Pressemeddelelse: Etniske sindslidende, recovery og kreativitet er i fokus på europæisk konference om psykisk sundhed og trivsel

En interkulturel konference i Aalborg den 7. – 9. august om psykisk sundhed og trivsel tager emner op som etniske sindslidende, recovery, musikterapi og behandlingstilbud med brug af nye teknologier eller dans.

”Diversity in Mental Health and Well-being – An Opportunity for Intercultural Dialogue” byder på andendagen på 10 workshop, – fem om formiddagen og fem nye om eftermiddagen. Oplægsholdere fra en halv snes europæiske lande fremlægger undersøgelser og erfaringer.

Konferencen, som støttes af EU, finder sted som led i ”Det europæiske år for interkulturel dialog”. Den arrangeres af den europæiske paraplyorganisation Mental Health Europe* i samarbejde med danske aktører, Landsforeningen Sind** i Aalborg og Nordjylland, Psykiatrien i Region Nordjylland og socialpsykiatrien i Aalborg Kommune. Fagfolk, brugere og politikere deltager på ligeværdig vis i konferencen.

Recovery – et af de varme emner i socialpsykiatrien – behandles i en workshop ud fra tre vinkler:
•    Recovery indsats i en hel kommune, Århus
•    Personcentreret planlægning som hjælp i processen, ved forstander Jørn Eriksen, Slotsvænget, som er et botilbud i Lyngby
•    Recovery og arbejde, erfaringer fra det østlige London ved Elisabeth Holford

Med 1500-1600 brugere, 560 medarbejdere og 24 mellemledere er omstillingen til recoveryorientering i Århus Kommune Danmarks absolut mest omfattende. Lederen af Recovery-sekretariatet, Marianne Cohen, fortæller hvordan man overordnet arbejder med den længerevarende implementeringsproces.

En af arrangørerne, konsulent og sygeplejerske Anne Grethe Rasmussen fra Region Nordjylland, gør opmærksom på, at konferencen byder på flere indlæg om sindslidelser hos forskellige etniske grupper i europæiske lande. Det er dog forholdsvist nyt, at man herunder fokuserer på henholdsvis kvinder og børn som særskilte grupper. Den del af konferencen venter hun sig en del af.

Hun forudser også, at førstedagens paneldebat ”On Search for a Common Ground – Diversity Processed by Intercultural Dialogue” vil blive en spændende diskussion, selv om hun ikke kan spå om konklusionen.
”Reach 4 dance” er et engelsk behandlingstilbud til sindslidende, som sigter på at skabe glæde og at anvende standarddanse som ekspressivt udtryksmiddel. Tilbuddet har været på turné på engelske psykiatriske hospitaler, og det præsenteres på konferencen af Sue Silk under workshop overskriften ”Mental health and well-being through creative activities”.

Fra dansk side bidrager Outcast Mask Theater – en gruppe brugere fra Sinds Daghøjskole i Aalborg – til kreativiteten med en opførelse på førstedagen.

Konferencen ser også på, hvordan psykiatrien og socialpsykiatrien kan inddrage de nye teknologier i behandlingstilbuddene.

Som alternativ til workshop kan deltagerne tage på ”bytur”, hvor de kan komme i dialog med brugere og/eller personale ved eksempelvis Sinds Daghøjskole, Psyk-Info eller Musikterapien på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Her har man længe haft gode erfaringer med musikterapi, der i en del tilfælde kan erstatte verbal psykoterapi som behandlingstilbud.

Universitetsudannede musikterapeuter varetager behandlingen og den foregår både individuelt og i grupper. Erfaring og forskning viser, at musikterapi er velegnet til f.eks. patienter med kontaktforstyrrelser.

Professor Hans Gullestrup fra Aalborg Universitet holder det indledende foredrag om kulturernes mangfoldighed og om hvordan man kan forbedre sin interkulturelle forståelse. Deltagere fra europæiske lande vil bidrage med egne erfaringer om mangfoldighed blandt andet under punktet ”Åben mikrofon”.

Online tilmelding senest den 15. juli på www.mhe-aalborg.dk
Programmet kan også findes på hjemmesiden.

Yderligere oplysninger hos den danske arbejdsgruppes medlemmer:

Uddannelses- og udviklingskonsulent, sygeplejerske Anne Grethe Rasmussen, Psykiatrien Region Nordjylland: anne.grethe.rasmussen@rn.dk    96 31 12 98

Socialpsykiatrikonsulent, ergoterapeut Inger Grønhøj,
Socialpsykiatrien, Aalborg Kommune: ing-aeh@aalborg.dk    99 31 74 88

Formand Sind Nordjylland/Aalborg, Jens Ibsen:
jens.ib@stofanet.dk    23 27 00 34

* Mental Health Europe virker som paraply for mere end 72 foreninger og projekter for brugere, frivillige og professionelle behandlere i 25 europæiske lande. Mental Health Europe støttes af EU: www.mhe-sme.org

** Landsforeningen Sind arbejder for at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. Sind tæller knap 5.000 medlemmer og et stort antal institutioner, behandlingssteder, foreninger, organisationer og private virksomheder. www.sind.dk

Pressemeddelelse: Psykisk syge i fængsel (27. marts 2007)

LAP tager afstand fra at psykisk syge isoleres i sikrede fængsler. Det er forskelsbehandling, ulovligt, og et brud på menneskerettighederne.

Når man isoleres fra kontakten med andre mennesker i mere end tre dage, kan man ikke mærke sig selv, hvis man f. eks. niver sig i armen. Folk med psykiske lidelser forværres markant under udelukkelse fra fællesskabet, og isolation.

Psykisk syge skal behandles på hospital for sindslidende, har de begået en kriminel handling skal de behandles på dertil indrettede retspsykiatiske afdelinger.

Men de skal selv kunne bestemme, hvor de vil afsone. Ifølge straffelovens §68 er man såkaldt straffri, når man har begået en kriminel handling under påvirkning af sindssyge. Det er derfor uhyrligt at straffe vedkommende yderligere ved at isolere denne.

Efter at man har nedlagt sengepladser og distriktpsykiatrien blev indført i starten af 80’erne, er der kommet langt flere psykisk syge kriminelle. Der er sparet så mange penge på behandling og almindelig omsorg, at konsekvenserne nu kan måles. Antallet af behandlingsdomme er steget med 400% på tyve år. Mange bliver overladt til sig selv uden behandling eller støtte, da der kun er plads til de mest syge skizofrene på landets sengeafsnit. Derfor kommer flere på kant med loven.

LAP ønsker sikkerhed for, at psykisk syge strafafsonere har adgang til frisk luft og fællesskab med andre mennesker. Har adgang til, efter eget valg at modtage konsultation fra psykologisk og psykiatrisk behandling, samt lige muligheder for at komme i behandling på hospital for sindslidende, som andre mennesker med ren straffeattest.

Med venlig hilsen

Nils Holmquist Andersen
Forretningsudvalget
Tlf. 60 60 79 90

Hanne Wiingaard
Forretningsudvalget
Tlf. 55 50 01 51

Thoridt Allermand
Forretningsudvalget
Tlf. 75 72 67 16 / 26 20 67 16

Pressemeddelelse: LAP ønsker skizofreni diagnose fjernet (18. oktober 2006)

Gratis avisen Dato skriver i en artikel tirsdag, at skizofrenidiagnosen muligvis skal revideres. Det er et internationalt diagnoseudvalg der i de kommende år skal tage stilling til dette. LAP, Landsforeningen af Psykiatribrugere mener ikke, at en nuancering af diagnosen skizofreni kan ændre den stempling skizofrene føler efter at de har været hos lægen og efterfølgende behandlet med stærk psykofarmaka.

Først når vi bliver ligestillet med andre handicapgrupper på lige fod med folk der brækker en arm, eller får amputeret et ben, vil vi kunne se en ændring af den nedsættende holdning der generelt er til sindslidende, og den stigmatisering som det medfører, når ganske få bliver udhængt i pressen som øksemordere.

De fleste sindssyge er meget rolige, stille, indadvendte, og har meget svært ved at udtrykke deres behov.

Hvis vi helt kunne undgå den diskrimination en diffus skizofreni diagnose medfører, ville tabuisering og stemplet i panden blive mindre problematisk at leve med for os. Blandt andet er det diffust om en clairvoyant kan diagnosticeres som værende én der hører stemmer, og dermed kan være skizofren. Det foreslås af Torben Østergaard Christensen, cand. psych. fra Psykiatrisk Hospital i Århus, at en mere raffineret diagnoseliste i skizofrenispektret kan lette stigmatiseringen hos sindslidende, men han tror ikke på at skizofrenidiagnosen skal fjernes.

LAP ønsker derimod at begrebet skizofreni fjernes helt.

Vi tror hverken på at en revision af diagnosebegrebet letter behandlingen, eller fjerner stigmatiseringen af skizofrene, da de fleste patienter i forvejen har prøvet mange forskellige slags piller mod sindssygdom, der bredt kaldes psykofarmaka.

LAP ønsker derfor at begrebet skizofreni helt bortfalder. I stedet ser vi hellere en afdækning og beskrivelse af hver enkeltes problematik, situation og behov.

LAP

Forretningsudvalget
Nils H. Andersen
Tlf. 60 607 990

Pressemeddelelse: Politifolk fra Glostrup fortæller, hvor magtesløse de er, når de må fungere som transportselskab for psykisk syge (22. august 2006)

I aftes i Dagens Danmark på DR1, kunne vi se bekymrede Politifolk fra Glostrup fortælle, hvor magtesløse de fandt sig, når de måtte fungere som transportselskab mellem psykisk syge og deres venner, familie – eller psykiatrisk skadestue.

De mente, at det var fordi regeringen havde skåret ned på sengepladserne, at politiet i stigende omfang brugte flere resurser på psykisk syge.

LAP mener imidlertid, at det er tilfredsstillende at de mastodontagtige hospitaler er under afvikling, hvis man i stedet udbygger de sociale tilbud, så de kan rumme folk, der får det dårligt udenfor kontortiden. Der er kun et værested i København, som holder åbent til kl. 22.00. Udover de socialpsykiatriske tilbud og væresteder, er det vores ønske, at man etablerer døgnhuse med mulighed for korte, eller længevarende ophold. Her ville man hurtigt kunne vurdere, hvad der fremover skulle ske med den syge.

Politiet udtalte også at personerne, som de kom ud til, ofte manglede et netværk. Et sådant kan opbygges i sociale tilbud – og det meningen med disse.

Man kan også udvide bostederne med fysisk selvstændige afsnit, med f.eks. 2 sengepladser. Det ville virke som et filter, og hindre at den ulykkelige, psykisk syge blev ført ind på en lukket afdeling, og dermed medvirke til at holde overbelægningen nede på hospitalsafsnittene. Politiet ville på den måde få flere muligheder i stedet for fastlåste situationer, hvor afmagten ofte råder.

Med venlig hilsen

LAP (Landsforeningen Af tidligere og nuværende Psykiatribrugere)
Klingenberg 15, 2.
5000 Odense C
www.lap.dk

Forretningsudvalget: Nils Holmquist Andersen
Tlf. 60607990

Hanne Wiingaard
55500151

Thoridt Allermand
75726716 / 30 51 90 18

Pressemeddelelse: Behandlingsgaranti til psykiatribrugere (15. august 2006)

At behandlingsgarantien til psykisk syge skal gælde indenfor 2 måneder, ellers må det offentlige betale for privat behandling, er en styrkelse af psykiatribrugeres rettigheder.

Der mangler konkurrence i behandlingen af psykisk syge, og den personalemangel vi ser på landets psykiatriske afdelinger, kan skyldes at faget ikke er opdateret og dermed attraktivt for nye læger. Ved at lade private komme til fadet i behandlingen af psykisk syge, vil der forhåbentligt også komme nye boller på suppen, som f. eks. medicinfrie afdelinger, og alternative behandlingsmetoder, frem for de tunge, konventionelle tvangsforanstaltninger med elektrochok og kemisk fastbinding til følge. Som man ikke nødvendigvis bruger i andre lande, som blandt andet Finland og Italien.

At behandlingsgarantien kun dækker over de alvorligste diagnoser, er for ringe. Alle folk med sår på sjælen skal kunne komme i behandling. LAP ønsker en udvidet behandlingsgaranti, der indebærer at den enkelte får mulighed for selv at vælge mellem lægelig, psykologisk eller psykosocial behandling. En sådan behandlingsgaranti vil imødekomme mange psykiatribrugeres behov for andet end medicinsk behandling og også mindske presset på den i forvejen pressede hospitalspsykiatri.

LAP ser frem til at behandlingsgarantien indføres, og glæder sig over den politiske opbakning hertil.

Med venlig hilsen
Nils H. Andersen

LAP vil ønske, at man får indført behandlingsgaranti på psykiatriområdet

LAP vil ønske, at man får indført behandlingsgaranti på psykiatriområdet. Vi mener, at en behandlingsgaranti vil kunne nedsætte antallet af tvangsindlæggelser, idet en del af disse faktisk er patienter, som har søgt behandling, men er blevet afvist. Disse griber så til midler, der kan tvinge behandlingsstederne til at tage dem.

Vi har eksempler på psykisk syge, som sætter ild til en sofa for at blive indlagt.

Bliver man bragt til psykiatrisk skadestue af politiet er det meget lettere at blive indlagt end hvis man selv henvender dig.

Gentagne gange oplever vi, at pårørende vælger også at henvende sig til politiet fremfor at hjælpe patienten på psykiatrisk skadestue, fordi de pårørende derved oplever større chancer for seriøs behandling.

LAP ønsker, … at begrebet ”God sygehusstandard ” bliver udskiftet med begrebet ” God behandlingsstandard ” . Og understreger, at behandlingsgaranti ikke blot er sengepladser, men i endnu højere grad sociale tilbud og distriktpsykiatri.

LAP sætter spørgsmålstegn ved … Henrik Day Poulsens fokus på medicinsk behandling og forundres over, at lægeforeningen fortsat accepterer hans rolle i debatten. Henrik Day Poulsen er jo ansat som medicinsk ekspert for verdens femte største lægemiddelvirksomhed Bristol-Myers Squibb. Så hvilke hensigter ligger der egentlig bag hans udtalelser ?

LAP så gerne … at man fik oprettet reelle medicinfri afdelinger og klædte personalet på til medicinfri behandling. Og at der i højere grad blev en indsats med psykologer og samtaler, samt godkendt alternativ behandling.

Psykiatrien er stadig for dårlig til at lytte og opfange vore signaler om hjælp.

Foranstaltningsdomme 2004

www.jm.dk

Foranstaltningsdomme 2003:

www.jm.dk

Foranstaltningsdomme 2002:

www.jm.dk 

Øvrige relevante links: fra THE BRITISH JOURNAL OF PSYCHIATRY(2003). Homicide and mental illness

bjp.rcpsych.org
bjp.rcpsych.org

Kontaktadresser for LAP hvis du har yderligere spørgsmål.

Pressemeddelelse: Psykisk syge igen hængt ud i TV-Lorry (5. juli 2006)

Vi vil opfordre medierne til ikke at omtale os som psykisk syge, men anvende det mere neutrale begreb vi anvender om os selv, nemlig psykiatribrugere.

Psykisk sygdom er ikke nødvendigvis en livsvarig lidelse, må derfor alene betragtes som en tilstand, som måske bør behandles for en tid.

Årsagen til, at psykisk sygdom kan blive en livslang lidelse, er ofte de svære bivirkninger ved medicinen og de fordomme, man møder fra samfundets og mediernes side.

Vi undrer os over, at der ikke er en stedfortræder, der kan udtale sig for Sundhedsministeren, mens han holder sommerferie.

LAP 5. juli 2006