LAP’s kyst-lejr: 18. juni – 24. juni 2019

Kære Lapper og andre venner af LAP

For tredje år holder vi aktiv ferie på Henne Strand.

Den afholdes i år, fra den 18. juni til mandag den 24. juni, ved Vesterhavet – nærmere bestemt Henne Bad ved Henne Strand.

Henne Bad er en koloni med fælles bade, beliggende på en meget stor naturgrund i yderste klitrække, direkte ud til Vesterhavet og placeret i badebyen Henne Strand. Vi planlægger at arrangere Østerssafari og plukker tang. Vi laver sund mad og tilstræber at inspirere folk til sundere kostvaner.

Prisen for transport frem og tilbage til lejren, kost og logi, udflugter samt bankospil m.m. er kun 100 kroner pr. dag, altså i alt kr. 700. Du modtager opkrævning ved tilmelding, og når vi har modtaget din betaling, er du endeligt tilmeldt. Beløbet kan kun refunderes ved sygdom.

Grunden til den billige pris er, at vi deles om de praktiske opgaver. Der er krav om at deltagerne skal være selvhjulpne.

Vi skal bo på 2-mands- eller 3-mands-værelser, men man må så vidt muligt selv vælge, hvem man vil bo sammen med. Oplys dette ved tilmelding. Der kan lejes cykler.

Der vil være åben for tilmelding fra mandag den 15. april 2019 og det skal ske til LAP’s sekretariat på lap@lap.dk eller tlf. 66 19 45 11 (mandag til torsdag kl. 10 til kl. 14).

Der kan kun være 35 deltagere med, så skynd dig, for vi tager deltagerne efter princippet først til mølle. Vi forhåndsreservere 6 pladser til unge under 35 år.

Er du ikke medlem af LAP, har du alligevel mulighed for at deltage, men så skal der betales 1.000 kroner for hele herligheden.

Der ydes kun rejserefusion til LAP-medlemmer til billigste offentlige transport.

Med venlig hilsen
LAP’s kystlejr-gruppe

Udflugt til Kronborg og Bakken med livsglædegruppen den 21. maj 2019

Vi mødes ved Helsingør Station kl. 12. Der går regionaltog fra Kbh. H. 3 gange hver time ved minuttal 11 – 31 – 51. Derefter går vi til Kronborg langs havnen ( det tager ca 10 min. iflg. hjemmesiden)

Fra kl. 13 – 14.30 er der bestilt en Kronborg Classic gruppeomvisning. Der er en del trapper på slottet og ingen elevator. Og der er rygning forbudt på slottet og
i stotsgården.

Kl. ca. 15-16. tager vi toget fra Helsingør til Klampenborg st. (med skift i Nivå). Der er 3 afgange i timen ved minuttal 18 – 38 – 58. Turen til Klampenborg tager 38 min.

Derfra tager vi med hestevogne til Bakken, eller går for dem, der kan holde til det.

Kl. 18.30 er der stegt flæsk med persillesovs ad libitum med en øl eller sodavand på Restaurant Den Hvide Hest på Bakken. For dem som ikke vil have det, eller kan tygge det, kan man vælge noget andet til max. 148 kr. som er prisen for stegt flæsk med persillesovs ad libitum. Preben lægger ud for mad og drikke for alle.

Derefter er udflugten officielt slut, men dem der har lyst kan blive og tage på rundtur i Korsbæk, i Bakkens forlystelser eller i Dyrehaven for egen regning.

Landsledelsen har besluttet, at der skal være en egenbetaling på 200 kr til turen. De betales til Mette eller med Mobilepay eller bankoverførsel. Skriv udflugt ved overførslen. Evt. spørgsmål til turen kan stilles til Gihta på 26223270.

Der er 20 pladser til turen, og tilmelding foregår efter først til mølle princippet. Sidste frist for tilmelding: 7. maj 2019

Mvh. Livsglædegruppen.

LAP’s sommerlejr: 4. august – 10. august 2019

LAP’s sommerlejr afholdes igen i år på Brenderup højskole på Fyn i tidsrummet fra søndag den 4. august til lørdag den 10. august.

Igen i år vil der være et spændende program med flere nye ting og gode gamle kendinge.

VI BRUGER SANSERNE!

På programmet er blandt andet:
• Morgensang.
• Afspænding/meditation.
• Kreativt værksted med sten maling, armbånd, perleplader m.m.
• Gang i penslerne med workshops.
• Udflugter med bus.
• Strandture, gå- eller cykelture.
• Foredrag og debat.
• Scenen er din.
• Festaften. (dans og musik?)

LAP 20 år

Vi ser tilbage på de første sommerlejre, ø-lejre og hører om refugietankerne som opstod der. Fortælling og debat hvor vi også ser frem.

De mange muligheder på Brenderup højskole vil vi udnytte. Vi laver plads i programmet til ”det du brænder for”, henvend dig gerne på forhånd hvis du har noget du gerne vil. På det store værksted kan du arbejde og lade dig inspirere. Vi er tre glade piger der vil sætte gang i fantasien: Bettina, Valentina og Hanne Skou.

Der skal også være tid til bare at hygge sig eller slappe af, så du går med til de aktiviteter, der ar din interesse.

Sommerlejren er til dig der er selvhjulpen, eftersom der er mange trapper.

Pris: 1.600 kr. for dobbeltværelse (prøv at finde sammen selv, så kan vi være flere) 2.000 kr. for enkeltværelse, alt inklusiv for hele ugen. Tilmelding kan ske fra tirsdag den 7. maj 2019 på e-mail: lap@lap.dk eller ved henvendelse til kontoret på telefon nr: 66 19 45 11.

På Sommerlejrgruppens vegne
Bettina Kræmer Mærsk & Hanne Skou Kadziola

Ny LAP grundforening i Lolland kommune

29. marts 2019

Pressemeddelelse: Ny forening i Lolland kommune

Snart ser en ny forening dagens lys i Lolland kommune.

Det er LAP (Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere) der starter en ny lokalforening, LAP Lolland.

Den stiftende generalforsamling af LAP Lolland sker mandag d. 15. april kl. 14.00 i Frivillig Center Lolland, Orange lokale, Hoskiærsvej 17, 1. sal – bygning 12, 4900 Nakskov.

Både nuværende og kommende medlemmer er velkommen til den stiftende generalforsamling. Efter stiftelsen af LAP Lolland er det på ønskesedlen som noget af det første, at komme med i Lolland kommunens udsatteråd.

Det er da således allerede holdt møde om, med udvalgsformand Vibeke Grave, som også imødekom dannelsen af LAP Lolland.

Som LAP medlem har man den store fordel, at er man både medlem af Landsforeningen og Lokalforeningen.

LAP er en af de få foreninger i Danmark, som er på finansloven vedr. årlig økonomisk tilskud.

Der er i dag 17 LAP lokalforeningen fordelt over hele landet, så LAP Lolland bliver den 18 i rækken. Siden LAP blev dannet i 1999 og dermed 20 års jubilæum i år, er det de seneste år gået stærkt med nye lokalforeninger.

LAP Landsforening tilbyder bl.a. spændende medlemsmøder, medlemsblad 4 x årlig, sommerlejr, Ø lejr, refugie, netværk, telefonisk rådgivning m.m. Se mere på www.lap.dk

Med venlig hilsen

Arne Jensen
LAP Lokalkonsulent
Region Sjælland
Mobil 5328 4004
arne@puskas.dk
Intet om os uden os … LAP

Interview med Glenn Hansson

LAPtv: Interview Glenn Hansson 2019 03 12

Brugernes Bazar den 29. august 2019 i Odense



Høringssvar: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger.

01.03.2019

Lovforslaget indeholder følgende elementer:
1 – Sprogkrav til sundhedspersoner
2 – Krav om instrukser
3 – Oprettelse af Fagligt Forum for Patientsikkerhed
4 – Øget beskyttelse af personer ved rapportering af utilsigtede hændelser
5 – Styrelsen for Patientklagers vurdering af lægeerklæringer på indfødsretsområdet
6 – Oprettelse af Rådgivende Udvalg for Tilsyn
7 – Forenkling af reglerne om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger.

1) Der er både fordele og ulemper ved dette krav, naturligvis er kommunikation en hjørnesten i behandlingen, men det er uvist om et dansk på 9. klasses niveau kan være fyldestgørende til dette. Derfor skal man hellere sørge for lægefaglig kvalificeret tolkebistand til de pågældende læger, så de kan passe deres arbejde fra dag 1, nemlig at lindre og helbrede lidelser og sygdom.

2) Vi har allerede som brugere/patienter problemer med danske lægers forståelse af danskeres sprog. Undervisning i sprogvariabler som del både af indførelse af udefrakommende, og som udvikling af den sproglige bredde hos indfødte – ville ses som virkelig forbedring. Desforuden er der allerede i den nuværende sundhedslov et krav om informering af patienter forsvarligt og forståeligt for patienter inden disses samtykke.

3) Umiddelbart ses ikke en øget sikkerhed af personer ved at slette kravet om patientsamtykke inden udveksling eller indhentning af oplysninger fra patientjournaler, tværtimod er det at fratage borgernes ret til selv at vælge og et kæmpehul i patienternes retssikkerhed.

4) Oprettelse af fagligt forum kan være en fordel, dog ser dette mere ud til at være en forberedende øvelse til at nedlægge regionerne.

5) LAP ser ingen grund til at oprette endnu et organ, der opererer udenfor de danske borgeres rettigheder, personer uden indfødsret har de samme rettigheder som alle andre.

6) Dette rådgivningsorgan er fint, så man sikrer at der er ekstern rådgivning.

7) Dette er nødvendigt for at sikre en lettere tilgang til hvem, som er ansvarlig.

På vegne af LAP’s Landsledelse

Steen Moestrup, Bo Steen Jensen, Ole Nielsen og Hanne Skou Kadziola

LAP bidrager til projekt med fokus på psykisk sårbare

Du kan læse mere om projektet Det dannede Fællesskab ved at klikke her.

Nyheder fra projektet vil løbende gøres tilgængelige på hjemmesiden.

LAP’s Jule- og Nytårsrefugium 2018-2019