Referat af LAP´s landsmøde 2021

Hotel Svendborg 2. – 3. oktober

Godkendt af dirigenterne Allan Ohms og Karl Bach Jensen

Første dag – lørdag

Indledning og velkomst

Clarissa E. Sørensen byder velkommen til LAP’s 21. landsmøde og opfordrer til at alle rejser sig, mens foreningens fane bæres ind i lokalet af Jan Stig Andersen. Derefter holdes 1 minuts stilhed for de døde i psykiatrien, hvorunder landsmødedeltagerne alle står op. Clarissa E. Sørensen fortæller herefter om programmet.

1. Valg af dirigenter og referent

Karl Bach Jensen og Allan Ohms foreslås og vælges som dirigenter. Jakob B. Petersen foreslås og vælges til referent. Dirigenterne nævner, at landsmødet er lovligt indkaldt via brev til medlemmer. I alt 78 stemmeberettigede individuelle medlemmer deltog i hele eller dele af landsmødet.

2. Valg af stemmetællere

Følgende deltagere foreslås og vælges som stemmetællere: Inger-Liss Kristoffersen, Paul Bjerager, Anne Rasmussen og Mikhael Saxtorph blev valgt til stemmetællere. Paul Bjerager udskiftes senere med Arne Jensen.
Lene Kristiansen holder herefter velkomsttale, og fortæller blandt andet hvordan folk står mere sammen nu, som følge af corona. Folk har støttet hinanden mod ensomhed, og LAP har i den forgangne periode lært at bruge Zoom til at holde møder. Herefter nævner Hanne W. en række praktiske oplysninger, heriblandt at landsmødet optages digitalt.
Den interne LAP-pris gik til Jette Nielsen for hendes flittige og vigtige arbejde for LAP, og ikke mindst Jettes fotodokumentation af LAP´s arbejde. Diplom og blomster blev overrakt ved middagen lørdag aften.

Den eksterne taler Liselott Blixt holdt her efter oplæg:
I forhold til psykiatriplanen siger Liselott, at folk flygter fra sundhedssystemet og samtidig taler man om en plan, når der ikke er mennesker nok til at udføre opgaverne. Hun fortæller også, at penge der bliver afsat til psykiatrien ikke bliver brugt til psykiatrien.
Ole Nielsen foreslår en gennemskrivning af psykiatriloven af brugerne, så den bliver lettere forståelig både for psykiatribrugere og fagpersoner. Liselott bakker op om idéen og siger samtidig, at det er vigtigt, at et sådant arbejde gøres sammen med andre psykiatriorganisationer for eksempel i regi af PsykiatriAlliancen.
Frans Frydendal nævner at LAP ikke skal tale firkantet om psykiatribrugere. Det er for eksempel en fordom at psykiaterne deler medicin ud. Det er reelt psykiatribrugerne selv, der beder om medicin.
En af de centrale pointer fra Liselott Blixt var, at psykiatribrugerorganisationer skal stå sammen også når det gælder en ny psykiatriplan. Det vil også sige samlet nej til en plan, hvis den ikke opfylder det efterslæb og giver de forbedringer, der er behov for. En af udfordringerne ved tidligere psykiatriplaner har netop været, at de enkelte organisationer ud fra relativt snævre mærkesager og egeninteresser har sagt ja til et samlet set ringe løft af psykiatrien. Det skal hellere være en 15 års plan med en fast årlig økonomisk tilførsel til psykiatrien. Samtidig skal der også etableres kommunale psykiatriplaner.
Nye tiltag kunne omfatte mere behandling i eget hjem, sociale koordinatorer, fx. en Peer medarbejder, der kan støtte og navigere i systemet sammen med borgeren. På spørgsmålet om psykofarmakafri behandlingstilbud, siger Liselott Blixt, at det er regionerne, som siger nej til etablering af disse tilbud. Vedrørende etablering af refugier er det også regionerne, der skal presses til at tage forslaget op. Liselott Blixt oplæg gav anledning til mange spørgsmål og en spændende debat på landsmødet.

3. Landsledelsens beretning

Karl B. Jensen fortæller, at der er valg til landsledelsen og man kan skrive sig på senest kl. 10.30 søndag.

Kommentarer og spørgsmål til beretningen:

Paul Bjerager stiller mistillidsvotum til LAP´s landsledelse og til forretningsudvalget i LAP. Forslag om mistillidsvotum drøftes af forsamlingen og herefter sætter dirigenterne forslaget til afstemning.

Et stort flertal forkaster mistillidsvotum.

Herefter fortsatte behandling af landsledelsens beretning. Under behandling af beretning var der debat om hvervning af medlemmer og en ny landskampagne. Landsmødet foreslår at hvervning af medlemmer skal prioriteres i handlingsprogrammet. Der skal presses på, det vil sige der skal gøres mere opmærksom på LAP ude omkring. Det foreslås, at man hver især til næste landsmøde skal have hvervet et medlem.

Det nævnes også, at der i LAP har været samarbejdsvanskeligheder, og det appellerer ikke til potentielt ny medlemmer. Som del af drøftelsen fortæller Tina Hesselbjerg om medlemsarbejdet og deraf følgende medlemstilgang i LAP Køge.

Der spørges også til om medicinudtrapning kan indgå i LAP´s bud på en ny psykiatriplan, der er nævnt i beretningen. Steen Moestrup fortæller om, hvad der faktisk lykkes og det er en hel del, og om den store indflydelse som LAP har. Helle Sibbersen fortæller tillige, at de ansatte knokler på sekretariatet.

Beretningen sættes herefter til afstemning og godkendes med overvældende flertal.

4. Regnskabsaflæggelse for det forgangne år 2019- 2020

Steen Moestrup fremlægger regnskabet for 2019 og 2020, som også er i landsmødemappen i oversigtsform. Steen gennemgår de forskellige aktiviteter i regnskabet. LAP har modtaget kr. 4.000.000 om året fra Socialstyrelsen i tilskud, og derudover har LAP fået et tilskud fra Tips og Lotto-puljen. Herefter behandles spørgsmål og bemærkninger til regnskabet.

Regnskabet sættes til afstemning og godkendes med overvældende flertal.

5. Behandling af indkomne forslag

FORSLAG DER HAR ØKONOMISKE KONSEKVENSER

FORSLAG NR. 1

Stillet af arbejdsgruppen vendepunkter v/ Knud Fischer Møller

Instruktørkursus til Vendepunkter til hele landet

Arbejdsgruppen Vendepunkter til hele landet foreslår på baggrund af LAP´s Handlingsprogram 2019 – 2020 punkt 1): “Vendepunkter. Arbejde for, at Vendepunktskurser bliver landsdækkende og udbydes til alle, derfor skal der arbejdes på at uddanne instruktører i hele landet”, at Landsmødet i LAP stemmer for eller i mod følgende forslag:
Afholdelse af et instruktørkursus på 20 moduler á 5 timer til uddannelse af mindst 10 dog højst 12 instruktører, der efterfølgende forpligter sig til at afholde og facilitere LAP Vendepunktskurser i personlig og social recovery lokalt i deres egne regioner.
Selve instruktørkurset og efterfølgende fælles supervision aflønnes efter gældende takster på niveau med Professionshøjskolen og regionerne; dvs. 690,- pr. fremmødt time forberedelse iberegnet.
Vendepunkter har været aktiv i Region Hovedstaden i København i regi af LAP Kbh./F. siden 2004, og langt størstedelen af de afholdte kurser har været i personlig recovery. Der har dog også været afholdt 2 instruktørkurser gennem tiden. Derfor rekrutteres der 2-3 kandidater fra hver af regionerne Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland samt Region Nordjylland til instruktørkurset.
Kurset afholdes i LAP’s lokaler i Odense over 20 moduler á 5 timer på lørdage/søndage.
Der er altid 2 instruktører sammen på et LAP Vendepunktskursus, og på instruktøruddannelsen bliver kursisterne overordnet set uddannet i at lede og styre formen for deltagernes individuelle recovery-processer på et LAP Vendepunktskursus. Dvs., de lærer, hvordan de kan lette gruppens dynamiske samtaler og interaktioner, og med tiden også deres relationer på en måde, der giver deltagerne mulighed for at udveksle og lære af hinandens erfaringer. I en form, hvor der både er hensyntagen og respekt for hinanden. Det forudsætter, at deltagerne på instruktørkurset ved fælles hjælp lærer konkret viden om personlig recovery. Samtidig med, at de får blik for deres egen per-sonlige kompetenceudvikling. Instruktøraspiranterne bliver altså uddannet til at formidle egentlig recovery, herunder indholdet i velvære værktøjskassen.
Et ansættelsesudvalg på et ulige antal personer vil blive nedsat, mhp. at udvælge to instruktører med levede erfaringer i deres brugerbaggrund blandt ansøgerne til stillingsopslaget. Ansøgerne skal være indforstået med at bidrage med et vist antal frivillige arbejdstimer indgår i jobbet. 2-3 gæstelærere kan også blive tilknyttet instruktørkurset på enkelte moduler.
Se bilag fra forslagsstiller [bilag 1 undervisningsplan og bilag 2 projektbeskrivelse] nedenfor.

Bilag 1:

Undervisningsplan for Vendepunkter til hele landet
– Hvem er instruktørerne?
– Baggrund, udgangspunkt, personer
– Intro til instruktørkurset – formål & indhold – metode
– Tryghedsaftale
Personlig recovery og velværeværkstøjskassen ; dvs. Vp1 + Vp2 i fortættet udgave med 3-trinsraketten, handleplaner & evalueringer.
(Vp1 + Vp2; Menneskesyn/diagnoseforståelse, træet, hvad er jeg god til? hvad kan jeg godt lige at lave?, hvad er mine styrker?, triggere, tidlige og akutte alarmsignaler, følelser, egenom-sorg/velvære, selvværd/selvtillid, personlige rettigheder, negativ/positiv selvsnak, personlig me-dicin, tillært/institutionaliseret hjælpeløshed, stigmatisering/selvstigmatisering, grænser, relation-skortet/netværk, sociale relationer/interaktioner, alenetid/ensomhed/isolation, stress/stressorer, sociale roller)
Instruktørtemaer:
1) Pædagogik/læringsstil/recovery-sprog/3-trinsraketten
2) Etik/moral & Åben Dialog (ÅD) – den motiverende samtale/livshistoriefortælling
3) Spejling & identifikation/tilknytningsformer/konflikthåndtering
4) Empowerment/resiliens/Oplevelsen af sammenhæng (OAS)
5)Traume-Bevidst tilgang (TBT) & overgreb i bred forstand i forbindelse med en dysfunktionel opvækst.
6) Øvelser i instruktørrollen
7) Fondsansøgning/handleplaner/evaluering
Udover hvad kursisterne vil berige hinanden med af kendskab til relevant viden i sammenhæng med at skulle være instruktører og facilitere LAP Vendepunktskurser, vil de modtage en udførlig litteraturliste inklusiv links, oplæg, arbejdsopgaver og artikler.

Bilag 2:

Projektbeskrivelse af LAP Vendepunkter til hele landet
Formål
Udbrede LAP Vendepunkter fra Region Hovedstaden til Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland samt Region Nordjylland.
Mål
Uddannelse af mindst 10 men højst 12 instruktører i regi af LAP Vendepunkter’s instruktørkursus. De uddannede instruktører skal derefter lokalt afholde og facilitere LAP Vendepunkts kurser i personlig recovery. Instruktørerne arbejder 2 og 2 sammen på et LAP Vendepunktskursus.
Løsning
Instruktørkursus på 20 moduler á 5 timer der på den ene side gennem praksis i egen involvering i personlig og social recovery via indholdet i velværeværktøjskassen ruster deltagerne til spejling og sparring af kommende kursister. Denne del udgør ca. en tredjedel af forløbet.
På den anden side bliver deltagerne uddannet fagligt-teoretisk i recovery og i forståelsen af udø-velsen af instruktørrollen. Den faglige ballast opnår kursisterne, når de arbejder med temaerne pædagogik/læringsstil/recovery-sprog/3-trinsraketten, etik/moral, Åben Dialog (ÅD) & motive-rende samtaler/livshistoriefortælling, spejling & identifikati-on/tilknytningsformer/konflikthåndtering, empowerment/resiliens/Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS), Traume-Bevidst Tilgang (TBT) herunder overgreb i bred forstand i forbindelse med en dysfunktionel opvækst, øvelser i instruktørrollen samt handleplaner og evaluering.
Instruktøraspiranterne bliver desuden introduceret til produktion af fondsansøgning, mhp. at skaffe midler til afholdelse af et LAP Vendepunktskursus på 12 uger; 1 gang i ugen á 3 timer med pauser.
Endelig afsluttes undervisningen ved udarbejdelsen af en handleplan med en overskuelig og kon-kret målsætning, der sikrer, at instruktørerne arbejder videre med realisering af LAP Vendepunkter indenfor deres egen region, hvorefter instruktørkurset evalueres på 3 forskellige måder. Vi runder af med et måltid og siger dermed på gensyn. Med hensyn.
Under forudsætning af mindst 80% fremmøde og deltagelse i instruktørkurset modtager de nye in-struktører et diplom på deres nyerhvervede kompetencer.
Projektdisposition
LAP Vendepunkter til hele landet er karakteriseret ved at være et igangværende projektforslag; pga. corona-krisen er processen ændret således, at arbejdsgruppen i år har fokus på, hvorvidt projektet skal sættes i søen overhovedet, og hvordan rekruttering af egnede kandidater til instruktørkurset evt. skal foregå. Vi tænker at præsentere formålet med projektet på sommerlejren i Brenderup, på landsmødet, og hvis forslaget bliver godkendt på landstræffet samt i LAP lokalafdelinger i Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland samt i Region Nordjylland.
Instruktørkurset kan finde sted i LAP’s lokaler i Odense i løbet af 2021 – 2022.
Instruktørerne på kurset samt de nyuddannede instruktører forpligter sig til at fortsætte arbejdet sammen i en fælles supervisions- og erfaringsgruppe. Den mødes første gang to-tre måneder efter instruktørkurset er afsluttet, mhp. gruppedynamisk sparring omkring de udarbejdede handleplaner samt videreudvikling og opstart af lokale/regionale LAP Vendepunkter.
Denne erfa-gruppe vil fortsætte med at forankre LAP Vendepunkter på ubestemt tid. Inden det før-ste møde vil der være mulighed for sparring over telefonen.
Frivilligt aspekt
Udarbejdelse af projektbeskrivelse, præsentation af projektet på sommerlejren og på landsmødet, evt. rekrutteringer af og forsamtaler med egnede kandidater, evt. præsentation på landstræffet, i LAP lokalafdelinger, forberedelse til 20 undervisnings-moduler samt evaluering og opsamling og arbejdet med den efterfølgende erfaringsgruppe vil løbe op i mange frivillige arbejdstimer.
Et LAP Vendepunkter kursus på normalt 36 timer medfører i effektiv tid mindst det samme antal frivillige arbejdstimer. F.eks. timer til forberedelse og præsentation af LAP Vendepunkter ude i byen samt litteratursøgning og evaluering. Hvis forslaget godkendes på landsmødet, vil LAP Ven-depunkter til hele landet finde sted for første gang. Derfor er det mere end sandsynligt, at arbejdet vil medføre et samlet antal frivillige arbejdstimer på mindst det samme antal timer, som instruk-tørkurset består af.
Lene Kristiansen præsenterer forslag 1. Instruktørkursus til Vendepunkter til hele landet.

Landsmødet spørger til instruktørjobbets omfang og kursets forløb, og om der er målinger på kursets effektivitet. Landsmødet drøfter videre hvordan man sikrer, at uddannede instruktører fortsætter som instruktører. Tom Jul Pedersen fortæller, at man forpligter sig til at uddanne flere, men det er ikke noget der kan sikres.
Katrine Wiedersøe fortæller, at Vendepunkter ikke er behandling, men en tilbagevenden til normalverdenen. Katrine fortæller videre, at Vendepunktskurser har været svære at få op at køre lokalt, men kan være et godt middel til at hverve medlemmer.
Ole Nielsen foreslår lokalforeninger, som en hjælp til at finde medlemmer, skriver til regionerne vedr. Vendepunktskurser. Hanne Wiingaard fortæller, at Knud F. Møller har aftalt med PsykInfo i Region Sjælland om udbredelse af Vendepunktskurser regionalt.

Forslaget sættes til afstemning og vedtages med klart flertal.

Herefter introducerer Steen Moestrup arbejdet med handlingsprogram og oplyser samtidig at forslag til handlingsprogram 2021 – 2022, der er trykt i beretning allerede er indsendt til Socialstyrelsen. Ole Nielsen, Steen Moestrup, Cornelius Christiansen vælges til arbejdet med forslag til handlingsprogram.
Det oplyses også, at der udenfor mødelokalet er mulighed for at annoncere nye arbejdsgrupper og landsmødedeltagere kan også tilmelde sig de eksisterende arbejdsgrupper, som er åbne for at optage nye medlemmer.
Mikhael Saxtorph opfordrer til, at der i handlingsprogram tilføjes et punkt vedr. arbejdet for medlemstilgang til LAP. Katrine Wiedersøe fortæller om mulighed for NADA behandling på landsmødet.

ANDEN DAG – SØNDAG

FORSLAG DER KRÆVER VEDTÆGTSÆNDRINGER

FORSLAG NR. 2.

Forslag stillet af LAP´s landsledelse:
Begrundelse: Socialstyrelsen har forslået LAP at spare på udgifter til landsmøder. Landsledelsen har drøftet mulighederne og mener, at det bedste vil være kun at afholde landsmøde hvert andet år med overnatning. I stedet for at holde landsmøde hvert år uden overnatning.
Som erstatning vil LAP afholde medlemstræf i overensstemmelse med henstilling fra Socialsty-relsen. Se forslag til vedtægtsændringer nedenfor:

Vedtægter for LAP
§ 4 – Landsmødet
Stk. 1 Landsmødet er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2 Ordinært landsmøde afholdes ”én gang årligt”: Erstattes af: ”hvert andet år” inden udgan-gen af maj måned og indkaldes med mindst 6 ugers varsel med angivelse af dagsorden, ved brev til medlemmerne. Herudover ved annoncering i medlemsbladet eller dagspressen.
Stk. 4 Dagsorden for det ordinære landsmøde skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af stemmetællere
2. Valg af dirigenter og referent
3. Landsledelsens beretning
4. Regnskabsaflæggelse for ”det” : Erstattes af ”de” forgangne år
5. Behandling af indkomne forslag
6. Vedtagelse af handlingsprogram
7. Fastsættelse af kontingent for ”det”: Erstattes af ”de” kommende år
8. Godkendelse af ”budget”: Erstattes af ”budgetter”
9. Valg af medlemmer og suppleanter til landsledelsen
10. Valg af statsautoriseret eller registreret revisor, intern kritisk revisor og revisorsuppleant.11. Eventuelt

§ 6 – foreningens daglige ledelse
Stk. 1 Foreningens daglige ledelse udgøres af Landsledelsen, der består af 13 medlemmer, valgt af landsmødet. Valgperioden for de valgte er ”2 år”: Erstattes af ”4 år” Dog begrænses valgperioden for de medlemmer, der har fået færrest stemmer til ”1 år”: Erstattes af ”2”, således at mindst 6 er på valg hvert ”år”: Erstattes af ”hvert andet år”
Stk. 2 Landsmødet vælger op til 13 suppleanter. Valgperioden for suppleanterne er ”1 år”: Erstattes af ”2 år”. Suppleanter indtræder ved længerevarende forfald efter Landsledelsens beslutning eller når et medlem af Landsledelsen udtræder.
Stk. 4 Landsledelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og lands-mødets beslutninger.
Stk. 5 Senest ”3 uger”: Erstattes af ”4 uger” efter nyvalg til ledelsen afholdes konstituerende møde, hvor Landsledelsen af og blandt sine medlemmer vælger et forretningsudvalg på 3 personer og af og blandt sine medlemmer vælger en kasserer.

§ 7 – økonomi, regnskab og revision
Stk. 1 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2 Landsledelsen er ansvarlig over for Landsmødet for budget og regnskab.
Stk. 3 Foreningens regnskab føres af ”kassereren”: erstattes af ”bogholder og kassereren i samar-bejde”
Stk. 4 Regnskabet revideres af de på Landsmødet valgte revisorer.

Hvis ovenstående ændringer vedtages bliver næste ordinære landsmøde i år 2023.

På opfordring fra Mikhael Saxtorph besluttes, at forslaget deles i to dele: Forslag om landsmøde hvert andet år behandles som det første og dernæst forslag vedr. kassérer, stk. 3. Mikhael Saxtorph foreslår ordlyden i forslag vedr. stk. 3 ændres til ”forestår”, hvilket der er enighed om.

Herefter drøftes spørgsmålet om landsmøde hvert andet år. LAP´s landsledelse argumenterer for forslaget og fortæller om baggrund, herunder Socialstyrelsens tydelige opfordring.
Som del af drøftelsen foreslår landmødedeltagere mindre bekostelige former til landsmødet, fx i Frivilligcenter Århus. Der foreslås også afholdelse af landsmøder sammen med medlemstræf, eller et stort landsmøde hvert andet år og et skrabet hvert andet år. Endelig nævnes, at landsledelsen kan gøres selvsupplerende i lighed med andre foreninger.

Dirigent Allan Ohms oplyser forud for afstemning, at forslaget i følge LAP’s vedtægter § 9 skal have 2/3 dele flertal for at kunne vedtages . Allan Ohms nævner samtidig muligheden for at genfremsætte forslaget til mulig vedtagelse med simpelt flertal på næste landsmøde.
Dirigent Allan Ohms oplæser stemmefordeling:

For [ja til forslag] : 33
Imod [nej til forslag] : 24
Undlod at stemme : 6

Forslaget vedtages ikke med kvalificeret to-tredje dels flertal og blev således ikke vedtaget

Forslag vedr. stk. 3 kasserer behandles herefter: Stk. 3 Foreningens regnskab føres af ”kassereren”: erstattes af ”bogholder og kassereren i samarbejde”.
Mikhael Saxtorph foreslår ordlyden i forslag vedr. stk. 3 ændres til ”forestår”, hvilket der er enighed om. Der stemmes herefter om ordlyd stk. 3 skal ændres til ”forestås” af kassereren.

Forslag vedr. stk. 3 vedtages enstemmigt. Ordlyd herefter: Stk. 3 Foreningens regnskab forestås af kassereren.

Pause

Forud for behandling af forslag 3 afsynges sang uddelt til landsmødets deltagere af Jesper Porsborg.

FORSLAG NR. 3

Forslag stillet af LAP´s landsledelse. Forslag til vedtægtsændringer:
Landsledelsen ønsker indskærpet, at kun psykiatribrugere kan møde op og have stemmeret til landsmødet og for at sikre dette ønskes nedenstående ændring i vedtægterne:

§ 4 – Landsmødet
Stk. 3 Møde- og stemmeberettigede på Landsmødet er alle medlemmer, der senest ugedagen for-inden har betalt forfaldent kontingent. Støttemedlemmer – såvel individuelle som kollektive – har ikke ret til at deltage i Landsmødet og kan ikke indvælges i Landledelsen.

Vedtægtsændring kollektive medlemmer:

Kollektive medlemmers møde- og stemmeret begrænses til én delegeret per påbegyndt 35 med-lemmer. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Denne sætning: Kollektive medlemmers møde- og stemmeret begrænses til én delegeret per påbe-gyndt 35 medlemmer kunne omskrives til:
Kollektive medlemmers møde- og stemmeret begrænses til én delegeret per påbegyndt 35 medlemmer og som delegeret kan kun udpeges nuværende eller tidligere psykiatribrugere.

Forslaget drøftes af landsmødet, og det nævnes, at det står på indmeldelsesblanketten om man er nuværende eller tidligere psykiatribruger, og derfor kan der allerede spørges til om potentielle medlemmer er psykiatribrugere. Efter drøftelsen stemmes om forslaget ved kvalificeret afstemning.
Dirigent Allan Ohms oplæser afstemningsresultat:

For [ja til forslag] : 35
Imod [nej til forslag] : 2
Hverken for eller imod : 21

Forslaget vedtages ikke med kvalificeret to-tredje dels flertal og blev således ikke vedtaget

FORSLAG NR. 4

Forslag stillet af Ole Nielsen

Jeg vil hermed indgive et forslag til en vedtægtstillæg i § 3 indsat som stk. 12 med ordlyden:
” §3 stk. 12: LAP er behandlingsfrit. Det frabedes medlemmerne at bruge deres diagnose imod andre medlemmer, da vi er en paraply-forening som skal og bør rumme alle mennesker med psykiatriske problemstillinger og hvor alle diagnoser har ligeværd. Almindelig hensyn-tagen og respekt samt forståelse overfor hverandre forventes ved medlemskab af LAP.”

Årsagen til dette forslag er, at det åbenbart ikke er tydeligt nok formuleret i § 2 omkring formål, da jeg gang på gang løber ind i især nye medlemmer, der mener at de skal omgøre andres person-ligheder for at kunne være her, i stedet for at arbejde med deres egen person. Der skal være plads til alle. § 2 – formål
Stk. 1 ………. Landsforeningen er en organisation, der er uafhængig af partipolitiske, økonomiske, behandlingsmæssige og religiøse interesser.
Stk. 2 Foreningens formål er at………………..
c) Fremme den enkeltes ret til selv at bestemme over og tage ansvar for eget liv…
Læg specielt mærke til, at vi er uafhængig af behandlingsmæssige interesser og stk. 2 c.
§ 3 – medlemskreds og kontingent
Stk. 11 Alle medlemmer af LAP har ret til, at konflikter bliver forsøgt løst, sådan at det styrker foreningen og deres fortsatte medlemskab. Alle medlemmer har også et ansvar for at medvirke til konstruktiv konfliktløsning…….

Forslagsstiller Ole Nielsen præsenterer sit eget forslag, hvorefter forslaget drøftes. Landsmødedeltagerne nævner under drøftelsen, at man skal behandle hinanden som man selv vil behandles. Diagnoser er ikke en undskyldning for at opføre sig dårligt. Dirigent Allan Ohms oplæser afstemningsresultat:

For [ja til forslag] : 4
Imod [nej til forslag] : 20
Hverken for eller imod : 32

Forslaget vedtages ikke med kvalificeret to-tredje dels flertal og blev således ikke vedtaget

FORSLAG NR 5

Forslag stillet af Nils H. Andersen og René Strøm. Forslag til vedtægtsændringer

Til LAP´s Landsmøde 2021. I LAP´s principprogram pkt. 6 ønsker vi; At tidsubestemte behand-lings- og anbringelsesdomme afskaffes.
Tillige ønskes det i LAP´s vedtægter ”at…
Stk. 2d) Bekæmpe enhver form for diskrimination og forskelsbehandling
Stk. 2e) Arbejde for at mennesker med psykosociale handicap sikres lige muligheder med andre samfundsborgere for uddannelse, arbejde, aktivitet og deltagelse”
LAP´s vedtægter § 9-10 om eksklusion af medlemmer bør revurderes fra at være en livslang ude-lukkelse, til at give mulighed for geninkludering, hvis det sanktionerede medlem fremsætter ønske herom, eller der ligger særlige omstændigheder til grund for ophævelse af en sanktion.
På fortløbende landsmøder kan en eksklusion afvises ved simpelt flertal. På baggrund af ovenstående forslås følgende:
Tilføjelse § 9-10: ”Eksklusion af medlemmer kan revurderes fra at være en livslang udelukkelse, til at give mulighed for gen-inkludering, hvis det sanktionerede medlem fremsætter ønske herom, eller der ligger særlige omstændigheder til grund for ophævelse af en sanktion. På fortløbende landsmøder kan en eksklusion afvises ved simpelt flertal”.

Forslagsstiller er ikke til stede, og dirigent Allan Ohms spørger forsamling om salen ønsker forslaget behandlet. Jan Stig Andersen ønsker forslaget behandlet. Steen Moestrup fortæller, at et hvilket som helst medlem kan tage en eksklusion op og der er således ikke behov for dette forslag.
Dirigent Allan Ohms oplæser afstemningsresultat:

For [ja til forslag] : 4
Imod [nej til forslag] : 24
Hverken for eller imod : 30

Forslaget vedtages ikke med kvalificeret to-tredje dels flertal og blev således ikke vedtaget

FORSLAG NR. 6

FORSLAG TIL HANDLINGSPROGRAM

Stillet af Arne Jensen. Forslag til generalforsamlingen. At LAP fremover arbejder med 3 fokus områder:
1. Frivillighed
2. Ensomhed
3. Flere lokalforeninger

På landsmødet er der tilslutning til indholdet i forslaget. Forslaget relaterer sig til handlingsprogram og derfor beslutter landsmødet, at forslaget indskrives i handlingsprogram 2021- 2022.

6. Vedtagelse af handlingsprogram

Før afstemning tilføjes et punkt 6: Arbejde for at øge antallet af medlemmer i LAP og forslag nr. 6 fra lokalkonsulent Arne Jensen tilføjes som punkt 7.

HANDLINGSPROGRAM LAP 2021 – 2022
• Udbredelse af Vendepunkter og NADA til flere dele af landet
• Debattere og søge indflydelse på regeringens ny 10 års psykiatriplan, herunder udbredelse af Peer-tankerne og lighed i sundhed for psykiatribrugere
• Udbredelse og styrkelse af refugier og refugietanker
• Genstart af LAP´s bisidderkorps og opstart af besøgsvenner
• Lighed for sundhed – både på ældre området og i forhold til somatikken for psykiatribrugerne
• Arbejde for at øge antallet af medlemmer
• Arbejde for mere frivillighed, bekæmpe ensomhed og etablere flere lokalforeninger

Forslaget sættes til afstemning og vedtages med stort flertal.

Handlingsprogrammet lægges på LAP´s hjemmeside. Opfølgning på dette handlingsprogram skal indgå i landsledelsens beretning for 2022-23.

7. Valg af landsledelse

Der var i alt 10 kandidater der stillede op til landsledelsen, hvor der skulle besættes 6 ledige pladser. Kandidater præsenterede sig kort overfor forsamlingen, og fortæller om, hvad der særligt optager dem. Før valg læser dirigent Karl Bach Jensen kandidatur til Landsledelsen op fra Henrik K. Hansen, som stiller op til valget in absentia. Stemmerne fordelte sig således:

Navn By Antal stemmer
Hanne Wiingaard Valgt til landsledelsen Rønnede 49
Tom Jul Pedersen Valgt til landsledelsen Århus 48
Lenette Rasmussen Valgt til landsledelsen Middelfart 48
Helle Sibbersen Valgt til landsledelsen Odense 47
Cornelius Christiansen Valgt til landsledelsen København SV 40
Henrik K. Hansen Valgt til landsledelsen Aalborg 28
Hanne Carlsen 1.suppleant København NV 25
Ole Nielsen 2.suppleant Nysted 19
Jan Stig Andersen 3.suppleant Viborg 14
Henriette Zimsen 4.suppleant København V 12

78 stemme berettigede. Antal afgivne stemmer 69.

8. Fastsættelse af kontingent for 2021

Landsledelsen har fremsat forslag om at opretholde sidste års kontingentsatser og -fordeling:
Individuelle medlemmer: kr. 125,-
Kollektive medlemmer: kr. 150,- pr. påbegyndte 35 brugere.
Kontanthjælpsmodtagere/hjemløse: kr. 50,-.
Fordeling: 40 % til lokalforening; 35 % til regionsforening og 25 % til landsforening.
Individuelle støttemedlemmer: kr. 200,-
Kollektive støttemedlemmer: kr. 600,-

Forslaget sættes til afstemning og vedtages med et stort flertal.

9. Godkendelse af budget 2022 og budget 2023

Der foreligger et skriftligt forslag til budget. Kasserer Steen Moestrup præsenterer forslaget til budget 2022 og budget 2023.
Jf. afstemning om fastholdelse af landsmøde hvert år indsættes kr. 350.000 til landsmøde 2022 i budgetforslag. Finanslovstilskud til LAP opjusteres til kr. 4.100.000. Baggrunden for underskuddet på budgettet er, at der søgt om overførsel af midler, hvilket der endnu ikke er kommet svar på.
Socialstyrelsen har krævet, at der ikke gives støtte direkte til LAP lokalforenings aktiviteter. Derfor er den korrekte fremgangsmåde fremover, at fakturaer sendes direkte til sekretariatet. Steen Moestrup foreslår Brenderup Højskole til Vendepunktskursus under behandlingen af budget 2022.
Mikhael Saxtorph spørger hvorfor balancen ikke er med i regnskabet i landsmødemappen. Det oplyses, at regnskaber ligger på websiden og der er trykt et antal regnskaber til uddeling blandt deltagerne på landsmødet.
Under drøftelsen foreslår Troels Gade en besparelse ved at droppe det trykte blad og kun udgive bladet digitalt. Helle Sibbersen foreslår medlemstræf lørdag og landsmøde søndag, som en måde at sikre en hensigtsmæssig besparelse.
Kasserer oplyser, at der ikke er finansiering til kystlejr og decemberrefugie og der mangler medlemmer i begge tilhørende arbejdsgrupper. Landsmødet beslutter, at disse grupper behandles særskilt under punktet eventuelt.

Budgetforslag 2022 og 2023 sættes til afstemning og godkendes med klart flertal.

10. Valg af revisor

Landsledelsens forslag om Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som ekstern revisor bliver godkendt enstemmigt.

Valget af ekstern revisor er vedtaget.

Intern revisor: Nuværende intern revisor Jan Stig Andersen genopstiller til intern kritisk revisor.
Hanne Martha Carlsen stiller op som suppleant til kritisk intern revisor.

Jan Stig Andersen vælges til kritisk intern revisor. Hanne Martha Carlsen vælges som suppleant til kritisk intern revisor.

11. Evt.

Under eventuelt drøftes en række forskellige emner:

Landsmødedeltagere opfordres til at igangsætte arbejdet med refugie 2021 og kystlejr 2022, så der bliver mulighed for at gennemføre disse LAP- aktiviteter. Jan Stig Andersen fortæller om refugie og blivende refugie, og at interesserede kan melde sig til arbejdsgrupperne på plancherne udenfor salen. Interesserede bidragsydere til arbejdsgrupperne kan tillige skrive til lap@lap.dk. Arne Jensen fortæller han gerne vil støtte refugiet, hvis det ligger i Region Sjælland.

På spørgsmålet om workshoplignende aktiviteter og temadrøftelser som del af landsmødet, svarer Karl B. Jensen. Karl fortæller, at da landsmødet varede to dage var der plads til workshops/minikonferencer medtema drøftelser og mere dybdegående debatter i mindre fora, hvor der vel at mærke ikke skulle træffes beslutninger. Camilla Madsen foreslår LAP landsmøde afholdes sammen med medlemstræf, hvor der eventuelt lægges mindre minikonferencer ind. Valentina Djurhuus støtter forslaget og vil gerne bidrage til forberedelse af medlemstræf.

Omkring det fremtidige LAP arbejde fortæller Cornelius Christiansen, at LAP´s principprogram er hans mærkesag og det vil han arbejde med i den ny landsledelse. Herunder omverdenens kendskab til LAP, og hvordan man kan skabe yderligere synlighed.

Omkring spørgsmålet om synliggørelse af LAP´s mærkesager gennem samarbejde med andre foreninger, nævner Steen Moestrup LAP medlemskab af Danske Patienter, som en mulighed for at opnå mere indflydelse.
Katrine Wiedersøe nævner, at interesserede kan skrive sig på til arbejdsgruppen om NADA akupunktur, og Helle Sibbersen fortæller om LAP bisidder gruppe og om bisidderkursus i 2022.

Der opfordres til at bruge LAP- Bladet til at reklamere for arbejdet i LAP, herunder finde medlemmer til arbejdsgrupper. Undervejs i drøftelsen opfordres landsmødets deltagere til selv at tage ansvar, yde en indsats og løfte opgaven med realisering af egne idéer og forslag.

Tina Hesselbjerg fortæller om LAP Køges eget blad. Hertil nævner Jan Stig Andersen, at der er et LAP blad og et LAP Køge medlemsblad og siger videre, at han gerne vil skrive i LAP Køges medlemsblad. Inger-Liss Kristoffersen fortæller, at alle kan skrive ind til LAP- Bladet med tekstbidrag. Der er ros til LAP-Bladet fra en landsmødedeltager for de gode historier, der bringes i bladet.

Afslutningsvis opfordrer Helle Sibbersen landsmødedeltagere til at fortælle positive udsagn, og der kommer herunder en række positive udsagn om LAP:
Cornelius Christiansen fortæller om de positive tiltag og indsatser for psykiatribrugere, der arbejdes med i LAP København. En anden deltager fortæller om sommerlejren, hvor folk – uanset social angst – tager med toget til for at være med. Tina Hesselbjerg fortæller, at folk smiler når man går forbi dem og en anden deltager siger, ’hvor dejligt det er med en forening, der kan rumme mig’.

Hanne Wiingaard takker som afslutning dirigenterne, LAP’s ansatte og stemmetællerne for deres indsats.

Konference: Ligestilling, åben dialog, viden – og kærlighed!

LAP og MF Trine Torp inviterer til:

Konference i Fællessalen på Christiansborg mandag den 15. november 2021 kl. 10 – 15.

ARR.: LAP I SAMARBEJDE MED MF TRINE TORP

Ligestilling, åben dialog, viden – og kærlighed!
Nye behandlingsmetoder, ny og gammel forskning – og vidensbaserede alternativer til den eksisterende psykiatri.

Læs programmet her

 

Oplæg og præsentationer

Kontekstbaserede alternativer til den psykiatriske sygdomsforståelse
Af psykolog Jonas Vennike Ditlevsen

Psykiatrien er i krise. Hvad skal der til for at gøre den rask?
Af professor Poul Videbech

Spørgsmål til kommunale og regionale politikere

Nedenfor er LAP ́s spørgsmål i forbindelse med kommunal- og regionsvalget 16. november 2021. Spørgsmålene tager udgangspunkt i LAP ́s ønsker til ny 10-årsplan for psykiatrien.
Stil spørgsmålene i pressen, på internettet, i din personlige debat med politikere eller ved vælgermøder !

1. Økonomisk ligestilling af somatik og psykiatri, og lige ret til forebyggelse, udredning og behandling på begge områder.
– Hvad vil kommunerne gøre for, at der gives psykiatribrugere tilsvarende muligheder i støtte i eget hjem, som folk med somatiske lidelser?
– Hvordan vil regionerne sikre, at de behandlingsmæssige tilbud svarer til dem som gives i somatikken og patienterne bliver taget alvorligt?

2. Psykiatribrugere kan i gennemsnit se frem til et langt kortere liv end andre borgere. Medicinering kan føre til “pludselig og uforklarlig død” eller føre til livstruende sygdomme, som hjerte/karlidelser og diabetes.
– Hvad vil du gøre for at belyse og forebygge risikoen for medicinrelaterede dødsfald?

3. Uafhængig forskning indenfor behandlings- og socialpsykiatri opprioriteres:
– Hvor og hvordan vil du sikre fokus på, hvad der virker og fremmer recovery?
– Hvordan vil I sikre, at man tager psykiatribrugerne alvorligt og støtter dem i at gennemføre deres håb og drømme?
– Hvordan vil i sikre, at der bliver igangsat forskningsprojekter?
– Hvordan vil i sikre, at den nyerhvervede viden bliver integreret i de nuværende tilbud?
– Hvordan vil i sikre udveksling af erfaringer på tværs af skillelinjer?

4. Der skal være lettere, hurtigere og gratis adgang til hjælp og behandling både for mennesker med og uden diagnose – såvel unge som ældre. Ret til udredning og total raskmelding.
– Hvordan vil du arbejde for, at der tilbydes rådgivning og hurtig indsats både regionalt og kommunalt?
– Skal man fortælle om sin psykiske diagnose, når man søger job?

5. Indsatser skal måles på, om psykiatribrugere kommer sig – i stedet for at have antal sengepladser som succeskriterie i sig selv.
– Hvilke målekriterier vil i opstille, der viser at psykiatribrugerne kommer sig?
– Der kunne f.eks. måles på hvor mange genindlæggelser der foretages, eller hvor mange der kommer tilbage på arbejdsmarkedet helt eller delvis. Eller om støttebehovet falder?

6. Økonomi: Der skal prioriteres faste midler til Regionerne, til sociale indsatser i Kommuner og til indsatser i brugerbevægelser, der støtter op om personlig recovery.
Kommunerne:
– Hvad vil i gøre for, at der sættes tilstrækkelige midler af til den psykosociale indsats?
– Hvordan vil i sikre, at der er tilgængelige tilbud i nærområderne ?
– Vi savner tilbud, der støtter op om brugernes recovery? Eks. tilbud der underviser brugerne og understøtter deres egne erfaringer.
– Er i villige til at sætte flere midler af til §18 midler og i højere grad tildele dem psykiatribruger-foreninger.
– Hvordan vil I undgå, at mennesker der selv-medicinerer ikke falder mellem to stole?
– Vil I arbejde for, at der oprettes flere små væresteder, så dem med socialfobi har et sted at komme?
Regionerne:
– Hvordan vil i sikre, at der sker bedre koordination til de kommunale tilbud ved udskrivning fra hospitalerne?
– Hvordan vil i sikre bredden i de regionale behandlingstilbud, især mere terapeutiske tilbud såvel i hospitalsregi og ambulant behandling?
– Vil I arbejde for, at patienter har ret til selv at skrive i egen journal udover behandlernes vurdering?
– Hvordan vil I undgå, at mennesker der selv-medicinerer ikke falder mellem to stole?
– Hvordan vil i sikre inddragelse af psykiatri-organisationer i det politiske arbejde?

7. Tværfaglighed skal prioriteres i stedet for det traditionelle sundhedshierarki.
– Samt yderligere udbredelse af peermedarbejdere i behandlings – og socialpsykiatri.
– Hvordan vil i sikre, at der ansættes peermedarbejder i de forskellige indsatser både regioner og kommunerne?
– Hvordan vil i sikre en tværfaglighed i de forskellige indsatser?

8. Fokus på det relationelle og empatiske i behandlingsforløbene.
– Det er vigtigt, at der er kemi og resonans mellem borgerne og behandlerne såvel i kommunerne og regionerne.
– Hvordan sikrer man, at kemien afstemmes?
– Hvordan støtter man, at der opstår samklang/resonans mellem brugere og behandler/støttepersoner?
– Hvordan vil I understøtte det forebyggende arbejde med personlig recovery og social forandring, der foregår i frivillige foreninger og organisationer?
– Hvordan vil I inddrage levede brugererfaringer i psykosocial rehabilitering?
– Hvem har ansvaret for en udskrevet patient, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling? For at undgå, at borgeren får det dårligt igen og må genindlægges eller ikke kan klare sig i eget hjem? (efterværn)
– Vil I arbejde for, at der tilbydes psykologbehandling i stedet for medicin til behandling af skizofreni?
– Vil I arbejde for, at patienter har ret til selv at skrive i egen journal udover behandlernes vurdering?

9. Anvendelse af tvang skal nedbringes.
– Hvordan vil I reducere tvangen i behandlingspsykiatrien?
– Kommunalt: Hvordan sikre vi, at borgerne får støtte og hjælp til den nødvendige medicinhåndtering?
– Hvordan sikrer I forebyggelsen i socialpsykiatrien og når ud til de borgere, som har behovet?
– Hvorfor bliver personale, der overtræder psykiatriske patienters menneskerettigheder ikke retsforfulgt og straffet?

10. Kommunerne har i forbindelse med pensionssager ofte langvarige afklaringsforløb i beskæftigelsesindsatser, de bør må max. vare to år. Tilsvarende gælder det i forbindelse med beskæftigelsessager.
– Hvordan vil i sikre, at borgere der skal afklares til pension ikke ender i langvarige næsten endeløse forløb?

Brev til Sundhedsminister Magnus Heunicke og Justitsminister Nick Hækkerup

Att.: Sundhedsminister Magnus Heunicke
Justitsminister Nick Hækkerup

28.09 2021

Vedr. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mm.

I forbindelse med høringssvar, hvor vi skulle kommentere på ændring af husorden for psykiatriske afdelinger, er vi blevet klar over, at lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. bør gennemgås og gennemskrives, så den er til at forstå for både psykiatribrugere, patienter, læger, ansatte i psykiatrien, politi, mfl.

  • Loven bør skrives så klart, at den kan udleveres til alle og læses, samt forstås af de fleste.
  • Herved vil man kunne spare rigtig mange frustrerede patienter og sundhedsministeren kan spare at udarbejde en husorden. Lægernes behandling af patienterne bliver gjort lettere og det vil blive gjort gennemskueligt for alle parter, der indgår i behandlingen.
  • Det vil gøre det lettere at opnå en fornuftig behandlingsalliance, og det vil på sigt begrænse tvangen på landsplan.
  • På sigt vil det gøre det meget nemmere at behandle patienter i psykiatrien, eller folk der er underlagt denne lovgivning.
  • På sigt vil det være hensigtsmæssigt om al lovgivning omskrives, så det er lettere for alle at forstå og henholde sig til denne.

Vi ser gerne at psykiatriloven er den første lovgivning, der gøres let tilgængelig for alle.

På vegne af LAP´s Landsledelse​

Arbejdsgruppen Presse og lov i LAP.
Hanne Skou Kadziola, Ole Nielsen og Steen Moestrup

Høringssvar: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

28.09.2021

LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., og vi er dybt enige om, at psykiatriloven trænger til en gennemgang og revidering. LAP har følgende bemærkninger:

  • Ændringen i §2a er som sådan acceptabel, dog er det LAP ́s bekymring, at husordenen og lovgivning udformes, så den gælder alle forskellige niveauer af behandling på indlæggelsessteder.
  • Der skal tages hensyn til den generelle lovgivning, menneskerettigheder og borgerrettigheder. Til eksempel kan nævnes §2a stk. 5 punkt 9, som LAP mener at være ud over grænserne for censur i forhold til menneskerettighederne.
  • Ændringen i §16 er acceptabel og et godt tiltag.
  • Ændringerne i §19a godtages foreløbigt.
  • Til kapitel 5b vil LAP påpege, at menneskerettighederne i forhold til lov om den europæiske menneskerettigheds artikel 10 skal overholdes. Desforuden er LAP meget modvillig til, at der gives politimyndighed og udøvende magtbeføjelser til sundhedspersonale uden juridisk uddannelse, og dermed uden forudsætning for at lave vurderinger baseret på loven.
  • Vi vil gerne understrege, at vi finder det væsentlig at holde fokus på, at sigtet med lovgivningen overordnet er at skabe rammer for psykiatribehandlingen, som gør folk raske og fokus bør være på, at indgå en behandlingsalliance med patienterne med henblik på, at de kan udskrives og at tvangen nedbringes både for den enkelte og i psykiatrien som helhed.

Det er vores opfattelse, at man ikke behøver tilpasse psykiatriloven så den indeholder de ting, der er gældende for varetægtsfængslede, der er anbragt i surrogat i psykiatrien, da de er underlagt lovgivning omkring varetægtsfængslede.

Herved undgår man også, at folk der alene er indlagt i forhold til psykiatriloven bliver underlagt de samme restriktioner som varetægtsfængslede ved en fejlopfattelse. Det er muligt, at der opnås nogle administrative fordele, som vi ikke kan gennemskue.

På vegne af LAP ́s Landsledelse

Arbejdsgruppen Presse og lov i LAP.
Hanne Skou Kadziola, Ole Nielsen og Steen Moestrup

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49, 5000 Odense C.
www.lap.dk

Høringssvar: Præhøring over revision af BEK nr. 87 af 23-01-2021 (SOS Id nr.: 1226749)

Att.: Socialstyrelsen
Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed
Edisonsvej 1, 5000 Odense C

30. august 2021

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi forslag til revision af gældende liste over egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger.

LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til revision af gældende liste over egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger. LAP har følgende bemærkninger:

– Det er vores opfattelse, at disse tiltag primært er beregnet på ældreområdet. De ældre kan også være psykiatribrugere.

– Der er en række situationer, hvor de borgere som tiltagene kommer til at berøre føler sig utrygge ved al denne elektronik, men det må man gøre en indsats for at forebygge og for- klare.

– Det er vores opfattelse, at tiltagene kan misbruges i forbindelse med botilbud og lignende, men det må vi se om bliver tilfældet.

LAP vil påminde om at dette tiltag skal være veldokumenteret, som det også fremgår af lov om social service § 124 og § 128 a, b samt § 136e, desforuden henviser vi specielt til § 124 hvor af fremgår, at tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger ikke må sidestilles og afløse den almene ret til omsorg og socialpædagogisk støtte, men kun må bruges som et supplement.

– Digital overvågning af den her art kan desværre også gøre det billigere at passe på nogen mennesker og sikre effektive arbejdsgange med henblik på besparelser, på bekostning af den menneskelige kontakt.

– Alene det at kalde overvågnings apparater for “tryghedsskabende velfærdsteknologiske løs- ninger” giver et hint om, at det er økonomiske besparelser der sikrer og friholder personalets personlige ansvar og giver dem tryghed i en alt for travl arbejdssituation, hvor medarbejdere hele tiden bliver sparet væk. Det drejer sig ikke om at gøre borgeren/patienten/psykiatribrugeren mere tryg.

– Rent praktisk bruges der en masse penge fra det offentlige for at lønne fine firmaer, der skal opsætte og vedligeholde alt det digitale overvågningsgrej, i stedet for at ansætte noget mere personale så arbejdspladsen bliver mere menneskelig til glæde for borgeren, patienten, psykiatribrugeren.

På vegne af LAP’s LandsLedelse

De bedste hilsner
LAP arbejdsgruppe for presse og lov.
Ole Nielsen, Hanne Skou Kadziola, Steen Moestrup

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
www.lap.dk


Præhøring over revision af BEK nr. 87 af 23-01-2021 (SOS Id nr.: 1226749)

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi sender hermed et forslag til revision af gældende liste over
egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i høring. Revisionen gælder BEK nr. 87 af 23/01/2021
og sendes i høring blandt relevante interessenter jf. BEK nr 676 af 02/07/2019.
Listen revideres som følge af lov nr. 498 af 1. maj 2019 og træder i kraft den 1. januar 2022.

Listen omfatter tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, jf. servicelovens kap. 13, § 128 a, stk. 3.

”Børne- og socialministeren fastsætter på baggrund af rådets indstilling efter stk. 1 regler om, hvilke former for
tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.”.

Til høringen er der medsendt følgende dokumenter:
• BEK nr. 87 af 23/01/2021
• Høringslisten

Høringssvar fremsendes til sekretariatet: kontakt-veltek@socialstyrelsen.dk senest onsdag den 8. september
kl.10.00.

Da revisionen ikke indeholder ændringsforslag henledes opmærksomheden på de nuværende formuleringen i
gældende bekendtgørelse. Alle opfordres til at kommentere på:
1. Kategorierne i § 1
2. Præciseringer i §§ 2-4


BEK nr 87 af 23/01/2021

Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service

I medfør af § 128 a, stk. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020, og på baggrund af indstilling fra Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi fastsættes:

§ 1. Når betingelserne i §§ 128 b eller 136 e i lov om social service er opfyldt, kan følgende tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger anvendes:
1) Ind- og udgangsalarmer.
2) Fald- og anfaldsalarmer.
3) Lokaliserings- og sporingssystemer til personer.

§ 2. Ind- og udgangsalarmer efter § 1, nr. 1, er systemer, der giver besked, når personen forlader et givent område, herunder når en linje eller et område passeres eller ved åbning af en dør.

§ 3. Fald- og anfaldsalarmer efter § 1, nr. 2, er systemer, der giver signal om aktivitet eller inaktivitet, f.eks. bevægelse eller bevægelsesmønstre i et givent område eller via personbåren sensor, herunder epilepsialarmer og faldmåtter.

§ 4. Lokaliserings- og sporingssystemer efter § 1, nr. 3, er systemer, der er beregnet til lokalisering eller sporing af personer ved forespørgsel i en på forhånd defineret situation, herunder i form af en lokaliserings-GPS.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2021.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1412 af 16. december 2019 om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service ophæves.

Social- og Ældreministeriet, den 23. januar 2021

Astrid Krag

/ Inge Trads Kjeldsen


Høring ved udarbejdelse af listen over tryghedsskabende velfærdsteknologi

Ekstern høringsliste

ADHD-foreningen
Alzheimerforeningen
Arbejdstilsynet
Bedre Psykiatri
Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Selskab for Almen Medicin
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Sygeplejeråd
Danske Regioner
Demenskoordinatorer i Danmark
Det Sociale Netværk
Digitaliseringsstyrelsen
Ergoterapeutforeningen
Foreningen af offentligt ansatte – FOA
Kommunernes Landsforening
Kriminalforsorgen
Landsforeningen Autisme
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
Landsforeningen LEV
LOS – Landsorganisationen for de sociale tilbud
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
Socialpædagogernes Landsforbund – SL
Socialt Lederforum
Videnscenter for Demens
ULF – Udviklingshæmmedes Landsforbund
Ældre Sagen


Lovhenvisninger :

Formål og anvendelsesområde

§ 124. Formålet med bestemmelserne i §§ 124 b-137 d er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må alene ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.

Stk. 3. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Stk. 4. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger  tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 5. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødigkrænkelse eller ulempe.

Målgruppe

§ 124 a. Bestemmelserne i §§ 124 b-135 b gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 124 b-129 a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

§ 128 a. Social- og ældreministeren nedsætter et råd, som skal fremsætte en indstilling til social- og ældreministeren om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.

Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.

Stk. 3. Social- og ældreministeren fastsætter på baggrund af rådets indstilling efter stk. 1 regler om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.

§ 128 b. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for en person i en afgrænset periode, når der er risiko for personskade og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko, jf. dog §136 e.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi

§ 136 e. Personalet kan som led i omsorgen anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende modsætter sig anvendelsen.

Stk. 2. For personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter forhold efter stk. 1, og som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan fremtidsfuldmægtigen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1. For personer, for hvem der er beskikket en værge efter værgemålsloven, som omfatter forhold efter stk. 1, kan værgen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.

Stk. 3. Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi er ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten, medmindre den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter sig anvendelsen, jf. stk. 1 og 2. Der skal derfor ikke ske registrering og indberetning efter § 135 a.

Stk. 4. Den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge skal forud for anvendelsen af teknologierne informeres om brugen af disse.

Stk. 5. Modsætter den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge sig, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, jf. § 128 b. Afgørelsen kan gøres tidsubegrænset. I forbindelse med afgørelsen skal fremtidsfuldmægtigen og værgen høres om kommunalbestyrelsens vurdering.

Debat: Velkommen til psykiatrien. Mit navn er 78, og jeg er klar til at vise omsorg for dig

Det er problematisk, at Folketinget har vedtaget et forslag, der lægger op til at ansatte i psykiatrien kan bruge et nummer frem for et navn. Det giver en falsk tryghed og forringer plejen, skriver tidligere patient i det psykiatriske system og talsperson i landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere Nils Holmquist

En nylig vedtagelse fra Folketinget vil muliggøre at sundhedspersonalet kan være anonymt på alle hospitaler i Danmark. Vedtagelsen er motiveret af, at flere ansatte i somatikken har været udsat for trusler og overfald. Men vedtagelsen vil i høj grad påvirke psykiatriske patienter og kvaliteten af deres behandling.

Vores samfund bygger på, at vi har tillid til hinanden. Vi kan efterlade barnevognen udenfor, mens vi drikker vores kaffe på cafeen. Den tillid gælder også i retssystemet, og derfor er debatten om tjenestenummer kontroversiel.

For det første kan et tjenestenummer give en falsk tryghed hos en ansat og for det andet medføre en ringe retsfølelse hos patienten. Patienten kan føle sig som en del af et mekanisk system snarere end et menneske, der har brug for hjælp.

Det kan give en falsk tryghed, fordi hadske patienter i psykiatrien alligevel vil være i stand til at sende ubehagelige trusler eller udføre ubehagelige handlinger. Det er ikke vanskeligt for et ondt menneske at få hjælp til eller selv forfølge en ansat ved fyraften til dennes bopæl eller få udleveret private oplysninger. Hvis en patient virkelig ønsker at finde oplysninger om en ansat, vil lovforslaget ikke gøre en forskel.

Det påvirker derimod den sundhedsfaglige pleje, at man på forhånd møder patienten med troen om, at man er i fare. Mistilliden til patientens medmenneskelighed. På sigt vil behandlingen af den grund blive dårligere.

I min tid som psykiatrisk patient har jeg under ophold på lukkede afdelinger oplevet patienter, der var pressede, fordi de ikke måtte komme ud. De talte om at gøre væmmelige ting ved overlægen. Men det var urealistiske ideer som at placere en bombe i vedkommendes bil. Urealistisk, fordi patienten ikke havde erfaring med sprængstoffer, og formentlig heller ikke adgang til dem.

Jeg er bange for, at sådanne trusler kan blive mere realistiske, hvis man gør det mere interessant og utilnærmeligt for en truende patient at afsløre, hvad der ligger bag en ansats tjenestenummer.

Det uhensigtsmæssige, men dog vedtagne, lovforslag, bidrager også til stigmatisering af psykiatriske patienter. De har i forvejen nok at slås med og har ikke brug for at mødes med mistillid og upersonlige numre. De har brug for tiltro, håb og rigtige mennesker til at hjælpe dem ud af psykiatrien.

Man skal selvfølgelig ikke negligere de ansatte, der er utrygge. Derfor bør ansatte, der føler en sikkerhed ved at bære et tjenestenummer, i stedet have mulighed for at aftale med deres arbejdsgiver, at de kan bære et pseudonym. På den måde imødekommer man dem, der føler sig truet på hospitalerne, samtidig med at man bevarer tilliden til hinanden mellem patienter og personale.

Nils Holmquist Andersen tidligere patient i det psykiatriske system og talsperson i Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere.

Video fra kyst-lejren 2021