Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg)

Odense, 17.03.2022

LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven – Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg. LAP har følgende bemærkninger:

– Det er yderst relevant at nedsætte samarbejdsudvalg, så det tværsektorielle samarbejde styrkes. Mangel på tværsektorielt samarbejde er et af de største strukturelle problemer i vores samfund, og mange psykiatribrugere tabes desværre alt for ofte mellem to stole. Det er positivt, at patientforeninger tilbydes pladser i de forskellige udvalg, der etableres under den nye struktur.

– LAP er dog bekymret for, at psykiatribrugeren igen bliver taberne i de nye sundhedsklynger og samarbejdsudvalg. Vi er bekymrede for at somatikken og aldersrelaterede lidelser kommer til at fylde så meget, at psykiatrien overses.

– Derfor støtter LAP op omkring særlige samarbejdsudvalg på psykiatriens område, der er tværsektorielle og med en bredere inddragelse af psykiatribrugerne.

– Et særligt opmærksomhedspunkt er risikoen for et nyt tungt mødefora, hvor borgerhensyn og mål drukner i hensigtserklæringer, diskussioner om økonomiske grundvilkår o.l.

– LAP ser således en klar beskrivelse af brugere og pårørendes indflydelse i sundhedssamarbejdsudvalg og patientinddragelsesudvalg som værende afgørende, da disse repræsentationsfora ellers vil forekomme som tomme legitimeringsgrundlag for den førte psykiatri – og sundhedspolitik i regi af sundhedsklynger.

– Det nuværende fravær af politisk prioritering i det store spektrum af somatiske sygdomme og tilhørende mange og dyre behandlingstilbud, må tillige forudses at blive en udfordring for arbejdet i
sundhedsklynger.

– I LAP ́s optik skal der følge fornødne økonomiske ressourcer med udmøntningen af sundhedsklynger, da man ellers må forvente et begrænset incitament for det ressourcekrævende samarbejde blandt involverede parter. De i lovforslaget forslåede kr. 80 millioner forekommer, som et særdeles beskedent finansieringsgrundlag.

– Endelig er forskelle i fordelingsstrukturer og økonomiske rammer blandt regioner og kommuner forhold, som udmøntningen må adressere, hvis sundhedsklynger skal lykkedes med at skabe reel positiv forandring for psykiatribrugere.

Med venlig hilsen
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49, 5000 Odense C.
www.lap.dk

Unik enighed skal omsættes til resultater

Debatindlægget indsendes på vegne af PsykiatriNetværket, en sammenslutning af de frivillige landsdækkende psykiatriorganisationer SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, DepressionsForeningen, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, ADHD-foreningen, Angstforeningen, LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Foreningen Død i Psykiatrien, OCD-foreningen, Fountain House, Outsideren, Startlinjen, Livslinien, Skizofreniforeningen, Håb i Psykiatrien, Børn og Unges Trivsel, Bedre Psykiatri og Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

I slutningen af februar afholdt vi i PsykiatriNetværket en høring på Christiansborg om vores ønsker til den kommende 10-årige psykiatriplan. Det blev en ganske særlig dag. Høringen viste nemlig, at vi nu, på tværs af det offentlige system og civilsamfundet, står med enighed om, at der skal ske noget helt nyt i behandlingen af mennesker med psykiske lidelser og i indsatsen i forhold til deres pårørende.

Man kan spørge, om det ikke også er rimeligt at forvente enighed fra både kommuner, regioner, stat og civilsamfund i forhold til at forbedre tilværelsen for den tredjedel af befolkningen, der kommer i berøring med psykiske lidelser – enten personligt eller som pårørende. Vi foreninger i PsykiatriNetværket ved, hvad der skal til, og vi forventer at samtlige offentlige instanser fortsætter med at lytte til os.

Der skal investeres både i og udenfor systemet, der skal tilføres nye faglige ressourcer og det enkelte menneske skal langt mere i centrum, end det har været hidtil. Og først og sidst SKAL civilsamfundet, vore foreninger, inddrages aktivt hele vejen i den ny indsats.

Det lader med andre ord til, at der for første gang i mange år er et stærkt afsæt for at ændre psykiatrien helt grundlæggende og invitere alle gode kræfter til at være med til at udforme verdens bedste hjælp til mennesker med psykiske lidelser og mental mistrivsel, som målet for den kommende plan er. Det er naturligvis glædeligt, og det skaber håb.

Hvad skal der ske?

Vi ønsker en gennemgribende forenkling af hele lovgrundlaget for behandlingen i og udenfor psykiatrien. Vi skal sammenskrive de love, der har betydning for samtlige indsatser til mennesker med psykiske lidelser. Alt for mange love regulerer i dag forholdene i og udenfor psykiatrien. Det fremmer ikke det helt nødvendige samarbejde på tværs.

Det er afgørende, at psykiatriplanen både sikrer bedre forebyggelse og bedre behandling for de mest syge. Og vi er glade for, at der ser ud til at være bred politisk vilje til at hjælpe de mange børn og unge og deres familier, som i dag ikke oplever, at psykiatrien giver dem den hjælp, de har brug for.

Psykiatriplanen skal nedbringe den generelle mistrivsel og give mennesker med alvorlig psykisk sygdom og deres pårørende et bedre liv. Og alle med psykiske lidelser skal have et bedre liv. Vi skal lære af fortidens fejl med de to foregående psykiatriplaner, der ikke medførte væsentlige forandringer, og det kræver bl.a. en varig og stærk finansiering. Det er ikke kun et spørgsmål om ressourcer, det er også i høj grad et spørgsmål om at tiltrække tilstrækkelig med arbejdskraft.

Og udenfor systemet har vi et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, der skaber gode og omfattende tilbud og fællesskaber i hele landet. Det faglige oplæg forud for psykiatriplanen nævner civilsamfundet som en aktør, der kan samarbejdes med, hvilket er overordentligt positivt.

Men samarbejde med civilsamfundet skal være netop et SKAL og ikke et KAN i lovgivningen. Ligeværdige partnerskaber er nøgleordet i samarbejde mellem system og civilsamfund. Det vil også sikre en bedre kontakt og hjælp til pårørende, der må og skal tænkes ind i løsningerne. Civilsamfundet er stedet, hvor man indgår i ligeværdige relationer og meningsfyldte fællesskaber, som opbygger ressourcer og livsmod hos den enkelte – ting der er helt afgørende for at komme sig efter eller leve med en psykisk lidelse.

At dømme ud fra høringen i sidste uge er disse ønsker ikke urealistiske, men ganske enkelt sund fornuft. Vi håber, at den sunde fornuft denne gang omsættes i reelle politiske beslutninger om at skabe verdens bedste hjælp til mennesker med psykiske lidelser og mental mistrivsel.

Landsmøde 30. april – 1. maj 2022

7. marts 2022

Kære LAP-medlem

Du indbydes hermed til Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugeres ordinære landsmøde, som afholdes

Lørdag den 30. april — Søndag 1. maj 2022 på Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg

DAGSORDEN iht. vedtægterne:

1) Valg af stemmetællere
2) Valg af dirigenter og referenter
3) Landsledelsens beretning
4) Regnskabsaflæggelse for det forgangne år
5) Behandling af indkomne forslag NB: Forslag der ønskes behandlet skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 1. april 2022. Der henstilles til at hver enkelt forslagsstiller maksimalt sender 3 gennemarbejdede forslag ind. Du kan rekvirere et skema til indsendelse af evt. forslag på LAP’s sekretariat. (Husk at landsmødet har begrænset tid til behandling af forslag. Du opfordres derfor til at holde forslag enkelt og klart)
6) Vedtagelse af handlingsprogram 2022 – 2023
7) Fastsættelse af kontingent for det kommende år
8) Godkendelse af budget for det kommende år
9) Valg af medlemmer og suppleanter til landsledelse
10) Valg af statsautoriseret eller registreret revisor samt intern kritisk revisor og revisorsuppleant
11) Eventuelt.

Deltagelse i landsmødet er gratis for foreningens medlemmer.
Ønsker du ophold på Hotel Svendborg, forplejning m.v. koster det 300 kr. (opkræves senere).
Vær opmærksom på, at der ikke må ryges på værelserne, og at overtrædelse vil medføre erstatningskrav over for den enkelte fra Hotel Svendborg.

Nærmere vedrørende tidspunkter m.v. — se vedlagte foreløbige program.
OBS: Vi gør opmærksom på, at der ikke må medbringes dyr i salen under landsmødet.

Efter indsendelse af vedlagte tilmelding vil du modtage bekræftelse på din deltagelse og evt. opkrævning af gebyr for overnatning. Efterfølgende fremsendes landsmødemappe med endeligt program og diverse bilag. Tilmelding er åben fra 21. marts 2022.

Husk at kontingent for år 2022 skal være betalt for at få adgang til landsmødet!

Med venlig hilsen
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Program Landsmøde 2022 (foreløbigt)

Tilmelding til Landsmøde 2022

Fundamentet smuldrer!

Brugere, pårørende og ansatte i fælles opråb: Lad ikke fundamentet smuldre under psykiatrien

38 organisationer på tværs af psykiatrien kalder på politisk handling for at rette op på en psykiatri på et smuldrende fundament. Event skal sætte fokus på problemerne og sprede budskabet.

”Det er nu, politikerne skal beslutte, hvordan vi skaber en psykiatri, vi kan være bekendt. For fundamentet smuldrer under de mange tusinde, der har brug for psykiatrien, men som ikke får den nødvendige hjælp.”

Det er budskabet fra de 38 organisationer i PsykiatriAlliancen, som står bag en spektakulær event på Thorvaldsens Plads fra 8. februar til 12. februar.

”Vi kræver handling nu, hvor Folketinget snart begynder forhandlingerne om en tiårsplan for psykiatrien. Politikerne må finde sammen om at skabe en psykiatri, vi kan være bekendt. Ellers svigter vi de mange tusinder, der har en psykisk sygdom og som i dag ikke får den hjælp, de har brug for. Det gør ondt på dem, der har brug for psykiatrien. Og som samfund har vi ikke råd til at svigte dem. Når fundamentet under psykiatrien smuldrer, smuldrer fundamentet under vores samfund,” siger PsykiatriAlliancens talsperson Mads Engholm.

Eventen foregår, mens vi venter på, at regeringen kommer med et forhandlingsudspil ud fra de mange anbefalinger til en samlet psykiatriplan, Sundheds- og Socialstyrelserne præsenterede i januar.

Det er ikke småændringer, der skal til, hvis vi skal løse de problemer, styrelserne peger på: Mennesker med alvorlige psykiske lidelser lever op til 15-20 år kortere end andre. Den mentale sundhed er faldende i Danmark. Op til hver anden dansker vil få en psykisk lidelse i løbet af livet. Og et ud af syv børn og unge får en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år.

”Styrelsernes anbefalinger viser, at det er alvor. Det koster de mennesker, der rammes af psykisk sygdom, helt urimelig dyrt, når vi ikke kan give dem den behandling og hjælp, de har brug for. Og når sygdommen sparker benene væk under din uddannelse, dit arbejde, din sundhed eller dit familieliv, så ender det også med at koste hele samfundet dyrt.”

“Men lyset her i det kolde februarmørke er, at vi faktisk ved rigtig meget om, hvordan vi kan skabe en psykiatri, vi kan være bekendt. De store linjer står i det PsykiatriLøftet, alle organisationerne i PsykiatriAlliancen plus et par håndfulde mere, har skrevet under på,” siger Mads Engholm.

Eventet foregår på Thorvaldsens Plads ved siden af Christiansborg. Fra tirsdag den 8. februar til lørdag 12. februar, hvor du gratis og uden tidsbestilling kan blive fotograferet på det smuldrende fundament, og så dele dit billede på sociale medier. På den måde viser du din støtte til kravet om en psykiatri, vi kan være bekendt.

”Det er nu, vi har brug for tydelig støtte fra alle, der også vil have en psykiatri, vi kan være bekendt. Så vi håber på at så mange som muligt vil sin støtte til dem, der står på kanten af det smuldrende fundament ved at deltage i eventen og dele budskabet”, siger Mads Engholm.

Følg med og læs mere om eventen her

Hvad:

  • Selve eventen er et stort 3D-billede af et stort hul i jorden. Der er små områder med smuldrende fundamenter, som man kan stille sig på.
  • Der er opstillet en lille bygning, hvor der er en computer og et kamera, man selv kan betjene. Det hele er supernemt og lige til at gå til.
  • Når du vil tage dit billede, så registrerer du dig bare på computeren (der er naturligvis håndsprit til stede), og så stiller du dig på din udvalgte plads.
  • Billedet bliver sendt til din registrerede mailadresse – og derfra kan du dele det på Facebook og opfordre dine venner til også at være med.

Hvor:

  • På Thorvaldsens Plads ved siden af Christiansborg

Hvornår:

  • 8. februar til 12. februar

Vi ses på Thorvaldsens Plads – hvor der på samme tid og sted er Copenhagen Light Festival, så du kan se lyset sammen med vores event.

Find eventen på Facebook

Faglige anbefalingerne til en 10 års plan

Baggrund
En bred fælles erkendelse af at den nuværende psykiatri ikke fungerer som den bør
– Politisk
– Fagligt
– Bruger- og pårørende organisationer
(mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten):
Løfte psykiatrien En ny regering vil invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10-års plan for
psykiatrien med forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge
gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom samt med følgende prioriteter:
o Forebyggelse af psykisk sårbarhed.
o En større forebyggende indsats og flere tværgående behandlingstilbud.
o Flere sengepladser i psykiatrien.
o En udvidelse af den eksisterende ordning for gratis psykologhjælp, så den omfatter 6-24-årige.

Hovedafsender:
Sundhedsstyrelsen – i et samarbejde med Socialstyrelsen.
– Med en stor faglig følgegruppe
Hvad kendetegner en styrelse?
• Præget af mange faglige specialister
• Udfører myndighedsopgaver
• Politisk ’uafhængige’
Modsat ministerier og departementer: generalister og betjener minister og regering mere direkte.

Sundhedsstyrelsen
Hører under sundhedsministeriet
Den øverste sundhedsmyndighed i Danmark
De primære opgaver er, at:
– Fremme borgernes sundhed gennem forebyggelse
– Planlægge strukturen for sundhedsvæsnet
– Fastlægge regler for uddannelsen af speciallæger og andet sundhedspersonale
– Varetage samtlige myndighedsopgaver vedrørende strålebeskyttelse
– Have ansvaret for sundhedsberedskabet i Danmark
– Sikre sammenhæng mellem sundheds- og socialfaglige indsatser for ældre
Socialstyrelsen hører under Social- og Ældreministeriet
De primære opgaver er, at:
– Styrke vidensgrundlaget på det sociale område
– Formidle viden og anbefalinger på det sociale område
– Understøtte forandring i praksis på det sociale område
– Socialfaglig rådgiver for kommuner, regioner og borgere
– Overvåge det sociale område og den sociale indsats i Danmark

Faglige anbefalingerne til en 10 års plan
Massiv udfordring
− Særligt børn og unge har dårlig mental sundhed
− Psykiske lidelser = 25% af sygdomsbyrden
− Ca. 1 ud af 2 får selv psykisk lidelse i et livsforløb, og alle har det i familien
− Mennesker med svær psykiske lidelse lever 15- 20 år kortere
– Fortsat stigning i tvang
Kilde: Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen – Vicedirektør Helene Probst, Sundhedsstyrelsen

Faglige anbefalingerne til en 10 års plan
Hovedproblemer
• Utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet og sammenhæng
• Utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed i de eksisterende tilbud
• Utilstrækkelige forebyggende og tidlige indsatser
• Stigmatisering, manglende prioritering og ligestilling
• Utilstrækkelig forskning, faglig udvikling og manglende prestige
Kilde: Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen – Vicedirektør Helene Probst, Sundhedsstyrelsen

Faglige anbefalingerne til en 10 års plan
Grundlæggende forudsætninger
• Et gradvist, strategisk og langsigtet kapacitetsløft for at imødekomme behovet for indsatser og behandling, herunder
bl.a. flere medarbejdere på tværs af både sociale og sundhedsfaglige indsatser
• Bedre rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere på tværs af faggrupper samt kompetenceløft
• Mere fleksibel opgavevaretagelse
• En tydeligere ansvarsfordeling i opgaveløsningen og bedre sammenhæng på tværs af sektorer
(Kilde: Sundhedsstyrelsen, faglige anbefalinger s. 10)

Faglige anbefalingerne til en 10 års plan
Faglige mål for den samlede indsats til børn, unge og voksne
• Den mentale sundhed for børn og unge er forbedret
• Mennesker med psykiske lidelser lever længere liv med mindre sygdom
• Mennesker med psykiske lidelser bliver i højere grad inkluderet og accepteret i samfundet
• Mennesker med psykiske lidelser fastholdes i job, skole og uddannelse samt tager oftere en uddannelse og får et job
• Børn, unge og voksne med tidlige tegn på eller i risiko for at få psykiske lidelser modtager en tidlig, forebyggende indsats
• Børn, unge og voksne med psykiske lidelser oplever høj kvalitet, omsorg, inddragelse og sammenhæng i indsatsen
• Børn, unge og voksne med psykiske lidelser udsættes for mindre tvang og magtanvendelse
• Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug får en mere sammenhængende og effektiv behandling og flere
lykkes med ophør af misbrug
• Færre mennesker med psykiske lidelser får en behandlingsdom for kriminalitet
• Pårørende får oftere den støtte, de har behov for, og deres ressourcer bruges mere aktivt i indsatsen
(Kilde: Sundhedsstyrelsen, faglige anbefalinger s. 9)

Faglige anbefalingerne til en 10 års plan
10 temaer og 37 anbefalinger
• Lighed og afstigmatisering
• Viden, udvikling og stærke faglige miljøer
• Mental sundhedsfremme • Børn og unge
• Tidlige indsatser for voksne
• Udredning og behandling
• Retspsykiatri
• Socialpsykiatrien
• Sammenhæng
(Kilde: Sundhedsstyrelsen, faglige anbefalinger s. 14)

Faglige anbefalingerne til en 10 års plan
Prioriterede indsatser
– Det er anbefalingen at der startes her, da der er det mest akutte behov
1. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet
2. Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse
3. Afstigmatisering af psykisk lidelse
4. Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer
5. Forskning og udvikling
(Kilde: Sundhedsstyrelsen, faglige anbefalinger s. 13)

Faglige anbefalingerne til en 10 års plan
Proces
• Faglige anbefalinger: her er vi nu
• Regeringens udspil til en 10-års plan: – mulighed for høring?
• Forhandlinger i Folketinget – med alle partier
• Indgåelse af politisk forlig – med et alle partier / et flertal i Folketinget
• Forlig omsættes til ny lovgivning – offentlig høring
Det lange blik og ambitiøse priotering:
Kræver politisk vilje, oprioritering, vedvarende fokus og økonomi.
Væk fra ’pulje’ og projekt-tænkning og det understreges at det ikke blot kan plukkes lidt her og der i anbefalingerne.
Hvor og med hvad skal vi som Peer-netværk forsøger at påvirke indholdet?

LAP ønsker mere fokus på patienters selvbestemmelse i psykiatrien

13.01.2022

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, LAP ønsker mere fokus på patienternes selvbestemmelse og brugerstyring end der er lagt op til i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan ”Fremme af mental sundhed og indsatser med psykiske lidelser”

Foto: Tom Jul Pedersen

LAP mener, at flere mennesker med psykiske lidelser bør opleve hurtig hjælp, selvbestemmelse og sammenhæng i behandlingen. LAP lægger vægt på at blive mødt ligeværdigt og reelt at blive lyttet til.

De professionelle skal være patientens rådgivere – ikke formyndere.

I det faglige oplæg står: ”Udgangspunktet er, at alle indsatser skal ske i respekt for den enkeltes ønsker og valg”. Dette sker desværre ikke, da det stadig er psykiaterne der ultimativt bestemmer.

I LAP mener vi, at den regionale psykiatri og den sundhedsvidenskabelige tilgang fylder for meget i 10-årsplanen. Der er for lidt fokus på sociale indsatser og støtte i psykiatribrugerens hverdagsliv, hvor trivsel betyder, at man ikke er ensom, man får sund kost, får rørt kroppen, har en partner og mulighed for at stifte familie.

Psykisk lidelse og mental mistrivsel koster samfundet 110 mia. årligt

Trods denne store udgift prioriteres området kun med 600 mio. kr. årligt. Psykiatrien får ikke den opmærksomhed og prioritering, som sygdomsbyrden burde have. I Danmark koster psykisk lidelse og mental mistrivsel samfundet 110 mia. kr. årligt. Derfor ønsker LAP, at området får et økonomisk løft langt over de 600 mio. kr. årligt, som der tidligere har været nævnt. Især socialområdet og brugerforeninger bør få tilført et markant større økonomisk tilskud, fordi det er her psykiatribrugerne befinder sig størstedelen af livet – fremfor på psykiatrisk afdeling.

“Vores medlemmer i LAP ønsker flere små lokale væresteder i kommunerne. Det forebygger ensomhed, psykiske kriser, indlæggelser og behov for bo-tilbud/bo-støtter. Alt i alt er væresteder en billigere og bedre løsning end mere hospitals-psykiatri. LAP anbefaler også, at der oprettes langt flere sociale Akut-tilbud fordelt i hele landet, hvor man kan komme, når man er i psykisk krise.”, udtaler Lene Kristiansen, Landsledelsesmedlem i LAP.

LAP ønsker mere tværfaglige medarbejdergrupper i behandlingspsykiatrien. Væk fra den praksis, hvor psykiaterne er toppen af hierarkiet. Medarbejdere som selv har erfaring med psykisk lidelse – også kaldet peers – bør indtænkes i personalegruppen. Tværfaglighed virker i resten af sundhedsvæsnet, men endnu ikke i psykiatrien.

LAP er enig i, at psykiske og fysiske lidelser ligestilles, og at overdødelighed og selvmordsraten skal reduceres.

“LAP vil gerne afstigmatisere det at have psykisk lidelse. Vi er landets eneste forening, hvor alle har haft erfaring i psykiatrien, så vi ved alle på egen krop, hvad stigmatisering gør ved mennesker.”, slutter Steen Moestrup, medlem af forretningsudvalget i LAP.

For yderligere information, kontakt venligst:
LAP – www.lap.dk – FU- og Landsledelsesmedlem Steen Moestrup – steen@lap.dk – 28 22 27 65
LAP – www.lap.dk – Landsledelsesmedlem Lene Kristiansen – kristiansenlene@yahoo.dk – 30 11 59 19
LAP – www.lap.dk – LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – lap@lap.dk – Tlf.: 66 19 45 11


Steen Moestrup

Foto: Tom Jul Pedersen

Lene Kristiansen

Foto: Tom Jul Pedersen

Stemningsbillede møde i psykiatriforum

Foto: Tom Jul Pedersen

Stemningsbillede psykiatriske klinikker

Foto: Tom Jul Pedersen

Stemningsbillede sengeafsnit 5

Foto: Tom Jul Pedersen

Stemningsbillede psykiatriske klinikker i Danmark

LAP’s høringssvar til ”Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser. Fagligt oplæg til en 10-årsplan”.

07.01.2022

Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribruger (LAP) vil gerne sige tak for at være inviteret ind til processen om 10-årsplanen.

Det er første gang, at der er lavet et samlet, sammenhængende og langsigtet oplæg på tværs af sektorer. Det er positivt, at det faglige oplæg peger på en sammenhængende og langsigtet indsats med forpligtende mål.

LAP er også taknemmelig for betegnelserne ”mental sundhed” og ”psykisk lidelse”, da sproget er vigtigt ift. en af-stigmatisering og ligeværdig tilgang til emnet.

Kommentarer til kapitel 2: Resumé

LAP er enig i, at psykiske lidelser skal behandles med lige så højt et kvalitetsniveau, som fysiske lidelser. Som oplægget peger på, er psykiske lidelser den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. Og mennesker med svære psykiske lidelser lever 15-20 år kortere end baggrundsbefolkningen.

Psykiske lidelser kan have stor betydning for den enkelte, og dennes mulighed for at leve et almindeligt med familie, arbejde og fritidsinteresser, og desværre ses en markant overdødelighed for en del af de mennesker, der rammes.

Alle tal viser en stigning i antallet af mennesker med psykiske lidelser. Derfor er det afgørende med en samlet politisk indsats nu – og medfølgende finansiering – både til regionerne, kommuner og civilsamfundsaktører, som f.eks. patientforeninger mv.

Det er vigtigt med sammenhæng og koordination af indsatsen. LAP foreslår én indgang-modellen (f.eks. som et tvær-sektorielt psykiatri-hus) eller tilbage til ordningen før i tiden med én fast sagsbehandler i kommunen. Det skal gælde for alle psykiatribrugere som har komplekse problemstillinger, f.eks. fysiske sygdomme/handicap, misbrug eller børne-sager.

Ift. selvmord, er Danmark det OECD land, som har den højeste selvmordsrate under indlæggelse. Det er en trist rekord, for vi er samtidig et land, som har ressourcerne til at forhindre, at det sker. Risikoen for selvmord under indlæggelse eller efter udskrivning er over 200 gange højere end for baggrundsbefolkningen. Det peger på et behov for en type ”efterværn” efter udskrivelse.

Det er på tide, at behandling for psykisk lidelse ikke kun er hængt op på læger/psykiatere, men også ledes af andre faggrupper.

Patienten skal altid være hovedpersonen i egen behandling, og de fagprofessionelle er patientens rådgivere, ikke formyndere.

Desværre vil 40-50 pct. af befolkningen på et tidspunkt få en psykisk lidelse og hver tredje i befolkningen vil få brug for psykiatrisk behandling, og der ingen tegn på at disse tal falder. Hvis vi fortsætter regimet med psykiateren øverst i hierarkiet, så vil vi fortsætte med at se stigninger i antallet af mennesker med psykisk lidelse.

De nuværende psykiatere er for pressede og dermed desværre også dårlige behandlere. Psykiaterne er optagede af at stille en diagnose og medicinere ud fra det, og har ikke tid og ressourcer til samtale-terapi. Det er på tide, at psykiatribrugere får behandling, hvor hoved-elementet er at blive lyttet til, og blive taget seriøst som ekspert i eget liv. Et lyttende øre – der formår at omsætte det hovedpersonen siger – til reelle tilbud, når man langt med. Mange har brug for, at der lyttes meget mere og meget mere på psykiatribrugerens præmisser uden filter.

Vi efterlyser også medicinfrie afdelinger, men regionerne har indtil videre ikke ønsket at oprette disse.

Tal for øget belastning af den regionale psykiatri, almen praksis, speciallægepraksis og psykologer peger på et behov for flere samtaletilbud, gruppeterapi-tilbud, netværksfremmende aktiviteter mv. Betydningen af at tale om psykiske symptomer, personlige problemer mv. er undervurderet i 10 års planen. Disse indsatser kan både finde sted i kommunale tilbud, civilsamfunds-tilbud og brugerforeninger som LAP.

Der skal være alternativer til den traditionelle psykiatri, hvor der er lige vægtning af – samarbejde mellem alle fag-professionelle grupper. Det kunne f.eks. være Framework-terapi tilbud, hvor der er fokus på ”hvad skete der” i stedet for ”hvad er der galt med dig”. Dvs. væk fra diagnose-tilgangen.

Kommentarer til kapitel 3: Samlede anbefalinger

LIGHED OG AFSTIGMATISERING

Anbefaling 1. LAP ser positivt på anbefalingen om en indsats for af-stigmatisering med et nationalt videnscenter og ambassadør korps, og vil gerne bidrage i form af repræsentation i en evt. bestyrelse. Samt deltage i ambassadørkorpset.

Anbefaling 2 og 3. Anbefalinger om forebyggelse, udredning og behandling af psykiatribrugernes somatiske sygdomme, er også et stort ønske fra LAP’s side. Nedbringelse af ”Multisygdom” bør få mere opmærksomhed.

BØRN OG UNGE

Anbefaling 5-13. LAP støtter også anbefalingerne om børn/unge.
Ift. børn/unge er det relevant med fokus på kriminalitet, selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser.

Det kan virke skræmmende, at unge – hvis hjerner ikke er udviklede – tilbydes psykofarmaka. Især hvis terapi slet ikke er forsøgt. En del medicin påvirker sexlivet og kan få store konsekvenser for menneskerne i resten af deres levetid både mht. sexlivet og muligheden for at bringe børn til verden.

Børn og unge med psykisk mistrivsel bør støttes til at få lige ret til uddannelse eller job, som deres jævnaldrende.

Der skal også mere fokus på overgangen til voksenområdet for unge med psykiske lidelser og behov for støtte, så de unge voksne ikke tabes i systemet.

Den mentale sundhed for unge og voksne kan fremmes via inklusion i uddannelsessystemet, inklusion på arbejdsmarkedet, bedre boligforhold og en indkomst over fattigdomsgrænsen. Beskæftigelse – og vejen dertil – er overset i 10 års planen. Mange psykisk sårbare oplever en massiv forværring af symptomer pga. job-afklaringsindsats. LAP mener, at afklaringsforløb i Jobcenter max. må vare to år.

TIDLIGE INDSATSER FOR VOKSNE

Anbefaling 14. LAP sætter stor pris på målsætningen om at udbrede sociale akuttilbud i alle kommuner.

UDREDNING OG BEHANDLING

Anbefaling 16. Lettere adgang til akut psykiatri bør indebære et geografisk nærhedsprincip.

Kontakten til psykiatrien er stigende. Men man bliver sendt hjem fra den psykiatriske akutmodtagelse medmindre man er til fare for sig selv og andre. For dem der bliver indlagt, er indlæggelsen ofte alt for kort, f.eks. blot et par døgn.

Patienten kommer ikke i et behandlingsforløb, den korte indlæggelse er blot en brandslukning, som kan gentage sig gang-på-gang, dvs. svingdørspatienter som er der alt for kort til at modtage behandling.

Op til weekenden er der ”prikke runde” hvor de mindst dårlige patienter udskrives til ingenting. Hvis du som patient har fået lov til at blive i længere tid, er det ren opbevaring, hvor manglen på behandling og aktiviteter kører patienterne yderligere ned psykisk, fordi der er ingen mening med opholdet og følelsen af håbløshed vokser.

Hvis man henvender sig til en psykiatrisk akut-modtagelse med selvmordstanker/planer udløser det nogle steder 20.000 kr. til afdelingen per patient efter et taxameter-princip. Det kan skævvride fokus på hvem afdelingen lader indlægge.

Anbefaling 18. De sværest syge optager u-proportionelt mange ressourcer. 5 pct. af patienterne står for 50 pct. af de samlede udgifter i hospitalspsykiatrien. Det peger på et behov for en målrettet og intensiv indsats på disse patientgrupper. Der er stort potentiale for en behandling, der virker bedre – både for den enkelte – og for belastningen af psykiatrien.

Anbefaling 19. Digitale løsninger kan være et godt supplement til andre tilbud. Dog er der en meget stor andel af mennesker med psykisk lidelse, som ikke har udstyr eller it-kompetencer til at gøre brug af dem. De må ikke tabes på gulvet. Indsatsen bør suppleres med opkvalificerende indsatser ift. digitale kompetencer samt et gratis tilbud om relevant digitalt udstyr jf. projektet ”Min vej” i Københavns kommune, som var on-line krisehåndtering, hvor deltagerne lånte en I-Phone 4 ifm. deltagelse i projektet.

Anbefaling 20. Nationale patientforløbsbeskrivelser kan være med til at sikre en minimumskvalitet i behandlingen og mere ejerskab fra patientens side, fordi patienten får indsigt i, hvad der skal ske, hvornår og hvordan. Det er positivt med minimumskvalitets standarder, men de skal ikke blive så rigide, at der ikke er plads til ny-tænkning og metode-frihed.

Det er dokumenteret, at relationen mellem den professionelle og psykiatribrugeren er mere afgørende end metoden der anvendes. Desuden virker den valgte metode bedst, hvis psykiatribrugeren tror på, at det er den metode, som passer bedst til ham/hende.

Anbefaling 21. Udgående fleksibel psykiatri til mennesker med svær psykisk lidelse er et relevant tilbud, som ikke blot skal være forbeholdt mennesker med psykose-spektret eller bipolar lidelse. Der er andre lidelser, som også har en høj sværheds-grad.

Anbefaling 22. Voksne med psykoser har flest indlæggelser. Derfor undrer vi os over i LAP, hvorfor man ikke udbreder den finske model Åben Dialog i akut-psykiatrien, som har dokumenteret effekt på mennesker i psykotisk tilstand. Derved kan anvendelse af tvang også nedbringes. Når brugen af tvangsforanstaltninger er steget trods ambitioner om nedbringelse af tvang, peger det på et behov for øget tilsyn med de psykiatriske afdelinger f.eks. ved at ansætte ”Patient ombudsmænd” på hospitalerne.

Der bør også være fokus på hvordan tvangen senere påvirker patientens liv, og om patienten har brug for at bearbejde oplevelserne med terapi.

Anbefaling 23. LAP ser positivt på, at psykiatribrugere med samtidigt misbrug ikke skal ”falde mellem to stole”, og at man samler dobbeltdiagnose behandlingen i Regionerne. Misbrugsbehandlingen bør rumme andre typer end rusmiddel-misbrug. Som eksempel kan nævnes Center for Ludomani, som leverer en vigtig indsats.

LAP har valgt at misbrug kaldes selvmedicinering. Det foregår mange steder, og ved at benytte denne terminologi, så kan man ofte få en bedre kontakt og behandlings-alliance med borgerne.

Anbefaling 25. Bedre støtte til – og inddragelse af pårørende er på alle måder en vigtig indsats. Det er også forebyggende ift. den pårørende, som er belastet af at være pårørende til en person med psykisk lidelse. Åben Dialog er en tilgang, hvor patientens netværk anses for den væsentligste ressource på lang sigt.

RETSPSYKIATRI

Anbefaling 26 og 27. LAP ser frem til lovgennemgangen af straffelov mv. for retspsykiatriske patienter samt bedre visitation til behandling.

SOCIALPSYKIATRI

Anbefaling 28 -34. Døgnbemandede tilbud i socialpsykiatrien bør udbredes til hele landet. Et eftersyn af serviceloven er også relevant. Ligeledes giver et kompetenceløft af medarbejderne god mening. Der skal være mere fokus på opbakning og opfølgning af det store og krævende recovery-arbejde, der venter forude efter et psykisk sammenbrud.

Det kunne f.eks. understøttes i flere gode væresteder, som et element i opprioritering af socialpsykiatrien. Vores medlemmer i LAP ønsker flere små lokale væresteder. Det forebygger ensomhed, psykiske kriser, indlæggelser, behov for bo-tilbud og bo-støtter. Alt i alt er væresteder en billigere og bedre løsning end mere hospitals psykiatri.

På Sundhedsudvalgets høring om ”Ulighed i sundhed” 10/11 2021 blev fremlagt dokumentation på, at ensomhed er en større sundhedsmæssig trussel end 15 cigaretter om dagen og overvægt. Dvs. vi skal også fremme tiltag, der ikke umiddelbart kan måles og vejes, f.eks. meningsfuldhed, nærvær, omsorg mv.

Det gælder også for aktiviteter og tilbud i brugerbevægelsen. At samles med ligesindede, hjælpe hinanden og bruge sine ressourcer er både ensomhedsbekæmpende og giver mere lyst til livet.

Peer-medarbejdere er undervurderede og bør fremhæves særskilt, som en medarbejder-type, der kan bidrage med samtaler og gruppe-tilbud, som fremmer recovery. Peer-medarbejdere kunne også udbredes til hjemmevejleder området og akut-tilbud.

Men det er diskriminerende, at peer-medarbejdere indplaceres på de laveste løn-trin selvom mange er veluddannede, efteruddannede og har erfaringskompetencer. Der mangler karriere- og udviklingsmuligheder i stillingerne som peer-medarbejdere både i regionerne og kommunerne.

SAMMENHÆNG

Anbefaling 35-37. Sammenhæng og koordination er grundlaget for alle øvrige indsatser, så én indgang og en fast sagsbehandler kan fremme oplevelsen af sammenhæng for psykiatribrugeren.

Det er vigtigt, at psykiatribrugeren bliver bistået ved visitationssamtaler, udarbejdelse af helbredsattester og samtaler med sagsbehandler. Disse samtaler kan gen-aktivere følelser af svigt, dårlige oplevelser og ting, som er re-traumatiserende, og derfor er det vigtigt at få samlet op efterfølgende med et menneske som var vidne til samtalen.

LAP har den holdning, at helbredelse ikke sker på hospitalerne, men ude i hverdagslivet. Men man skal være stærk for at søge hjælp, og man skal være stærk for at kunne bruge en lang række af de tilbud, der gives.

Fysiske handicappede ansætter egne hjælpere. Det samme burde være muligt i psykiatribrugere. Mange har en blanding af fysiske og psykiske udfordringer, men lægefagligt tilskrives det meste det psykiske, og de faktuelle fysiske behov overses.

Vil du være bisidder?


Grundet corona situationen p.t. er LAP´s bisidderkursus 22.01 – 23.01 2022 udsat.

Når der er mulighed for gennemførelse vender LAP tilbage med en ny dato for kurset.


Bisidderkursus 22.- 23. januar 2022 kl. 9.30 -16.00 på LAP ́s sekretariat i Odense

LAP har brug for engagerede bisiddere.
Er det dig, så er vi klar med et kursus!

Program (uddrag):

Bisidderrollen, lovgivningen og principper for god kommunikation

Forventninger til i dag og hvorfor LAPs brugere har behov for bisiddere. ’Borger møder myndighed – hvad er udfordringen? Hvad gør en bisidder? Hvad må man – og hvad må man ikke som bisidder?

Hvad siger loven om bisiddere og borgerens rettigheder? Hvad er de centrale bestemmelser en bisdder bør være opmærksom på? Hvad er principperne for ’god forvaltning’ – og hvorfor er de der? Hvad er ’sagens gang’ og hvad kan en bisidder gøre?

Hvad står i vejen for god kommunikation i mødet mellem borger og myndighed? Oplæg om ’filtre i kommunikationen’ Øvelse: Hvilken rolle spiller den non-verbale kommunikation for vores forståelse? Øvelse: Hvilke ’briller’ har vi på, når vi møder hinanden?

Hvordan styrker vi kommunikationen mellem borger og myndighed? Principper for anerkendende og undersøgende kommunikation Introduktion til spørgeteknik.

Bisidderrollen før under og efter mødet
Efter mødet: Hvad kan bisidderen gøre for at sikre en god mødeafslutning? Referat, Persondatalov og dokumenthåndtering
Etik, og kunsten at tage imod et ’tak’
’Afgørelsens time’
Hvad er en god afgørelse?
Hvad kan bisidderen gøre for at sikre at afgørelsen er ’i orden’?
Hvad gør vi, hvis afgørelsen ikke lever op til lovens bestemmelser?
Hvad er en god afgørelse?
Hvad kan bisidderen gøre for at sikre at afgørelsen er ’i orden’?
Hvad gør vi, hvis afgørelsen ikke lever op til lovens bestemmelser?

Hvis du er interesseret skal du kontakte LAP, og ved henvendelsen skal du begrunde og beskrive dine forudsætninger for at blive bisidder.

Kursussted: Store glasvej 49, 5000 Odense C.
Kontakt: Tlf. 6619 4511 · e-mail: lap@lap.dk

Kursusdeltagelse er bindende, og der vil tillige være ca. 4 årlige opfølgningsdage.

Invitation til velvære gennem leg

På sommerlejren på Brenderup Højskole i år, havde jeg den fornøjelse at være tovholder på ”Brug sanserne med Sille”. Her dansede vi, lavede nogle lette fysiske øvelser og lavede visualiseringsøvelser omkring temaer i vores liv. Efterfølgende lavede vi tegneopgaver.

Dette projekt vil jeg gerne følge op på med at starte et nyt hold.

Det kommer til at foregå i LAP’s lokaler på Store Glasvej 49 i Odense hver anden tirsdag kl. 12.00 til 15.00. Første gang er tirsdag den 16. november 2021.

Der kan være max. 8 deltagere med “først til mølle princippet”. Skulle du have lyst til at
deltage, er du meget velkommen til at sende mig en mail på sillebb03@gmail.com.

OBS: LAP YDER IKKE REFUSION TIL VELVÆRE GENNEM LEG.