LAP-priser uddelt

På årets landsmøde i LAP blev der traditionen tro uddelt tre LAP priser.

Den interne pris gik til Lone Toustrup for hendes omfattende arbejde i LAP, og navnlig som tak for Lones store arbejde med sommerlejrene i LAP.

LAP´s ærespris gik til Karl Bach Jensen som tak for Karls store bidrag til foreningens grundlæggelse, og som tak for Karls omfattende politiske arbejde for LAP.

Årets eksterne LAP pris gik til forfatterinden Karen Fastrup for hendes, i bogen Hungerhjerte, præcise beskrivelse af egne oplevelser i psykiatrien og af forholdene i den moderne danske psykiatri.


LAP’s 20-års julilæumssang

Tak til alle, der bidragede til et spændende og hyggeligt landsmøde 2019.
Jubilæumssangen fra landsmødet kan læses nedenfor:

LAP’S 20 ÅRS JUBILÆUMSSANG

Poul og Mårten på Risskov sad
La la la la la – La la la la la
Passiv glanen de mer’ ej gad
Tra la la la la – la la la

FAP de stifted’ – det started’ småt
La la la la la – La la la la la
Fler’ og fler’ fandt FAP var godt
Tra la la la la – la la la

Navn blev skiftet fra FAP til LAP
La la la la la – La la la la la
Landsforeningen nu var skabt
Tra la la la la – la la la

LAP er vores vi mødes der
La la la la la – La la la la la
Her kan vi være dem vi er
Tra la la la la – la la la

Hip-hurra vi vil fejre det
La la la la la – La la la la la
Meget mer’ vi må snart se ske
Tra la la la la – la la la

20 års JU-BI LAP 1999 – 2019

Tekst: Sussi Sejerø-Olsen
(Ole sad på en knold) (Jeppe Åkjær 1899)

Psykiatribrugere griner af sig selv, og uddeler pris til forfatteren Karen Fastrup

03.05.2019

Forfatteren Karen Fastrup modtager LAP prisen 2019

Psykiatribrugere griner af sig selv
I weekenden skiftes bæltefikseringer, tvangsmedicin og tvungen stuearrest ud med Landsmøde for folk der har, eller har haft forstyrrelser på øverste etage.

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere i Danmark skal til Stand Up Show med Mikkel Rask, der har tilrettelagt et særligt program lørdag aften. Det er vigtigt at komme lidt væk fra sine indre dæmoner, og se på tilværelsen i et morsommere perspektiv.

Prisuddeling
I den litterære afdeling uddeles årets LAP pris til forfatteren Karen Fastrup, der med sin autofiktive roman Hungerhjerte, hudløst ærligt har skildret et indlæggelsesforløb i moderne dansk psykiatri. Prisen uddeles på LAP’s landsmøde lørdag d. 4. maj – søndag d. 5. maj 2019 på Hotel Svendborg.

 

Kontakt:
Nils Holmquist Andersen
Tlf.: 81 21 21 20

Forretningsudvalget
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
www.lap.dk

For yderligere information, kontakt venligst
www.lap.dk – LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – lap@lap.dk – Tlf.: 66 19 45 11

Landsmøde i LAP, program og dagsorden

LANDSMØDE I LAP
4. – 5. maj 2019 på Hotel Svendborg

PROGRAM OG DAGSORDEN

PROGRAM

Lørdag den 4. maj:
kl. 12.00 – 13.00 Indskrivning, frokost

kl. 13.00 LANDSMØDET STARTER:
Valg af dirigenter og referent
Velkomsttale v. Michael P. Krog
Åbningstale v. Yildiz Akdogan
Praktiske informationer v. Hanne Wiingaard

LANDSMØDE – DAGSORDEN

kl. 15.15 – 15.45 Kaffe/te og kage – man kan tage sit værelse i brug

kl. 15.45 – 16.25 Oplæg

kl. 16.25 – 16.35 Pause

kl. 16.35 – 17.30 LANDSMØDE – DAGSORDEN
Herunder nedsættelse af redaktionsgruppe vedrørende handlingsprogram
Introduktion til arbejdsgrupper (eksisterende og nye grupper)

kl. 17.30 – 18.00 Mulighed for tilmelding til arbejdsgrupper (foregår i lokalet udenfor salen)

kl. 19.00 – ? Festmiddag – taler – underholdning – sang – hygge!

Ca. kl. 23.00 Natmad

Søndag den 5. maj:

kl. 7.30 – 9.00 Værelserne rømmes, morgenmad

kl. 09.00 – 10.00 LANDSMØDE – DAGSORDEN
OBS: Sidste frist for at melde sig som kandidat til landsledelsen er kl. 10.00

kl. 10.00 – 10.30 Kaffe/te

kl. 10.30 – 12.00 LANDSMØDE – DAGSORDEN
Herunder præsentation af kandidater og valg til landsledelsen + fremlæggelse og drøftelse af redaktionsgruppens forslag til handlingsprogram.

kl. 12.00 – 13.00 Frokost

kl. 13.00 – 14.30 LANDSMØDE – DAGSORDEN
Herunder præsentation af nyvalgt landsledelse

kl. 14.30 – 15.00 Kaffe/te og kage

kl. 15.00 – 16.00 LANDSMØDE – DAGSORDEN
Afslutning – Farvel + sandwich


DAGSORDEN

1) Valg af stemmetællere

2) Valg af dirigenter
(LL foreslår Benny Lihme og advokat Allan Ohms) og referent Jakob Brixtofte Petersen

3) Landsledelsens beretning

4) Regnskabsaflæggelse for det forgangne år

5) Behandling af indkomne forslag
Forslag der har økonomiske konsekvenser kan ved afstemning kun vedtages vejledende.
[Hele økonomidelen og tilhørende debat behandles under punkt nr. 8: Budget for det kommende år]

6) Vedtagelse af handlingsprogram 2019 – 2020

7) Fastsættelse af kontingent for det kommende år

8) Godkendelse af budget for det kommende år

9) Valg af medlemmer og suppleanter til landsledelsen

Der skal vælges 9 medlemmer til Landsledelsen, hvoraf de 2 med færrest antal stemmer, vælges for 1 år

På valg er:
Bettina Kræmer Mærsk (valgt på landsmøde 2017)
Hanne Skou Kadziola (valgt på landsmøde 2017)
Inger-Liss Christoffersen (valgt på landsmøde 2017)
Nils H. Andersen (valgt på landsmøde 2017)
Steen Moestrup (valgt på landsmøde 2017)
Bo Steen Jensen (valgt som suppleant på landsmødet 2018)
Grethe K. Nørgaard (valgt som suppleant på landsmødet 2018)
Katrine Wiedersoe (valgt som suppleant på landsmødet 2018)

10) Valg af statsautoriseret eller registreret revisor (LL foreslår Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab) samt intern kritisk revisor og revisorsuppleant

11) Eventuelt

 

LAP’s kyst-lejr: 18. juni – 24. juni 2019

Kære Lapper og andre venner af LAP

For tredje år holder vi aktiv ferie på Henne Strand.

Den afholdes i år, fra den 18. juni til mandag den 24. juni, ved Vesterhavet – nærmere bestemt Henne Bad ved Henne Strand.

Henne Bad er en koloni med fælles bade, beliggende på en meget stor naturgrund i yderste klitrække, direkte ud til Vesterhavet og placeret i badebyen Henne Strand. Vi planlægger at arrangere Østerssafari og plukker tang. Vi laver sund mad og tilstræber at inspirere folk til sundere kostvaner.

Prisen for transport frem og tilbage til lejren, kost og logi, udflugter samt bankospil m.m. er kun 100 kroner pr. dag, altså i alt kr. 700. Du modtager opkrævning ved tilmelding, og når vi har modtaget din betaling, er du endeligt tilmeldt. Beløbet kan kun refunderes ved sygdom.

Grunden til den billige pris er, at vi deles om de praktiske opgaver. Der er krav om at deltagerne skal være selvhjulpne.

Vi skal bo på 2-mands- eller 3-mands-værelser, men man må så vidt muligt selv vælge, hvem man vil bo sammen med. Oplys dette ved tilmelding. Der kan lejes cykler.

Der vil være åben for tilmelding fra mandag den 15. april 2019 og det skal ske til LAP’s sekretariat på lap@lap.dk eller tlf. 66 19 45 11 (mandag til torsdag kl. 10 til kl. 14).

Der kan kun være 35 deltagere med, så skynd dig, for vi tager deltagerne efter princippet først til mølle. Vi forhåndsreservere 6 pladser til unge under 35 år.

Er du ikke medlem af LAP, har du alligevel mulighed for at deltage, men så skal der betales 1.000 kroner for hele herligheden.

Der ydes kun rejserefusion til LAP-medlemmer til billigste offentlige transport.

Med venlig hilsen
LAP’s kystlejr-gruppe

Udflugt til Kronborg og Bakken med livsglædegruppen den 21. maj 2019

Vi mødes ved Helsingør Station kl. 12. Der går regionaltog fra Kbh. H. 3 gange hver time ved minuttal 11 – 31 – 51. Derefter går vi til Kronborg langs havnen ( det tager ca 10 min. iflg. hjemmesiden)

Fra kl. 13 – 14.30 er der bestilt en Kronborg Classic gruppeomvisning. Der er en del trapper på slottet og ingen elevator. Og der er rygning forbudt på slottet og
i stotsgården.

Kl. ca. 15-16. tager vi toget fra Helsingør til Klampenborg st. (med skift i Nivå). Der er 3 afgange i timen ved minuttal 18 – 38 – 58. Turen til Klampenborg tager 38 min.

Derfra tager vi med hestevogne til Bakken, eller går for dem, der kan holde til det.

Kl. 18.30 er der stegt flæsk med persillesovs ad libitum med en øl eller sodavand på Restaurant Den Hvide Hest på Bakken. For dem som ikke vil have det, eller kan tygge det, kan man vælge noget andet til max. 148 kr. som er prisen for stegt flæsk med persillesovs ad libitum. Preben lægger ud for mad og drikke for alle.

Derefter er udflugten officielt slut, men dem der har lyst kan blive og tage på rundtur i Korsbæk, i Bakkens forlystelser eller i Dyrehaven for egen regning.

Landsledelsen har besluttet, at der skal være en egenbetaling på 200 kr til turen. De betales til Mette eller med Mobilepay eller bankoverførsel. Skriv udflugt ved overførslen. Evt. spørgsmål til turen kan stilles til Gihta på 26223270.

Der er 20 pladser til turen, og tilmelding foregår efter først til mølle princippet. Sidste frist for tilmelding: 7. maj 2019

Mvh. Livsglædegruppen.

LAP’s sommerlejr: 4. august – 10. august 2019

LAP’s sommerlejr afholdes igen i år på Brenderup højskole på Fyn i tidsrummet fra søndag den 4. august til lørdag den 10. august.

Igen i år vil der være et spændende program med flere nye ting og gode gamle kendinge.

VI BRUGER SANSERNE!

På programmet er blandt andet:
• Morgensang.
• Afspænding/meditation.
• Kreativt værksted med sten maling, armbånd, perleplader m.m.
• Gang i penslerne med workshops.
• Udflugter med bus.
• Strandture, gå- eller cykelture.
• Foredrag og debat.
• Scenen er din.
• Festaften. (dans og musik?)

LAP 20 år

Vi ser tilbage på de første sommerlejre, ø-lejre og hører om refugietankerne som opstod der. Fortælling og debat hvor vi også ser frem.

De mange muligheder på Brenderup højskole vil vi udnytte. Vi laver plads i programmet til ”det du brænder for”, henvend dig gerne på forhånd hvis du har noget du gerne vil. På det store værksted kan du arbejde og lade dig inspirere. Vi er tre glade piger der vil sætte gang i fantasien: Bettina, Valentina og Hanne Skou.

Der skal også være tid til bare at hygge sig eller slappe af, så du går med til de aktiviteter, der ar din interesse.

Sommerlejren er til dig der er selvhjulpen, eftersom der er mange trapper.

Pris: 1.600 kr. for dobbeltværelse (prøv at finde sammen selv, så kan vi være flere) 2.000 kr. for enkeltværelse, alt inklusiv for hele ugen. Tilmelding kan ske fra tirsdag den 7. maj 2019 på e-mail: lap@lap.dk eller ved henvendelse til kontoret på telefon nr: 66 19 45 11.

På Sommerlejrgruppens vegne
Bettina Kræmer Mærsk & Hanne Skou Kadziola

Referat af LL møde lørdag den 2. marts 2019

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Michael P. Krog, Andrea Hermansen, Tom Jul Pedersen, Hanne Skou Kadziola, Henrik K. Hansen, Grethe Kristine Nørgaard, Inger-Liss Christoffersen, Katrine Wiedersøe, Steen Moestrup og Cornelius Christiansen.
Afbud/fraværende: Bo Steen Jensen, Jørn Bæk og Nils H. Andersen.
Fra sekretariatet: Jakob Brixtofte Petersen

1. Valg af ordstyrer og referent. Facilitator Andrea Hermansen. Hanne S. valgtes som ordstyrer. Jakob blev valgt som referent.

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”). Hvad forventer den enkelte at få ud af mødet? Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden
Der blev indsat et pkt. 17d. vedr. Info-Media.

4. Godkendelse af referat fra LL møde den 25.01 – 26. 01 2019
Hele sætningen omfattende ”blev behandlet” slettes i pkt. 10. I pkt. 5b omformuleres ordet kassetænkning.

5. Samarbejdsøvelse v/Bettina. Øvelsen forløb godt og skabte et godt udgangspunkt for mødet.

6. Landsmøde 2019 (lukket punkt)

7. Samling af beretning fra LL. Hvem står for samlingen af beretning og hvem er tovholder fra LL. Henrik K. Hansen er koordinator. FU samler og er tovholder for samling af beretningen. Der er deadline for bidrag til beretningen 6. april.

8. Punktet refugium v/Steen
Forslag til beskrivelse af refugiet drøftes. Der spørges til om kokken kan være der længere. Hanne S. foreslå en udvidelse af refugiet som et forsøg, og nævner at Helhedens værdisæt er sendt til Refugiegruppen. Det giver bedre mening med 3 sammenhængende uger, hvis man netop er udskrevet. Det kan være i december og januar – dvs. en udvidelse af refugiet, hvori
også indgå en akutfunktion. Vedrørende involvering af frivillige nævner Steen, at det er nemmere at finde frivillige, hvis der er et konkrete forslag til arbejdsopgaverne.
Efter drøftelsen fastslår LL, at der opbakning til, at der arbejdes videre med projektbeskrivelsen vedr. blivende refugie.

9. (lukket punkt) Punktet tages med på næste LL møde 6. april.

10. Drøftelse af vedtægtsændringer
Nils vil med sit forslag gerne høre LL, om de har nogle idéer til en reducering af LL. Man kan evt. nedsætte antallet af bestyrelsesmedlemmer til 12.
Punktet drøftes og der er forskellige holdninger til dette. Nils intention er at holde på gode folk, men der er ikke nye ideer til reducering af antallet. I drøftelsen nævntes, at det er en skrøbelig konstruktion, hvis LL gøres mindre. Der er ikke flertal for at sende forslaget ind til Landsmødet som LL forslag. Nils er velkommen til sende forslaget ind som LAP-medlem.

a. Forslag om færre medlemmer af LL.
Landsledelsen medlemstal ændres fra 13 medlemmer og 2 suppleanter til 9 medlemmer og 2 suppleanter, vedtægter § 6 stk. 1.
Begrundelse: Besparelse på hen ved 50.000 kr. Flere medlemmer udenfor LL kan tilgodeses.
Der er ikke tilslutning til at sende forslaget ind til Landsmødet som LL forslag. Nils er velkommen til sende forslaget ind som LAP-medlem.

b. Valgperioden ændres fra 2 år til 4 år. Se vedtægter § 6 stk. 2. Gældende for den mindste halvdel af de medlemmer der får flest stemmer. 2 år gældende for den største halvdel af de medlemmer der får færrest stemmer. Suppleanter vælges for et år.
Begrundelse: Mulighed for optimering af samarbejdet, når LL kender hinanden bedre.
Dette kan være udemokratisk da nogle i LL får mere at skulle have sagt.
Man kunne have hver 3 år og et årsmøde, hvor det mere er drøftelser og ikke formelle møder.
Der er ikke tilslutning til at sende forslaget ind til Landsmødet som LL forslag. Nils er velkommen til sende forslaget ind som LAP-medlem.

c. Drøftelse af vedtægtsændringer vedr. tvungen konfliktløsning.
Vedtægter § 3 stk. 11 “….Hvis et medlem beder et andet medlem om at mødes til konfliktløsning, har det andet medlem pligt til at deltage.”
Ændres til: Hvis et medlem beder et andet medlem om at mødes til konfliktløsning, opfordres det andet medlem til at udvise ansvarlighed og samarbejdsvilje til at deltage.
Begrundelse: LAP er i mod tvang. Vi kan ikke tvinge et medlem.
Ordet pligt skal måske ændres er der nogle der fremhæver i drøftelsen. Det skal være en forpligtigelse til at stille op til konfliktmægling, som en del af, at indgå i en forening og i LL.
Der skal ikke ændres vedr. konfliktmægling, det skal være beskrevet som en pligt. Der ændres ikke på denne formulering.
Der er ikke tilslutning til at sende forslaget ind til Landsmødet som LL forslag. Nils er velkommen til sende forslaget ind som LAP-medlem.

11. Pulje til inddragelse af mennesker med psykiske lidelser (drøftelse ).
Michael fortæller at, der i Gentofte Kommune søges i denne pulje til et borger-hus. Der spørges om vi kan kontakte, andre end det Det Sociale Netværk, og høre om vi kan være med i eller bidrage til en ansøgning.

12. (lukket punkt) (drøftelse)
På næste LL-møde 6. april tages punktet på dagsordenen igen.

13. Arbejdsdeling i LL
Bilaget vedr. LAPs repræsentation sendes med rundt referatet. LL medlemmer tilretter selv tekst om de foreninger, bestyrelser og fora, hvori de indgår og arbejder for LAP. Bilaget sendes til LAP@LAP.DK forud for næste LL-møde.

14. Personale (lukket punkt)

a. Ansættelse af webmaster.

b. Ansættelse af lokalkonsulent i Midt-Jylland.

15. Orientering fra

a. FU
Medlemstilgang. Forslag om, at punktet Medlemstilgang gøres til fast dagsordenspunkt. Punktet udgik.

Oplæg fra ekstern om rekruttering. Forslag om ekstern bistand til rekrutteringstiltag, f.eks. som konsulent arbejde for LAP.
LL siger ja til dette forslag.

Medlemstræf på Sjælland: Næste medlemstræf skal være på Sjælland og Hanne W. er involveret i planlægningen.

Opfølgning på drøftelse af Sundhedsreform.
Hanne W.: Politikerne forhandler pt. om Sundhedsreformen. Der står ikke meget om psykiatri i reformen og øvrige foreninger har ikke været tilstrækkelig involveret.
Der kommer en artikel i Hus Forbi om Lindely. Der har også været et indslag om dette i TV-2 Lorry. Vedr. udbygning af bosteder, som fx det planlagte byggeri i Viby Sjælland, skal der skal være en fra LAP, der går ud i medierne og siger at psykiatribrugere ikke er farlige.

b. LL
Steen har været til en spændende konference om vold mod mænd. Steen har også været til møde på Socialrådgiveruddannelsen og givet gode indspark i forhold til uddannelsen. Udsatterådet i Hillerød har lavet 4 høringssvar.

Katrine fortæller om det første NADA kursus i Kbh. den 19. – 21. juni og den 20. sep tember i Kbh. Det omfatter 24 personer og potentielle deltagere fra hele Sjælland inviteres. Der vil være et medlemsmøde 30. marts i Kbh., hvor man kan prøve NADA. Der udvælges blandt ansøgere, hvis der er for mange der ønsker at være med. Der laves en kontrakt med deltagere. Diplom udleveres, hvor der står spilleregler, om hvor/hvordan man vil/kan bruge NADA.

Henrik fortæller om bisidderarbejdet og arbejdet med Brugernes Bazar.

Hanne S. har været på det Socialpsykiatriske Center Åstedet i Hørsholm, det var en god oplevelse. Hanne fortalte også her om mulighed for at være kollektiv medlemmer i LAP. I Psykiatrialliancen kan LAP får mulighed for et oplæg på scenen, og LL op fordres til at skrive til Hanne med gode ideer. Der har været konferencen ”Hvor skal vi hen med psykiatrien” på Christiansborg om psykiatrien. Brugeren Søren Magnussen holdt her et godt oplæg.

Hanne S. fortæller om en fremtidig konference på Christiansborg i forbindelse med valget omfattende en paneldebat. Emnerne kunne omfatte regeringens psykiatriplan, Sundhedsreformen og blandt bidragsyderne kunne være Yildiz Akdogan.

Tom fortæller om kontakten til ansøger vedr. film/tv-udsendelse. Det var penge ansøgeren ville have hjælp til, og ikke hjælp til selve filmarbejdet.

Katrine fortæller om arbejdet med konferencen vedr. medicinnedtrapning, og dertilhørende møder med IGL (Lægemiddelforening vedr. generiske lægemidler) og Dansk Apoteker forening.

Andrea har været til møder om arbejdsmiljø og har tillige været til Social Bar.

Vedr. LAP materialer: Der er genoptrykt pjecer mv., men der er ikke foretaget en opdatering af tekstindholdet i materialerne.

c. Udviklingskonsulent
Som følge af Britta sagen kommer der en ny tilsynsenhed i Socialstyrelsen. Det er ikke meldt ud om dette eventuelt får betydning for tilskudsmodtagere.

16. Orientering fra arbejdsgrupper
Genoplivning af gruppe vedr. psykofarmaka, bivirkninger og dødsfald v/Cornelius: Der er 3 medlemmer af gruppen og Cornelius er tovholder.
Sommerlejr: Bettina er med i Sommerlejr gruppen. Der kommer nye tiltag og Hanne S. er også med. Sommerlejr er i uge 32.
Ø-lejr v/Steen: Der er er lavet en kystlejr gruppe på 5 personer, og det er de samme personer, som i den tidligere Ø-lejr gruppe. Lejren afholdes i uge 25.
Folkemøde 2019. Betinna: Der skal laves et program. Bettina opfordrer gruppen til at svare på mail vedr. gruppens arbejde.
Cornelius oplyser, at han ikke er i arbejdsgruppen vedr. arbejdsmarkedet. Den kan nedlægges.

17. Økonomi:
a. Regnskabsoversigt. Drøftes ikke.
b. Reguleret budget 2019. Der mangler en revisorregning på ca. kr.100.000 til revisor i regnskab 2018. Det vil være det regulerede budget 2019, der skal eftersendes til Socialstyrelsen. Der har tidligere været besluttet, at der også skal søge eksterne midler til refugiet. Derfor er beløbet reguleret. Det reviderede 2019 budget godkendes.
c. Budget 2020. Budget 2020 godkendes formelt på Landsmøde 2019. Budget 2020 skal også sendes til Styrelsen. Det foreslås, at det bliver ét ark i lighed med budgettet i Landsmøde mappen. Kasserer udarbejder budgetarket forud for næste LL-møde.
d. Info-Media. LL spørges om LAP skal betale for dette fremover, og fastholde abonnementet. Det undersøges frem til næste LL-møde, om INFO-media kan gøres billigere med færre brugere.

18. Evt.
Tom fortæller om gratis selvudviklingskurser på Recovery skolen i Aarhus.

19. Hvordan synes du, mødet gik?
Refereres ikke