan vil i sikre, at der bliver igangsat forskningsprojekter?
– Hvordan vil i sikre, at den nyerhvervede viden bliver integreret i de nuværende tilbud?
– Hvordan vil i sikre udveksling af erfaringer på tværs af skillelinjer?

4. Der skal være lettere, hurtigere og gratis adgang til hjælp og behandling både for mennesker med og uden diagnose – såvel unge som ældre. Ret til udredning og total raskmelding.
– Hvordan vil du arbejde for, at der tilbydes rådgivning og hurtig indsats både regionalt og kommunalt?
– Skal man fortælle om sin psykiske diagnose, når man søger job?

5. Indsatser skal måles på, om psykiatribrugere kommer sig – i stedet for at have antal sengepladser som succeskriterie i sig selv.
– Hvilke målekriterier vil i opstille, der viser at psykiatribrugerne kommer sig?
– Der kunne f.eks. måles på hvor mange genindlæggelser der foretages, eller hvor mange der kommer tilbage på arbejdsmarkedet helt eller delvis. Eller om støttebehovet falder?

6. Økonomi: Der skal prioriteres faste midler til Regionerne, til sociale indsatser i Kommuner og til indsatser i brugerbevægelser, der støtter op om personlig recovery.
Kommunerne:
– Hvad vil i gøre for, at der sættes tilstrækkelige midler af til den psykosociale indsats?
– Hvordan vil i sikre, at der er tilgængelige tilbud i nærområderne ?
– Vi savner tilbud, der støtter op om brugernes recovery? Eks. tilbud der underviser brugerne og understøtter deres egne erfaringer.
– Er i villige til at sætte flere midler af til §18 midler og i højere grad tildele dem psykiatribruger-foreninger.
– Hvordan vil I undgå, at mennesker der selv-medicinerer ikke falder mellem to stole?
– Vil I arbejde for, at der oprettes flere små væresteder, så dem med socialfobi har et sted at komme?
Regionerne:
– Hvordan vil i sikre, at der sker bedre koordination til de kommunale tilbud ved udskrivning fra hospitalerne?
– Hvordan vil i sikre bredden i de regionale behandlingstilbud, især mere terapeutiske tilbud såvel i hospitalsregi og ambulant behandling?
– Vil I arbejde for, at patienter har ret til selv at skrive i egen journal udover behandlernes vurdering?
– Hvordan vil I undgå, at mennesker der selv-medicinerer ikke falder mellem to stole?
– Hvordan vil i sikre inddragelse af psykiatri-organisationer i det politiske arbejde?

7. Tværfaglighed skal prioriteres i stedet for det traditionelle sundhedshierarki.
– Samt yderligere udbredelse af peermedarbejdere i behandlings – og socialpsykiatri.
– Hvordan vil i sikre, at der ansættes peermedarbejder i de forskellige indsatser både regioner og kommunerne?
– Hvordan vil i sikre en tværfaglighed i de forskellige indsatser?

8. Fokus på det relationelle og empatiske i behandlingsforløbene.
– Det er vigtigt, at der er kemi og resonans mellem borgerne og behandlerne såvel i kommunerne og regionerne.
– Hvordan sikrer man, at kemien afstemmes?
– Hvordan støtter man, at der opstår samklang/resonans mellem brugere og behandler/støttepersoner?
– Hvordan vil I understøtte det forebyggende arbejde med personlig recovery og social forandring, der foregår i frivillige foreninger og organisationer?
– Hvordan vil I inddrage levede brugererfaringer i psykosocial rehabilitering?
– Hvem har ansvaret for en udskrevet patient, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling? For at undgå, at borgeren får det dårligt igen og må genindlægges eller ikke kan klare sig i eget hjem? (efterværn)
– Vil I arbejde for, at der tilbydes psykologbehandling i stedet for medicin til behandling af skizofreni?
– Vil I arbejde for, at patienter har ret til selv at skrive i egen journal udover behandlernes vurdering?

9. Anvendelse af tvang skal nedbringes.
– Hvordan vil I reducere tvangen i behandlingspsykiatrien?
– Kommunalt: Hvordan sikre vi, at borgerne får støtte og hjælp til den nødvendige medicinhåndtering?
– Hvordan sikrer I forebyggelsen i socialpsykiatrien og når ud til de borgere, som har behovet?
– Hvorfor bliver personale, der overtræder psykiatriske patienters menneskerettigheder ikke retsforfulgt og straffet?

10. Kommunerne har i forbindelse med pensionssager ofte langvarige afklaringsforløb i beskæftigelsesindsatser, de bør må max. vare to år. Tilsvarende gælder det i forbindelse med beskæftigelsessager.
– Hvordan vil i sikre, at borgere der skal afklares til pension ikke ender i langvarige næsten endeløse forløb?

Brev til Sundhedsminister Magnus Heunicke og Justitsminister Nick Hækkerup

Att.: Sundhedsminister Magnus Heunicke
Justitsminister Nick Hækkerup

28.09 2021

Vedr. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mm.

I forbindelse med høringssvar, hvor vi skulle kommentere på ændring af husorden for psykiatriske afdelinger, er vi blevet klar over, at lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. bør gennemgås og gennemskrives, så den er til at forstå for både psykiatribrugere, patienter, læger, ansatte i psykiatrien, politi, mfl.

  • Loven bør skrives så klart, at den kan udleveres til alle og læses, samt forstås af de fleste.
  • Herved vil man kunne spare rigtig mange frustrerede patienter og sundhedsministeren kan spare at udarbejde en husorden. Lægernes behandling af patienterne bliver gjort lettere og det vil blive gjort gennemskueligt for alle parter, der indgår i behandlingen.
  • Det vil gøre det lettere at opnå en fornuftig behandlingsalliance, og det vil på sigt begrænse tvangen på landsplan.
  • På sigt vil det gøre det meget nemmere at behandle patienter i psykiatrien, eller folk der er underlagt denne lovgivning.
  • På sigt vil det være hensigtsmæssigt om al lovgivning omskrives, så det er lettere for alle at forstå og henholde sig til denne.

Vi ser gerne at psykiatriloven er den første lovgivning, der gøres let tilgængelig for alle.

På vegne af LAP´s Landsledelse​

Arbejdsgruppen Presse og lov i LAP.
Hanne Skou Kadziola, Ole Nielsen og Steen Moestrup

Høringssvar: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

28.09.2021

LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., og vi er dybt enige om, at psykiatriloven trænger til en gennemgang og revidering. LAP har følgende bemærkninger:

  • Ændringen i §2a er som sådan acceptabel, dog er det LAP ́s bekymring, at husordenen og lovgivning udformes, så den gælder alle forskellige niveauer af behandling på indlæggelsessteder.
  • Der skal tages hensyn til den generelle lovgivning, menneskerettigheder og borgerrettigheder. Til eksempel kan nævnes §2a stk. 5 punkt 9, som LAP mener at være ud over grænserne for censur i forhold til menneskerettighederne.
  • Ændringen i §16 er acceptabel og et godt tiltag.
  • Ændringerne i §19a godtages foreløbigt.
  • Til kapitel 5b vil LAP påpege, at menneskerettighederne i forhold til lov om den europæiske menneskerettigheds artikel 10 skal overholdes. Desforuden er LAP meget modvillig til, at der gives politimyndighed og udøvende magtbeføjelser til sundhedspersonale uden juridisk uddannelse, og dermed uden forudsætning for at lave vurderinger baseret på loven.
  • Vi vil gerne understrege, at vi finder det væsentlig at holde fokus på, at sigtet med lovgivningen overordnet er at skabe rammer for psykiatribehandlingen, som gør folk raske og fokus bør være på, at indgå en behandlingsalliance med patienterne med henblik på, at de kan udskrives og at tvangen nedbringes både for den enkelte og i psykiatrien som helhed.

Det er vores opfattelse, at man ikke behøver tilpasse psykiatriloven så den indeholder de ting, der er gældende for varetægtsfængslede, der er anbragt i surrogat i psykiatrien, da de er underlagt lovgivning omkring varetægtsfængslede.

Herved undgår man også, at folk der alene er indlagt i forhold til psykiatriloven bliver underlagt de samme restriktioner som varetægtsfængslede ved en fejlopfattelse. Det er muligt, at der opnås nogle administrative fordele, som vi ikke kan gennemskue.

På vegne af LAP ́s Landsledelse

Arbejdsgruppen Presse og lov i LAP.
Hanne Skou Kadziola, Ole Nielsen og Steen Moestrup

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49, 5000 Odense C.
www.lap.dk

Høringssvar: Præhøring over revision af BEK nr. 87 af 23-01-2021 (SOS Id nr.: 1226749)

Att.: Socialstyrelsen
Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed
Edisonsvej 1, 5000 Odense C

30. august 2021

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi forslag til revision af gældende liste over egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger.

LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til revision af gældende liste over egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger. LAP har følgende bemærkninger:

– Det er vores opfattelse, at disse tiltag primært er beregnet på ældreområdet. De ældre kan også være psykiatribrugere.

– Der er en række situationer, hvor de borgere som tiltagene kommer til at berøre føler sig utrygge ved al denne elektronik, men det må man gøre en indsats for at forebygge og for- klare.

– Det er vores opfattelse, at tiltagene kan misbruges i forbindelse med botilbud og lignende, men det må vi se om bliver tilfældet.

LAP vil påminde om at dette tiltag skal være veldokumenteret, som det også fremgår af lov om social service § 124 og § 128 a, b samt § 136e, desforuden henviser vi specielt til § 124 hvor af fremgår, at tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger ikke må sidestilles og afløse den almene ret til omsorg og socialpædagogisk støtte, men kun må bruges som et supplement.

– Digital overvågning af den her art kan desværre også gøre det billigere at passe på nogen mennesker og sikre effektive arbejdsgange med henblik på besparelser, på bekostning af den menneskelige kontakt.

– Alene det at kalde overvågnings apparater for “tryghedsskabende velfærdsteknologiske løs- ninger” giver et hint om, at det er økonomiske besparelser der sikrer og friholder personalets personlige ansvar og giver dem tryghed i en alt for travl arbejdssituation, hvor medarbejdere hele tiden bliver sparet væk. Det drejer sig ikke om at gøre borgeren/patienten/psykiatribrugeren mere tryg.

– Rent praktisk bruges der en masse penge fra det offentlige for at lønne fine firmaer, der skal opsætte og vedligeholde alt det digitale overvågningsgrej, i stedet for at ansætte noget mere personale så arbejdspladsen bliver mere menneskelig til glæde for borgeren, patienten, psykiatribrugeren.

På vegne af LAP’s LandsLedelse

De bedste hilsner
LAP arbejdsgruppe for presse og lov.
Ole Nielsen, Hanne Skou Kadziola, Steen Moestrup

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
www.lap.dk


Præhøring over revision af BEK nr. 87 af 23-01-2021 (SOS Id nr.: 1226749)

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi sender hermed et forslag til revision af gældende liste over
egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i høring. Revisionen gælder BEK nr. 87 af 23/01/2021
og sendes i høring blandt relevante interessenter jf. BEK nr 676 af 02/07/2019.
Listen revideres som følge af lov nr. 498 af 1. maj 2019 og træder i kraft den 1. januar 2022.

Listen omfatter tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, jf. servicelovens kap. 13, § 128 a, stk. 3.

”Børne- og socialministeren fastsætter på baggrund af rådets indstilling efter stk. 1 regler om, hvilke former for
tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.”.

Til høringen er der medsendt følgende dokumenter:
• BEK nr. 87 af 23/01/2021
• Høringslisten

Høringssvar fremsendes til sekretariatet: kontakt-veltek@socialstyrelsen.dk senest onsdag den 8. september
kl.10.00.

Da revisionen ikke indeholder ændringsforslag henledes opmærksomheden på de nuværende formuleringen i
gældende bekendtgørelse. Alle opfordres til at kommentere på:
1. Kategorierne i § 1
2. Præciseringer i §§ 2-4


BEK nr 87 af 23/01/2021

Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service

I medfør af § 128 a, stk. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020, og på baggrund af indstilling fra Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi fastsættes:

§ 1. Når betingelserne i §§ 128 b eller 136 e i lov om social service er opfyldt, kan følgende tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger anvendes:
1) Ind- og udgangsalarmer.
2) Fald- og anfaldsalarmer.
3) Lokaliserings- og sporingssystemer til personer.

§ 2. Ind- og udgangsalarmer efter § 1, nr. 1, er systemer, der giver besked, når personen forlader et givent område, herunder når en linje eller et område passeres eller ved åbning af en dør.

§ 3. Fald- og anfaldsalarmer efter § 1, nr. 2, er systemer, der giver signal om aktivitet eller inaktivitet, f.eks. bevægelse eller bevægelsesmønstre i et givent område eller via personbåren sensor, herunder epilepsialarmer og faldmåtter.

§ 4. Lokaliserings- og sporingssystemer efter § 1, nr. 3, er systemer, der er beregnet til lokalisering eller sporing af personer ved forespørgsel i en på forhånd defineret situation, herunder i form af en lokaliserings-GPS.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2021.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1412 af 16. december 2019 om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service ophæves.

Social- og Ældreministeriet, den 23. januar 2021

Astrid Krag

/ Inge Trads Kjeldsen


Høring ved udarbejdelse af listen over tryghedsskabende velfærdsteknologi

Ekstern høringsliste

ADHD-foreningen
Alzheimerforeningen
Arbejdstilsynet
Bedre Psykiatri
Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Selskab for Almen Medicin
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Sygeplejeråd
Danske Regioner
Demenskoordinatorer i Danmark
Det Sociale Netværk
Digitaliseringsstyrelsen
Ergoterapeutforeningen
Foreningen af offentligt ansatte – FOA
Kommunernes Landsforening
Kriminalforsorgen
Landsforeningen Autisme
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
Landsforeningen LEV
LOS – Landsorganisationen for de sociale tilbud
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
Socialpædagogernes Landsforbund – SL
Socialt Lederforum
Videnscenter for Demens
ULF – Udviklingshæmmedes Landsforbund
Ældre Sagen


Lovhenvisninger :

Formål og anvendelsesområde

§ 124. Formålet med bestemmelserne i §§ 124 b-137 d er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må alene ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.

Stk. 3. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Stk. 4. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger  tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 5. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødigkrænkelse eller ulempe.

Målgruppe

§ 124 a. Bestemmelserne i §§ 124 b-135 b gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 124 b-129 a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

§ 128 a. Social- og ældreministeren nedsætter et råd, som skal fremsætte en indstilling til social- og ældreministeren om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.

Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.

Stk. 3. Social- og ældreministeren fastsætter på baggrund af rådets indstilling efter stk. 1 regler om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.

§ 128 b. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for en person i en afgrænset periode, når der er risiko for personskade og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko, jf. dog §136 e.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

§ 136 e. Personalet kan som led i omsorgen anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende modsætter sig anvendelsen.

Stk. 2. For personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter forhold efter stk. 1, og som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan fremtidsfuldmægtigen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1. For personer, for hvem der er beskikket en værge efter værgemålsloven, som omfatter forhold efter stk. 1, kan værgen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.

Stk. 3. Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi er ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten, medmindre den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter sig anvendelsen, jf. stk. 1 og 2. Der skal derfor ikke ske registrering og indberetning efter § 135 a.

Stk. 4. Den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge skal forud for anvendelsen af teknologierne informeres om brugen af disse.

Stk. 5. Modsætter den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge sig, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, jf. § 128 b. Afgørelsen kan gøres tidsubegrænset. I forbindelse med afgørelsen skal fremtidsfuldmægtigen og værgen høres om kommunalbestyrelsens vurdering.

Referat af LL – møde 05.06 2021

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Henrik K. Hansen, Grethe Kristine Nørgaard, Lene Kristiansen, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Katrine Wiedersøe, Inger-Liss Christoffersen, Jens Rasmussen, Steen Moestrup, Nils H. Andersen (suppleant), Michael P. Krog, Lenette Rasmussen (suppleant).
Afbud/fraværende: Michael K. Andersen, Clarissa E. Sørensen.

1. Valg af ordstyrer og referent. Katrine er referent og Hanne er ordstyrer.

2. Personlig runde. Refereres ikke.

a. Kort vejrmelding og forventninger til dagsorden og til møde. Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden

Punkt 7B ændres til godkendelsespunkt.
Præcisering af mailkorrespondenser – at FU skal godkende konferencer. Det er forelagt Steen på mail, at det skal ændres fra ”skal til kan”. Steen præciserer, at det er rettet til at FU kan godkende konferencer imellem LL møder.
Dagsordenen er med disse rettelser godkendt.

4. Godkendelses af referat fra møde den 10.04 2021

Punkt 13 D: I referatet angående refusion, kan det misforstås, at forslaget blev godkendt. LL- medlemmer fortsætter med at kunne få fortæring betalt ved Zoommøderne.
Med denne ændringer er referatet godkendt.

5. Landsmøde 2021 1 – 3. oktober? (lukket punkt)

6. Udviklingsplan og budget 2021 (lukket punkt)

7. Sommerlejr 2021 (lukket punkt)

a. (lukket punkt)

b. Godkendelse af program, budget og arbejdsgruppen.
Bilagene er ikke vedhæftet mødedagsordenen. Der var nogle i LL, der synes at Vendepunkter fyldte for meget på sommerlejren. Nu er det ændret til at være et tilbud, der er der tre gange i workshops, tilsvarende med ”mal dig glad”. Lene mener, at have udtrykt sig forkert på sidste LL-møde, ved at særtildele pladser til kursister på vendepunkter. Som det er nu, så er det frivilligt at deltage og deltagerne skal ikke tilmelde sig på forhånd.
Budgettet fik LL til forrige LL-møde.
Arbejdsgruppen: Knud Fischer-Møller, Anders Kadziola, Michael Krog Andersen/LL repræsentant, Hanne Skov Kadziola, Mette Windfeldt og Lenette Rasmussen.
Forslaget er godkendt med de nye ændringer siden sidste møde.

8. Orientering fra

a. FU

Hanne fortæller, at de har arbejdet med udviklingsplanen fra Socialstyrelsen.
Astrid Krag har lavet en pulje på 250 millioner og de foreninger der modtager midlerne skal lave partnerskaber med andre foreninger. LAP skal være opmærksom på, at foreningerne skal brede det ud til vores gruppe, uanset om de er medlem eller ej.
Lene foreslår at vi er proaktive og henvender os til foreninger, der måske får midler og vil samarbejde med LAP. Henrik fortæller at Hus Forbi har fået 5 millioner kroner med ved ikke hvordan de kan bruges, fordi der ikke er nogle retningslinjer for anvendelse af midlerne. Henrik vil nævne AP i bestyrelsen, som nogle der skal inviteres med som partner.
Steen fortæller at arbejdsgruppen for kystlejren er godt i gang. Steen har overtaget tovholderrollen i kystlejren efter at Lene er trådt ud. Hanne Skou har overtaget tovholderrollen i sommerlejren.
Der hænger en maleriudstilling af Bo Steen Jensen malerier i Sind huset i Hillerød. Steen skriver et indlæg til bladet.
Steen er inviteret til møde med Astrid Krag: Borgerhøring og mødet med psykiatrien.
Hvordan møder borgerne psykiatrien, regionalt og i kommunen. Udsatterådet står for mødet.
Lene er også inviteret til mødet. Ministeren skal blive klogere på hvad der skal til når de skal skabe nye løsninger.
Michael P. Krogh fortæller at i Det Sociale Netværk at Knud Kristensener meget optimistisk omkring 10 punkts planen og forventer at mange af punkterne kommer med i den færdige psykiatriplan.
Psykiatritopmødet er den 2. oktober og skal holdes om eftermiddagen. Det bliver sendt ud på video til samsending. Temaerne er ”forebyggelse frem for helbredelse”, ”hvad kan civilsamfundet” og ”systemet for systemets skyld”.
Steen vil opfordre LL til at være mere aktive på LinkedIn og Facebook. Spørgsmålet er hvordan vi får registreret den aktivitet. Lene siger, at det kan gribes systematisk an med registrering.

b. LL – arbejdsgrupper i Socialstyrelsen og i Sundhedsstyrelsen
– psykiatriplan
Psykiatriplanen 10 års planen: Steen at der er efterlyst en redegørelse om hvad de pt. er blevet enige om. Når det kun handler om de mennesker, der har brug for særlige indsatser i forbindelse med job osv. så falder fundamentet for planen, når det skal ramme bredere.

9. Lokale medlemstræf med Vendepunkter – status

Knud Fischer Møller ønsker, at der er andre foreninger der får mulighed for at deltage i Vendepunkter. Hanne har derfor foreslået, at Region Sjælland psyk/info spørges om de vil være med til en formidlingskampagne.
Der er krav for Socialstyrelsen om at der skal være medlemsaktiviteter i mindst tre regioner. Knud er henvist til Region H, Region Sjælland og Region midt.

10. Afholdelse af webinar v/Nils og Michael P. Krog

– status: Der er lagt et webinar ud på hjemmesiden med Jonas fra Delfipsykologerne er booket. De har ideer til andre oplægsholdere sidenhen som de kører videre med. Den tekniske løsning skal forberedes bedre inden webinaret. Kontoret kontaktes vedrørende webmaster.

11. Beslutninger vedr. arbejdsgrupper:

a. Arbejdsgruppernes rolle i LAP (retningslinjer for arbejdsgrupper)
Steen fortæller at der har været en diskussion om, hvem der bestemmer i hvilke arbejdsgrupper. Har arbejdsgrupperne læst retningslinjerne for arbejdsgrupperne. Det er vigtigt for LL, at arbejdsgrupperne forstår reglerne fra arbejdsgrupperne. Hvordan formidler vi informationerne til medlemmer af arbejdsgrupper, så medlemmerne modtager og forstår det. Det er Landsledelsesmedlemmets opgave at formidle reglerne.
Referaterne skal på hjemmesiden fremadrettet.

b. Refugie
– Arbejdsgruppe Michael K. Andersen og Lars K.?
– Ny lokation: Jens og Arne besøger nyt sted en første gang.
FU er orienteret om, at det først bliver i 2022 der kommer et nyt sted. Det opfordres til at bruge inspirationscenteret. Det er en stor opgave at være vært i 3-4 uger, det kunne gøres til en lønnet opgave?
Beslutning: Der er opbakning til, at der til et rimeligt lønniveau ansættes en konsulent til en måneds arbejde på refugiet. Der afholdes sidenhen et aftenmøde på maks. en time vedrørende lønniveauet når medarbejderen er fundet.

c. Bisidder – tilbud og dato
Arbejdsgruppe – gennemførelse af kursus i september?
Helle og Bettina har mange ideer til hvordan bisidderkurset kan afholdes. Bettina opfordrer til, at vi tager imod tilbuddet og tager den derfra med 10-15 deltagere.
Katrine synes, at der skal være deltagergebyr. Grethe mener, at der skal være et deltagergebyr som deltagerne får tilbage efter deltagelse på kurset.
Beslutning: LL sætter penge af til et bisidder kursus og Bettina vender tilbage med detaljer angående evt. deltagergebyr osv.
Der er forslag til besøgsvenner i LAP, eventuelt online. Der laves et udkast til næste gang og LL bakker om besøgsvenner.
Beslutning: Inger-Liss og Tom kommer med et forslag til næste LL-møde.

12. Økonomi:

a. Regnskab 2020 er indsendt til Socialstyrelsen.
– evaluering af underskrift på regnskab 2021
Steen siger at Jakob har bedt os om at sætte det på. Revisoren kom med det for sent. Fremadrettet må vi blive bedre til at aflevere underskrifterne.
– dokumentation til revisor fra LL
Intet at bemærke.

b. Regnskabsoversigt og budgetstatus
Steen har forsøgt at revidere i forhold til Socialstyrelsen. Vi har givet medarbejderne en lønforhøjelse som først er indarbejdet i budgettet nu. Aktivitets- og mødeudgifterne er faldet, fordi vi mødes virtuelt. Kan vi fremadrettet arbejde videre i den retning så vi fremadrettet ikke mødes så ofte fysisk?
Socialstyrelsen skal godkende at vi bruger penge på Ipads og reparationer af Ipads. Der er ikke kommet svar endnu, i forhold til at afholde møder online.

13. Næste LL -møder i 2021

Besluttede datoer:
– 14. august 2021
– 11. september 2021
Forslag godkendt.

14. Punkter til næste møde

Intet at bemærke.

15. Evt.

– Katrine tager fat i Mette på kontoret, vedrørende streaming til hjemmesiden fra folkemødet.
– Forslag fra Inger-Liss: hver andet ll -møde kan være et zoommøde.
– Grethe fortæller at Folkemødet bliver spændende, idet vi skal holde det på en ny måde.
– Hanne Kamp Nielsen som var aktiv på kystlejr, refugie og sommerlejr er gået bort.
– Lenette opretter en ny gruppe på Facebook, hvor alle kan følge med i Folkemødet.

16. Hvordan synes du, mødet gik?

Refereres ikke.

Debat: Velkommen til psykiatrien. Mit navn er 78, og jeg er klar til at vise omsorg for dig

Det er problematisk, at Folketinget har vedtaget et forslag, der lægger op til at ansatte i psykiatrien kan bruge et nummer frem for et navn. Det giver en falsk tryghed og forringer plejen, skriver tidligere patient i det psykiatriske system og talsperson i landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere Nils Holmquist

En nylig vedtagelse fra Folketinget vil muliggøre at sundhedspersonalet kan være anonymt på alle hospitaler i Danmark. Vedtagelsen er motiveret af, at flere ansatte i somatikken har været udsat for trusler og overfald. Men vedtagelsen vil i høj grad påvirke psykiatriske patienter og kvaliteten af deres behandling.

Vores samfund bygger på, at vi har tillid til hinanden. Vi kan efterlade barnevognen udenfor, mens vi drikker vores kaffe på cafeen. Den tillid gælder også i retssystemet, og derfor er debatten om tjenestenummer kontroversiel.

For det første kan et tjenestenummer give en falsk tryghed hos en ansat og for det andet medføre en ringe retsfølelse hos patienten. Patienten kan føle sig som en del af et mekanisk system snarere end et menneske, der har brug for hjælp.

Det kan give en falsk tryghed, fordi hadske patienter i psykiatrien alligevel vil være i stand til at sende ubehagelige trusler eller udføre ubehagelige handlinger. Det er ikke vanskeligt for et ondt menneske at få hjælp til eller selv forfølge en ansat ved fyraften til dennes bopæl eller få udleveret private oplysninger. Hvis en patient virkelig ønsker at finde oplysninger om en ansat, vil lovforslaget ikke gøre en forskel.

Det påvirker derimod den sundhedsfaglige pleje, at man på forhånd møder patienten med troen om, at man er i fare. Mistilliden til patientens medmenneskelighed. På sigt vil behandlingen af den grund blive dårligere.

I min tid som psykiatrisk patient har jeg under ophold på lukkede afdelinger oplevet patienter, der var pressede, fordi de ikke måtte komme ud. De talte om at gøre væmmelige ting ved overlægen. Men det var urealistiske ideer som at placere en bombe i vedkommendes bil. Urealistisk, fordi patienten ikke havde erfaring med sprængstoffer, og formentlig heller ikke adgang til dem.

Jeg er bange for, at sådanne trusler kan blive mere realistiske, hvis man gør det mere interessant og utilnærmeligt for en truende patient at afsløre, hvad der ligger bag en ansats tjenestenummer.

Det uhensigtsmæssige, men dog vedtagne, lovforslag, bidrager også til stigmatisering af psykiatriske patienter. De har i forvejen nok at slås med og har ikke brug for at mødes med mistillid og upersonlige numre. De har brug for tiltro, håb og rigtige mennesker til at hjælpe dem ud af psykiatrien.

Man skal selvfølgelig ikke negligere de ansatte, der er utrygge. Derfor bør ansatte, der føler en sikkerhed ved at bære et tjenestenummer, i stedet have mulighed for at aftale med deres arbejdsgiver, at de kan bære et pseudonym. På den måde imødekommer man dem, der føler sig truet på hospitalerne, samtidig med at man bevarer tilliden til hinanden mellem patienter og personale.

Nils Holmquist Andersen tidligere patient i det psykiatriske system og talsperson i Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere.

Video fra kyst-lejren 2021