Referat af Landsmøde 2015

Referat af LAP’s landsmøde 2015
Hotel Svendborg 14. – 15. marts
Godkendt af dirigenterne Allan Ohms og Benny Lihme

Første dag

Indledning og velkomst

Tom Jul Pedersen byder velkommen til LAP’s 17. landsmøde: ”Godt at se at så mange er mødt op, både kendte og nye ansigter.” Opfordrer alle til at bidrage til et godt og farverigt landsmøde. Gør opmærksom på LAP’s nye fane givet af Danmarkssamfundet. Afholder 1 minuts stilhed for psyki-atribrugere, der er døde i årets løb.

Herefter holder MF Karen Klint åbningstale. Hun omtaler de nye muligheder, det har givet at være formand for folketingets sundhedsudvalg. Blev under den 1 minuts stilhed mindet om at psykiatribrugere får deres liv forkortet med 15 til 20 år. Håber der bliver mere ligestilling for alle borgere.

”Psykiatrien er kommet rigtigt meget i centrum, på godt og på ondt. Mange møder og arrangementer har for tiden psykiatrien i fokus. Der er håb om at vi er på vej til ligestilling mellem somatik og psykiatri.” Hun gør opmærksom på, at der er noget med om forhåndstilkendegivelser i forslag om ændringer til psykiatriloven. Nævner nyt lovforslag (L93) om fremtidsfuldmagter, som også kan kom-me sundhedssektoren til gode. Måske det åbner op for juridisk gyldighed af forhåndserklæringer på psykiatriområdet.

Karen Klint er glad for, at det er lykkedes for hende at få medlemmer af sundhedsudvalget til at skændes mindre og nå til fælles udmeldinger. Psykiatriudvalgsarbejdet har givet et godt og nyt fælles fundament, selv om udvalget ikke kommer igennem med alle forslag – der er mange interessenter på området – godt med mere fælles fodslag. Hun fremhæver LAP’s vandretæppe, der pt. hænger på hendes kontor og vækker interesse og er til at forstå.

Karen Klint vurderer det positivt, at der er sat mål om halvering af bæltefikseringer. Det at nogle melder ud at bælterne helt kan undværes, kan måske føre til at de helt afskaffes. Hun har været meget rundt i andre lande og refererer især til forholdende i Island, men er ikke overbevist om at alt det, hun ser, er noget vi skal benytte os af i Danmark, f.eks. fysisk magtanvendelse, tilkaldelse af politiet eller umyndiggørelse. Hun minder om, hvordan man afskaffede bælterne i særforsorgen, det må også kunne lade sig gøre i psykiatrien. I forbindelse med aktuelle sager med psykiatere, der har fejlbehandlet patienter, gør hun opmærksom på, at man ikke skal tro på alt, hvad der meldes ud i medierne. Der er sket en sammenblanding mellem klagesager generelt og sager vedrørende hjerne-skadet psykiater.

Der blev stillet en række forslag og spørgsmål fra mødedeltagerne. Karen Klint gør opmærksom på, at § 71 tilsynet ikke kan forholde sig til klager over bestemte afdelinger. Her må man benytte de officielle klageveje. Hun er enig i at magtanvendelse kan være nødvendig af hensyn til patienters sikkerhed. Er bekymret over de mange behandlingsdomme, der giver fejlagtigt indtryk af at mange psykiatribrugere er kriminelle. Man kan ikke som lovgiver sætte navn på specifik forskning. Giver udtryk for betænkelighed ved, at så mange børn får diagnoser – der behøver ikke at være en diagno-se for at give den rigtige hjælp.

Hanne Wiingaard giver herefter forskellige praktiske oplysninger, bl.a. om at landsmødet optages digitalt, hvorfor det er vigtigt, at alle præsenterer sig og taler i mikrofon.

Landsmødet afvikles derefter i henhold til den udsendte dagsorden:

 

1. Valg af stemmetællere

Følgende deltagere foreslås og vælges som stemmetællere: Boliana Thomsen, Bruno Madsen, Heidi Vestergaard, Peter Nørskov.

 

2. Valg af dirigenter og referent

Benny Lihme og Allan Ohms foreslås og vælges som dirigenter.

Karl Bach Jensen foreslås og vælges til referent.

Begge dirigenter præsenterer sig og opfordrer deltagerne til at bakke op om Boliana Thomsens for-slag om at sørge for en god tone på landsmødet. Minder om at der er stor respekt om foreningen, men at det også er kendt, at det kan være svært at drive en brugerdrevet organisation.

Det konstateres, at landsmødet er lovligt indkaldt via brev til medlemmer dateret den 27. januar 2015.

I alt 103 stemmeberettigede individuelle medlemmer og 2 delegerede fra kollektive medlemmer deltog i hele eller dele af landsmødet.

 

3. Landsledelsens beretning

 

Steen Moestrup gør rede for, at det er arbejdsgruppernes dele af beretningen, der fremlægges mundtligt på landsmødet. Han fremlægger derefter sommerlejrgruppens del af beretningen. Der bliver også i år en sommerlejr på Brenderup Højskole.

Erik Thomsen omtaler ø-lejrgruppens virksomhed. Han fortæller også om arbejdet og erfaringerne med at arrangere medlemstræf. Han nævner, at en ny gruppe er kommet ud af et af træffene, vedrø-rende det at have psykisk syge børn og selv kæmpe med systemet. Gruppen står for at holde seminar i folketinget i samarbejde med MF Liselott Blixt.

Tom Jul Pedersen fortæller om livsglædegruppens aktiviteter.

Hanne Wiingaard omtaler bladgruppens arbejde med de 4 årlige numre af bladet og international gruppes arbejde med europæisk konference.

Jan Stig Andersen omtaler arbejdsgruppen Psykofarmaka, bivirkninger og dødsfald og lægger især vægt på udgivelsen ”En sikker vej ud af psykofarmaka”.

Andrea omtaler Arbejdsmarkedsgruppen, der gerne vil fortsætte.

Gitte omtaler bisiddergruppens virke – vil gerne starte op forfra og afholder et træf i april.

Mette Bramsdal: Bofællesskabsgruppen er blevet nedlagt, men man kan få materiale af hende.

Hanne Skou Kadziola: Nogle stykker fra LAP samles hver uge på Vesterbrogade i Kbh. for at male.

Der bliver spurgt ind til Organisationsudvalgets virke: udvalget er skrumpet ind til 3 og har valgt at fokusere på færre opgaver.

Bo Steen Jensen nævner, at gruppen kost og medicin er gået lidt i frø, men evt. kan genoplives.

Benny Lihme refererer til den skriftlige beretning og opfordrer til, at der ikke gås ind i personrelate-rede konflikter. Mange af de indkomne forslag handler om, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med konflikter.

Thoridt Allermand gør opmærksom på, at der mangler referater på LAP’s hjemmeside fra det sidste halve års møder i landsledelsen.

Lene Hermann giver udtryk for, at det er fantastisk, at der er nået så meget på trods af de interne konflikter.

Beretningen godkendes herefter af forsamlingen ved applaus.

 

4. Regnskabsaflæggelse for 2014

Steen Moestrup gennemgår regnskabets indtægtsdel.

Der gøres fra salen opmærksom på at Tips- og lottomidler nok vil være faldende, og at det er vigtigt at gøre opmærksom på fordelen ved at vi får midler fra Trygfonden.

Herefter gennemgår Steen kort udgiftsdelen og knytter nogle kommentarer til udgifter vedrørende medlemsaktiviteter.

Erik Thomsen giver udtryk for nogle betænkeligheder vedrørende udgiftsniveauet til landsledelse, forretningsudvalg, konferencer, nytårskur og folkemøde på Bornholm. Bruges LAP’s midler til for-del for foreningens medlemmer og lokalforeninger?

Herluf spørger om, hvor mange medlemmer, der deltog i sommerlejr, ø-lejr og refugium. Lene Her-man spørger om der foreligger konkrete regnskaber for de forskellige aktiviteter.

Steen Moestrup svarer at der har været afholdt et ekstra to-dages møde i landsledelsen, og at der er nogle udgifter fra det foregående år der er bogført i 2014. Der har desuden været en øget mødeak-tivitet og øget deltagelse i diverse sammenhænge for at gøre os gældende i psykiatridebatten.

Desuden oplyser han om, at der bogføres for de enkelte aktiviteter med diverse bilag. Der har været 57 deltagere på sommerlejr, 27 på ølejr og 25 der har deltaget i refugium i minimum 3 døgn.

Deltagelse i Folkemødet er blevet dyrere, fordi vi har valgt at være mere synlige.

Peter Nørskov: Kunne der ikke spares nogle penge på porto, ved at udsende materialer elektronisk? Hanne svarer, at mange mails desværre kommer retur.

Bo Steen Jensen gør opmærksom på, at deltagelse i konferencer generelt er blevet dyrere de senere år.

Lise Jul Pedersen omtaler muligheden for at arrangere foredrag rundt om i landet. Hun mener, der laves meget for medlemmerne indadtil, men at det er vigtigt at bruge flere midler for at få flere medlemmer.

Mette Bramsdal gør opmærksom på, at man lokalt kan søge penge til aktiviteter i sin kommune (§118).

Tonny Johansen spørger til lønniveau for medarbejdere. Steen gør opmærksom på at lønniveauet er under normalt niveau og at sommerlejren finansieres af bevilling fra Trygfonden.

Regnskabet sættes herefter til afstemning og godkendes enstemmigt

 

5. Behandling af indkomne forslag, 1. del

Forslag nr. 1 stillet af Landsledelsen:

Forslag til kommissorium for redaktionsgruppe vedrørende handlingsprogram:

”Redaktionsgruppen nedsættes af landsmødet på mødets første dag og har til opgave at sammen-skrive og redigere et forslag til handlingsprogram på baggrund af de forslag, der er fremkommet rettidigt inden landsmødet og på baggrund af landsmødets tilkendegivelser.

Indkomne forslag, der af landsmødet henvises til handlingsprogrammet, søges indarbejdet på en sådan måde, at det samlede forslag til handlingsprogram fremtræder som en læsbar og sammenhæn-gende tekst.

Redaktionsgruppen kan i begrænset omfang medtage begrundede forslag fra landsmødets arbejds-grupper i sit arbejde.

Redaktionsgruppen fremlægger et forslag til drøftelse om formiddagen på landsmødets anden dag.

På baggrund af landsmødets tilkendegivelser fremlægges om eftermiddagen på landsmødets anden dag et forslag, der sættes til afstemning i sin helhed.”

Karl Bach Jensen præsenterer forslaget til kommissorium og forklarer, hvordan redaktionsgruppen tænkes at arbejde.

Landmødet tager forslaget til efterretning.

Herefter efterlyses deltagere til redaktionsgruppe, der skal udarbejde forslag til handlingsprogram. Gruppen kommer til at bestå af: Bo Steen Jensen, Hanne Skou Kadziola, Jacob Smith, Susan Op-penlænder, Gert Zøllner, Bjarne Thykær Poulsen, Susanne Wittenfalk, Gunver Maria Sørensen.

 

Forslag nr. 2 stillet af Boliana Thomsen:

Jeg vil gerne stille forslag om, at når du tager ordet, at tonen så er ærlig og kærlig.

Landsmødet tager opfordringen til efterretning.

 

Forslag nr. 3 a stillet af Organisationsudvalget bestående af Lars Kristensen, Herluf Dalhof og Jan Stig Andersen.

Det foreslås at videreføre den del af organisationsudvalgets kommissorium fra 2013, som handler om bedre samarbejde i landsledelsen.

”Landsmødet 2013 nedsætter et organisationsudvalg der skal udarbejde forslag om bedre udform-ning af vedtægter og arbejdsprocesser i LAPs Landsledelse, forretningsudvalg og arbejdsgrupper.

Udvalget skal også fremlægge forslag om forbedringer af samarbejdet mellem Landsforeningen, de lokale og regionale foreninger og de kollektive medlemmer.

Udvalgets forslag skal fremlægges på landsmødet 2014.

Udvalget bliver ansvarligt over for landsmødet og arbejder selvstændigt i samarbejde med Landsle-delsen, arbejdsgrupper, lokale og regionale foreninger og de kollektive medlemmer.

Strukturgruppen forventer, organisationsudvalget vil bestå af ca. 7 medlemmer.

Alle LAP-medlemmer med lyst til at være med i udvalget eller til at hjælpe udvalget med medlems-møder og lign. er velkomne til at melde sig til strukturgruppens tovholder Lars Kristensen

Udvalget har følgende opgaver:

• at fremlægge forslag til ændringer af vedtægter og struktur på Landsmødet 2014.

• at udforme arbejdsprocesser og struktur, der kan forene forskellige synspunkter angående psy-kiatripolitik inden for LAP.

• at arrangere lokale medlemsmøder om udvalgets arbejde.

• at lytte til medlemmers ønsker.”

 

Forslag nr. 3 b stillet af Jan Stig Andersen.

Landmødet forlænger organisationsudvalgets kommissorium, som dog justeres, således at udvalget frem til næste landsmøde kan fortsætte arbejdet med forslag om:

1. bedre udformning af vedtægter og arbejdsprocesser i LAP’s landsledelse, forretningsudvalg og arbejdsgrupper,

2. forbedringer af samarbejdet mellem landsforeningen, de lokale og regionale grundforeninger og de kollektive medlemmer.

Udvalget skal ikke nødvendigvis beskæftige sig med alle forhold, der kan henregnes under de ovennævnte punkter.

Udvalgets forslag skal fremlægges på et kommende landsmøde.

Udvalget er ansvarligt over landsmødet og arbejder selvstændigt i samarbejde med landsledelsen, arbejdsgrupper, lokale og regionale grundforeninger og de kollektive medlemmer.

 

Forslag nr. 3 c stillet af Frands Frydendal

Landsmødet udtaler:

LAP behøver fortsat en forbedring af sin organisation og sine strukturer, procedurer, vaner og tradi-tioner.

Landsmødet 2015 pålægger landsledelsen og forretningsudvalget ansvaret for at gennemføre et pro-jekt, som fører til forbedringer af LAP’s organisation, strukturer, procedurer, vaner og traditioner, og at gøre rede for resultatet af projektet på landsmødet i 2016.

 

Lars Kristensen fremlægger og motiverer forslag 3 a. 

Steen Moestrup anker over, at udvalget ikke har fremsendt noget til beretning og at udvalget efter hans opfattelse ikke har levet op til forpligtelsen om at samarbejde og koordinere med landsledelsen. Erik Thomsen mener, at gruppen kan fortsætte som arbejdsgruppe i LAP.

Jan Stig Andersen fremlægger forslaget 3 b og foreslår, at 3a og 3 b tages under et, da der ikke er den store forskel.

Frands Frydendal fremlægger forslag 3 c og præciserer, at der er brug for, at der arbejdes seriøst med organisationen.

Under den efterfølgende debat gives der udtryk for, at der skal arbejdes anderledes med emnet end tidligere, da det ikke er lykkedes indtil nu og at der er behov for at der arbejdes seriøst med at for-bedre organisationen.

Frands Frydendal uddyber, at han finder det nødvendigt, at det er den valgte ledelse, der arbejder med at forbedre organisationen og rapporterer tilbage til landsmødet. Der skal arbejdes med at fore-bygge frafald og forbedre mødeledelsen.

Flere medlemmer savner debatter om, hvad det er vi vil arbejde med og forandre i verden uden for den interne organisation. Flere opfordrer til at bakke op om den valgte ledelse.

Der stemmes indledningsvis om Frands Frydendals forslag om at lægge arbejdet med at forbedre organisationen tilbage til landsledelsen og forretningsudvalget.

Der er massivt flertal for forslaget.

Organisationsudvalgets medlemmer accepterer herefter at fungere som arbejdsgruppe, der bakker op om og understøtter landsledelsens arbejde med at forbedre organisationen.

Dirigenten opfordrer til at fokusere på indhold frem for proces og til at alle bakker op om det frem-tidige arbejde i landsledelsen.

 

Anden dag

Dirigenterne opfordrer til at alle medvirker til at gøre dagen til en god dag med gode debatter og til at man ikke taler i salen, når andre har ordet.

Preben Meilvang vælges til at afløse Bruno Madsen som stemmetæller, da denne har forladt mødet.

 

5. Behandling af indkomne forslag, 2. del

FORSLAG DER HAR ØKONOMISKE KONSEKVENSER

 

Forslag nr. 4 stillet af Refugiegruppen v/Lars Kristensen

Landsmødet pålægger Landsledelsen at afsætte 150.000,- kr. til sikkerhedsgaranti for et LAP refu-gie til december i 2016.

Lars Kristensen fremlægger og begrunder forslaget med, at der med succes har været gennemført refugieophold tidligere år.

Det drøftes, hvor vidt der kan skaffes supplerende ekstern finansiering, og hvor vidt landsmødet bør bevilge et beløb eller om beslutningen skal overlades til landsledelsen. Flere anbefaler, at der gives en sikkerhed fra landsforeningens side, andre finder det uklogt at binde foreningen.

Det konkluderes at der er opbakning til forslaget. Forslaget er dermed vedtaget.

 

Forslag nr. 5 a stillet af Steen Moestrup

Kommunikation, mødeledelse og samspil i LL

For at sikre at arbejdet i LL bliver bedre og der i året 2015/16 og fremadrettet kan opnås endnu flere og bedre resultater både internt og eksternt, pålægges landsledelsen at tilkalde ekstern hjælp og støt-te fra Michael Kold, der holdt oplæg på Nytårskuren. Oplæg og idékatalog findes på hjemmesiden.

I 2015 tages midlerne fra det eksisterende budget. I budget for 2016 sættes beløbet ind i budgettet på kr. 40.000 som særskilt.

Steen Moestrup fremlægger og motiverer forslaget. Der bliver spurgt til og uddybet om, hvem den foreslåede oplægsholder er og hvad denne kan bidrage med.

Forslaget sættes til afstemning og vedtages med overvældende flertal.

Efter en pause gør dirigenterne opmærksom på, at de føler sig under pres. Flere har henvendt sig om, at der er for lange taletider, og at der skal strammes op for at nå dagsordenen. Der vil således blive lukket tidligere for talerlisten under de enkelte punkter. Et medlem foreslår, at man fratages mi-krofonen, hvis man begynder på mudderkastning.

 

Forslag nr. 5 b stillet af Organisationsudvalget bestående af Lars Kristensen, Herluf Dalhof og Jan Stig Andersen.    

Landsmødet pålægger landsledelsen at arrangere et kursus i konflikthåndtering med ekstern under-viser. Kurset skal afholdes første gang i 2015 og derefter en gang om året mellem landsmødet og sommerferien.

Kurset skal være obligatorisk for landsledelsen, og et tilbud til medlemmer af arbejdsgrupper og bestyrelsesmedlemmer i lokale og regionale grundforeninger samt i øvrigt til alle medlemmer.

Herluf Dalhof fremlægger forslaget, der vil give et bundet mandat til landsledelsen, ud fra den op-fattelse, at man kan lære hele livet.

Flere tager ordet og bakker op om forslaget.

Det konstateres ved håndsoprækning, at et overvældende flertal går ind for forslaget.

 

Forslag nr. 6 stillet af Steen Moestrup

Effektivisering af vores EDB

I forbindelse med at optimere tilmelding til arrangementer, arbejdet i arbejdsgrupperne og i det hele taget gøre det nemmere for os, at planlægge møder, invitere til arrangementer og støtte hinanden i arbejdet – opfølgning på opgaver man har påtaget sig, indgås et samarbejde med Eventbuizz om at anvende deres applikation til formålet.

Vi har modtaget et tilbud på 50.000 kr. for et års ubegrænset brug til vores egne ting.

For 2015 tages pengene ud af det eksisterende budget.

For 2016 afsættes 50.000 kr. til formålet.

Steen Moestrup fremlægger og motiverer forslaget, bl.a. med at der ikke via LAP’s hjemmeside kan betales gebyr for arrangementer mv.

Flere deltagere opfordrer til, at der ikke tages beslutning om et bestemt system og at LAP’s medar-bejdere skal inddrages i processen med valg af system.

Steen Moestrup modererer derefter forslaget til, at det skal undersøges nærmere hvilket system, der med fordel kan tages i anvendelse inden for den foreslåede ramme.

I den modererede form vedtages forslaget med markant flertal.

 

Fremlæggelse og drøftelse af redaktionsgruppens forslag til handlingsprogram. 

Gruppen havde arbejdet med at opliste de mærkesager, der kan prioriteres det kommende år. Der var overvejende tilslutning til gruppens forslag, men der blev peget på, at der manglede noget om arbejdet med den interne organisation. Her var stemningen at pkt. 8 fra sidste år kunne indarbejdes. Desuden blev det foreslået at indføje noget om at sikre en ordentligt serviceniveau i den kommunale indsats. Et medlem gav udtryk for at forslaget til handlingsprogram var for omfangsrigt og ambiti-øst.

 

Præsentation af kandidater til landsledelsen.

I alt 15 kandidater præsenterede sig kort over for forsamlingen om hvad der særligt optager dem i relation til LAP.

 

5. Behandling af indkomne forslag, 3. del

 

Forslag nr. 7 stillet af Steen Moestrup 

Sommerkursus i kommunikation

For at understøtte samspillet i foreningen afvikles et kursus for aktive LAP’per på Inspirations Cen-ter Maribo.

Kurset skal understøtte arbejdet såvel i landsledelsen, som i lokalforeningerne og med samarbejds-partner eksternt. Kurset skal indeholde elementer af kommunikation såvel mellem to personer, som i grupper og virke fremmende for arbejdet. Der skal satses på dialogen med andre både på det person-lige plan og i samspillet med andre organisationer og myndigheder, samt ikke mindst i forbindelse med gruppedynamikker.

Beløbet 100.000 kr. tages af den overskydende bevilling fra TrygFonden i 2015.

Steen Moestrup fremlægger og motiverer forslaget der forudsætter grønt lys fra Trygfonden. Flere landsmødedeltagere bakker op om forslaget og der spørges uddybende til antal deltagere og instruk-tører. Der tænkes på ca. 30 deltagere med nogle få undervisere.

Et overvældende flertal stemmer for forslaget.

 

Forslag nr. 8 stillet af Ole Nielsen

Jeg vil gerne have, at der sættes et punkt på dagsordenen til landsmødet 2015, hvor vores medlem-mer skal stemme om en ny post i budgettet, hvor der efter min mening mangler 25.000 kr. til gaver på medlemmernes fødselsdag. Jeg taler her om at sende en blok med logo, en taske og andet LAP-tilbehør og en lille personliggjort hilsen på dagen.

Ole Nielsen er ikke til stede, og ingen ønsker at opretholde forslaget, hvorfor det bortfalder.

 

FORSLAG DER RETTER SIG MOD PRINCIPPROGRAMMET

 

Forslag nr. 9 stillet af Jan Stig Andersen.

Principprogrammet udvides, således at hele det nuværende principprogram bibeholdes, og at der tilføjes to nye afsnit :

Til det nuværende principprogram tilføjes indledningsvis overskriften:

A. Udadtil

[herefter følger ordlyden af gældende principprogram frem til og med afsnittet om Sociale for-hold, 8. bullet]

Under afsnittet Sociale forhold slettes:

9. At skabe en foreningskultur præget af empowerment, gensidig anerkendelse, forståelse og so-lidaritet. [Indsættes senere under overskrift B: Kollektivt (indadtil)]

Herefter tilføjes:

B. Kollektivt (indadtil)

Vi ønsker og vil arbejde for:

1. At skabe en foreningskultur præget af empowerment, gensidig anerkendelse, forståelse og soli-daritet.

2. Åbenhed og ansvarsbevidsthed: At prioritere opgaver man har ansvar for, at melde afbud og begrunde sine handlinger, når man bliver spurgt.

3. At dele viden og regler åbent og solidarisk, med respekt for at beskytte personlige oplysninger.

4. Bevidsthed om ledelsesansvar

a. for at kende til god foreningspraksis og konfliktløsning

b. for at gruppen til enhver tid ved, hvilket mål man arbejder på lige nu,

c. for rutinemæssigt at modtage tilbagemeldinger, evaluere og forbedre sin egen ledelse og gruppens arbejdsmetoder.

d. for at søge eksperthjælp eller supervision uden for gruppen, når der er behov.

(Tovholdere, mødeledere, landsledelse, præsidium, forretningsudvalg m.m.)

5. At landsforeningen tilbyder hjælp til arbejdsgrupper, lokale og regionale foreninger samt kollek-tive medlemmer. (Kurser, håndbøger, konsulentbistand og sekretariatsbistand m.m.)

C. Individuelt (indadtil).

Vi ønsker og vil arbejde for:

1. At styrke medlemmernes bevidsthed om behandlingsmæssige, sociale, økonomiske, juridiske, faglige og menneskelige rettigheder og deres mod til at hævde dem.

2. At hjælpe medlemmerne til at tage ansvar for deres eget liv ved at

a. praktisere en ansvarsbevidst foreningskultur

b. tilbyde opgaver i foreningen

3. Undervisning i LAP’s foreningsregi

a. Organisatorisk undervisning/oplæring til nye landsledelsesmedlemmer

I. Ansvar

II. Samarbejde

III. Konfliktløsning

b. LAP’s eget kursus-/rehabiliterings-center.

c. Recovery-uddannelse, Vendepunkter.

d. Supervision i anerkendelse

4. Samarbejde med MB-uddannelsen i psykiatri.

5. At afholde arrangementer, hvor medlemmerne kan få nye personlige færdigheder og lære sig selv bedre at kende, f.eks. kurser eller refugium.

Jan Stig Andersen fremlægger og motiverer forslaget.

Flere deltagere finder forslaget for omfattende og for kompliceret. Andre bakker op om forslaget.

Forslaget sættes til afstemning: 24 stemmer for forslaget. 18 stemmer imod forslaget.

Forslaget er dermed vedtaget og ændringerne indarbejdes i foreningens principprogram.

 

FORSLAG OM VEDTÆGTSÆNDRINGER

 

Forslag nr. 10 stillet af Jan Stig Andersen.

Vedtægternes formålsparagraf ændres som følger:

§ 2 Formål

Stk. 1, ændres fra det nuværende:

Foreningens overordnede formål: Landsforeningen er en organisation, hvor nuvæ¬rende og tidligere psykiatribrugere kan støtte hinanden, tage fælles initiativer, formu¬lere en politik og stille krav vedrø-rende vore egne interesser. Landsforeningen er en organisation, der er uafhængig af partipolitiske, økonomiske, behandlingsmæssige og religiøse interesser.

til:

Stk. 1: Foreningens overordnede formål er at organisere medlemmerne i et samarbejde, som forener nuværende og tidligere psykiatribrugeres interesser. Foreningen skal rumme og forene medlemmer-nes forskellige interesser på en måde, som giver ligeværdighed, åbenhed og effektivitet.

Landsforeningen er en organisation, der er uafhængig af partipolitiske, økonomiske, behandlings-mæssige og religiøse interesser.

Stk. 2, ændres fra det nuværende:

Foreningens formål er at

a) Styrke og forbedre forholdene for nuværende og tidligere psykiatribrugere

b) Sikre indflydelse på beslutninger, der træffes lokalt, nationalt og internationalt.

c) Fremme den enkeltes ret til selv at bestemme over og tage ansvar for eget liv

d) Bekæmpe enhver form for diskrimination og forskelsbehandling

e) Arbejde for at mennesker med psykosociale handicap sikres lige muligheder med andre samfundsborgere for uddannelse, arbejde, aktivitet og deltagelse

f) Hjælpe og styrke hinanden i at udtrykke os om egne oplevelser, erfaringer og be¬hov

g) Skabe og arbejde for nye og ikke-tvangsprægede hjælpeforanstaltninger og –in-stitutioner inden og uden for psykiatrien.

h) Støtte oprettelsen af arbejdspladser, der styres og/eller ejes af nuværende og tid-ligere psykiatribrugere.

i) Styrke nuværende og tidligere psykiatribrugeres rettigheder som arbejdstagere og bevidstgøre psykiatribrugere om faglige rettigheder.

til:

Stk. 2: LAP’s forskellige formål fordeler sig i 3 hovedfelter:

A. Udadtil: I forhold til det omgivende samfund skal foreningen repræsentere psykiatribrugerne og arbejde på at forbedre deres vilkår.

B. Kollektivt (indadtil): Foreningen skal støtte og vejlede medlemmerne i at mødes og opbygge fællesskaber, f.eks. i arbejdsgrupper i landsforeningen, lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

C. Individuelt (indadtil): Foreningen skal støtte medlemmerne i personlig udvikling og recovery.

Dette gøres bl.a. ved:

A: Udadtil at:

1. Styrke og forbedre forholdene for nuværende og tidligere psykiatribrugere.

2. Sikre indflydelse på beslutninger, der træffes lokalt, nationalt og internationalt.

3. Fremme den enkeltes ret til selv at bestemme over og tage ansvar for eget liv.

4. Bekæmpe enhver form for diskrimination og forskelsbehandling.

5. Arbejde for at mennesker med psykosociale handicap sikres lige muligheder med andre sam-fundsborgere for uddannelse, arbejde, aktivitet og deltagelse.

6. Skabe og arbejde for nye og ikke-tvangsprægede hjælpeforanstaltninger og -institutioner in-den for og uden for psykiatrien.

7. Støtte oprettelsen af arbejdspladser, der styres og/eller ejes af nuværende og tidligere psyki-atribrugere.

8. Styrke nuværende og tidligere psykiatribrugeres rettigheder som arbejdstagere.

B. Kollektivt (indadtil) at:

1. Hjælpe og styrke medlemmerne i at kunne udtrykke sig om egne oplevelser, erfaringer og behov.

2. Skabe en foreningskultur præget af empowerment, gensidig anerkendelse, forståelse og soli-daritet.

3. Samarbejde med lokalforeninger og regionalforeninger. Støtte disse med organisatorisk hjælp.

4. Afholde arrangementer til at opleve fællesskab for medlemmerne, som f.eks. sommerlejre, ø-lejr og andre lignende arrangementer.

C. Individuelt (indadtil) at:

1. Styrke medlemmernes kendskab til faglige og menneskelige rettigheder.

2. Hjælpe medlemmerne til at tage ansvar for deres eget liv.

3. Tilbyde undervisning og opgaver i foreningen.

4. Afholde arrangementer, hvor medlemmerne kan få nye personlige færdigheder og lære sig selv bedre at kende, f.eks. kurser eller refugium.

Jan Stig Andersen fremlægger og motiverer forslaget. Flere deltagere støtter forslaget. Andre taler imod at der er brug for flere ord.

Forslaget sættes til afstemning. 13 stemmer for forslaget, 33 stemmer imod. Forslaget er dermed forkastet.

 

Forslag nr. 11 stillet af Organisationsudvalget bestående af Lars Kristensen, Herluf Dalhof og Jan Stig Andersen.

Ændringsforslag til § 3 – Medlemskreds og kontingent

§ 3 stk. 8 ændres fra det nuværende:

Landsledelsen kan udelukke et medlem fra bestemte møder eller arbejdsgrupper, hvis medlemmet i særlig grad skader samarbejdet. Medlemmet, eller ethvert andet medlem af LAP, kan kræve at ude-lukkelsen tages op på det efterfølgende landsmøde.

til:

Stk. 8: Ved konflikter mellem medlemmer af en gruppe i foreningen begynder gruppen med at undersøge sagen upartisk og i overensstemmelse med god foreningsskik og forsøger konfliktløsning om nødvendigt med ekstern hjælp. Lykkes konfliktløsning ikke, kan landsledelsen udelukke et med-lem fra bestemte møder og arbejdsgrupper i et nærmere bestemt tidsrum. Medlemmet eller ethvert andet medlem af LAP kan kræve, at udelukkelsen tages op på det efterfølgende landsmøde.

Herluf Dalhof fremlægger og motiverer forslaget. Der bliver talt imod forslaget med den begrundel-se at det risikerer at trække problemerne i langdrag, hvilket forslagsstillerne argumenterer imod.

Forslaget sættes til afstemning. 37 stemmer for, 11 stemmer imod.

Forslaget er dermed vedtaget og ændringen indarbejdes i foreningens vedtægter.

 

Forslag om mistillidsvotum over for et medlem, der sidste år blev valgt til landsledelsen for en to-årig periode. 

Den øvrige landsledelse stiller forslag om at der gives et mistillidsvotum over for Ole Nielsen, idet samarbejdet med vedkommende ikke fungerer, vedkommende har afvist at medvirke ved konflikt-mægling, har fået en advarsel og samarbejde fremover anses for ikke at være muligt. Fra salen argu-menterer for, at det er landsledelsen der må tage de fornødne skridt og derefter lægge beslutningen frem for landsmødet. Det oplyses at Ole Nielsen allerede selv mundtligt har givet udtryk for at han ønsker at trække sig fra landsledelsen.

35 stemmer for forslaget om mistillidsvotum, 9 stemmer imod.

Ole Nielsens valg til landsledelsen er således ophævet.

 

Forslag nr. 12 stillet af Frands Frydendal

Ansvar for konfliktløsning. Ét forslag om tre tilføjelser til vedtægterne.

• Indsættes i § 3 som stk. 11.:

Alle medlemmer af LAP har ret til, at konflikter bliver forsøgt løst, sådan at det styrker foreningen og deres fortsatte medlemskab. Alle medlemmer har også et ansvar for at medvirke til konstruktiv konfliktløsning. Hvis et medlem beder et andet medlem om at mødes til konfliktløsning, har det andet medlem pligt til at deltage. Man kan stille som betingelse, at der medvirker en mægler. Hvis parterne ikke kan enes om en mægler, kan de bede landsledelsen om hjælp. Landsledelsen medvir-ker først ved at anvise en mægler med særlig interesse for og kendskab til konfliktløsning. Derefter skønner landsledelsen selv, hvordan den vil sikre en god konfliktløsning.

• Indsættes i § 6 som stk. 10:

Landsledelsens ledelsesansvar omfatter, at landsledelsen sikrer at konflikter bliver løst på en måde, som styrker foreningen. Landsledelsen sikrer sig adgang til ekspertise ved at arrangere passende undervisning eller ved at danne forbindelse til mennesker med særlig interesse for og kendskab til konfliktløsning. Landsledelsen sikrer ekspertisen for eftertiden ved at udvikle gode procedurer og skrive dem ind i sin forretningsorden.

• Indsættes i § 6 som stk. 11:

Hvis der er konflikt i landsledelsen, har forretningsudvalget ledelsesansvaret for at konflikterne bli-ver løst på en måde, som styrker foreningen.

Frands Frydendal fremlægger og motiverer forslaget.

Efter en række indlæg, der er skeptiske over for forslaget, nogle uddybende spørgsmål og besvarelse af disse sættes forslaget til afstemning.

27 stemmer for forslaget. 23 stemmer imod forslaget. Da der er tale om et forslag om ændring af vedtægter skal der 2/3 flertal til for vedtagelse.

Forslaget er dermed ikke vedtaget, men kan vedtages med almindeligt flertal på næste års landsmøde.

 

Forslag nr. 13 stillet af Jan Stig Andersen.

Tilføjelse til § 4 (Landsmødet), stk. 5:

Indkomne forslag skal behandles på samme måde, uanset om forslagsstilleren er til stede eller ej.

Jan Stig Andersen trækker forslaget.

 

Forslag nr. 14 stillet af Nils Holmquist

Forslag om landsledelse på 7 i stedet for 13 medlemmer.

§ 6 Foreningens daglige ledelse

Stk. 1, 2 og 8 ændres fra:

Stk. 1 Foreningens daglige ledelse udgøres af Landsledelsen, der består af 13 medlemmer, valgt af landsmødet. Valgperioden for de valgte er 2 år. Dog begrænses valgperioden for de medlemmer, der har fået færrest stemmer til 1 år, således at mindst 6 er på valg hvert år.

Stk. 2 Landsmødet vælger op til 13 suppleanter. Valgperioden for suppleanterne er 1 år. Suppleanter indtræder ved længerevarende forfald efter Landsledelsens beslutning el-ler når et medlem af Landsledelsen udtræder. Suppleanterne indtræder i den række-følge, de er blevet valgt som medlem af Landsledelsen frem til næste landsmøde.

Stk. 8 Landsledelsen er beslutningsdygtig, når mindst 7 landsledelsesmedlemmer er til stede.

Til:

Stk. 1 Foreningens daglige ledelse udgøres af Landsledelsen, der består af 7 medlemmer, valgt af landsmødet. Valgperioden for de valgte er 2 år. Dog begrænses valgperioden for de medlemmer, der har fået færrest stemmer til 1 år, således at mindst 3 er på valg hvert år.

Stk. 2 Landsmødet vælger op til 13 suppleanter. Valgperioden for suppleanterne er 1 år. Suppleanterne indtræder …

Stk. 8 Landsledelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 landsledelsesmedlemmer er til stede.

§ 8 – tegningsregler og hæftelse

Ligeledes ændres § 8 stk. 1 fra:

Stk. 1 Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af forretningsudvalget. Landsledelsen kan uddelegere tegningsretten til foreningens kasserer og/eller sekretariatsmedarbejder i nærmere defineret omfang. Ved optagelse af lån og ved køb og salg og pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af mindst 9 medlemmer af Landsledelsen.

Til:

Stk. 1 Foreningen tegnes … Ved optagelse af lån og ved køb og salg og pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af mindst 5 medlemmer af Landsledelsen.

Nils Holmquist fremlægger og motiverer forslaget.

Flere deltagere argumenterer imod forslaget med den begrundelse, at så få medlemmer af ledelsen vil indskrænke demokratiet.

Forslaget sættes til afstemning:

Forslaget forkastes ved markant flertal.

 

Forslag nr. 15 stillet af Organisationsudvalget bestående af Lars Kristensen, Herluf Dalhof og Jan Stig Andersen. 

§ 6 – foreningens daglige ledelse.

Tilføjelse til stk. 1 efter første punktum:

Ethvert medlem, der har deltaget i mindst et af de to forudgående landsmøder, kan stille op til landsledelsen, dog jf. § 6 stk. 3.

Lars Kristensen fremlægger og motiverer forslaget. Efter en række indlæg for og imod forslaget sættes det til afstemning.

28 stemmer for forslaget, 27 imod.

Forslaget er dermed ikke vedtaget, men kan vedtages på næste landsmøde ved almindeligt flertal.

 

Forslag nr. 16 a stillet af Paul Bjergager Nielsen

§ 6 – foreningens daglige ledelse.

Stk. 2: Landsmødet vælger op til 13 suppleanter. Valgperioden for suppleanterne er 1 år. Supplean-ter indtræder ved længerevarende forfald efter Landsledelsens beslutning eller når et medlem af Landsledelsen udtræder. Suppleanterne indtræder i den rækkefølge, de er blevet valgt som medlem af Landsledelsen frem til næste landsmøde.

Foreslås ændret til:

Stk. 2: Landsmødet vælger ved selvstændigt valg op til 13 suppleanter. Valgperioden for supplean-terne er 1 år. Suppleanterne indtræder … o s v

Paul Bjergager Nielsen fremlægger og motiverer forslaget. Efter ganske få indlæg fra deltagerne trækker han forslaget.

 

Forslag nr. 16 b stillet af Paul Bjergager Nielsen

§ 6 – foreningens daglige ledelse.

Stk. 5: Senest 3 uger efter nyvalg til ledelsen afholdes konstituerende møde, hvor Landsledelsen af og blandt sine medlemmer vælger et forretningsudvalg på højst 3 personer.

Foreslås ændret til:

Stk. 5: Senest 3 uger efter nyvalg til ledelsen afholdes konstituerende møde, hvor landsledelsen af og blandt sine medlemmer vælger et forretningsudvalg på mindst 3 medlemmer.

Paul Bjergager fremlægger og motiverer forslaget. Frands Frydendal stiller forslag om at ordet ”mindst” slettes af forslaget, hvilket forslagsstiller tilslutter sig.

Der stemmes om det justerede forslag:

Forslaget vedtages med overvældende flertal.

 

Forslag nr. 17 stillet af Organisationsudvalget bestående af Lars Kristensen, Herluf Dalhof og Jan Stig Andersen. 

§ 6 – Foreningens daglige ledelse

stk. 6 ændres fra det nuværende:

Landsledelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrup-per til varetagelse af afgrænsede opgaver.

til:

Stk. 6: Landsledelsen udformer selv sin egen forretningsorden på det første landsledelsesmøde efter landsmødet og forbedrer den, når der er behov. Landsledelsen kan nedsætte underudvalg og ar-bejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.

Herluf Dalhof fremlægger og motiverer forslaget. Efter enkelte indlæg for og imod forslaget sættes det til afstemning. 21 stemmer for forslaget. 15 stemmer imod.

Forslaget er ikke vedtaget, men kan vedtages ved almindeligt flertal på næste landsmøde.

 

Forslag nr. 18 a stillet af Jan Stig Andersen.  

§ 6 – Foreningens daglige ledelse

stk. 5 ændres fra det nuværende:

Senest 3 uger efter nyvalg til ledelsen afholdes konstituerende møde, hvor Landsledelsen af og blandt sine medlemmer vælger et forretningsudvalg på højst 3 personer.

til:

Stk. 5: Senest 3 uger efter nyvalg til ledelsen afholdes konstituerende møde, hvor Landsledelsen af og blandt sine medlemmer vælger et forretningsudvalg på 3 personer, og af og blandt sine medlem-mer vælger en kasserer.

Jan Stig Andersen fremlægger og motiverer sit forslag. Han gør opmærksom på, at det ikke pt. fremgår af vedtægterne, at der skal vælges en kasserer, og at forslaget ikke udelukker at kassereren er medlem af forretningsudvalget. Efter en kort drøftelse sættes forslaget til afstemning.

Forslaget vedtages med overvældende flertal.

 

Forslag nr. 18 b stillet af Lars Kristensen.  

§ 6 – Foreningens daglige ledelse

Der indføres et nyt stk. 6 som får ordlyden:

Stk. 6: Landsledelsen vælger en kasserer blandt forretningsudvalgets medlemmer.

Lars Kristensen trækker forslaget.

 

FORSLAG DER KRÆVER VEDTÆGTSÆNDRINGER

 

Forslag nr. 19 stillet af Bruno Madsen

Jeg stiller forslag om man evt. kan afholde landsmøde hvert 2. år.

Forslagsstiller var ikke til stede og forslaget bortfaldt.

 

Forslag nr. 20 stillet af Ghita Hansen

Jeg vil gerne foreslå, at man kun kan sidde i Landsledelsen i 4 år i træk, og derefter skal man have en periode på mindst 2 år uden mulighed for at genopstille.

Forslagsstiller var ikke til stede og forslaget bortfaldt.

 

ØVRIGE FORSLAG, DER INDEHOLDER ET AFSTEMNINGSTEMA

 

Forslag nr. 21 stillet af Gihta Hansen: 

 

Det skal være en bunden opgave for FU at sørge for, at LAP besætter de pladser, som

vi er tildelt i Psykiatrisk Dialogforum i de 5 regioner, hvor alle beslutninger om vores sygdomme tages.

Forslagsstiller var ikke til stede, men Inger Ladegaard ønskede at opretholde forslaget.

Steen Moestrup gør opmærksom på, at de regionale grundforeninger er selvstændige og selv har ansvar for at sådanne opgaver løses. Thoridt Allermand efterlyser, at der skaffes overblik over hvor LAP er repræsenteret og at der oplyses om mulighed for at danne netværksgrupper. Hanne Wiin-gaard foreslår, at der landsledelsen tages grundforeninger om, hvor man evt. er repræsenteret og hvad man har brug for opbakning til.

Frands Frydendal stiller følgende ændringsforslag:

Landsmødet be’r landsledelsen om at kortlægge de pladser, vi er tildelt i psykiatriske fora i de fem regioner og kontakte lokale LAP medlemmer m.h.p. at besætte pladserne.

Ændringsforslaget viser sig ved afstemning at have flertal sammenstillet med det oprindelige forslag og vedtages efterfølgende enstemmigt.

 

Forslag nr. 22 stillet af Gihta Hansen 

LAP skal fremover have flere mærkesager, som appellerer til psykiatribrugere med depression, angst og stress, og som skal udbredes på både hjemmeside og sociale medier. Det kunne være refugium, psykisk sårbare forældre, unge med diagnoser o.a.

Forslagsstiller var ikke til stede, men Inger Ladegaard ønskede at opretholde forslaget.

Forslaget sættes til afstemning. Et markant flertal stemmer imod forslaget, som altså ikke ved-tages.

 

ØVRIGE FORSLAG UDEN EGENTLIGT AFSTEMNINGSTEMA (OPFORDRINGER, TILKENDEGIVELSER MV.)

 

Forslag nr. 23 stillet af Bruno Madsen 

Arbejdsgrupper.

Jeg er meget utilfreds med, at der ikke bliver ført referat for samtlige arbejdsgrupper.

Nøje bemærk – hvis det stod til mig, ingen kørselsgodtgørelse/diæter o.a. med mindre der foreligger referat fra mødet.

Forslagsstiller er ikke til stede. Jan Stig Andersen gør opmærksom på at der allerede er en regel om at der skal føres referat af møder i arbejdsgrupper. Flere opfordrer til at referater fra møder lægges på LAP’s hjemmeside.  Sommerlejrgruppen er dog betænkelig ved at skulle lægge alle referater fra gruppen på hjemmesiden.

 

9. Valg af landsledelse

Der var i alt 15 kandidater der stillede op til landsledelsen, hvor der skulle besættes 10 ledige plad-ser. Ifølge vedtægternes § 6, stk. begrænses valgperioden til 1 år for de medlemmer der har fået færrest stemmer til 1 år, således at mindst 6 er på valg til næste år.

Følgende 7 medlemmer er således valgt for 2 år:

Steen Moestrup (65 stemmer), Betina Kræmer Mærsk (59 stemmer), Lars Kristensen (54 stemmer), Finn Parkø (54 stemmer), Hanne Skou Kadziola (53 stemmer), Anita Christensen (50 stemmer), Re-né Strøm (39 stemmer).

Følgende 3 medlemmer er valgt for 1 år.:

Inge G. Volder (37 stemmer), Gunver Maria Sørensen (35 stemmer), Bo Steen Jensen (32 stemmer). Idet der var stemmelighed mellem Bo Steen Jensen og Paul Bjergager blev Bo Steen Jensen ved lodtrækning udpeget som valgt medlem af landsledelsen.

Følgende blev valgt som suppleanter:

1. suppleant: Paul Bjergager Nielsen (32 stemmer), 2. suppleant: Susan Oppepnlænder (31 stemmer), 3. suppleant: Jan Stig Andersen (27 stemmer), 4. suppleant: Erik Thomsen (26 stemmer), 5. supple-ant: Gert Zøllner (11 stemmer).

Der var i alt 86 gyldige stemmesedler.

 

6. Vedtagelse af handlingsprogram

På baggrund af det forslag, der blev forelagt for landsmøde tidligere på dagen og kommentarerne hertil fremlægger redaktionsgruppen sit endelige forslag til handlingsprogram for LAP 2014 – 2015:

Handlingsprogram for LAP 2015 – 2016

I det kommende år vil vi i LAP især arbejde med at:

1. Støtte op om og gøre opmærksom på gode tilbud, tiltag og initiativer i behandlingssystemet og gøre det frie sygehusvalg til en reel mulighed for at få den rette hjælp og behandling.

2. Støtte op om peer-medarbejdere og rette peer-medarbejderes opmærksomhed mod dem der har det sværest ikke har pårørende eller netværk mv.

3. Forbedre samspillet med patientrådgivere og bistandsværger ved at vi samarbejder med de-res forening og ved at flere med egen brugererfaring rekrutteres som rådgivere.

4. Gøre opmærksom på det uacceptable i overbelægning på psykiatriske afdelinger og fremme muligheden for at kunne benytte lettilgængelige akuttilbud som alternativ til egentlige ind-læggelser.

5. Samle og formidle erfaringer med og oplyse om medicinfremkaldte sygdomme.

6. Markere os om det uhensigtsmæssige i den omfattende sygeliggørelse og psykiatrisering af almenmenneskelige problemer.

7. Virke for at den psykosociale indsats i kommunerne forbedres og opfylder psykiatribrugeres behov for hjælp og støtte i hverdagen og til at komme videre i livet.

8. Gøre psykiatribrugere på afdelinger og andre steder, hvor de færdes, opmærksom på LAP, f.eks. ved at distribuere LAP-materialer.

9. Blive mere synlig i mediebilledet og rundt omkring i landet, f.eks. ved at indgå i fælles kam-pagner med andre organisationer.

10. Styrke den interne organisation bl.a. ved bedre samspil, positive kommunikationsformer, brug af mediatorer og afholdelse af medlemstræf.

 

Forslaget vedtages med overvældende flertal. (Ingen stemmer imod, 1 undlader at stemme.)

 

7. Fastsættelse af kontingent

Landsledelsen har fremsat forslag om at opretholde sidste års kontingentsatser og -fordeling:

Individuelle medlemmer: kr. 125,-.

Kollektive medlemmer: kr. 150,- pr. påbegyndte 35 brugere

Fordeling: 40 % til lokalforening; 35 % til regionsforening og 25 % til landsforening.

Individuelle støttemedlemmer: kr. 200,-

Kollektive støttemedlemmer: kr. 600,-

 

Med den tilføjelse, at der gælder et reduceret kontingent for kontanthjælpsmodtagere og hjem-løse på 50 kr. godkendes de foreslåede kontingentsatser af forsamlingen.

 

8. Godkendelse af Budget 2015

Hanne Wiingaard og Steen Moestrup gennemgår det udarbejdede budget for 2016 og gør rede for hvordan de vedtagne udgifter til refugium (garanti på 150.000), effektivisering af EDB (50.000) og kursus for landsledelsen (40.000) kan indarbejdes ved at reducere udgiften til medlemsaktiviteter i øvrigt. Der er desuden sat store beløb af til sommerlejr og ø-lejr, hvortil der kan søges eksterne mid-ler.

En deltager gør opmærksom på, at der kun er sparsomme midler til medlemsaktiviteter lokalt og indfrielse af vedtaget handlingsprogram.

Budgettet godkendes herefter med overvældende flertalt (1 stemmer imod)

 

10. Valg af revisor

Landsledelsens forslag om Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab til ekstern revisor godkendes enstemmigt.

Intern revisor: Der er ingen kandidater.

 

11. Evt.

Lise Jul Pedersen opfordrer til at der ikke til næste år stilles så mange forslag om vedtægter og paragraffer – det er synes hun for kedeligt.

Der opfordres i øvrigt til at tage LAP-materialer med hjem for videre distribution.

 

Hanne Wiingaard takker afslutningsvist dirigenterne, LAP’s ansatte og stemmetællerne for deres indsats.

Referat af møde i Systemramte forældre til psykisk syge børn, 18. december 2014

Referat af møde i Arbejdsgruppen ”Systemramte forældre til psykisk syge børn”

18-12-14 i Fredericia.

Deltagere: Laila Frederiksen, Anita Bruun, Bettina Mersk og Gihta Hansen.

Afbud fra: Inger Ladegaard, Dorte Jacobsen og Jytte Østdahl.

Vi startede med en runde ”siden sidst”, og gennemgik derefter turen til København,

hvor vi mødtes med Liselott Blixt. MF for DF, på Christiansborg, for at fortælle hende om det

budskab vores arbejdsgruppe har, nemlig at gøre opmærksom på, hvor svært det er, at have psykisk syge børn i et samfund, som ikke forstår det eller tager fornødent hensyn til det, hvorefter vi selv ender med at bliver alvorligt syge for resten af livet. Og det at den pårørendepolitik, som findes i vores region, ikke er brugbar for os.

Liselott Blixt lyttede, og mente ligesom os, at der her er et emne, som ikke er taget op før, og hun ville derfor gerne, i samarbejde med os, lave et seminar på Christiansborg om emnet, hvor relevante politikere og regionsledere inviteres. Liselott har allerede inviteret os igen til d. 16. februar til viderearbejde med seminaret.

Vi talte om, hvem fra gruppen, der kan og vil lave et oplæg til seminaret og enedes om, at det skal være Anita Bruun og Gihta Hansen, og også gerne Jytte Østdahl.

Vi var enige om ikke at indbyde andre organisationer til at samarbejde om seminaret, da vi ikke tror, at de har samme føling med problemerne, som vi har, da deres ledelse stort set er pårørende og ikke brugere.

Vi havde også et punkt på dagsorden om personligt overskud/underskud, da vi er en gruppe, som er ekstremt pressede, og derfor ikke altid kan det, som andre forventer af os eller tror vi kan.

Og at vi derfor skal være rummelige og have tålmodighed overfor hinanden.

Næste møde er planlagt til 4. februar 2015 kl 13.

Referat af møde i Systemramte forældre til psykisk syge børn, 20. oktober 2014

Møde i arbejdsgruppen “Systemramte forældre til psykisk syge børn” med en byrådspolitiker og en regionspolitiker fra Psykiatriudvalget.

D. 20-10-14 kl 16.30-22.00 på Skovbakken 14c, Fredericia.

Deltagere: Jytte Østdahl, Laila Frederiksen, Inger Ladegaard, Bettina Mærsk, Gihta Hansen og 2 politikere (som vi ikke vil skrive navne på her)

Vi startede med at fortælle de to politikere lidt om, hvorfor vi havde lavet denne gruppe, og hvordan vi hver især havde oplevet vores forløb i Fredericia Kommune og i Region Syddanmark, og hvordan vi selv var blevet syge, af de forløb vi havde haft/ stadig har med vores børn.

Politikerne var ret rystede over vores historier, og de tilkendegav begge, at de var blevet en hel del klogere, efter at have mødt os.

Den ene af politikerne går personligt ind i 2 af de sager, der blev fremlagt.

Vi drøftede derudover forskellige emner med de to, bl.a. hvordan man kan sidde som politiker både i byrådet og i regionen, og endda i de samme udvalg? Hvordan kan man være uvildig begge steder, når det er imellem de to instanser, vi ofte føler os fanget imellem, fordi kommunerne ikke lytter til regionernes eksperter, og heller ikke retter sig efter deres anbefalinger. Og om det ikke er for dyrt for samfundet at have så mange eksperter ansat, hvis deres viden alligevel ikke bruges?

Vi talte også om pårørendepolitik indenfor Region Syddanmark. Og hvordan vi føler os set ned på både af behandlersystemet og politikerne.

De vil gerne mødes med os igen og følge op på de informationer de fik.

Så vi aftalte at holde kontakten og mødes igen.

Referat af møde i forældre til psykisk syge børn bliver selv syge, 18. september 2014

Den 18-09-14 på Cafe`47 i Fredericia.

Deltagere: Lars Kristensen, Laila Frederiksen, Dorte Jakobsen, Bettina Kræmer Mærsk, Inger Lagegaard, Jytte Østdahl og Gihta Hansen.

Vi startede mødet med en runde, hvor vi hver især fortalte kort om, hvordan vi har det pt.

Derefter fortalte Lars lidt om hans historie i psykiatrien.

Derefter fortalte Gihta om mødet i Regionens dialogforum i sidste uge, hvor bla. Pårørendepolitik var på dagsordenen. Det var gået op for Gihta, at hun og mange andre i Lap slet ikke passer ind i målgruppem for pårørende, og derfor ikke kan profitere af deres tilbud.

Vi blev enige om, at vi vil kontakte Charlott Blixt fra DF og forsøge at mødes med hende, for at finde forståelse for, hvorfor vi ikke mener, at vi ikke bliver mødt med pårørendetilbud, selv om vi nok er dem, der har allermest brug for dem. Vi har i´heller ikke kunnet finde tilbud i Bedre Psykiatri eller Sind, som vi ville kunne bruge. Vi mener, det er fordi, de andre organisationer er styret og repræsenteret af pårørende, som både er velfungerende og har ressourcer, og det er derfor dem det sætter dagsordenen for, hvad der er brug for at pårørendetilbud.

Gihta kontakter Charlott Blixt.

Inger, Jytte og Bettina kontakter Lap for at søge om midler til foredrag med Kirsten Kallesøe,

da der er stor brug for netop hjælp til spiseforstyrrede-pårørende.

Vi kontakter Lap og ikke regionalafd., da det er i Laps Landsafd. vi har vores arbejdsgruppe.

Referat af møde i Refugiegruppen, 8. september 2014

Afholdt i LAP`s Hovedkontor Store Glasvej 49 i Odense

Deltagere: Paul – Signe – Solvej – Henning – Klaus – Eva – Klaus – Lars – Eugenia

1 Valg af ordstyrer:
Paul valgte sig selv som ordstyrer

2 Uformel runde:
Præsentation af mødte medlemmer

3 Valg af referent:
Eugenia er valgt som referent

4 Godkendelse af dagsorden:
Dagsorden er godkendt af gruppen dog med ændret rækkefølge 7b er rykket til 8.

5 Godkendelse af referat:
Referat fra mødet i Maribo dateret d 11 – 13 August 2014 er godkendt.

6 Orientering til de der deltager for første gang:
Gruppen byder Eva velkomme til refugiet – gruppen.
Paul orienterer kort om ideen samt formål bag Refugiet.

7 Orientering fra VIP- gruppen vedr. budget og økonomisk overblik:
L.L har godkendt et garant beløb kr. 100.000,00 til refugiet. Gruppen foreslog at Plan B iværksættes.
Her er prisen lavere mod at værter/værtinde og gæster deltager med klargøring til morgen- og aftensmad, opvask og andre forpligtelser.
Paul ønsker at nedlægge refugiet 2014-2015, hvilket skyldes at der fra L.L. side er for lille økonomisk garantistøtte. Og endvidere foreslog Paul, at der udarbejdes et ultimatum til L.L. som  skal godkendes af VIP-gruppe.
Lars sørger for at indhente fra LAP kontor et økonomiske overblik over refugiets samlede regnskab såsom udgifter til rejserefusioner, møder arrangementer og Refugie – ophold.
Lars forslog at en anden mulighed for at skaffe penge til Refugie – ophold er via donation fra private personer.

8 Orientering fra VIP-gruppe vedr. støtteforening:
Pauls følgende forslag:
– Tovholder til støttegruppe
– Sætte plakater op – Besøge steder som registreres til LAP`s data base
– Samle min. 300 donationer med henblik på at gøre donationer fradragsberettiget.
– Nuværende saldo på donations konto kr. 2.700,00
Lars vælges som ordstyrer til resten af gruppemødet.

9 Indbooking af værter/værtinder:
Lars præsentere det endelige vagtskema for værter/værtinder, og der opfordres til at skrive på hvornår man  ønsker at være vært i refugieperioden 5. Dec. 2014 – 23. Jan. 2015.
Eksterne værter/ værtinde kontakter Lars efter kl. 20 på mob: 2984 0407 og visiteres af Lars.
Forslag til næste møde, at der sendes invitation til info – møde for ekstern værter/værtinde medio November evt.  afholdes i ICM Maribo.

10 Annoncering af Refugiet samt forslag om at annoncere for hele Dec. – Jan. perioden.
Flyveren færdiggøres, dog med et andet forsidebillede, og omfatter for hele Dec. – Jan. perioden og sendes ud om et par uger.

11 Refugiets gæsters frivillige deltagelse:
Lars udarbejder en liste over refugiegæsters frivillige deltagelse i klargøring af morgen- og aftenbord, opvask og evt. andre opgaver.
Listen sendes ud til Refugiegruppen og tages op til næste møde.

12 Næste møde:
Næste møde holdes tirsdag d. 21 Okt. kl. 12:00 – 17:00 på LAP`s Hovedkontor i Odense.
Lars som fungerende ordstyrer og coach under dette møde gik rigtig fint. Og Gruppen bliv enig om at Lars er midlertidig tovholder for Refugiegruppen. Lars kontakter selv Paul om dette.
Henning blev valgt til at være rådgiver om det praktiske med aktiviteter og med servicering og mad i forbindelse med Refugiet.
Konflikter løses ved at går med energien og spørg ind til det. citat: Lars

13 Evaluering af mødet:
Mødet forløb tilfredsstillende og dagsorden gennemført. Takker alle i gruppen for mødet og ser frem til den næste møde.

Referat af møde i Refugiegruppen, 11.-13. august 2014

Sted: InspirationsCenter Maribo.
Til stede: Paul, Lars, Henning, Signe, Solvej, Eugenia, Hanne, Kurt og Dennis. Hanne Wiingaard deltog i mødet om tirsdagen.
Referent tirsdag: Dennis. Onsdag: Henning

Punkt 0 
Orientering fra VIP-gruppen siden sidst:
Lars og Henning orienterede om ansøgningen til LL vedrørende garanti for Refugium 2014/2015 med fuld service ved InspirationsCentrets personale.
Hvis LL ikke vedtager denne garanti, vil der i stedet blive udarbejdet en plan for hvordan gæster og værter kan påtage sig køkkenpligter m.m.

Punkt 0.1

1.a. Referatet fra sidste mødet blev godkendt af alle.

1.b. Det blev besluttet, at Lars vil skrive et udkast omhandlende en introduktion til Refugium 2014 til LAP bladet som udkommer d. 30. sep. 2014. Dette udkast vil blive redigeret og godkendt i samarbejde med Refugiegruppen. Støttegruppens Barometer, som illustrerer hvor mange der støtter refugiummet, var med i forrige bladudgivelse og ønskes også med i fremtidige udgivelser, .

Under dette punkt på mødet blev det ligeledes drøftet hvordan Refugium 2014 skal markedsføres. Det blev foreslået at annoncere i bladende: LAP, Bedre psykiatri, Sind, Outsideren samt evt. Hus forbi. Poul vil tage kontakt til disse magasiner.
Annoncerne i bladende vil omhandle, at nogle af værterne fra LAP Refugium tilbyder at tage ud og holde oplæg/foredrag om det forestående Refugium.
Signe, Poul, Lars, Henning og Eugenia udtrykte til mødet, at de alle var villige til at tage ud og holde et sådant foredrag.

2. Der blev drøftet, at det ville være en god ide, hvis værterne kunne tage en uddybende snak med de mennesker, som ønsker at komme med på Refugiummet, men som ikke i forvejen er medlemmer af LAP. Dette vil blandt andet være for at få et bedre kendskab til disse mennesker og deres tilstand, hvilket vil kunne biddrage til, at der ikke kommer gæster til Refugiummet, som vil kunne risikere at skabe en utryg stemning. Samtidig vil en sådan samtale også kunne være med til at give folk, som ikke har kendskab til LAP og Refugiummet, bedre information.

Denne uddybende snak vil i praksis kunne foregå ved, at når ikke er medlemme af LAP ringer til kontoret for at melde sig til Refugiummet, får tildelt en kontaktperson. Kontaktpersonen vil være én af værterne, som de efterfølgende kan ringe til og få en snak med.

Nøgleordet for mennesker der vil passe ind i Refugium vil være, at de er selvhjulpne.

På mødet blev der derudover vedtaget følgende politikker ved Refugiummet omkring stoffer, alkohol, telefoner mv.:

Stoffer: Nul tolerance overfor stoffer. Indtagelse af stoffer vil medføre hjemsendelse.

Alkohol: Acceptabelt på et moderat niveau. Det er ok med en øl til maden og evt. vin om aftenen, men fuldskab er ikke acceptabelt. Kun alkohol ved nydelse og hygge, og fuldskab er ikke acceptabelt.

Elektronisk isenkram – dette skal som udgangspunkt foregår på værelset. Mobiltelefoner skal opfattes som en fastnets telefon på værelset og bør ikke bruges i fællesrum. Hvis det er nødvendigt at have en telefon på sig, så skal den være lydløs. Til programsatte fællesaktiviteter må mobiltelefoner ikke medbringes, heller ikke på lydløs.

Post: Hvis gæster ønsker at modtage post er de velkomne til at ændre deres adresse til Inspirationscentret Maribo,

TV: Opholdsstuen er åben til et givent tidspunkt om aftenen. Herefter vil det være muligt at se tv i biblioteket.

Sidste år virkede det rigtig godt, at man havde et fælles tidspunkt hvor natbelysningen blev tændt, og man herved skiftede til ”nat-tid”.

5. Værternes opgaver i år vil i højre grad end sidste år være at yde omsorg for gæsterne. Opgaverne vil være at tage godt imod gæsterne og yde omsorg for gæsterne.

6. Ansøgninger: Ansøgninger laves af VIP-gruppen sammen med Karl.

Der er ansøgt om penge hos Arbejdsmarkedets feriefond. Dette er en fond for feriepenge som ikke er blevet hævet. Hvis LAP for tildelt penge fra denne fond, skal de bruges som støtte til gæster der er på kontanthjælp. Det kommer først besked på denne ansøgning i November 2014.
Der vil også blive lavet en ansøgning til EU.
Derudover er Karl i gang med at lave en ansøgning til Obel´ fonden.

9. Der vil blive trykt omkring 2500 indbydelser.

Opgaver vedrørende indbydelser::
Hvor skal de sendes hen (besluttes internt i refugium gruppen)
Pakning af breve mv. (skal ske efter aftale med sekretariatet)
Etiketter på alle breve til LAP medlemmer (Hanne)
Oprettelse af database for hvem der skal have indbydelser (Mette)
Der skal laves aftaler med de lokale foreninger, som kan hjælpe til med at kortlægge hvem indbydelserne skal sendes til.
VIP-gruppen får ansvaret for at lave en plan for, hvad der skal ske med forsendelse af indbydelser.

10. Lars snakker med Mette i morgen ons. D. 13. aug. 2014. Måske der kan anvendes et computer program til booking vedrørende gæsterne.

11. Velkomstbrev med praktiske oplysninger laves i VIP-gruppen med udgangspunkt i skabelonen fra sidste år. Brevet blev sidste år først sendt til de tilmeldte ca. en uge før opstarten af Refugium.

12. Udnævnelse af presseansvarlig for LAP refugium 2014. Poul er blevet valgt som presseansvarlig, og vil være kontaktperson til pressen i forbindelse med LAPs Refugium. Poul vil tage kontakt til TV2 Øst og høre, om de kunne være interesseret i at lave en historie om Refugium 2014.

13. Lars har lavet et udkast til bookinglisten. Den er godkendt af Refugium gruppe. Lars laver en aftale med Mette, således at planen kommer op på LAPs database.

14. Det bliver lavet et oplæg i VIP-gruppen til næste refugiemøde.

15. Hennings udkast til indbydelse/ flyer/ folder/ brochure blev diskuteret og der blev giver forslag til en ændring i tekst og et nyt billede.

16. Der var enighed om at lave en folder, hvor sidste side er girokort.

17. Alle blev opfordret til at agitere for støtteforeningen og uddele girokort, samt opfordres til at skaffe en sponsor-præmie-gave, som der kan udloddes til kinesisk lotteri ved landsmødet.

18. Tirsdag fra kl. 17 var der afprøvning af den opstillede svedehytte. De 4 deltagere, som ikke tidligere havde oplevet denne åndelige seremoni, synes det på forskellig vil var en oplevelse.

19. Mette Bramsdal, Jette Borchersen, Arne Jensen og hans kone var inviterede til orientering om refugium 2014 tirsdag aften og deltog i det selv-arrangerede grillarrangement.

20. Næste refugiemøde vil være d. 8. Sep. 2014 kl. 12 i Odense.

Referat af møde i Forældre til psykisk syge børn bliver selv syge, 13. august 2014

Opfølgende møde i arbejdsgruppen ” Forældre til psykisk syge børn bliver selv syge”

Den 13. august 2014 kl. 12.30-17.30 på Hong Kong og Den Gyldne Ovn.

Deltagere: Laila Frederiksen, Jytte Østdahl, Dorte Jakobsen, Bettina Mærsk og Gihta Hansen.
Afbud: Inger Ladegaard, Nanna Riis Hansen og Lars Kristensen.

Inger Ladegaard har haft kontakt til Psyk Info, som gerne vil samarbejde med os om emnet på flere fronter. Evt. med foredrag, konference eller lign. Ligeledes har de tilbudt, at en eller to fra Psyk Info kan deltage i vores næste møde, hvilket vi gerne tager imod.

Vi talte om, at den målgruppe vi primært tænker på i vores arbejdsgruppe, er for sårbare og ”nedslidte” til, at de kan/vil deltage i foredrag eller i selvhjælpsgrupper. De skal måske nås udenom offentlige instanser, som de ofte føler sig så svigtet af, at al tillid er væk.

Bettina og Gihta har desuden haft møde med den lokale politiker, som indtil videre gerne vil holdes udenfor referat. Men han vil gerne sammen med en kollega på Christiansborg mhp. At lave en ”case-mappe” om sager, som har haft store omkostninger for både de involverede familier og samfundet. Vi talte om vigtigheden af at synliggøre de enorme samfundsudgifter, da det nok der igennem vil være nemmere at få politikerne til at forstå vigtigheden af tidlig og rigtig indgriben i stedet for brandslukning.

Alle har inden næste møde til opgave at kontakte evt. familier til ”case-mappen” . Og Gihta tager kontakt til Inger mhp. at få hende til at tilrettelægge næste møde sammen med Psyk Info.

Referat af møde i Refugie-gruppen, 3. juni 2014

Tirsdag d 3 juni kl 12.00 i Odense

Deltagere : Paul, Lars, Klaus, Signe, Eugenia, Ea, Marianne, Reidun og Henning.
Afbud fra : Shais og Michael.

Punkt 1. Marianne er referent

Punkt 2. Paul fortæller om gruppens historie og det bliver besluttet at refugiematerialet skal koges ned til kun at fylde 5 sider.

Punkt 3. VIP-gruppens medlemmer er Signe, Henning, Lars og Paul og vil være dem der holder møder med fonde og politikere osv. Andre fra refugiegruppen er velkomne til at tage med VIPèrne på ture rundt og besøge andre refugier i DK, man skal bare selv melde sig.

Punkt 5. Forløbet i 2013 bliver beskrevet. I år skal indføres et vagtskema der fungerer for værterne og reserverne, så der ikke kommer til at mangle en vært og at disse ikke kommer til at skulle rende for stærkt. Henning kommer med forslag til det nye år:
Faste ankomstdage Mandage og fredage inden kl 15.00 og en daglig rytme ;

Morgenmad kl 8.30-9.30
Fra kl 10.00 : Aktiviteter i salen- Krop og bevægelse, de 5 tibetanere og dybdeafspænding.
Kl 12.30  : Frokost og eftermiddagskaffe
Kl. 16.00 Aktiviteter i salen- Krop,sind , ånd  og følelser , leg med maling, drømme , QI gong.
Kl 18.00 Aftensmad
Aftenaktiviteter ; film, debat, socialt samvær, tv.

Paul foreslår også en daglig god gåtur og at der evt kunne komme en præst, foredragsholder nogen af dagene.

Punkt 6. Der skal vælges en uge-leder, som overordnet har noget ansvar mht akutte situationer på refugiet.
Evalueringen er godtaget, med en tilføjelse af at det tydeligere skal fremgå at dette er bruger-styret og at værterne er psykisk sårbare selv.

Punkt. 7 Det bliver besluttet at Refugium Maribo skal køre fra fredag d 5 december 2014 til og med fredag d 23 januar 2015, fortrop/ værter kan komme fra d 4 december og også blive nogle dage efetr d 23 januar for at evaluere og hygge sig. Der må max være 20 deltagere af gangen og 3 værter. Paul må gerne være hovedvært anfører Henning. Marianne vil lave en sømtavle hvor der bliver skrevet ugedagene og de daglige gøremål og foreslag til hygge, så er det meningen at hver deltager får en lap med deres navn på , så de hver dag kan melde sig til en opgave,alt efter overskud. Ved kommende møder vil vi beslutte hvad der skal stå.

Punkt 8. Alle melder tilbage at de gerne vil være værter på et givent tidspunkt, og hvem der kan være værter juleaften.

Punkt 8. Henning, Lars, Ea og Shais vil stå for udformningen af årets indbydelse.
Det skal fremgå at der skal betales 200 kr i depositum ved tilmelding og at disse er tabt hvis man vil ændre i datoerne eller ved aflysning, beløbet betales mindst 8 dage før. Må man aflyse pga sygdom får man sit depositum udbetalt.

Punkt 10. Næste møde holdes i Maribo hos Henning 11-13 august, ankomst kl 14-15.
Marianne laver madplan og vi handler ind når vi ankommer.
3. møde 8 september kl 12.00 i Odense
4. møde 21 oktober kl 12.00 i Odense.

Tak for godt møde.

Referat af Landsmøde 2014

Hotel Svendborg 28. – 30. marts

Referatet er godkendt af dirigenterne Benny Lihme og Allan Ohms

Første dag.

Indledning og velkomst

Paul Bjergager Nielsen bød velkommen til dette 16. landsmøde, især til de medlemmer der deltager for første gang. Han kom bl.a. ind på, at der i årets løb har været lagt vægt på sociale aktiviteter som refugium og både ø- og sommer lejr. Der har været rigtig travlt på foreningens sekretariat med de mange tilmeldinger til arrangementer mv. Paul rettede en tak til de ansatte for deres indsats i årets løb. Han talte desuden om, at det er vigtigt at opbygge fællesskab om de ting, vi er enige om at kæmpe for. Fælles aktiviteter er også en måde at komme ind i foreningen.
”Alt har den, som håbe kan, intet den hvis håb forsvandt.” … ”I det store og hele går det godt i LAP, og vi er en vigtig forening, der bliver hørt og inviteret ind i mange sammenhænge.”

Afslutningsvis opfordrede Paul til 2 minutters stilhed til minde om dem, vi har mistet i det år, der er gået.

MF Liselott Blixt (LB) var inviteret til at holde velkomsttale. Talen refereres her i kort form:
– Tillykke med de 15 års jubilæum. Det er vigtigt, I er her, det er der brug for.
– Tak for Vandretæppet, der pryder mit kontor. Jeg ser og mindes tæppets symboler hver dag.
– Psykiatrien er for tiden meget oppe i medierne, meget til debat, men jeg er ked af den måde emnet tit behandles på.
LB nævner den aktuelle debat i Politiken om retspsykiatri, hvor politikerudtalelser blev strammet op, om at man er for ømskindede i psykiatrien. Ifølge Liselott handler psykiatridebatten meget om vold, og om at der skal bruges mere tvang.
– Folk forstår ikke, hvorfor vi ikke vil have mere tvang.
– Vi skal starte med at hjælpe allerede når børn har brug for hjælp.
– Kommunerne skal lægge en plan og bruge pengene rigtigt.
– Det er et langt sejt træk. Godt at I er der til at ”råbe op”.
– I § 71 tilsynet, hvor jeg er formand, tager vi rundt i landet og fører tilsyn, men ser også, hvordan man griber tingene an i andre lande. F.eks. har vi været i Italien og se, hvordan man driver psykiatri uden senge og opsøger borgerne der, hvor de er. I næste måde tager vi til Island, hvor man drastisk har reduceret anvendelsen af tvang.
Herefter introducerer hun de kommende programmer i DR-TV om at være psykisk syg og om at blive ansat uanset diagnose.
Hun håber, at undersøgelser om retspsykiatri kan være med til at spille ind i den kommende handleplan, som psykiatriudvalget glimrende har spillet ind til, og kommenterer gennembrudsprojektet til reduktion af tvang.
– Det er sørgeligt at se, at der kun sker noget, når der sættes projektmidler af til det. Der skal ske en varig finansiering via finansloven. Nu er der sat måltal på vedrørende reduktion af tvang. Men hvilke former for tvang er det, vi taler om?

Herefter komme LB omkring nogle spørgsmål, hun er blevet opfordret til at besvare:
–    Hvornår bliver patienten herre i eget liv, og ikke slave af medicin?
–    Når vi har vendt skuden. Når vi har fået et ordentligt samarbejde op at stå. Når man får den hjælp der skal til. Et sted, hvor man selv kan henvende sig døgnet rundt.
–    Hvordan får vi bedre redskaber til personalet?
–    Vi var på et tilsyn, hvor ingen vidste, hvad § 71 tilsynet er. Tilsynet har navn efter en § i grundloven, om at der skal føres tilsyn med administrative frihedsberøvelser. Det er lidt sjovt at komme uanmeldt. Nogle gange deler vi os i to grupper og kommer rundt. Patienter bliver spurgt, om de ønsker eller ikke ønsker at tale med os. Vi kigger på de fysiske forhold, men spørger også ind til medicinering, forplejning mv. Man kan læse vores rapporter på folketingets hjemmeside. Der hvor man ikke vidste, hvad tilsynet var, kom vi til et rum til opbevaring af kugledyner og –stole, som alle var i brug. Det gav god inspiration til midler, der virker, skønt banalt. Man lægger også vægt på farver mv.
–    Hvad med tvungen opfølgning?
–    Jeg/vi får mange henvendelser om at åbne op for mere tvungen opfølgning. Havde man fra starten taget vare på den enkelte, ville der ikke være brug for den tilgang. Vi spørger ind til, om man har levet op til de krav vi stillede, da vi indførte ordningen. LB regner ikke med, at ordningen bliver udvidet, men heller ikke helt afskaffet.

Hanne Wiingaard giver herefter forskellige praktiske oplysninger, bl.a. om at landsmødet optages digitalt, hvorfor er det vigtigt, at alle præsenterer sig og taler i mikrofon. Alle opfordres til at respektere rygeregler og til at prøve, hvilken model og størrelse af de nye sweatshirts, man evt. ønsker at få tilsendt.

Landsmødet afvikles derefter i henhold til den udsendte dagsorden:

1. Valg af stemmetællere

Følgende deltagere foreslås og vælges som stemmetællere:
Ingelise Jacobsen, Helene Mortensen, Birgitte Kongsfort, Palle Clemmensen

2. Valg af dirigenter og referent

Benny Lihme og Allan Ohms foreslås og vælges som dirigenter.
Karl Bach Jensen foreslås og vælges til referent.

Begge dirigenter præsenterer sig og opfordrer deltagerne til at indgå i et godt samspil om at administrere tiden og passe på landsmødet og på stemningen.
Det konstateres, at landsmødet er lovligt indkaldt via brev til medlemmer dateret den 12. februar 2014.
I alt 120 stemmeberettigede individuelle medlemmer og 3 delegerede fra kollektive medlemmer deltog i hele eller dele af landsmødet.

Ekstraordinært punkt: Behandling af eksklusionssager
Afviklingen af landsmødets dagsorden indledes med, at dirigenterne orienterer om, at forslag nr. 23 om eksklusion af EMT ikke kan behandles, idet det fremgår af vedtægternes 9, stk. 3, at det er landsledelsen, der kan foretage eksklusion. Når det i en forenings vedtægter er anført, hvem der kan foretage eksklusion, skal reglen følges. Forslaget betragtes derfor som bortfaldet.

Der foreligger en skriftlig henvendelse fra KW til landsmødet, om at hun ønsker, at landsmødet ophæver den eksklusion, der blevet foretaget af hende på møde i landsledelsen den 8.03.2014. KW’s henvendelse er omdelt til deltagerne og læses op af dirigenten.

Tom Jul læser derefter op fra nogle e-mails, KW har skrevet til landsledelsen for at uddybe, hvilke udmeldinger fra hende, der ligger til grund for eksklusionen.
Paul Bjergager Nielsen oplyser om, at emnet om eksklusion ikke var på dagsordenen forud for det møde, hvor den blev vedtaget. Han mener sagen er en storm i et glas vand og opfordrer landsmødet til at annullere eksklusionen.

Flere af landsmødedeltagerne tager herefter ordet. Der argumenteres for at ophæve eksklusionen bl.a med følgende begrundelser:
–    der bør være rummelighed i foreningen, og der er eksempler på, at medlemmer har begået værre ting.
–    der skal være begået foreningsskadelig virksomhed udadtil, for at eksklusion kan komme på tale.
–    det er fantasiløst at ville løse problemer ved at smide folk ud. Der findes andre løsninger m.h.p. at løse konflikter.

Andre argumenterer for at opretholde eksklusionen:
–    det er foreningsskadelig virksomhed at obstruere arbejdet i landsledelsen.

Herefter foretages en skriftlig afstemning, idet dirigenterne opfordrer til at emnet giver anledning til nærmere overvejelser om, hvordan man fremover løser konflikter. Man kan f.eks. henvende sig til danske mediatoradvokater.

Der foretages herefter en skriftlig afstemning om, hvor vidt eksklusionen skal opretholdes. Mener man, at KW skal ekskluderes endeligt, skriver man ja. Mener man, eksklusionen skal ophæves, stemmer man nej. Ønsker man ikke at tage stilling, stemmer man blankt.
17 stemmer ja, 20 undlader at stemme, 63 stemmer nej.

Eksklusionen af KW er dermed ophævet.

3. Landsledelsens beretning

Steen Moestrup (SM) oplæser landsledelsens skriftlige beretning.

Læs den skriftlige beretning her.

Herefter kommenterer flere af deltagerne beretningen, og der stilles enkelte uddybende spørgsmål.
Der bliver bl.a. sat spørgsmål ved organisationsudvalgets indsats og talt om vigtigheden af at sætte fokus på de urimelige vilkår, man byder kontanthjælpsmodtagere:
    Den gruppe skal vises større interesse, da det er derfra, der rekrutteres psykiatribrugere. Vi kan skaffe opmærksomhed ved at koble vores sag på arbejdsmarkeds- og kontanthjælpsproblemer. Skatteplagede hårdarbejdende danskere skal overbevises om, at de har en fælles interesse med os i at flere kommer til at deles om arbejdet.
En anden deltager spørger ind til LAP’s holdning til oppegående fiksering. Hun finder det spændende, hvad vi kan bruge psykiatriudvalgets rapport til og hæfter sig ved, at der flere steder står, at man skal og ikke bare kan gøre noget.
Der spørges bl.a. ind til resonansprojektet og postkortværksted på Brugerens Bazar.
SM uddyber om resonansprojekt, der drejer sig om at udvikle en tilgang, hvor borger og hjælper kobles sammen ud fra, hvor godt de svinger med hinanden. Postkortværksted gik ud på at male postkort i samarbejde med andre brugerorganisationer og så kunne bytte indbyrdes.
Hanne Wiingaard (HW) oplyser om, at det kun er 3 patienter, der har været i oppegående fiksering, og at nogle har givet udtryk for at være glade for det, frem for fiksering til sengen.
Frands Frydendal uddyber, at organisationsudvalget har arbejdet på grundlag af en beslutning på sidste års landsmøde.

Efter spørgsmål om, hvor meget LAP har prioriteret presse og medier, orienterer SM  om, at der har været arbejdet med medietræning, og om at han selv og HW har været i medierne i forskellige sammenhænge. Pressemeddelelser er blevet nedprioriteret, idet de sjældent bliver brugt. – Vi er afhængige af, at der lægges frivilligt arbejde i at komme frem. Karl Bach Jensen uddyber om sine kontakter til trykte og elektroniske medier.
Der bliver spurgt om, hvor meget man som menigt medlem kan udtale sig på vegne af LAP.
SM henviser til principprogrammet, der kan inspirere til, hvad der er LAP’s holdning, men det pointeres af en anden deltager, at det er landsledelsen, der kan udtale sig på foreningens vegne og at andre kan udtale sig som enkeltmedlem af foreningen.

Jan Stig Andersen refererer fra et indslag i giro 413. Han vil på landsmødet samle ind til og skrive til giro 413.

Beretningen sættes herefter til afstemning og vedtages med overvældende flertal. (To undlod at stemme, ingen stemte imod.)

4. Regnskabsaflæggelse for 2013

Dirigenten opfordrer til en hurtig behandling af regnskabet, idet det vedrører fortiden, og fremtiden måske er mere interessant.

Steen Moestrup gennemgår og kommenterer årsregnskabet.
Som svar på et spørgsmål om, hvor vidt der kan gives en specifikation over udgifter til de enkelte arbejdsgrupper, oplæser Hanne Wiingaard, hvor meget der er bogført for de enkelte arbejdsgrupper.

Regnskabet sættes herefter til afstemning og godkendes med overvældende flertal. (1 undlod at stemme.)

5. Behandling af indkomne forslag, 1. del

Forslag nr. 1 stillet af Landsledelsen:
Forslag til kommissorium for redaktionsgruppe vedrørende handlingsprogram:
”Redaktionsgruppen nedsættes af landsmødet på mødets første dag og har til opgave at sammenskrive og redigere et forslag til handlingsprogram på baggrund af de forslag, der er fremkommet rettidigt inden landsmødet og på baggrund af landsmødets tilkendegivelser.
Indkomne forslag, der af landsmødet henvises til handlingsprogrammet, søges indarbejdet på en sådan måde, at det samlede forslag til handlingsprogram fremtræder som en læsbar og sammenhængende tekst.
Redaktionsgruppen kan i begrænset omfang medtage begrundede forslag fra landsmødets arbejdsgrupper i sit arbejde.
Redaktionsgruppen fremlægger et forslag til drøftelse om formiddagen på landsmødets anden dag.
På baggrund af landsmødets tilkendegivelser fremlægges om eftermiddagen på landsmødets anden dag et forslag, der sættes til afstemning i sin helhed.”

Karl Bach Jensen præsenterer forslaget til kommissorium og forklarer, hvordan redaktionsgruppen tænkes at arbejde.
Forslaget vedtages enstemmigt.

På opfordring melder nogle af deltagerne sig som kandidater til redaktionsgruppen, der får følgende sammensætning: Gerd Zølner, Andrea Hermansen, Hanne Skou Kadziola, Cornelius Christiansen, Camilla Madsen, Karl Bach Jensen.

Herefter fortæller Steen Moestrup, hvordan der lørdag eftermiddag skal introduceres til eksisterende og evt. foreslås nye arbejdsgrupper. Det foregår i ”Open Space”, hvor hver eksisterende gruppe eller initiativtager til nye grupper annoncerer sit emne med et opslag og fremlægger en liste, hvor man kan skrive sig på til arbejdsgruppen.

Herefter sker der en nærmere drøftelse af, hvorvidt arbejdsgrupper bør have mulighed for at præsentere sig i plenum, og hvor vidt alle arbejdsgrupper skal stille op, hvilket der ifølge SM ikke er noget krav om. Det viser sig, at ikke alle eksisterende arbejdsgrupper er blevet informeret om, hvad der skulle foregå, hvilket SM mener, LL-repræsentanten i de enkelte grupper burde have sørget for.

Inden første dags plenum afsluttes, orienterer Hanne Wiingaard om, at værestedet Birkehuset på Motalavej i Korsør er blevet truet med lukning grundet naboprotester. Hun opfordrer til at landsmødedeltagerne skriver under på en iværksat underskriftsindsamling. Gretha Pedersen, der kender til de lokale forhold, bakker op om at give vores støtte til stedet.

Dirigenterne takker for, at dagen er lykkedes rigtigt godt.

Anden dag:
Efter at mødedeltagerne har haft mulighed for at deltage i en af 3 vellykkede minikonferencer med emnerne: Åben Dialog, At bo alene og Selvforståelse, indledes plenum med, at de enkelte medlemmer af den nuværende landsledelse får mulighed for at præsentere sig. Herefter fortsættes behandlingen af indkomne forslag.

5. Behandling af indkomne forslag, 2. del

Forslag nr. 2 stillet af Paul Bjergager Nielsen (PBN)
”Landsforeningens medlemmer og især den valgte ledelse skal tilrettelægge en hvervningskampagne for at få fordoblet vores individuelle medlemskaber, som lige nu og i lang tid kun har været ca. 1000 medlemmer. Der skal fokuseres på, at få tegnet nye medlemskaber, og det skal være højt prioriteret i det kommende år.”

PBN præsenterer sit forslag bl.a. med den begrundelse, at det er længe siden, der har været kampagne i foreningen med henblik på at blive flere medlemmer, idet vi de senere år har mistet lige så mange medlemmer årligt, som vi får nye medlemmer.

Flere deltagere kommer i den efterfølgende debat ind på, at det er vigtigt at finde ud af hvorfor folk melder sig ud og hvad der skal til for at tiltrække flere nye medlemmer, herunder lokalforeningernes og de kollektive medlemmers rolle og betydningen af kontanthjælpsreformen og ”tonen” i foreningen og den positive stemning på dette års landsmøde.

Frands Frydendal foreslår at slette det konkrete mål om at fordoble medlemstallet og tilføje at landsledelsen skal gennemføre en analyse vedrørende frafald/tilgang og udforme en ny hvervefolder. PBN ønsker at fastholde sit forslag.

Det besluttes at henvise forslaget til handlingsprogrammet.

FORSLAG DER HAR ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Indledningsvis fremlægger Hanne Wiingaard en oversigt over de mange forslag, der har økonomiske konsekvenser og giver et bud på, hvad der evt. kunne afsættes til de enkelte forslag.
Hun foreslår, at der kan bevilges af de uforbrugte midler fra 2013 til europæisk konference.

Dirigenterne foreslår, at de enkelte udgiftskrævende forslag behandles hver for sig, således at landsmødet tager principielt stilling til de enkelte forslag og derefter overlader til landsledelsen at fremme de forslag, der har vundet tilslutning inden for den økonomi, der er til rådighed eller kan skaffes.

Forslag nr. 3 stillet af Katrine Wiedersoe og Karl Bach Jensen (KBJ)
Forslag om at LAP bliver vært for europæisk konference efterår/vinter 2014 og reserverer en ramme på 250.000 kr. til formålet.
”Vi foreslår et arrangement over 3 døgn i oktober eller november måned med deltagere fra hele Europa (ca. 50 personer) og af særligt interesserede LAP- medlemmer (ca. 25 personer).
En af dagene vil være åben for andre interesserede LAP-medlemmer og med et relevant program, hvor der tolkes til dansk. Her vil der være internationale kapaciteter fra egne rækker, der taler om relevante emner af interesse for alle deltagere. Øvrige dage foregår på engelsk og består af en række workshops om relevante temaer + generalforsamling for ENUSP.”

KBJ præsenterer og motiverer forslaget med, at der for nylig har været afholdt et mindre seminar i ENUSP, hvor et af hovedtemaerne var behovet for at få stablet næste generalforsamling/europæiske konference på benene.  På seminaret luftedes en ide om, at LAP måske ville være vært for en sådan konference
Under den efterfølgende debat kommer flere talere ind på, at landsledelsen tidligere har behandlet forslaget, og at en evt. bevilling må forudsætte, at de 186.000 kr., der ikke er brugt af finanslovsbevillingen i 2013, kan overføres til formålet, og at der desuden må søges eksterne midler. Desuden berøres problemet med at finde tilstrækkelige menneskelige ressourcer til at gennemføre forslaget.

Forslaget sættes til afstemning med den justering, at rammen udgør 186.000 og forudsætter, at overskydende midler fra 2013 kan overføres til formålet, at resterende finansiering findes eksternt, og at landsledelsen sammen med arrangørerne finder de nødvendige menneskelige ressourcer til formålet.

Forslaget vedtages med overvældende flertal.

Efterfølgende behandles forslag nr. 4 – 10 på en sådan måde, at der ikke kan gives endeligt tilsagn om bestemte beløb, da der samlet set ikke er økonomi i budgettet til at finansiere samtlige forslag. Der tages således ikke stilling til den konkrete økonomi vedr. de enkelte forslag.

Forslag nr. 4 stillet af Lars Kristensen (LK)
Forslag til LAP’s landsmøde 2014 om årlige weekend-medlemstræf
”Landsforeningen LAP afholder et årligt weekend-medlemstræf i september/oktober/november måned, der går på skift mellem de 5 regioner.
Weekend-medlemstræffet har et garanti-budget på 300.000,- kroner.
Der nedsættes en arbejdsgruppe, der får følgende kommissorium:
Gruppen får til opgave at –
•    Finde ud af, hvilken region medlemstræffet skal afholdes i.
•    Finde ud af, hvad medlemstræffet skal indeholde.
•    Finde mulige eksterne økonomiske midler til afholdelse af medlemstræffet.”

LK præsenterer og motiverer forslaget, der skal forstås sådan at det omhandler, hvor vidt der skal indføres en tradition med sådanne årlige weekendtræf.

Efterfølgende er flere deltagere inde på, hvor vidt de foreslåede medlemstræf vil konkurrere med traditionen om en-dages træf, som forventes videreført, eller om der mere er tale om en form for årligt seminar. Det pointeres desuden, at der er meget forskelligt aktivitetsniveau i de forskellige regioner, og at hverken en-dages- eller weekendtræf har beslutningskompetence, men kan bruges til at bringe nye ideer i spil.

LK uddyber, at han ikke har ment forslaget som en konkurrent til nuværende medlemstræf, men at de foreslåede træf skal foregå rundt omkring i landet.

Forslaget sættes til afstemning, idet der stemmes om, hvem der kan sige ja til, at der afholdes årlige weekend-medlemstræf, uden at det indebære en bestemt økonomisk binding.

Forslaget vedtages af et flertal af forsamlingen.

Forslag nr. 5 stillet af Erik Thomsen
”Landsmødet beslutter, at der afsættes 120.000 kr. til ø-lejr for 2015.”

Erik Thomsen fremlægger og motiverer forslaget og ændrer beløbet til 60.000.

Enkelte deltagere sætter spørgsmål ved om en ø-lejr kan gennemføres for et så lille beløb, hvortil der svares, at det kan gøres ved at fortsætte med sidste års ambitionsniveau, og at det kan lade sig gøre nu hvor man bedre kender forholdene. Inger Ladegaard anbefaler, at der ansættes en kok el. lign.

Dirigenterne sætter forslaget om, at der skal ske en forsvarlig planlægning og afvikling af en ø-lejr i 2015 til afstemning.

Forslaget vedtages med overvældende flertal.

Forslag nr. 6 stillet af Paul Bjergager Nielsen
Forslag om at der i budget for 2015 afsættes midler til afvikling af Refugium i ca. 2 måneder for henholdsvis januar og december 2015.

PBN fremlægger og motiverer sit forslag. Han mener, det samlede finansieringsbehov ekskl. deltagerbetaling bliver på ca. 200.000.

På spørgsmålet om, hvorfor refugiet skal afholdes i vintermånederne svarer PBJ, at det hænger sammen med, hvornår stedet i Maribo er ledigt. Henning Jørgensen, der er vært i Maribo, mener at refugiet kan blive billigere næste gang, og at der også kan være en mulighed med at par uger om sommeren.

Bo Steen Jensen anbefaler at der arbejdes videre med konceptet.

Der stemmes om, hvor vidt man principielt kan tilslutte sig forslaget.

Dette vedtages med overvældende flertal.

Forslag nr. 7 stillet af Paul Bjergager Nielsen
Forslag om at der i budget for 2015 afsættes kr. 400.000 til Landskampagne mod TVANG.
Selve handlingsplanen for Landskampagne, kan læses i Landsmødemappen under Landskampagnegruppens bidrag til årsberetningen.

PBN fremlægger og motiverer forslaget, idet han refererer til tidligere landsmødebeslutning om kampagne mod tvang.

I den efterfølgende debat fremsættes bl.a. følgende synspunkter:
    vi har markeret os godt om medicinrelaterede dødsfald. En kampagne hvor vi giver udtryk for synspunkter man godt ved, vi har, er overflødig. Det er vigtigere at markere os i pågående mediedebatter med gode argumenter. Ved at få adgang til diverse artikler og skrive i medierne vil vi får mere for pengene.
    det er tidligere besluttet at arbejde for et opgør med tvang som behandlingsprincip. Det kan ikke gøres via kampagner, men via kontakter til behandlingssystemet.
    en kampagne skal være andet og mere end plakater. Vi skal selv være med til at skabe debatter og lede nogle af dem.
    en form for ”udrykningstjeneste” kan være med til at forebygge tvang.
    der kommer meget debat efter TV-programmer. Måske det er den vej, man skal gå.

Der stemmes om, hvor vidt landsmødet principielt kan gå ind for forslaget, uden at der tages stilling til et bestemt beløb.

Der er markant flertal for forslaget.

Forslag nr. 8 stillet af Paul Bjergager Nielsen
Forslag om at Landsforeningen LAP ansætter en konsulent i hver af de 5 regioner
med et timetal på hver højst 40 timer om måneden.
Det vil ved en vedtagelse være en lønudgift på højst 300.000 kr. inkl. feriepenge

PBN fremlægger og motiverer forslaget.

I den efterfølgende debat bliver der gjort opmærksom på, at det kan være problematisk at ansætte konsulenter, der dækker hele regioner, og at det på baggrund af indhøstede erfaringer kan anbefales, at konsulenter ansættes til afgrænsede lokalområder.
På et spørgsmål om nødvendige kontorfaciliteter svares, at der vil være tale om hjemmearbejdspladser.
PBN gør opmærksom på, at mange af grundforeningerne ikke kører særlig godt. Derfor er der brug for hjælp i hver region.

Forslaget opnår principiel tilslutning af et overvældende flertal.

Forslag nr. 9 stillet af Paul Bjergager Nielsen
Efter forslag fra Bruno Madsen, LAP Holbæk:
Hver lokalforening og regionsforening tildeles hvert år i januar måned en grundydelse fra Landsforeningen på 15.000 kr. pr år. (Dette er gældende, så længe det er økonomisk muligt indenfor foreningens Budget).
Der skal pr. 1. februar efterfølgende år, indsendes et regnskab for beløbet underskrevet af kasserer og revisor.
Ved aktiviteter på beløb udover de 15.000 kr. kan regionsforeninger og lokalforeningerne altid søge Landsforeningen om yderligere økonomisk støtte.
Samme regel gælder også evt. netværksgrupper
Med vedtagelsen af dette udbetales der pr. 1. januar 2015 ikke længere kontingentandele til regionsforeningerne og lokalforeningerne.

PBN fremlægger forslaget.

Det oplyses, at LAP’s sekretariat bruger 2 – 4 dage om året på at udregne kontingentandele, at det vil kræve meget af sekretariatet, at få regnskaber og generalforsamlingsreferater frem, og at mange grundforeninger vil få overført midler, de formentlig ikke vil anvende.

Der stemmes om forslaget og foretages stemmeoptælling:
26 stemmer for, 26 stemmer imod.

Forslaget bortfalder.

Forslag nr. 10 stillet af Katrine Wiedersoe
Forslag om medieovervågning af psykiatrinyheder
Det foreslås, at LAP giver en tilkendegivelse om, at investere i et medieovervågningstilbud, da det i dag er næsten umuligt at følge nyhederne på nettet og mange ikke har råd til en daglig avis. Det vil gøre det muligt for LL medlemmer at sætte sig ind i de sidste nyheder om reformer, politik og psykiatri og kommentere på dem, på nettet, i medierne, skrive pressemeddelelser og henvende sig direkte til pressen med kommentarer.

Forslagsstiller er ikke til stede, men flere tilstedeværende medlemmer ønsker at fastholde forslaget.

I den efterfølgende debat fremsættes bl.a. følgende synspunkter:
    mange kan ikke overkomme at følge med i så meget materiale og hver enkelt holder i forvejen øje med, hvad der bringes i medier.
    arkivet bør åbnes også for andre af LAP’s medlemmer. Flere og flere netsider kræver betaling for at kunne læse artikler.
    medlemmer af arbejdsgrupper bør også have adgang til materialet mhp. at markere LAP-synspunkter i medierne.
    tilbuddet går kun på 20 licenser og kun få vil skrive til bladene.
    forslaget bør kædes sammen med en arbejdsgruppe, der skal følge op på overvågningen og påtage sig opgaven med at skrive.
    det er forvirrende at der er forskellige opfattelser i landsledelsen.
    der har tidligere har været bekymring i landsledelsen om for mange e-mails.

Forslaget opnår principiel tilslutning af et flertal af forsamlingen.

Herefter er der introduktion til eksisterende og nye arbejdsgrupper i form af ”Open Space”, hvor alle grupper har mulighed for at præsentere sig over for deltagerne, der kan cirkulere rundt imellem grupperne.

Inden deltagerne begynder at gøre klar til aftenens festmiddag, præsenterer redaktionsgruppen landsmødet for et foreløbigt forslag til handlingsprogram. Forslaget modtages positivt af forsamlingen, idet der gives enkelte bud på justeringer og tilføjelser.

Tredje dag:

5. Behandling af indkomne forslag, 3. del

Dirigenterne starter med at rose forsamlingen og lover at være opmærksom på, at der ikke spildes tid på gentagelser.

Forslag nr. 11 -14 a og 16 – 19 stillet af Organisationsudvalget bestående af Frands Frydendal, Lars Kristensen, Herluf Dalhof og Jan Stig Andersen.

Organisationsudvalget har stillet forslag om fornyelse af LAP’s organisering dels ved udvidelse af principprogrammet og dels ved ændringer af vedtægterne.

Udvalget præsenterer sig og refererer fra sidste års landsmødevedtagelse om udvalgets nedsættelse og opgave.

Herefter introducerer udvalget en model for, hvordan vedtægter og principprogram kan organiseres efter 3 områder: det omgivende samfund, medlemmernes fællesskaber, det enkelte medlems personlige udvikling og recovery. En af hovedpointerne er, at det skal være nemmere at være aktiv i foreningen, og man skal møde færre forhindringer for at være aktiv.

På spørgsmål om graden af medlemsinddragelse i organisationsudvalgets arbejde svarer udvalget, at selv om man har inviteret og inviteret, er det ikke lykkedes at opnå den helt store medlemsinddragelse. Udvalget har gjort, hvad man kunne overkomme.

Der pågår herefter en længevarende drøftelse af tankerne bag og hensigten med organisationsudvalgets forslag, hvorefter dirigenterne sætter spørgsmål ved den videre demokratiske behandling af forslagene.

Efter en pause foreslås det, at organisationsudvalget arbejder videre med udformningen af sine forslag i det kommende år og fremlægger dem på næste års landsmøde. Et flertal tilslutter sig forslaget og siger tak til udvalget for dets arbejde og giver det sin applaus.

Herefter bliver der af enkelte deltagere givet udtryk for utilfredshed med processen:
    man burde have udvist respekt for udvalget og give det mulighed for at fremlægge sine forslag. Udvalgets forslag er bevidst blevet modarbejdet på forhånd.
    medlemmer har følt sig fordummet og talt ned til.
    der opfordres til at kigge fremad, og til at udvalget skriver artikler til medlemsbladet og allierer sig med personer, der er gode til at formidle.

Det konkluders, at udvalget fortsætter sit arbejde, gerne skriver til medlemsbladet og at medlemmer bør vise interesse for udvalgets arbejde i det kommende år.

Forslag nr. 14 b stillet af Paul Bjergager Nielsen
§6, stk. 1 ændres til: ”Foreningens daglige ledelse er Landsledelsen som består af 7 medlemmer.
De 7 medlemmer vælges af Landsmødet, med henholdsvis 4 medlemmer det ene år og 3 det andet år.
Landsledelsen kan vælge at lade Regionsforeningerne repræsentere sig med hver 1 medlem, som har tale og stemmeret indtil førstkommende Landsmøde.”

PBN fremlægger og motiverer sit forslag.
På opfordring tilslutter han sig en tilføjelse om at ”regionsforeningerne vælger repræsentanter efter deres egne procedurer.”

Efterfølgende gøres der fra salen opmærksom på, at forslaget er todelt: dels færre landsmødevalgte landsledelsesmedlemmer, dels regionsrepræsentation og at regionerne er meget forskelligt organiseret. Flere deltagere sætter spørgsmål ved forslaget.

PBN trækker forslaget.

Forslag nr. 15 stillet af Paul Bjergager Nielsen
Tilføjelse til § 6, stk. 3 om hvem som kan stille op til Landsledelsen
NYT stk. 3 a:
”Medlemmer, som ønsker at stille op til landsledelsen, skal inden det kommende landsmøde have skaffet 10 stillere, som indsendes til landsforeningens kontor.
Senest så kandidaterne kan offentliggøres i LAP bladet, der udkommer umiddelbart før landsmødet.”

PBN er ikke til stede i salen, men Erik Thomsen ønsker at opretholde forslaget, og motiverer dette over for forsamlingen. Han moderer forslaget til, at der skal skaffes 5 stillere.
Flere taler imod forslaget med den begrundelse, at det vil besværliggøre demokratiet i foreningen.
Der bliver gjort opmærksom på, at man, hvis man skal være sikker på at få sit kandidatur med i medlemsbladet skal bringe det i det blad, der udkommer inden årsskiftet.

Der stemmes om følgende omformulerede forslag:
”Medlemmer, som ønsker at stille op til landsledelsen, skal senest på landsmødet have skaffet 5 stil-lere.”

Der foretages stemmeoptælling:
40 stemmer for forslaget, 32 stemmer imod og 4 undlader at stemme.

Forslaget har ikke opnået 2/3’s flertal og er derfor ikke vedtaget.

Af hensyn til det forestående valg til landsledelsen går forsamlingen derefter til behandling af:

Forslag nr. 25 stillet af Landsledelsen
Et flertal i LL anmoder landsmødet om at ophæve Inger G. Volders valg til landsledelsen.

Dirigenterne fremlægger landsledelsens forslag og gør opmærksom på, at Erik Thomsen ikke ønsker at overtage Ingers plads, men stadigvæk stille sit mandat til rådighed. Hvis forslaget vedtages, vil det betyde, at der skal vælges 7 medlemmer til den kommende landsledelse.

Forslaget vedtages med overvældende flertal

Forslag nr. 20 stillet af Preben Meilvang
Forslag:
Indføjes i LAP’s vedtægter:
”Landsledelsen kan ikke og må ikke ved sine handlinger diskriminere medlemmer, og medlemmer af LAP må ikke stilles dårligere end ikke-medlemmer. Landsledelsen skal behandle medlemmerne med anerkendelse, respekt, værdighed og være inkluderende overfor medlemmerne.”

Preben Meilvang er ikke til stede, men Steen Moestrup ønsker at opretholde forslaget og uddyber baggrunden for forslaget.
Der gives en række indlæg for og imod forslaget, hvorefter forslaget sættes til afstemning, idet det, hvis det vedtages, vil indgå i vedtægterne som § 6, stk. 9.

Der foretages stemmeoptælling:
68 stemmer for, 2 stemmer imod, 13 undlader at stemme

Forslaget er dermed vedtaget

FORSLAG TIL LANDSMØDEUDTALELSER

Forslag nr. 21 stillet af Lars Kristensen

Udtalelse fra LAP’s landsmøde 2014
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere anbefaler, at politimyndighederne ikke udtaler sig om personers psykiske tilstand over for pressen, når politiet bliver kaldt ud til vold- eller drabshændelser.
Landsforeningen opfordrer Danmarks politimyndigheder til ikke at bruge skydevåben (pistoler), der i deres funktion er skabt til at skade eller at slå et menneske ihjel.
Landsforeningen anbefaler i stedet for, at politiets betjente udstyres med magtredskaber, der i deres funktion ikke er skabt til at skade eller ihjelslå mennesker, men i stedet for er skabt til at ukampdygtiggøre et menneske, uden at de dermed er skabt til at skade eller ihjelslå mennesker.
Der har i flere tilfælde gennem de sidste mange år, været tilfælde, hvor politiet har gået ud til pressen og udtalt at gerningspersonen er psykisk syg eller uligevægtig. Seneste tilfælde var ved drabet på et medlem af LAP (eks. Maribo station, den 24. december 2013), hvor gerningspersonen ikke ligefrem var psykisk syg, men derimod irriteret på en psykisk syg.
Endvidere har der været tilfælde, hvor politiet har slået en psykisk syg ihjel (eks. Aalborg, den 13. november 2009), netop fordi politiet brugte skydevåben, i stedet for et magtredskab der ville kunne fungere lige så sikkert som et ukampdygtiggørende redskab og uden at politiet af den grund ville komme til at slå den psykisk syge ihjel.
Landsforeningen vil med denne udtalelse opfordre de danske politimyndigheder til at ændre deres kommunikation med pressen og at få tilendebragt deres brug af skydevåben, der i sin funktion er skabt til at skade eller ihjelslå mennesker.
Landsforeningen opfordrer politimyndighederne til at få indført andre former for magtredskaber, der ikke er skabt til at skade eller ihjelslå mennesker, men som kun er skabt til at ukampdygtiggøre et menneske, der truer med eller udøver vold.

Lars Kristensen fremlægger og motiverer forslaget.

I den efterfølgende debat fremsættes bl.a. følgende synspunkter:
    vi bør i det hele taget gøre opmærksom på, at politiet ikke har lov til at udtale sig om enkelte personers evt. diagnoser.
    det er ofte er pressen, der tolker og omformer politiets udtalelser.
    der kan drages paralleller til situationer, hvor man oplyser om at en person, der har begået kriminalitet, har indvandrerbaggrund. Altsammen medvirker det til at skabe generaliseringer og vrangbilleder.
    det er begrænset hvor mange i politiet, der vil læse udtalelsen. Det er bedre at gå i dialog med dem.

Forslaget vedtages med overvældende flertal.

9. Valg af landsledelse

De i alt 12 kandidater til landsledelsen præsenterer sig hver især, hvorefter der foretages skriftligt valg, idet hver af deltagerne maksimalt kan stemme på 7 af kandidaterne.

Der afgives i alt 95 gyldige stemmesedler

Resultatet af valget bliver:

Valgt til landsledelsen
Hanne Wiingaard    76 stemmer
Andrea Hermansen    73 stemmer
Olga Runciman    61 stemmer
Tom Jul Pedersen    54 stemmer
Simon Rosenkilde    50 stemmer
Bertel Rüdinger    49 stemmer
Ole Nielsen        48 stemmer

Valgt som suppleanter:
1. Bo Steen Jensen    43 stemmer
2. Marian B. Goldstein    35 stemmer
2. René Strøm    35 stemmer
4. Erik Thomsen    32 stemmer
5. Gert Zøllner    13 stemmer

5. Behandling af indkomne forslag, 4. del

Forslag nr. 22 stillet af Bo Steen Jensen
Landsmøde-erklærings forslag.
”LAP anfægter enhver form for brug af fysisk og medicinsk tvang. Såvel den direkte som den indirekte (skjulte) tvang. Uanset hvor i samfundet den forekommer.
Det være sig såvel på psykiatriske centre eller somatiske afdelinger, som på plejehjem, bosteder, væresteder (kommunale og regionale) jobcentre eller i private hjem, (bl.a. tvungen opfølgning))
Dette gør vi, fordi tvang generelt er en overskridelse af det enkelte menneskes basale ret til integritet og værdighed.
Derudover, fordi tvungen indgivet medicin i bedste fald kun efterlader unødige bivirkninger, idet det mentale immunforsvar vil afvise medicinen som fremmedlegeme, på linje med virus.
Vi anser det for en uanfægtelig basal ret for det enkelte menneske, selv at vælge sine redskaber til fysisk og psykisk recovery/velvære. Til selv at søge informationer og oplysning fuldstændig frilagt af indoktrinerende dogmatik.”

Bo Steen Jensen fremlægger og motiverer sit forslag.

Der bliver udtrykt betænkeligheder over for forslaget, idet det kan læses på den måde, at vi mener, at der ikke kan anvendes magt for at forhindre voldsudøvelse.
Det nævnes, at der også har været eksempler på, at folk er blevet tvunget til bestemt psykiatrisk behandling for at få tildelt sociale ydelser, hvorefter der oplyses om, at beskæftigelsesministeren aktuelt har fremsat forslag om, at denne praksis forsøgsvis ophæves i en tre-årig periode.
Der fremsættes forskellige forslag til ændring af erklæringens formuleringer og ordvalg.

Idet den første sætning kommer til at lyde: ”LAP anfægter enhver form for brug af fysisk og medicinsk tvang i behandlingsmæssigt og opdragende øjemed.”  og idet ordene: ”…, idet det mentale immunforsvar vil afvise medicinen som fremmedlegeme, på linje med virus” udgår
vedtages forslaget med overvældende flertal.

ØVRIGE FORSLAG, DER INDEHOLDER ET AFSTEMNINGSTEMA

Forslag nr. 24 stillet af Gihta Riis Hansen
Beslutningsforslag: ”At så mange som muligt fremover skal have al post fra LAP udover medlemsblade leveret på mail. Der skal stadig være mulighed for at få posten pr. brev for dem der har brug for det.”

Det oplyses, at forslaget er ment som en opfordring til foreningen, hvorfor det ikke kommer til yderligere behandling.

Forslag nr. 26 stillet af Inger Ladegaard
”Når man sender en mail med en klage, en påtale eller forespørgsel m.m. til L.L. eller en arbejdsgruppe, skal man have svar inden 4 uger. Evt. et svar om, hvornår man kan forvente at få svar.”

Det oplyses, at forslaget er ment som en opfordring til foreningen, hvorfor det ikke kommer til yderligere behandling.

Forslag nr. 27 stillet af Inger Ladegaard
”De personer i arbejdsgrupperne sommerlejr og ø- lejr, som stort set ikke laver noget på lejr, skal betale fuld pris, på lige vilkår med de øvrige deltagere.”

Det oplyses, at forslaget er ment som en opfordring, der kan tages i betragtning, hvorfor det ikke kommer til yderligere behandling.

Forslag nr. 28 stillet af Inger Ladegaard
”De personer (også personer, der ikke er med i arbejdsgrupperne), der laver noget arbejde f.eks. workshop, foredrag o.l., kan få dispensation og evt. betale ½ pris.”

Det oplyses, at forslaget er ment som en opfordring/henstilling, hvorfor det ikke kommer til yderligere behandling.

Forslag nr. 29 stillet af Inger Ladegaard
Hvis man har deltaget på 10 sommerlejre, kan man komme med på den 11. sommerlejr uden betaling.

Det oplyses, at forslaget er ment som en opfordring, der kan tages i betragtning, hvorfor det ikke kommer til yderligere behandling.

ØVRIGE FORSLAG UDEN EGENTLIGT AFSTEMNINGSTEMA (OPFORDRINGER, TILKENDEGIVELSER MV.)

Forslag nr. 30 stillet af Gihta Riis Hansen
Forslag om at LAP’s landsledelse fremover også skal være repræsenteret af psykiatribrugere, som er på kontanthjælp, eller andre økonomisk tilsvarende ydelser.

Forslagsstiller uddyber sit forslag, idet hun mener, at LAP ikke i tilstrækkelig grad varetager yngre kontanthjælpsmodtageres interesser.
Forslaget giver anledning til en uddybende drøftelse, om hvordan LAP kan blive mere synlig på dette område.
Under drøftelserne efterlyser KBJ en eller flere personer, der vil og kan medvirke på Folkemødet den 14. juni i regi af Stop Fattigdom Initiativet om at være ramt af kontanthjælpsreformen.

Forslag nr. 31 stillet af Preben Meilvang
Det ønskes, at landsmødet tager stilling til, om LAP medlemmer – inklusive landsledelsesmedlemmer – må modtage honorar/løn fra LAP.
Eller om alt medlemsarbejde skal betragtes som ulønnet og frivilligt arbejde.

Forslagsstiller er ikke til stede og dirigenterne opfordrer til ikke at debattere forslaget, men henviser det til den kommende landsledelse.

6. Vedtagelse af handlingsprogram

På baggrund af det forslag, der blev forelagt for landsmøde på 2. dagen og kommentarerne hertil fremlægger redaktionsgruppen sit endelige forslag til handlingsprogram for LAP 2014 – 2015:
”I det kommende år vil vi i LAP især arbejde med at:
1.    Være vagthund også for og med folk, der har det særlig svært psykisk og socialt.
2.    Understøtte den enkeltes recoveryproces og rehabilitering.
3.    Flere personer med psykiatribrugerbaggrund bliver værdsat og ansat i relevante job, også som peer-workers i regioner og kommuner og under acceptable ansættelses- og arbejdsvilkår.
4.    Indgå alliancer om at skabe acceptable forhold for ”reformramte”, som kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere.
5.    Nedbringe unyttig administration så de offentlige ressourcer kommer den enkelte til gode m.h.t. behandling, uddannelse, arbejde og sociale vilkår.
6    a. Rette hjælpesystemets fokus på den enkeltes behov og ressourcer frem for diagnose.
b. Gøre op med diagnosebestemte ydelser, kassetænkning, ventetider, lemfældig og ulovlig sagsbehandling.
7    Åben Dialog udbredes som behandlingstilgang bl.a. over for debuterende i psykiatrien og ved hjælp af det frie sygehusvalg.
8    Styrke den interne organisation bl.a. ved bedre samspil, positive kommunikationsformer, brug af mediatorer og afholdelse af medlemstræf.
9    Forberede og gennemføre en kampagne for at blive flere individuelle og kollektive medlemmer i LAP.
10    Afsætte og udvikle ressourcer til at blive mere synlige i medierne både i aktuelle debatter og ved at skabe opmærksomhed om foreningens mærkesager, herunder en landskampagne mod tvang.”

Forslaget vedtages med overvældende flertal. (Ingen stemmer imod, 1 undlader at stemme.)

7. Fastsættelse af kontingent

Landsledelsen har fremsat forslag om at opretholde sidste års kontingentsatser:
Individuelle medlemmer: kr. 125,-.
Kollektive medlemmer: kr. 150,- pr. påbegyndte 35 brugere
Fordeling: 40 % til lokalforening; 35 % til regionsforening og 25 % til landsforening.

Individuelle støttemedlemmer: kr. 200,-
Kollektive støttemedlemmer: kr. 600,-

Flere af deltagerne kommer ind på, at der bør indføres gratis medlemskab eller nedsat kontingent til socialt udsatte, som yngre kontanthjælpsmodtagere og hjemløse, alternativt billigere adgang til at deltage i foreningens aktiviteter.

Med den tilføjelse af, at der indføres et reduceret kontingent for kontanthjælpsmodtager og hjemløse på 50 kr. godkendes de foreslåede kontingentsatser af et overældende flertal.

8. Godkendelse af Budget 2015

Steen Moestrup gennemgår det udarbejdede budget for 2015.

Der spørges, om der også kan findes midler til at afholde kurser for landsledelsen. Det menes, at kunne rummes inden for midler afsat til landsledelsen.
Der efterlyses midler til organisationsudvalget. Der svares, at gruppen kan søge midler på lige fod med andre arbejdsgrupper.
Der spørges, om der er afsat tilstrækkeligt med midler til lokalforeningerne. Der svares, at lokalforeninger kan søge midler under kontoen til medlemsaktiviteter.

Camilla Madsen peger på, at der er brug for midler til at kunne holde landsmøde med to overnatninger. Hun be’r om en tilkendegivelse om, hvor vidt man ønsker dette. Det er der overvældende flertal for.

Budgettet godkendes herefter enstemmigt.

10. Valg af revisor

Landsledelsens forslag om Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab til ekstern revisor godkendes enstemmigt.

Intern revisor:
Der er ingen kandidater.

11. Evt.

Lars Kristensen oplyser om demonstration af arbejdsledige hver lørdag foran Svendborg Kommunes jobcenter. Han mener vi næste år bør sætte tid af til at vise vores opbakning.

Dirigenterne giver afslutningsvis udtryk for taknemmelighed over at have været med til mødet og over at deltagerne har bakket op om dirigenterne. Der oplæses et digt om fællesskab fra en bog af Anne Marie Rafferty.

Hanne Wiingaard takker dirigenterne, LAP’s ansatte og stemmetællerne for deres indsats.

Referat af møde i Refugie-gruppen, 24. oktober 2013

– nedskrevet af Yvonne i hånden, renskrevet på computer af Shais

Tilstede: Paul, Signe, Lars, Brunö, Michael, Shais, Rigmor, Yvonne og Henning som gæst.

Dagsordenen, for hvis punkter er gennemgået her forneden, mangles og beklages.

Punkt 1:
Yvonne er referent og Paul er ordstyrer.

Punkt 2:
Referat godkendt fra sidst, med en bemærkning om at det var omfangsrigt.

Punkt 3:
Vi har fået bevilliget 150.000,00 kr. fra LAP til refugiet. Ansøgning om computer ca. 4000,00 kr. og dankortkonto.
Der er en kontordame på centeret, som vi også kan bruge i et vist omfang.
Lars laver et ansøgningsskema, som kan bruges til ansøgning om tilskud til refugieophold hos deltagers kommune.
Ang. tilmelding vil Paul og Michael lave et brev til deltagerne, som sendes til Henning og Shais der vil bidrage.

Punkt 4 – DAGSPLAN PÅ REFUGIET:
Kaffe og vandkedler skal altid stå parate.
8.00-9.30 Morgenmad
9.35 Aktiviteter i salen
Evt. Morgensang, 5 tibetanere, kropsøvelser, afspænding, fordybelse og meditation,
maleterapi, kontaktøvelser, aktiv lytning, massage.
12.30 Frokost
13.30 Stilhed
14.45 Gåture
15.30 Kaffe/the og kage
16.00 Aktiviteter
18.00 Aftensmad
19.00 Stilletid
20.00 Aftenkaffe/the – samvær, evt. fjernsyn eller anden form for socialt samvær.
22.00 Ro i huset

Punkt 5:
Kurt kan lave yoga og massage. Henning laver en beskrivelse af nogle øvelser, som hver især får i et hæfte. Kurt kan købes til nogle aktiviteter på refugiet, også indkøb.

Punkt 6:
Værtsskemaer blev udfærdiget, hvor der mangler nogle personer i juleugen. Så man må meget gerne melde sig på banen som backup.

Punkt 7:
Når Henning og Brunö er på refugiet, stiller de en bil til rådighed. Billeje ønskes derfor fra ca. 13.december, hvor omtalte ikke er på refugiet – dette undersøges nærmere.
Lars og Yvonne undersøger telebus, flextrafik og almindelig buskørsel fra Maribo til Hunseby.

Punkt 8:
Under opholdet skal mobiltelefonsnak og computerbrug foregå på deltagernes værelse, hvor der kan være betaling for et vis forbrug. Alkohol accepteres ved et almindeligt forbrug på refugiet.

Punkt 9:

Lukket punkt. Konfliktløsning på refugiet er værternes ansvar.

Punkt 10:
Henning laver navneskilte til værter og intern seddel sættes op i huset ang. værelsesfordelingen.

Punkt 11:
Der er ca. 30 tilmeldte pt. spredt over hele perioden. Det undersøges om tilmelding til enkelt-/dobbelt-værelse, vil være nogle, der gerne vil sove sammen.

Punkt 12 – EVENTUELT:
Lars vil prøve at finde sponsorer fx Merkurbank og Folkesparekassen.
Signe laver udkast til ansøgning for støttemidler.
Brunö vil søge midler inden for egne rækker i LAP.
Evt. tur til Inspirationscentret den 13.11.13.
Indkøb/varekøb evt. via Tanja på refugiet, som har vareliste/skemaer der udfyldes og købes ind efter.