Referat af møde i Landsledelsen, 28. januar 2017

Deltagere: Steen Moestrup, Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Inge G. Volder, Hanne Skou Kadziola, René Strøm, Finn Parkø, Cornelius Christiansen, Michael Krog, Nils Holmquist Andersen, Inge-Liss Christoffersen (suppl.)
Fra sekretariatet: Jakob B. Petersen
Afbud/fraværende: Andrea Hermansen og Katrine Wiedersøe

1. Valg af ordstyrer og referent

Steen Moestrup vælges som ordstyrer, Jakob B. Petersen som referent.

Inge V. Volder foreslår, at der gives 10 minutter til hvert punkt og at referatet godkendes umiddelbart på LL møde. Ifølge forretningsordenen er referatet godkendt efter høringsfasen. Dette forslag vedr. mødeafvikling skal behandles som selvstændigt punkt på næste møde LL møde.

2. Godkendelse af dagsorden

Der var som det første en drøftelse af måden dagsordenspunkter kommer på til LL-møder.

Indledningsvis opfordres LL- mødedeltagere til at se på dagsordnenen, læse forretningsordnenen, og kommentere på eventuelle mangler i dagsordenen straks ved modtagelsen af denne for at sikre en effektiv mødeafvikling. LL- mødedeltagere opfordres tillige til at samle og indsende punkter og kommentarer til dagsordenen i god tid for at forebygge tilføjelser og mere omfattende drøftelser og ændringer på selve mødet. Med drøftelsen af ovenstående og ombytning af pkt. 10 og pkt. 11 blev dagsordenen godkendt.

3. Referat fra LL-møde 26-27. november 2016

Godkendelse af referat fra mødet den 26.-27. november 2016.

Referatet godkendes.

4. Behandling af punkter vedr. inspiration fra Michael Kold

Punktet udgår og behandles ikke på mødet.

5. Forslag til ændring af organisering.

Drøftelse af punktet frafaldes af forslagsstiller Nils H. Andersen. Der opfordres dog til, at der strammes op vedr. den interne organisation og kommunkation mellem FU og LL.

6. Landsmøde 2017 (1. – 2. april 2017)

a. Landsmødeprogram: Forberedelse af Landsmøde, tidsplan

Udsendelsen skal rykkes til den 20 og 21. marts, og her skal indkaldelsen udsendes.

b. Drøftelse af foreløbigt program (bilag 8b)

Dirigenter på Landsmøde 2017 er Allan Ohms og Benny Lihme. Hanne W spørger; hvem holder velkomstalen og det ikke kan være nogen fra LL, som er på

valg. Hanne W. foreslår, at Katrine W. holder velkomsttalen, og Katrine har allerede sagt ja til at holde talen. Steen og Hanne W. nævner at eksterne oplægsholdere behandles på næste LL møde 25.02.

Inge V. spørger om LAP behøver en taler. Herefter nævnes følgende forslag til åbningstalere; Mette Brandt Kristensen. René: Psykiatriordføreren fra Alternativet, Torsten Geil. Hanne S.: Claus Oxfeldt, Jesper Hjøllund. Bo foreslår Formanden for Retslægerådet som oplægsholder. Det besluttes, at der inden næste LL møde skal indsendes forslag og begrundelser vedr. oplægsholdere

c. Indkaldelse til Landsmøde 2017 Indkaldelsen er godkendt.

d. Eventuelle vedtægtsændringer til behandling på Landsmødet

Steens forslag til vedtægtsændring fra pkt. 4, samt Inge Volders forslag til familiemedlemskab af LAP.

e. LAP priser: (lukket punkt) Der træffes ikke en beslutning og punktet tages op igen på LLmøde 25.02.

f. Beretning:

Arbejdsgrupperne plejer at skrive og blive adviseret. Der skal tages udgangspunkt i handlingsprogammet 2016-2017. Der nedsættes en arbejdsgruppe til det videre arbejde med med beretningen.

g. Budget 2018: Steen: Kan bladet trykkes på en anden måde, så der ikke trykke et stort fysisk oplag, og vi dermed sparer penge på budget 2017. Kan det udsendes elektronisk og ikke kun fysisk. Hanne W. spørger om vi skal overveje lave en bladapp? Hanne S. svarer, at det kræver en anden hjemmeside, men at LL kan indhente inspiration fra Min Vej til en smartere måde at gøre det på. Det kan være en løsning, der både omfatter PC og andre læseplatforme.

Vedr. støtte fra Arbejdsmarkedets FerieFond spørger Steen om indtægten skal bogføres fra næste år, og nævner at LAP fremover også kan søge tilskud til førtidspensionister.

h. Vedr. opstilling til Landsmøde. På valg er Steen Moestrup, Finn Parkø, Bettina Kræmer Mærsk, Inge G. Volder, Rene Strøm, Nils H. Andersen og Hanne Skou Kadziola. Nils er valgt som suppleant.

7. Orientering fra arbejdsgrupper, FU og LL

a. FU:. Høringen på Christiansborg om personlig medicintilpasning d 13.12 2016 var en stor succes. Dog var der flere tilmeldte fra LAP, der ikke mødte op til høringen. Herudover er der ikke yderligere informationer, som ikke allerede har været udsendt og debatteret.

b. LL: Steen: Orientering om artikel vedr. Flemming C. i Politiken. Steen fortæller videre om en drøftelse med to studerende, og nævner begrebet psykisk ubalance m.m. René har været på nytårsrefugie og var meget glad for det. Nils: Undersøger om deltagelse af LAP bladet i INFO-media. Nils fortæller derudover om et samarbejde mellem Rudersdal kommune, Nænsomt Nødværge, og LAP om sammen at nedbringe brugen af tvang. Der er et samarbejde med Carina, og LAP skal med i samarbejdet og medvirke til at udsatte og personale uddannes sammen.

Nils fortæller om et TV-indslag han har været med i på TV-2 og tilføjer, at det fremover i lignende medieoptrædener skal nævnes, at Nils er medlem af og arbejder i LAP.

Der var stor tilfredshed med artikel vedr. resonans. Der var 32 til nytårskur 26.01 2017 og det var en stor succes. Der var dog folk der ikke dukkede op, måske fordi invitationen var stilet til lokalformænd. Hanne S.: Har været til to møder i psykiatrialliancen. Der skal være to fælles møder, og der er et koordinationsudvalg, hvortil der skal repræsentanter efter sommerferien 2017. Der skal gives et mandat fra hver forening vedr. valg til koordinationsudvalget.

Hanne S. har derudover været til møde vedr. Stop Fattigdom, og nævner at udviklingskonsulenten skal med til mødet næste gang. Møde i vedr. forskning i Patoligisering i regi af R.R. I Responsible Research and Innovation i Aarhus. Det var en meget relevant og spændende konference i Aarhus. Hanne S. brugte eksempel vedr. bipolaritet på mødet. Hanne sidder i arbejdsgruppe vedr. ”Vold på bosteder”, og her arbejder man blandt med om personalet skal uddannes sammen med beboerne.

Herefter drøftes om, der kan komme en artikel i LAP Bladet vedr. en beboer på bosted? Nils beskriver en idé til, hvordan man kan samle graverende udtryk fra overlæger og udgive dem i bog. Mødedeltagerne er enige om, at det vil være en god idé. Steen fortæller om en forskningsgruppe vedr. Tvang, hvori han indgår og tilføjer, at han også indgår i Projekt Udenfor og en bruger fra SAND. Herudover fortælle Steen om ønsket om at etablere et bosted for unge på Fyn, som nu bliver en realitet, hvilket er en rigtig stor sejr. Tom orienterer om, at unge kan indlægges hurtigere og mere fleksibelt med en ordning vedr. brugerstyrede senge. Betegnelsen ”brugerstyrede senge” er nu ændret til patientstyrede indlæggelser.

Orientering fra arbejdsgrupper:

c. Bladgruppe,- orientering fra gruppen. Har været drøftet tidligere.

d. Presse og lov. Der er indsendt tre høringssvar vedrørende:

1) Høring over udkast til lov om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger.

2) Høring over forslag til lov om udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd. Bo Steen: Det er spørgsmål om brug af viden i lovarbejdet, fx blev der er allerede i 2007 opfordret til Fælles Sprog, men det bliver ikke brugt.

e. Bisiddergruppe. Der er bisidderkursus i Middelfart 9-10. marts 2017.

Der er ikke søgt eksterne midler til en blivende bisidderordning i LAP, da målgruppen i det seneste puljeopslag fra Sundhedsstyrelsen var anderledes i forhold til LAP. Hanne S.: Tanken er, at der skal laves et større møde, hvor der inviteres en udefra, og der uddannes en form for særligt uddannet bisidder i hver region. Derfor skal der uddannes et særligt bisidderkorps.

f. Evt. genopstart af arbejdsgruppe vedr. blivende refugium 

Der skal laves et blivende refugie, hvor man ikke kommer i hospitalsmiljøet, men kommer et sted hvor man kan trække stikket ud i en periode. Der skal være nogle ansatte, der kan tage hånd om de indlagte. Spørgsmålet er om vi har ressourcerne i LAP, derfor kan vi evt. indgå i samarbejde med Fountain House, Galebevægelsen mfl. Hanne S. har talt med Pernille J. om at gå videre med og der kræves en LL-beslutning. Spørgsmålet er, om der skal genoptages en egentlig refugiefond. Hanne W. spørger om der er andre LAP medlemmer der vil indgå i samarbejdet.

g. Punkter fra Tom J. Pedersen

Fungerer arbejdsgrupperne. Der er 26 arbejdsgrupper, men der er 16 grupper, der ikke har lavet referat. Konklusionen er, at der arbejdes på at rydde op i arbejdsgrupper -også på hjemmesiden – , og dette arbejde ligger i hjemmesidegruppen.

h. Andre arbejdsgrupper. Punktet er udsat til næste LL-møde.

i. Udviklingskonsulent

8. Budget 2017- 2018

a. Budget 2017-2018. Steen orienterer vedr. budget 2018.

b. Budget 2018 – Steen orienterer og det besluttes at Hanne W. og Steen forbereder budget 2017-2018.

9. Økonomi

a. Ansøgning til LAP fra Stop Op, Nysted vedr. støtte til jubilæum. Der er efterspurgt yderligere oplysninger vedrørende ansøgningen og Steen orienterer yderligere om ansøgningen.

De regner med 50 -100 deltagere, og det er en ansøgning om et beløb på kr. 15.000. Drøftelsen af ansøgningen ender med at ansøgningen afvises.

 b. Ansøgning fra Inspirationsgruppen. Tom J. Pedersen fortæller om ansøgning til LAP vedrørende Lære-elev forhold, Krop og bevægelse, mindfulness. Beløbet omfatter kr 72.000. Beløbet vurderes af LL som en stor betaling for en forholdvis mindre gruppe personer. Konklusion: Ansøgning er afvist.

 c. Folkemødet 2017. Der ansøges om budgetudvidelse på kr. 10.000 grundet stigninger i udgifter til leje af sommerhuse. Punktet er udskudt til næstkommende LL- møde.

 d. Brev fra refugiegruppen. Punktet er udskudt til næstkommende LL- møde.

 e. Indkøb af adgang til InfoMedia. Punktet er udskudt til næstkommende LL- møde .

 f. Børn og unge: Ansøgning fra Inge Volder vedr. LAP -medlemskab for børn og unge og cirkusskole for store og små. Hanne S. udtrykker bekymring for, at det bliver svært at holde LAP som en brugerorganisation hvis dette tiltag gennemføres. Hanne W. spørger om der skal være egenbetaling for deltagere på arrangementet vedr. cirkusskole. Inge V. fortæller, at der skal tilmeldes 30 deltagere en måned før arrangementet vedr. cirkusskole. Transporten betales af deltagerne, derfor vil det være kr. 11.500 der ansøges om. Budget godkendes med kr.11.500 + porto.

 g. LAP København og Frederiksberg

Punktet vedr. ansættelse i LAP København/Frederiksberg er besluttet på tidligere møde.

10. (lukket punkt)

11. Evt.

Der var intet til dette punkt

12. Hvordan syntes du mødet gik?

Referes ikke

Referat af møde i Landsledelsen, 26-27. november 2016

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Hanne Skou Kadziola, Tom Jul Pedersen, Katrine Wiedersøe, Andrea Hermansen, Steen Moestrup, Lars Kristensen, Inge G. Volder, Finn Parkø, Cornelius Christiansen, Nils Holmquist Andersen, Bo Steen Jensen (suppl.)
Fra sekretariatet: Karl Bach Jensen
Afbud/fraværende: Michael Krog, René Strøm

1. Valg af ordstyrer og referent

Hanne Skou vælges som ordstyrer, Karl som referent.

2. Internt lukket punkt

3. Godkendelse af dagsorden.

FU ønsker at tilføje: som punkt 6 b.: Køb af nye stole, 6 c: Køb af i-pads.

Som pkt. 7 b.: Startdato for ny medarbejder.

Nils ønsker et punkt om ekstern facilitator til møder i landsledelsen: Bliver nyt pkt. 14.

4. Godkendelse af referat fra møde den 15. oktober 2016.

Referatet godkendes

5. Orientering fra

a. FU.

Der er brugt meget tid på ansættelsessamtaler og på at læse mails. Tom spørger, hvor-for han først har kunnet få lov at se klager over ø-lejren for nylig. FU: Der har været en længere proces med at viderebringe klagerne og lade ø-lejrgruppen forholde sig til dem.

b. LL

Steen har som opfølgning på sidste mødes drøftelse været på besøg i Salon Prana og ser ingen mulighed for at LAP kan give tilskud til stedet.

Hanne W. nævner at Chresten Kistrup er overgået til ansættelse i Slagelse.

Tom spørger om årets tilbud om refugium stadigvæk er en form for behandling.

Hanne S. har været til møde i KL om fremtidens socialpolitik og til møde i Socialsty-relsens følgegruppe om retningslinjer for forebyggelse af vold på bosteder.

Hanne S. har også været til møde i Sundhedsstyrelsens udvalg vedrørende psykiatri: mere referater end drøftelser.

Andrea udtrykker skuffelse over sit arbejde i gruppe vedrørende national retningslinje for depressionsbehandling.

Nils nævner, at Rudersal kommune som den første kommune vil inddrage brugere i nænsom nødværge.

Bo omtaler sin deltagelse i konference vedrørende mental sundhed, hvor man bl.a. be-rørte ideen om at arbejde med åben dialog i konfliktløsning/voldsforebyggelse. Han nævner desuden den nye tilgang om det nære sundhedsvæsen, som indføres i begyn-delsen af 2017.

Katrine orienterer om høring på Christiansborg den 13. december om personlig medi-cin, som arrangeres i samarbejde med MF Trine Torp.

c. Udviklingskonsulent

Karl gør rede for, hvordan han har fulgt op på forligsteksten vedrørende forebyggelse af vold på bosteder, hvor Alternativets ordfører reagerede med, at vi i LAP havde mis-forstået den del af forligsteksten, der vedrører varigheden af evt. tvungen anbringelse på de nye ”socialpsykiatriske afdelinger”. Efter kontakt med kontorchef i Sundheds-ministeriet, viser det sig, at uklarheden i forligsteksten skyldes de sene natlige for-handlinger, og at et kommende lovforslag formentlig vil indarbejde, at man højest kan være ufrivilligt anbragt på en af de nye afdelinger i op til 60 dage, efter at seneste tvangsindlæggelse i henhold til psykiatrilovene almindelige bestemmelser er ophørt. Hvis det forholder sig sådan, giver det igen mening, når der i forligsteksten står, at en kommunalbestyrelses beslutning om tvungen anbringelse skal tages op til nyvurdering hvert halve år. Karl blev af kontorchefen bedt om at videresende mail fra Alternativets ordfører, for at ministeriet kunne få mere klarhed over, hvad der faktisk var blevet be-sluttet i de sene nattetimer!

d. Arbejdsgrupper, herunder rapport om pilotkurser i Maribo (bilag 6 d) og evt. genopstart af arbejdsgruppe vedr. blivende refugium.

Inge: Ungegruppen holder møde den 28.11. m.h.p. udarbejdelse af folder.

Steen: Sommerlejrgruppen holder møde i januar. Hjemmesidegruppen holder møde den 15.12. Cornelius efterlyser ifølge Steen at få bevilget midler til at arbejde med oplæg til ny hjemmeside.

Steen efterlyser godkendelse af presse-/høringsgruppe, hvorefter gruppen godkendes.

Inge: Der er møde vedr. Folkemøde 2017 den 3. december.

Finn: Ø-lejrgruppen har fundet et nyt sted ved Henne Strand til afholdelse af lejr.

Tom efterlyser oplysning på hjemmesiden om LAP-støtter. Der sættes spørgsmål ved, hvor vidt der er tale om et korps af støttepersoner, der kan rekvireres af andre med-lemmer, og der gøres opmærksom på, at der ikke er truffet nogen beslutning om dette.

Andrea orienterer om, at der nyligt har været holdt landsdels-træf i Peernetværket og opfordrer til, at alle bakker op om peer-ideen.

Hanne oplyser om, at hun gentagne gange har opfordret Inspirationsgruppen til at sætte sig ind i, hvad der sker i Vendepunkter, Peernetværk mv.

Emnet om opfølgning af peer støtte kursus mv. tages op på næste møde.

Henning Jørgensen indfinder sig som tilhører til mødet, og Steen foreslår, at han får mulighed for i 5 minutter at fremlægge et tibud for landsledelsen om at give LAP en pose penge til at arbejde med etablering af et blivende refugium. Hanne gør opmærk-som på, at der ikke er foregået nogen forudgående drøftelse i arbejdsgruppen.

Henning byder ind med, at hans selskab Nektar Aps gerne vil tilbyde støtte i form af en donering på op til 1 mio kr. til at etablere bygning eller lokaler til et blivende LAP-refugium.

Henning oplyser i øvrigt, at ideen med at uddanne LAP-støtter drejede sig om at gøre folk bedre til at lytte, da han mener, det er det der er brug for, når det handler om at arbejde med sine følelser. Det besluttes at arbejde videre med at etablere en arbejds-gruppe til realisering af projektet.

6. Økonomi:

a. Regnskabsoversigt.

Steen gør opmærksom på nogle regnskabstekniske problemer i opstillingen vedrø-rende balance, bl.a. håndteringen af tips- og lottomidler.

b. Indkøb af nye stole.

Bettina foreslår, at der indkøbes nye og bedre stole til mødelokalet på sekretariatet. Det siges der ja til.

c. Indkøb af i-pads.

Bettina foreslår, at der indkøbes i-pads til at lette arbejdet i landsledelsen. Ideen bak-kes op bl.a. med den tilføjelse, at det evt. vil kunne gøre det nemmere at byde ind med aktuelle indlæg på facebook mv.

7. Lukket punkt. Ansættelse af ny udviklingskonsulent

Det besluttes at ansætte som indstillet pr. 1. december.

8. Forslag om bisidderkursus v. Inge Volder

Inge har indhentet tilbud fra Malene Sønderskov (17.000 + moms), som underviser og på op-hold og forplejning på Hotel Park i Middelfart (ca. 1200 pr. person).

Det besluttes at afsætte en ramme til at tilbyde bisidderkursus i februar måned til max. 20 del-tagere.

9. Punkter fra Tom (bilag 10)

a. Hvordan undgår vi personlige angreb?

b. Dokumentation af påstande

c. Adfærd på Giraffen

d. Ansvar for lydoptagelse af møder

Lydoptagelsen svigtede på sidste møde i landsledelsen.

Det vil fremover være udviklingskonsulentens ansvar i samarbejde med Cornelius at sørge for at møderne optages.

e. Ens behandling af økonomiske ansøgninger

10. Genbemanding af Karls eksterne poster:

a. Sundhedsstyrelsens psykiatriudvalg

Hanne S. overtager opgaven.

b. Psykiatrinetværket

Finn bliver valgt til at være LAP’s repræsentant sammen med Hanne S.

11. Nytårskur, 2017: forslag fra Steen og fra FU (bilag 12)

Steen foreslår at invitere partiernes psykiatriordførere og evt. få rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed om kontakter og indsatser i psykiatrien præsenteret på mødet.

FU foreslår, at nytårskuren også bruges som lejlighed til at afholde afskeds- og velkomstre-ception for Karl og hans afløser. Det besluttes at gennemføre et arrangement som foreslået. Det planlægges af FU i samarbejde med Steen og Bo.

12. Kommende møder i landsledelsen 2017

FU foreslår: 28. januar, 25. februar, 11. marts, formøde den 31. marts op til landsmødet

den 1. – 2. april. De foreslåede datoer bliver godkendt. Inge og Andrea har på forhånd meldt

afbud til mødet den 25. februar.

13. Karls sidste arbejdsdag

FU foreslår, at mødes til afskeds-/velkomstarrangement og julefrokost den 15.12. kl. 13.

Det besluttes at godkende forslaget, idet der rundsendes en invitation m.h.p. tilmelding.

14. Forslag om ekstern facilitator til møder i landsledelsen

Nils opfordrer til at der fremover, især hvis der er følsomme emner på dagsordenen, inviteres en facilitator udefra.

15. Evt.

Inge vil også gerne fremover have materialer på papir. Hanne S. vil gerne til næste møde have et punkt om blivende refugium. Hun efterlyser desuden en åben drøftelse om, hvem der skal have LAP-prisen og hvem der skal holde åbningstalen på landsmøde 2017. Hun vil gerne have punktet med på næste møde. Andrea vil gerne have emnet om mail etik med på næste møde. Steen oplyser om, at han vil forsøge at ændre dato for møde med kampagnen En af os.

16. Hvordan synes du, mødet gik?

Refereres ikke.

Referat af møde i Landsledelsen, 15. oktober 2016

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Hanne Skou Kadziola, Tom Jul Pedersen, René Strøm, Katrine Wiedersøe, Andrea Hermansen, Steen Moestrup, Lars Kristensen, Inge G. Volder, Finn Parkø, Nils Holmquist Andersen (suppl.), Inger-Liss Christoffersen (suppl.)
Fra sekretariatet: Karl Bach Jensen
Afbud/fraværende: Michael Krog, Cornelius Christiansen

1. Valg af ordstyrer og referent

Bettina og Hanne W. vælges til ordstyrere, Karl til referent (blev afløst af Steen under det meste af mødet).

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet

Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden

Tom foreslår, at medtage en drøftelse af, hvad landsledelsen vil bruge af tilbagemeldingerne fra  Michael Kold. 1 stemmer for, 8 stemmer imod.

Karl foreslår, at sætte tid af til at drøfte forligsteksten fra nattens forlig om forebyggelse af vold på bosteder. Emnet tages op som nyt pkt. 5. Andrea foreslår, at ansøgningen fra Salon Prana tages op igen: punktet indgår som nyt pkt. 10 e. Hanne S. foreslår, at landsledelsen tager stilling til nye medlemmer af ø-lejr gruppen. Tages op som nyt pkt. 9 a. Valg af nyt LL-medlem til inspirationsgruppen. Tages op som nyt pkt. 9 b. Nils ønsker et punkt om regnskabsaflæggelse og bilag: medtages som pkt. 11 f. Karl nævner, at han har enkelte poster som skal genbemandes i Sundhedsstyrelsens psykiatriudvalg og i Psykiatrinetværket, medtages som nyt pkt. 9 c. Steen ønsker at drøfte, hvad der er sket med arbejdsgruppe, der skulle tage sig af høringssvar: medtages som pkt. 9 d.

4. Godkendelse af referat fra møde den 17. september 2016

Referatet godkendes.

5. Forlig om forebyggelse af vold på bosteder

Indledningsvis omdeles forligsteksten fra det forlig, som natten mellem fredag den 14.10. og lørdag den 15.10. er indgået mellem regeringen og samtlige partier undtagen Enhedslisten (satspuljekredsen). Der holdes en læsepause, hvor alle får mulighed for at sætte sig ind i forligsteksten.

Karl gennemgår og kommenterer indholdet af den del af forliget, der vedrører de kommende ”socialpsykiatriske afdelinger”. Han gør desuden rede for diverse korrespondance og telefonisk kontakt med de forskellige psykiatriordførere og giver udtryk for den opfattelse, at det flertal, der tidligere har taget afstand fra at indføre en ny form for tvangsanbringelse af personer, der ikke opfylder gældende psykiatrilovs bestemmelser, er løbet fra deres tidligere udmeldinger. Efter en uddybende drøftelse besluttes det, at lade Steen afløse Karl som referent og at Karl udarbejder et udkast til pressemeddelelse.

Senere på mødet (mellem behandlingen af pkt. 7 a og 7 b) vender Karl tilbage med et udkast til pressemeddelelse: ”Politisk Studehandel sælger ud af psykiatribrugeres menneskerettigheder”, som gav anledning til følgende bemærkninger:

Godt oplæg

Bør præciseres at kommunalbestyrelsen ikke har den faglige adgang.

Hvor er paragraf 71-tilsynet ?

Hvordan med grundloven ?

Kan man anbringes uden dom ?

Lad os prøve at være tidlig ude med en pressemeddelelse.

Man har sikret sig i forhold til grundloven – hvor man kan gå til domstolene.

Misbrugere kan ikke tvinges i behandling.

Udkastet blev – med få rettelser – godkendt af en enig Landsledelse.

Karl gik derefter i gang med at distribuere pressemeddelelsen til medier, politikere og samarbejdspartnere i Psykiatrialliancen.

6. Orientering fra

a. FU

Stor gave er sendt retur pga. det var en fejldisponering.

Stillingsopslag er sendt ud – Hanne har modtaget 6 opkald fra ansøgere.

Jobindex står for håndtering af ansøgninger og annoncen er tillige lagt på hjemmesiden.

Hanne deltager i følgegruppe for nationale retningslinjer for nedbringelse af vold på bostederne.

Steen spørger til konflikt mægling med AL.

b. LL 

Katrine: Dialoggruppe på PsykiatriTopmødet gik godt. Gode oplæg og god debat. Positive udmeldinger fra deltagerne.

Katrine: Der er en del brochurer som mangler – liste skrives til kontoret.

Rullegardiner med reklame for LAP mangler i Kbh.

Nils – deltog i oplæg omkring senfølger efter sexuelle overgreb – materialet og udregninger var rigtig godt.

På Skt. Hans laver de skadesreduktion i forbindelse med rygning af hash ud fra et synspunkt om, at det faktisk gavner patienterne.

Tom – deltog i en konference ”lighed i behandlingen” og har lavet foto til bladet og artikel.

Region Midtjylland – et møde – nedbringelse af tvang ved at anvende softwords, deeskalering af konflikter.

Inge: På Bazaren blev der delt op mod 400 net ud, der forsvandt desværre en del tudser til at male på sten.

Hanne W.: Peernetværket har været glade for PsykiatriTopmødet.

Har tidligere deltaget i møder omkring deeskalering.

Region Sjælland har lavet lokale aftaler om arbejdsmiljø.

Der har været en sag omkring tilsyn med læge, der har givet anledning til fyring og ophør.

Steen deltog i PsykiatriTopmødet og gav ros til for det gode, oplægsholderen kom med. PsykiatriFondens 20 års jubilæum var god networking. Deltager i Forskningsprojekt omkring hvad der virker på nedbringelse af Tvang – prøver at sparke spørgsmål omkring udskrivningsguide og sexlivet ind i denne.

Andrea – PsykiatriTopmødet tog emnet PeerToPeer og det var godt.

Netværk, livshistorie og resurser er vigtigt af have i fokus. Det er ikke muligt at få en medunderviser til Vendepunkts undervisning i Svendborg. Glad for at være blevet Peer-underviser. Veteran-projektet er bragt i fokus overfor Poul Nyrup.

Inger-Liss havde taget sit barnebarn med til PsykiatriTopmøde, savnede brugerne. Stedet var ikke så godt som tidligere. Savnede kendte mennesker. Standene var på snævre gange.

Hjemmesidegruppen holder møde d. 27. okt. 2016

c. Udviklingskonsulent

d. Arbejdsgrupper

Inge har deltaget i Erfaringspiloterne – hvor det er alle mulige erfaringer, som skal bringes i spil. Afventer nyt formål fra arbejdsgruppen.

Folkemødegruppen holdt møde og har været meget effektive – Peerstøtte, medicinskadeerstatning, inklusion i samfundet – næste møde 3. nov. kl. 11.

Børn og ungegruppen har holdt pause, men holder møde inden jul.

Refugiegruppen har holdt møde og mangler endnu et tilbud fra Inspirationscentret.

Sommerlejrgruppen har bedt et medlem om at trække sig. Omkring evaluering af sommerlejren, synes 86% om stedet og vi har vedtaget at blive på Brenderup næste år.

Arbejdsmarkedsgruppen har haft et godt møde og en god temadag.

7. Internt lukket punkt: Loyalitet

a. Hvad forventer vi af hinanden som medlemmer af LAP’s landsledelse, og hvad gør vi, når ll-medlemmer overskrider grænser for loyalitet?

Refereres ikke.

b. I hvor høj grad kan man som LAP-medlem modarbejde foreningen ved fx at klage til diverse ministerier, uden at det får konsekvenser for ens medlemskab?

8. Evt. medlemstræf i november/december 2016 v. Hanne S.

Hanne S. redegør for mulighederne for at holde medlemstræf på Hillerød Vandrerhjem fredag d. 25. og 26.  nov., hvor LL bliver og holder LL møde i forbindelse.

Hanne S. og Karl går videre med det.

9. Diverse LL repræsentationer og arbejdsgrupper

a. Nye medlemmer af ø-lejr gruppen

Ølejrgruppen tilføjes Hanne S, Cornelius, Finn, René.

b. Nyt LL-medlem til Inspirationsgruppen

Tom er LL repræsentant for Inspirationsgruppen. Mette har meddelt, at hun trækker sig som tovholder. Tom afklarer med gruppen om han overtager denne funktion.

c. Genbemanding af Karls poster

Poster fra Karl fremlægges på næste møde.

d. Pressemeddelelse/lovforslagsarbejdsgruppe

Blev ikke behandlet.

10. Bisidderkorpset i fremtiden v. Inge Volder

Inge foreslår kursus for 20 personer i Middelfart: 1195,-  med overnatning. pr. pers.

Tilbud på undervisning – 40.000 kr. to dage eller DUHK 2 timer til 3000 kr.

Debat om kursus.

Forslag om kursus for 10 pers. Næste år.

Annonce i bladet i nr. 4.

Forslag til næste møde.

11. Økonomi:

a. Regnskabsoversigt (bilag 10 a).

b. Ansøgning om tilskud kr. 25.000 fra LAP Guldborgsund (bilag 10 b).

Godkendt af en enstemmig Landsledelse

c. Ansøgning om tilskud kr. 10.000 fra LAP Horsens (bilag 10 c).

Godkendt af en enstemmig Landsledelse

d. Anmodning om tilskud til advokatbistand i bisiddersag (Steen).

9 stemmer for

1 imod

1 undlader

e. Tilskud til Salon Prana

Andrea og Steen redegjorde for projektet, mail rundsendt – Joseph.

Et ægte PeerToPeer projekt .Vil samarbejde med LAP. Københavns Kommune ser projektet som et positivt omdrejningspunkt.

Joseph er medlem af LAP.

Hvorfor skal vi give dem penge ?

Er det LAP´s ærinde?

Vendepunkter og Outsideren flytter måske fra LAP Kbh.

Vi må ikke give penge til fast ejendom.

Det her er ikke noget som LAP står for, men nærmere en alternativ klinik.

Tom har spurgt Socialministeriet, og de sagde nej.

Tom har sendt mail til Socialministeriet for at høre om pengene må anvendes til dette. Tom lover at sende mail og svar til lap@lap.dk

Sættes på dagsordenen næste gang.

f. Bilag

Nils spørger, om der stadig skal indsendes bilag elektronisk.

7 stemmer for

3 undlader at stemme

12. Evt.

13. Hvordan synes du, mødet gik?

Referat af møde i Landsledelsen, 17. september 2016

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Hanne Skou Kadziola, Tom Jul Pedersen, René Strøm, Katrine Wiedersøe, Finn Parkø, Cornelius Christiansen, Nils Holmquist Andersen (suppl.)
Fra sekretariatet: Karl Bach Jensen
Afbud/fraværende: Andrea Hermansen, Lars Kristensen, Inge G. Volder, Michael Krog, Steen Moestrup

1. Valg af ordstyrer og referent

Hanne S. og Hanne W. vælges til ordstyrere, Karl til referent.

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet

Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden

Under pkt. 5. d tilføjes: Refugiegruppen

Under Økonomi tilføjes et pkt. 6 d. om evt. bevilling af advokat i bisiddersag.

Der tilføjes et nyt pkt. 8: Ambassadører.

Nils foreslår et pkt. om kompetenceudviklingsstrategi og en drøftelse vedr. kriterier for deltagelse i Folkemødet (tages under pkt. 5.d). Han mener, at der fast på dagsordenen bør være et pkt. om drøftelse af visioner og holdninger til aktuelle politiske emner (drøftes nærmere under nyt pkt. 9).

Katrine ønsker et nyt pkt. 6 d: Åbent arrangement i arbejdsmarkedsgruppen om kontanthjælpsreformen.

Tom foreslår et nyt pkt. om opfølgning af anbefalinger fra Michael Kold. Emnet tages op på næste møde på baggrund af skriftligt input fra Tom. Han mener desuden, at landsledelsen bør tage stilling til en klage fra Erik Thomsen. Emnet vil blive berørt under orientering.

4. Godkendelse af referat fra møde den 13. august 2016

Referatet godkendes.

5. Orientering fra

a. FU (bilag 5 a)

Som bilag er rundsendt en længere e-mail korrespondence melem FU og LAP medlem Gihta Hansen.

Katrine peger på, at Gihta med sin seneste udmelding har lukket dialogen. Der er enighed om ikke at svare yderligere.

Hanne S. er begejstret for de pressemeddelselser, der har være udsendt på det seneste.

b. LL 

René sætter spørgsmål ved at lade LAP betale deltagelse i diverse foredrag.

Nils fortæller om, hvordan han valgte at supplere den fælles pressemeddelse fra Sind og LAP vedr. ny tvangspræget tilbudsform med en personlig beretning. Han spørger ind til hvordan den fælles pressemeddelelse blev til. Karl svarer, at det skete på baggurnd af en henvendelse fra Sinds formand Knud Kristensen og mail-korrespondence mellem Sinds sekretariat og Karl.

Hanne W. fortæller om sin deltagelse i Folkemøde på Møn, hvor emnet om vold på bosteder og ny tilbudsformer også blev debateret med deltagende politikere og fagforeningsrepræsentanter.

Katrine orienterer om forberedelse og overvejelser vedr. høring om bivirkninger ved brug af psykofarmaka og personlig medicin strategi. Hun tager kontakt med MF Liselott Blixt desangående. Hanne W. uddyber med, at Liselott over for hende har nævnt, at hun i forvejen har kontakt med Peter Gøtzsche om en form for høring.

c. Udviklingskonsulent, herunder om Peernetværket

Karl orienterer om, at LAP har modtaget en gave på kr. 100.000.

Han orienterer også om, at Peernetværket nu har søgt A. P. Møllerfonden om midler til at udvikle og kvalitetssikre peer-uddannelserne og videreføre Peernetværket.

Han orienterer desuden om det møde, der for nylig har været afholdt mellem Socialstyrelsen og de organisationer, der modtager driftsmidler under finansloven. Steen M. deltog i mødet i stedet for Karl grundet togaflysing. Styrelsen stillede på mødet i udsigt, at man vil følge op på henvendelse og måske forenkle nogle af de meget byrokratiske procedurer. Man har pt. særligt fokus på styring og tilsyn i forhold til foreninger, der (som fx LAP) får mere end en million om året i driftstilskud og hvor tilskuddet udgør mere end halvdelen af foreningens samlede økonomi.

d. Arbejdsgrupper, herunder Bisiddergruppen, Ø-lejrgruppen

Hidtidig tovholder for bisiddergruppen har trukket sig. Inge har meddelt, at hun gerne vil være tovholder for gruppen.

Der foreligger et referat fra en ny arbejdsgruppe, der ønsker at betegne sig selv om: ”Erfaringspiloterne – undgå at få tæv – få hjælp af den, der har fået dem.” Der er enighed om ikke at godkende denne navngivning af gruppen, da den er uforståelig. Katrine mener, det er uheldigt at betegne mennesker som ”aspergere” og desuden beskæftiger LAP sig generelt med forhold for nuværende og tidligere psykiatribrugere på tværs af evt. diagnoser. Tom finder det uheldigt at danne grupper vedrørende bestemte specifikke diagnoser. Hanne W. gør opmærksom på, at gruppens formål tidligere er blevet godkendt i landsledelsen. Det besluttes, at Katrine udformer et svar til gruppen.

Hanne W. m.fl. orienterer om et møde, hun og Cornelius, Finn og René har holdt med Erik Thomsen vedr. hans rolle som tovholder for ø-lejren. Der kom ikke rigtigt noget nyt ud af mødet. Mødet kom mest til at dreje sig om klager, men osse om hvordan der fremover kan afholdes ø-lejr. Der peges på Finn som fremtidig tovholder. Hanne S. tilbyder at træde ind i gruppen; hun foreslår, at der sendes et svar til klagere, om at der fremover vil blive taget hånd om forholdene. Det besluttes at afvente arbejdsgruppens førstkommende møde, inden der svares. Arbejdsgruppen opfordres desuden til selv at vælge ny tovholder på sit førstkommende møde.

Karl orienterer om, at der ikke har været nogen aktivitet i arbejdsgruppen vedr. weekend-medlemstræf. Det besluttes, at der i stedet kan indtænkes noget ekstra i kommende nytårskur.

Refugiegruppen: der er ingen fra gruppen tilstede, men der er forventninger om, at opholdet også gennemføres i sæson 2016 – 17.

Tom orienterer om Livsglædegruppens tur til Aarhus. Turen inkl. Overnatningsmuligheden var en stor succes.

e. Folkemøde, Bornholm 2017. Nils mener, der bør opstilles nogle kriterier, for hvem der kommer med LAP til Bornholm. Det kunne fx være medlemmer fra landsledelsen eller dem, der har fået LAP-prisen! Bettina fandt det ubehageligt at blive opfattet som den, der skulle tage stilling til deltagelse i 2016. Hun mener, arbejdsgruppen kan tage fat i emnet. Hanne S. gør opmærksom på, at deltagelse kræver personligt engagement og efterlyser, at der kommer mere frem om, hvad der foregik i LAP regi i år.

6. Økonomi:

a. Regnskabsoversigt (bilag 6 a)

Hanne W. og Karl orienterer om, at der allerede nu er kommet en bevilling af tips- og lottomidler for 2016 (kr. 252.000). I modsætning til tidligere, hvor bevillingen er kommet sidst i december måned, kan den ikke blot automatisk overføres til efterfølgende år; der skal nu søges om det og angives en begrundelse.

Steen har søgt om kr. 20.000 til advokatbistand i en verserende bisiddersag. Der er enighed om, at der er brug for en nærmere begrundelse, inden, der tages stilling til evt. bevilling.

b. Åbent medlemsmøde

Arbejdsmarkedsgruppen vil gerne arrangere et åbent medlemsmøde om kontanthjælpsreformen søndag den 2. oktober kl. 12 til 17. Der gives grønt lys for arrangementet, inkl. dækning af udgifter til transport og forplejning efter sædvanlige regler.

c. Egenbetaling til arrangementer, bl.a. for kontanthjælpsmodtagere (bilag 6 b).

Et LAP-medlem har henvendt sig om, at det virker ydmygende, at man som kontanthjælpsmodtager skal henvende sig og søge om refusion af evt. deltagerbetaling ved LAP-arrangementer.

Flere er inde på, at reduceret betaling eller fritagelse for betaling for kontanthjælpsmodtagere bør formuleres som en ret og ikke noget, man skal søge eller anmode om. Det besluttes, at det fremover skal fremgå tydeligt, hvad – hvem skal betale i forbindelse med arrangementer.

7. Stillingsopslag vedr. ny foreningskonsulent, forslag fra FU (bilag eftersendes)

Der er rundsendt en opdateret version af tidligere anvendt stillingsbeskrivelse og -opslag.

Det foreslås at slette formuleringen om uddannelse ”inden for undervisning eller humaniora”. I stedet skrives blot: ”… en relevant mellem- eller videregående uddannelse.”

Det skal fremgå tydeligt, hvor man har arbejdssted.

Der er i øvrigt tilslutning til materialet.

8. Ambassadør

Bettina foreslår efter aftale med Inge Volder, at NN bliver spurgt om at være ambassadør for LAP.

Det drøftes og belyses, hvorfor ideen om ambassadør for LAP tidligere er gået i fisk. Flere bakker op om Bettinas forslag, andre mener, at foreningen ikke er parat til at udpege ambassadører. Det besluttes at arbejde videre med ideen ved at uddybe NN’s baggrund og beskrive nærmere, hvad der forventes af ham som ”ambassadør”.

9. LAP’s holdninger til forebyggelse af vold på bosteder (diverse bilag)

Karl gør rede for den pågående proces med at gennemføre anbefalingerne fra den hurtigtarbejdende embedsmands-arbejdsgruppe. Han omtaler risikoen for at forslaget om en tvangspræget tilbudsform ender med at få flertal i folketinget som noget, der etableres i hospitalsregi. Han gør opmærksom på, at der ligger invitationer til møder inden for de næste par uger med både ministre og sundhedsudvalg. Desuden problematiserer han enkelte formuleringer i det foreliggende udkast til pressemeddelelse fra Psykiatrialliancen.

Der fremsættes flere forslag og kritikpunkter i forhold til pressemedelelsen. Især en formuleringen om, at man på en psykiatrisk afdeling, har de stærke, faglige kompetencer, det kræver at udøve tvang – og også er bedst udrustet til at vurdere situationen og undgå tvang, er problematisk og skal rettes, for at vi kan tilslutte os udtalelsen. Hanne S. vil går videre med at påvirke indholdet.

10. Nytårskur, 2017: forslag fra Steen (bilag 9)

Punktet blev ikke behandlet.

11. Evt.

12. Hvordan synes du, mødet gik?

Referat af møde i Landsledelsen, 13. august 2016

Deltagere: Steen Moestrup, Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Inge G. Volder, , René Strøm, Lars Kristensen, Katrine Wiedersøe, Finn Parkø, Cornelius Christiansen, Michael Krog, Nils Holmquist Andersen (suppl.)
Fra sekretariatet: Karl Bach Jensen
Afbud/fraværende: Hanne Skou Kadziola, Andrea Hermansen

1. Valg af ordstyrer og referent

Hanne og Betttina vælges til ordstyrere, Karl til referent.

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet

Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden

Under pkt. 7. Økonomi tilføjes: f. Ansøgning fra Livsglædegruppen; g. Forespørgsel fra inspirationsgruppen. Tom foreslår at følge op på møde med Michael Kold: Tilføjes som pkt. 11. Inge foreslår at tilføje kontingent for børnegruppen: bliver pkt. 7 h. Steen spørger ind til behandling af mails fra Erik Thomsen.

4. Godkendelse af referat fra møde den 4. – 5. juni 2016 (bilag 4, 4+ og 4++)

Referatet godkendes.

5. Orientering fra

a. FU 

FU har holdt møde med ansatte og valgt at udsætte forhandlinger om evt. lønjusteringer.

LAP i Region Sjælland har søgt om og fået bevilget midler til garanti for transport til folkemøde på Møn.

Der er et ønske om at arrangere en afskedsreception for Karl.

Der er lavet et revideret genoptryk af hvervefolder med QR-kode påtrykt.

b. LL 

Steen fremhæver og anbefaler ”Håndbog for patientrepræsentanter”. Der bestilles yderligere 20 eksemplarer.

Lars meddeler afbud til ll-møde den 17.9. og 26.11. Inge meddeler afbud den 17.9. Hanne peger på, at den kollektive transport er forringet om lørdagene og anbefaler, at kommende møder ikke altid lægges om lørdagene.

Steen er inviteret med i en baggrundsgruppe vedr. forskning i brug af tvang.

c. Udviklingskonsulent 

Karl orienterer om årest psykiatritopmøde og opfordrer til, at LL-medlemmer tager ansvar for LAP’s stand. Cornelius, Katrine, René og Finn melder sig til opgaven.

Der afholdes møde den 9. september mellem diverse foreninger og Socialstyrelsen om forvaltning af finanslovsbevillinger.

6. Arbejdsgrupper:

a. Godkendelse af ny arbejdsgruppe (bilag 6 a)

Gihta Hansen m.fl. ønsker at oprette en nye arbejdsgruppe for mennesker berørt af autisme. Det godkendes, idet Inge Volder indgår i gruppen som LL-repræsentant.

Michael orienterer om, at Livsglædgruppe 2 skifter navn til ”Oplevelsesgruppen”

b. Orientering fra arbejdsgrupperne, herunder om årets sommerlejr 

Sommerlejren gik ifølge Steen rigtig godt. Flertallet af deltagerne vil gerne, at lejren fortsat holdes på Brenderup Højskole. Der er et udbredt ønske om mere undervisningsrettede tilbud. Gennemsnitsalder for deltagerne er faldet markant.

Inge orienterer om folderudkast for unge-/børnegruppen.

Inge opfordrer til at få gang i bisiddergruppen. Opfordringen gives videre til gruppen – Finn vil kontakte gruppens tovholder.

7. Økonomi:

a. Regnskabsoversigt for 1. halvår 2016 (bilag)  

Steen kommenterer regnskabsoversigten. Der er på opgørelsestidspunktet ikke indgået fuld deltagerbetaling vedr . sommer- og ø-lejr. Tilskud fra Feriefonden skal hjemtages. LAP’s involvering i Folkemøde Bornholm ser ud til at være afviklet inden for budgettet.

Under medlemsaktiviteter mangler at blive afsat 65.000 til konference, 10.000 til transport til psykiatritopmøde og midler til juridisk rådgivning. Der er usikkerhed vedr. afvikling af Vendepunktskursus Svendborg.

Portostøtte til medlemsbladet er steget i forhold til sidste år. Forsendelsesomkostninger ligger meget lavt pt., idet der inden årskiftet blev sat ekstra midler ind på frankeringsmaskinen. Budgetpost til revisor skal muligvis sættes op med 25.000.

Der spørges til posten: Løn medlemsblad. Det drejer sig om løn til lay-outer.

b. Retningslinjer for refusion (bilag 7 b + gældende retningslinjer for arbejdsgrupper)

Nils mener at retningslinjerne for refusion bliver administreret for restriktivt, og at det kan være med til at skræmme aktive medlemmer væk. At enkelte medlemmer misbruger midler bør ikke føre til at andre straffes.

Steen og Karl mener, at formuleringen om antal timer til møder og max. udgifter til fortærring skal forstås som op til 4 timer, 8 timer mv. Det har ikke været hensigten, at man ikke må bruge noget til forplejning, hvis man ikke har brugt minimum 4 timer. Karl omdeler et bilag med en version af retningslinjerne, som i sin tid er udarbejdet af Lars, hvor reglen er præciseret på den måde.

9 stemmer for denne præcisering, 2 undlader at stemme.

Præciseringen er dermed vedtaget.

c. Forslag fra Nils H. om ansættelse af regionsvise tovholdere (bilag 7 c)

Nils foreslår, at der ansættes 5 tovholdere/værkstedsledere, der skal igangsætte diverse aktiviteter.

Flere er inde på, at nye ansættelser i foreningen skal koordineres med ansættelse af afløser for Karl.

I drøftelsen berøres diverse opfattelser af, hvad der er brug for i foreningens regi rundt omkring i landet.

Det besluttes at udsætte den videre behandling af emnet.

d. Ansøgning om tilskud fra Salon Prana (bilag 7 d)

Steen og Cornelius mener, at der er tale om et godt projekt, og at LAP bør bevilge kr. 5.000 af de ansøgte 29.500.

Tom mener, at LAP bør holde sig til at finansiere iniativer i eget regi.

Lars spørger ind til, om nogen ved, hvor vidt projektet har søgt og evt. modtaget midler fra Københavns Kommune.

Der stemmes om forslaget om at bevilge kr. 5.000. 4 stemmer for, 4 stemmer imod, 3 undlader at stemme.

Ansøgningen imødekommes således ikke pt., men Steen og øvrige ll-medlemmer, der stemte for en bevilling på kr. 5.000, tager uddybende kontakt med ansøgeren.

e. Evt. nyt merchandise

Bettina omtaler et tilbud på nøglesnore eller nøglering.

Flere taler for at indkøbe nøglesnore.

Det besluttes at indkøbe nøglesnore med poletter inden for en beløbsramme på 7 – 8.000 kr.

f. Ansøgning fra Livsglædegruppen.

Gruppen søger om et beløb på kr. 9.970 til at arrangere tur til Århus Festuge. Det drøftes, om der bør kræves en delvis egenbetaling til arrangementet.

Det besluttes at imødekomme ansøgningen, således at der opkræves en egenbetaling på kr. 200,-. Evt. overnatning betales af den enkelte deltager.

g. Forespørgsel fra inspirationsgruppen

Gruppen ønsker at få refunderet rejseudgifter til et udvidet evalueringsmøde for gruppen og kursusdeltagere i Maribo. Det siges der ja til.

h. Kontingent for børn 

Inge spørger, om der skal indføres en lavere kontingentsats for børn, der melder sig ind i foreningen.

Flere sætter spørgsmål ved, om børn skal kunne være selvstændigt medlem af foreningen.

Katrine foreslår, at der sættes en aldersgrænse på 18 år for medlemskab.

Steen foreslår, at voksne medlemmer og støttemedlemmer kan opfordres til at have børn med til aktiviteter i foreningen.

Ifølge Inge er det hensigten at afholde arrangementer, hvor voksne og børn mødes, og hvor børn danner indbyrdes netværk.

Det besluttes, at undersøge nærmere hvor vidt man som landsforening selvstændigt kan optage medlemmer under 18, og hvad det evt. vil indebære.

8. Psykiatrialliancen – endelig beslutning om evt. deltagelse (bilag 8)

Katrine gør rede for, at ”Psykiatrialliancen” er blevet til som et bredere samarbejde end ”Psykiatrinetværket”, og at det handler om at tage iniativer, som der kan opnås enighed om.

Michael spørger til, hvordan brugerne kommer til orde.

Hanne gør rede for sin deltagelse i ”alliancens” sidste møde og sine forbehold over for samarbejdet. Hun mener, LAP skal deltage, men sige fra hvis der tages initiativer, som er i modstrid med LAP’s principper.

Karl og Nils udtrykker skepsis ved at indgå i en alliance, der ønsker at ”bekæmpe” psykisk sygdom og anerkender tvangen som et nødvendigt onde. Andre mener, at det er nødvendigt for LAP at være med i samarbejdet for ikke at miste indflydelse og tabe terræn.

Der stemmes om LAP’s deltagelse i alliancen: 9 stemmer for, 1 stemmer imod.

LAP er således fremover medlem af Psykiatrialliancen.

9. Folkemøde Bornholm

a. Evaluering af LAP’s involvering 2016

Bettina beskriver LAP’s involvering og arrangementer som en stor succces. Især arrangementet med Ole Sørensen var et tilløbsstykke.

Steen mener, at en hel time til de enkelte arrangementer var for lang og foreslår, at arrangementer fremover tænkes kortere. Fint med skemalægning for vagterne i teltet.

Inge fremhæver succesen med uddeling af materialer og det fine sammenhold.

Michael mener, man skal gøre sig klart, hvad det er vi gerne vil opnå med deltagelse på mødet.

Finn fremhæver LAP’s deltagelse i Stop Fattigdom initiativet.

b. Nedsættelse af planlægningspanel for LAP deltagelse i 2017 

Bettina, Michael, Katrine, Cornelius, Tom, Nils og Inge melder sig til panelet.

10. Evaluering af ø-lejr og evt. ny tovholder

Der er kommet klager fra flere deltagere over NN som tovholder, om diktatorisk opførsel, ingen indflydelse for deltagerne, ingen konsekvens over for tyvagtighed mv.

René fremhæver årets ø-lejr som den bedste indtil nu. Han peger på sig selv sammen med Finn og Cornelius som tovholder for næste års ø-lejr.

Flere kommenterer hændelserne og peger på, at der bør tages en drøftelse med NN, og at det må overvejes, hvor vidt der skal afholdes en tilsvarende ø-lejr næste år.

Det besluttes, at Hanne sammen med René, Finn og Cornelius tager en snak med NN, og at landsledelsen herefter tager stilling til, hvad der videre skal ske.

11. Evt. fortsat samarbejde med Michael Kold

Steen foreslår at inddrage Michael Kold i, hvordan der kan arbejdes med at indfri LAP’s handlingsprogram mv., og at der evt. gives et tilbud til medlemmerne, om hvordan man kan arbejde med personlige mål.

Tom mener, det skal drøftes og udspecificeres, hvor vidt og hvordan der kan arbejdes med Michaels anbefalinger.

12. Evt.

Hanne har afleveret LAP-prisen til Jytte Rasmussen.

Steen minder om Brugerns Bazar tirsdag den 30. august i Kongens Have i Odense. Han efterlyser, hvem der vil stå i LAP’s stand.

13. Hvordan synes du, mødet gik?

Punktet blev ikke behandlet.

Referat af møde i Landsledelsen, 4.-5. juni 2016

Deltagere: Steen Moestrup, Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Inge G. Vol-der, Hanne Skou Kadziola, René Strøm, Lars Kristensen, Katrine Wiedersøe, Nils Holmquist Andersen (suppl.)
Fra sekretariatet: Karl Bach Jensen
Afbud/fraværende: Andrea Hermansen, Finn Parkø, Cornelius Christiansen, Michael Krog

1. Valg af ordstyrer og referent.

Hanne W. og Hanne S. vælges til dirigenter, Karl til referent

2. Godkendelse af dagsorden.

Der tilføjes et nyt pkt. 7 c. Annamarie; 7 d. Weekendmedlemstræf

7 e. Evt. høring om medicin; 8 a. Danske Regioner og nye boformer; 8 bliver 8 b.

3. Godkendelse af referat fra møde den 30.04.16 (bilag 3).

Referatet godkendes.

4. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet

Refereres ikke.

5. Orientering fra

a. FU

Landsmøde 2017 er på plads, hvad angår aftale med Hotel Svendborg den 1. – 2. april.

Der er bevilget 9.900,-  til Livsglædegruppen til udflugt til Skjoldnæsholm

FU har holdt et godt møde over 2 dage på LAP’s sekretariat.

Steen spørger til udpegning vedrørende arrangementer om bosteder: Høring på Chri-stiansborg den 6. juni og møde i følgegruppe vedr. retningslinjer den 28. juni. Han mener, at arbejdsgruppen vedr. bostedskontrol skulle have været inddraget. FU har ikke været opmærksom på at inddrage gruppen, da den ikke indtil nu har været aktiv.

Der er aftalt medarbejdersamtaler den 6.07.

b. LL

René har sagt ja til at deltage i møde i bisiddersag sammen med Erik Thomsen.

Bettina og Steen har været til konference om overspisning. Der mangler specialisere-de behandlingstilbud på området.

Steen har påtaget sig en bisidderopgave, der omhandler visitation til bosted.

Inge omtaler projekt på Holbæk Sygehus med overvægtige børn. Projektet er ved at blive neddroslet grundet begrænset økonomi.

Hanne S. har sammen med Lars været til møde i ombudsmandsinstitutionen. Mødet berørte mest tilsyn i forhold til institutioner for børn. Hanne S. tog op, hvor vidt man som patient kan skærme sig selv, når man er indlagt. Vi blev opfordret til at pege på steder, hvor det ikke kan lade sig gøre m.h.p. evt. tilsyn fra ombudsmandsinstitutio-nen.

Tom omtaler et møde, han vil deltage i om Aarhus som en god by for alle.

Inge har været til konference i KL-regi og foreslår at LAP stiller med en stand på de-res konferencer.

c. Udviklingskonsulent

Karl omtaler møde med medlemmer i Horsens og med LAP Silkeborg, som efterlyser nyt weekendmedlemstræf i indeværende år, og at der arbejdes med at udvikle et idekatalog for det lokale foreningsarbejde. Både i Horsens og Silkeborg har man pro-blemer med, at ledelsen afviser ønsker om mere brugerindflydelse på de lokale være-steder.

LAP er med i en fælles henvendelse til socialstyrelse og -ministerium fra en række organisationer, der modtager driftsstøtte via finansloven. Henvendelsen drejer sig om at administrationen af diftsmidler gøres mere og mere besværlig og byrokratisk og opfordrer, til at styrelse og ministerium medvirker i et møde med organisationerne.

Karl har sammen med Nils H. deltaget i et møde i sundhedsministeriet, der udeluk-kende kom til at omhandle den aktuelle debat om forebyggelse af vold og drab på bosteder. Der var enighed blandt de deltagende foreninger (SIND, LAP og Bedre Psykiatri) om at afvise Danske Regioners forslag om en ny institutionstype under serviceloven, hvor tvangsmulighederne i lov om tvang i psykiatrien skal kunne an-vendes, og om at sende bolden tilbage til regionerne om at oprette mere rummelige afdelinger over for personer med misbrug i hospitalspsykiatrien.

6. Arbejdsgrupper:

a. Opfølgning på godkendelse af arbejdsgrupper.

Grundet manglende tilbagemeldinger fra arbejdsgrupper udsættes punktet til næste møde.

Steen opfordrer til, at arbejdsgrupperne får oprettet mailinglister via sekretariatet. Der er dog ikke noget krav til arbejdsgrupper om, at man oprettter mailinglister.

b. Orientering fra arbejdsgrupperne

Børne- og ungegruppen holder møde på tirsdag.

December-refugiegruppen har holdt møde og forventer at starte med refugieophold en uge senere end tidligere år.

Sommerlejrgruppen har været samlet og lagt de sidste planer for årets lejr – der er ca. 55 tilmeldte. Der er i alt plads til 67.

Tom spørger til, hvornår dem, der deltog i kursus for LAP-støtter, vil begynde at ar-bejde. Det er ifølge Steen op til hver enkelt.

7. Økonomi:

a. Regnskabsoversigt for 1. kvartal (bilag 7 a) 

Steen gør opmærksom på, at revisor har fremsendt en regning på 80.000 for 2015, men kun ført 60.000 ind i regnskabet. Det øger den samlede post til revision fra 75.000 til ca. 100.000 i 2016. Der kan nok opnås en vis besparelse ved ikke at lave specifikke regnskaber for driftsbevillingen og tips- og lottomidler.

b. Deltagelse i konferencer

Bettina giver på vegne af forretningsudvalget udtryk for, at deltagelse i konferencer bør være lidt mere ligeligt fordelt og opfordrer til, at man inden tilmelding skeler til prisen og overvejer, om det er noget man selv og foreningen vil have udbytte af. I lø-bet af årets første 3 måneder er halvdelen af budgettet blevet brugt.

Det nævnes desuden, at der ikke behøver at være mange fra landsledelsen, der delta-ger i samme konference. Det efterlyses, at man hurtigt giver en udmelding om, at man ønsker at deltage, så FU kan foretage en prioritering. Der skal så gives grønt lys, før man tilmelder sig. Konferencer, der ikke indebærer deltagergebyr, kan man sta-digvæk frit melde sig til.

Flere kommenterer om hvilke konferencer og møder mv., de synes, det er værd at prioritere, fx de arrangementer, hvor der er tale om reelle dialoger og ikke bare en-vejskommunikation. Udbytte af deltagelse kan også være de kontakter og dialoger, man opnår uden for det officielle program.

c. Lukket punkt: 

d. Weekendmedlemstræf

Karl efterlyser personer, der vil arrangere nyt weekendmedlemstræf i samarbejde med folk fra LAP Silkeborg. Der er afsat midler til træffet i budgettet.

Det besluttes af opfordre den eksisterende arbejdgruppe til at afklare, hvem der vil involvere sig i at arrangere træffet.

e. Evt. høring om medicin

Med afsæt i oplevelser med forum for rationel farmakoterapi og evidens for at be-grænse brugen af antipsykotisk medicin fremsætter Katrine et forslag om at arrangere en høring om brugen af psykofarmaka. Hun estimerer, at der bør afsættes ca. 65.000 kr til høring. Der fremkommer forskellige ideer til indhold og oplægsholder. Det dis-kuteres bl.a., hvor vidt Peter Gøtzsche bør inviteres som en af oplægsholderne.

Det besluttes at afsætte midler til et arrangement som foreslået. Hanne W og Karl indgår i forberedelserne.

8.

a. Danske Regioner og nye boformer

Karl giver en kort fremlægning af det udspil, der er kommet fra Danske Regioner.

Steen foreslår, at LAP indgår en dialog med Danske Regioner med henblik på at få dem til at ændre holdning, han mener at en del af problemet er, at beboere på boste-der ofte udskrives fra indlæggelse på psyk. afdelinger, mens de er for syge. Vi må også forholde os til, hvordan man undgår, at fredelige beboere udsættes for overgreb af andre beboere.

Karl byder ind med, at vi kan tage afsæt i, at der i 20 år har eksisteret specialiserede botilbud til samme målgruppe i Region Syddanmark, som nu lukkes ned/afvikles, og at der bør arbejdes videre med at sikre at sådanne botilbud opretholdes og (gen-)etableres.

Det besluttes at forfatte et åbent brev til Danske Regioner. Steen medvirker i at for-fatte brevet.

b. Handlingsprogram og udviklingsplan (bilag 8 a og b)

Med afsæt i det vedtagne handlingsprogram udformes et katalog over aktiviteter, vi vil gennemføre i det kommende år. Aktiviteterne kan bl.a. medtages i den udvik-lingsplan, vi skal indsende til Socialstyrelsen inden den 21. juli i år.

9. Nedsættelse af arbejdsgruppe til forberedelse af nye ansættelser

Det besluttes at nedsætte en arbejdsgruppe til forberedelse af nye ansættelser bestående af FU og Steen. Gruppen melder tilbage til LL inden der foretages stillingsopslag.

10. Deltagelse i Psykiatrialliancen (bilag 10 a, b, c og d)

Den endelige beslutning om deltagelse tages op igen på møde i august, afhængig hvordan LAP’s repræsentanter oplever førstkommende møde den 6. juni. Karl opfordrer til at LAP på mødet forsøger at skabe opbakning til at tage aftand fra Danske Regioners udspil om ny insti-tutionstype.

11. Repræsentation i EN AF OS (Steen) (bilag 11)

Der efterlyses LAP-medlemmer til at indgå i arbejdsgrupper i initiativet.

Lars, Katrine og Steen påtager sig opgaven.

12. Evt. medlemskab af Socialpolitisk Forening (Hanne Skou) (http://socialpolitisk-forening.dk/om-socialpolitisk-forening/ bilag 12)

Det besluttes at indmelde LAP i foreningen, forudsat at det koster max. 3000 kr.

13. LAP på Folkemødet, Bornholm den 16. – 19. juni 2016

Bettina orienterer om deltagelse og planlagte events og indhold (bilag 13)

14. Evt.

René spørger ind til hvad der sker med uddannelse af nye bisiddere. Opgaven ligger hos ar-bejdsgruppen, som pt. ligger lidt stille.

Steen omtaler en håndbog for patientrepræsentanter i sundhedsvæsenet. Den bestilles hjem via sekretariatet – Steen aftaler med sekretariatet.

15. Hvordan synes du, mødet gik?

De fleste giver udtryk for at mødet er gået godt, men der efterlyses lidt mere klar forberedel-se af mødet.

Referat af møde i Landsledelsen, 30. april 2016

Deltagere: Steen Moestrup, Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Inge G. Volder, Hanne Skou Kadziola, René Strøm, Finn Parkø, Cornelius Christiansen, Katrine Wiedersøe, Michael Krog

Fra sekretariatet: Karl Bach Jensen

Afbud/fraværende: Lars Kristensen, Andrea Hermansen

 

1. Valg af ordstyrer og referent

Steen og Bettina vælges som dirigenter, Karl som referent.

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet

Punktet refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden

Der tilføjes et nyt pkt. 8: Tvang på bosteder?, nyt pkt.11: Orientering, nyt pkt. 9 c: ansættelser på kontoret. Det konstateres, at punkter fra tidligere møder, der ikke er blevet behandlet skal genmfremsættes, da der er tale om en ny landsmødeperiode.

4. Godkendelses af referat fra møde den 15.04.16 (bilag)

Referatet godkendes, idet ordet tilfredshed i sidste linje slettes. Referatet lægges ikke på LAP’s hjemmeside.

5. Landsmøde 2016

a. Evaluering af landsmødet 

René efterlyser en tilbagemelding på hans indsats som disckjokey. Der var ros til denne.

Bettina: Godt landsmøde, ikke så presset som tidligere, især godt med oplæg fra Bettina Post.

Hanne W. havde problemer med, at hun selv og andre blev overset af dirigenterne. Der var i år ingen klager over maden!

Hanne S.: Mødet gik mægtig godt, også de eksterne oplæg. Positivt signal at så mange stillede op til landsledelsen.

Cornelius: Bedste landsmøde han har deltaget i indtil nu, mere åbenhed.

Katrine: Havde en god oplevelse med landsmødet.

Tom: Bedste landsmøde nogensinde, god stemning, ingen råbte eller var truende, godt med eksterne oplæg og godt med de få indkomne forslag.

Finn: Godt landsmøde og godt med de mange kandidater til ll. Godt med disckjokey.

Inge: Godt landsmøde fri for konflikter og mange kandidater.

Steen: God stemning og gode debatter, for lidt tid til at være social.

Michael: Et af de bedre landsmøder med god stemning. Noget at bygge videre på, saglighed og engagement.

Der er enighed om at opfordre René og Finn til at stå for musikken til næste år, og om at det vil være rart at have mødesalen fra begyndelsen af landsmødet.

Det drøftes, om de samme dirigenter skal hyres til landsmøde 2018. Det konkluderes, at begge årets dirigenter spørges om at medvirke igen i 2018. Der skal findes en måde at synliggøre, hvem der vil på talerlisten (skilte, hjælper(e)).

Der fremkommer ideer om at, ll-kandidater præsenterer sig med foto eller løbende præsenterer sig under mødet.

Det drøftes, om vi kan gøre noget for de mindre mødevandte, og om vi kan nøjes med at holde landsmøde hvert andet år og et mere socialt arrangement hvert andet år.

 

b. Opfølgning på landsmødets beslutninger (bilag: godkendt referat)

Der tages afsæt i det vedtagne handlingsprogram:

Ad 1: noget der kan arbejdes med i en eller flere af foreningens arbejdsgrupper

Ad 2: noget der kan arbejdes med i de enkelte regioner

Ad 4: bl.a. via p2p projektet

Ad 5: omhandler samarbejde med andre foreninger og faglige organisationer.

Ad 6: der henvises til 12. maj initiativet, en protest mod aktuelle forringelser som følge af omprioriteringsbidragene (se: www.velfaerdsalliance.dk ).

Ad 7: der henvises til bl.a. Inspirationsgruppen

Ad 8: det foreslås igen at invitere Michael Kold (tidligere tilbagemelding gendistribueres).

Ad 10: der skal bl.a arbejdes med ansættelse i LAP, Kbh. Der udtrykkes et ønske om ikke på forhånd at låse os fast på fleksjobansættelse.

Frem til 2-dages mødet opfordres alle til at indsende skriftlige bidrag, der kan arbejdes videre med m.h.p. en mere detaljeret udmøntning af handlingsprogrammet.

Vedtaget forslag nr. 2 og 3 om ansættelse af konsulent i hovedstadsområdet. Der arbejdes pt. med at følge op på beslutningen i LAP Kbh/Frb. Det skal afklares i hvor stort omfang en kommende konsulent også skal dække den øvrige del af hovedstadsregionen. Der tales også om, hvordan der kan skabes et fysisk mødested for Københavns omegn.

Det bliver foreslået, at et udvalg med deltagelse fra både LAP Kbh./Frb. og omegnskommuner etableres med henblik på af skabe en nærmere afklaring om, hvordan ansættelsen skal gribes an.

6. Vedtagelse af forretningsorden (bilag 6)

Forslag til forretningsorden godkendes, idet sætningen ”idet indsendte forslag udsendes sammen med referatet.” i pkt. 10 under mødeafvikling slettes, og idet satserne i pkt. 4 under LL medlemmers pligter og rettigheder rettes til 2016 takster: ”kontorhold: 1400 kr.+ net og telefon:  2350 kr.”

7. Konstituering

a. Valg af forretningsudvalg

Følgende kandiderer til valg af forretningsudvalg: Hanne S., Bettina, Steen, Hanne W. Der foretages skriftlig afstemning, idet hvert medlem højst kan skrive 3 navne på stemmesedlen.

Valget falder ud med følgende antal stemmer: Hanne W.: 10; Bettina: 10; Hanne S.: 9; Steen: 2.

Forretningsudvalget består således af: Hanne W., Bettina, Hanne S.

Steen ønsker de valgte tillykke og giver udtryk for bekymring over, at der er blevet talt negativt om ham bag hans ryg.

 

b. Valg af kasserer

Katrine foreslår, at Hanne W. og Steen i fælleskab vælges til kassererposten. Steen gør opmærksom på vedtægternes bestemmelse om, at der vælges én kasserer.

Der sker en nærmere drøftelse og belysning af, hvad der er den valgte kasserers opgaver (idet de daglige udbetalinger og bogføring varetages af lønnede medarbejdere, dog således at den valgte kasserer godkender samtlige bankoverførsler), og hvad relationen er mellem forretningsudvalg og kasserer.

Steen vælges derefter som kasserer, således at funktionen varetages i samarbejde med Hanne Wiingaard, som repræsentant for forretningsudvalget.

8. Tvang på bosteder

Det drøftes indledningsvis, hvad det er, der har været bragt i medierne om nye tiltag og en ny type institution for personer, der ikke menes at kunne rummes på de eksisterende bosteder.

Det kritiseres, at LAP som forening ikke har været indbudt til at deltage i de pågående drøftelser. Der er dels kommet et udspil fra Danske Regioner og dels lagt op til et møde mellem FOA, m.fl. fagforeninger, der tirsdag præsenterer et oplæg for sundhedsminister og socialminister.

Der er et ønske om straks at udforme et brev til ministrene, FOA mv. Karl giver udtryk for, at det er vanskeligt at melde ud med holdninger til oplæg, vi ikke endnu kender indholdet af. Han opfordrer til at afvente offentliggørelse af de omtalte oplæg.

Beslutning: FU går videre med at udforme en skriftlig henvendelse til ministre, Danske Regioner, KL, FOA mv.

Steen præsenterer en kritisk rapport om forholdene på Sundbygård med en række kommentarer udarbejdet af Bo Steen Jensen. Alle opfordres til at læse materialet, men behandle det fortroligt.

9. Godkendelse af arbejdsgrupper (bilag)

Der tages udgangspunkt i den udsendte oversigt.

Nye grupper:

Livsglædegruppe II. Tom foreslår, at gruppen får et andet navn. Michael ønsker ikke at stå som tovholder. Finn foreslår navnet: Livskvalitetgruppen. Gruppen opfordres til at finde et nyt navn. Gruppen godkendes med forslag om at kalde sig ”Kvalitet i livet”.

Psykofarmaka, bivirkniger og dødsfald. Gruppen godkendes.

Tvang. Det foreslås at gruppen slås sammen med gruppen: Pressemeddelelses-/lovforslagsgruppen.

Rejse/rekreationsarbejdsgruppe. Godkendes med den bemærkning, at LAP ikke indenfor driftstilskuddet kan afholde udgifter i udlandet.

Bostedskontrol-arbejdsgruppen. Godkendes, idet Steen og Cornelius indtræder fra landsledelsen.

Mental velfærd. Godkendelse afventer næste møde.

Stop lukningen af små lokale væresteder i København og Frederiksberg. Gruppen opfordres til at afklare, om der er tale om en landsdækkende eller lokalt forankret gruppe. Foreslås omdøbt til: ”Bevar små lokale væresteder …”

Alternativ ø-lejr. Godkendes idet Katrine indgår i gruppen. Opfordres til nærmere afklaring af formål og nyt navn.

Eksisterende grupper

Arbejdsmarked. Godkendes. Cornelius indgår i gruppen.

Bisidderstyregruppen. Fortsætter idet bisidderkorpset opfordres til at afklare, hvem der er i gruppen.

Bladgruppen. Godkendes som ”Redaktionsgruppen”.

Blivende refugier. Godkendes. Paul Bjergager slettes. Hanne S. indgår i gruppen. Mangler at beskrive sit formål. Gruppen opfordres til at opdatere sekretariatet om formål og deltagerkreds.

Børn og Unge. Godkendes.

December Refugiet. Godkendes. Formål efterlyses.

Hjemmesidegruppen. Godkendes. Formål: at modernisere og opdatere LAP’s hjemmeside.

Inspirationsgruppen. Godkendes med det formål, der ligger på LAP’s hjemmeside.

Kvindegruppen. Godkendes.

Livsglædegruppen. Godkendes. Mikhael Saxtorph er udtrådt.

Organisationsudvalg. Gruppen spørges om den ønskes opretholdt.

Smiley. Gruppen er reelt ophørt.

Sommerlejr. Godkendt. Inge Volder er indtrådt. TRYG slettes, 2016 indsættes.

Systemramte forældre. Godkendes. Nanna Riis Hansen er udtrådt. Hvis Anita Christensen er udgået, kan Inge Volder indtræde. Formål skal indføjes.

Værestedsgruppen. Godkendes. Hanne S. indtræder.

Weekendmedlemstræf. Godkendes. Paul Bjergager er udtrådt.

Ø-lejr. Godkendes. Hanne Nielsen er i gruppen. Cornelius indgår i gruppen. Det undersøges om Mette og Palle Clemmensen fortsat indgår i gruppen.

LAP Ungdom

Der omdeles en e-mail fra ungdomskonsulent Lau om opstart af ny arbejdsgruppe for opbygning af LAP-Ungdom.

Arbejdsgruppe bestående af Camilla Madsen, Mihn Nielsen og Lau godkendes. Cornelius indtræder i gruppen.

LAP-Ungdom i Silkeborg: opfordres til at skrive til landsledelsen om deltagerkreds og evt. økonomi.

10. Økonomi:

a. Revideret budget for 2016 (bilag eftersendes)

Der er rundsendt et materiale med en justeret budget for 2016. I forhold til landsmødebudget er der øgede indtgæter på kr. 287.178.

På udgiftssiden er der indsat midler til bisidderkrops, sommerlejr, ø-lejr, nytårskur, medlemstræf, refugie, folkemøde, Vendepunktskursus i Svendborg, tilskud til LAP København (som viser sig allerede er bogført og kan tilbageføres til kontoen: Diverse aktiviteter.) Der mangler midler til transport til Brugernes Bazar, hvortil der afsættes 15.000 hertil. Det justerede budget godkendes herefter.

 

b. Ansøgning fra Tom Jul Pedersen vedr. LAP-TV (bilag 9 a)

Tom har søgt om 10.000 kr til at lave LAP TV. Der bevilges max. 10.000 kr.

 

c. Lukket punkt. 

11. Kommende møder:

a. Forslag om møder i landsledelsen i 2016: 

Det besluttes at holde to-dages møde den 4. – 5. juni med start den 4. om formiddagen og slut den 5. til frokost.

Efterfølgende møder: 13. august, 17. september, 15. oktober, 26. november

 

b. Landsmøde 2017, skal om muligt foregå på Hotel Svendborg den 1./2. – 4.-2017.

12. Orientering

Punktet blev ikke behandlet

13. Evt.

Punktet blev ikke behandlet.

14. Hvordan synes du, mødet gik?

Refereres ikke.

Referat af møde i Landsledelsen, 19. marts 2016

Deltagere: Steen Moestrup, Bo Steen Jensen, Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pe-dersen, Inge G. Volder, Hanne Skou Kadziola, René Strøm, Susan Oppenlænder, Finn Parkø, Andrea Hermansen Jan Stig Andersen (1. suppl.), Erik Thomsen (2. suppl.)

Fra sekretariatet: Karl Bach Jensen

Afbud/fraværende: Gunver Maria Sørensen, Lars Kristensen,

 

1. Valg af ordstyrer og referent

Steen og Bettina vælges til ordstyrere, Karl til referent.

 

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet.

Refereres ikke.

 

3. Godkendelse af dagsorden.

FU har modtaget forslag fra Erik Thomsen, om at LL skal tage stilling til valg af nyt rengørings-firma. FU indstiller til LL ikke at behandle emnet.

Erik ønsker at fastholde punktet og omdeler et bilag med mailkorrespondence vedr. klage fra rengøringsfirma.

Der stemmes om, hvorvidt emnet skal behandles. 1 stemmer for, 6 stemmer imod, 3 undlader at stemme.

Steen ønsker at indføje et punkt om debat om Kontanthjælpsreform og om 2020-mål som em-ner, der kan tages op på landsmødet. Behandles under punkt 5 b. Der tilføjes et punkt 8 b: De-bat om regeringens 2020 mål. Med de tilføjelser godkendes dagsordenen.

 

4. Referat

Godkendelse af referat fra mødet den 13. februar 2016 (bilag 4).

Referatet godkendes.

 

5. Landsmøde 2016 (16. – 17. april).

a. Godkendelse af beretning (bilag 5 a: eftersendes)

Der runddeles et bidrag fra ungdomskonsulent Lau Jeppesen. Bidraget indføjes i beret-ningen.

Der er enighed om at linje 82: ”og narko” slettes.

Jan efterlyser en statistik over besøg på hjemmesiden og oplysninger om medlemstallet ved udgangen af året.

Erik kommenterer linje 164: LAP lokalkonsulent Region Sjælland, hvilket han mener er en forkert betegnelse. Han efterlyser desuden noget om, hvad man har kæmpet med i landsledelsen. Han mener, sandheden er, at LAP mister indflydelse år efter år.

Jan foreslår, at der medtages noget om Michael Kolds bistand til LL.

Hanne W. kommenterer lokalkonsulent Arne Jensens del af beretningen og foreslår at slette linje 157.

Steen foreslår, at der tages noget med om arbejdet med at styrke det interne samarbejde og måde at kommunikere på i LL, herunder Michael Kolds medvirken. Han oplæser en tekst, der er udarbejdet til det kommende nummer af Medlemsbladet: ”Vi har prøvet at sætte ind internt for at blive bedre til at snakke sammen og give plads til hinanden. Til dette formål har vi kaldt Michael Kold på banen og prøvet at gøre noget ved mødele-delsen på landsledelsesmøderne. Disse tiltag har bevirket, at vi er blevet bedre til at holde møder. Men verden ændres ikke på en gang af den grund.” Der er enighed om, at den tekst kan indarbejdes i beretningen. Han gør opmærksom på, at Arne på hjemmesi-den står som konsulent for LAP Region Sjælland, hvorfor dette må være den rigtige ti-tel.

Det besluttes i øvrigt, at overlade til FU og Karl at indarbejde de efterlyste elementer og korrektioner i beretningen, og rundsende en endelig version af den.

 

b. Endeligt tilrettet program (bilag 5 b)

Linje: Overrækkelse af LAP-pris slettes i det trykte program. Finn overrækker prisen og begrunder valg af prismodtager, hvorefter O.S. holder sin tale.

Da der er indkommet en ret begrænset mængde af forslag til behandling under selve landsmøde-dagsordenen, ser det ud til, at der vil kunne afsættes tid til at drøfte andre emner i løbet af mødet.

Det foreslås at sætte tid af til at drøfte holdninger og initiativer i forhold til den aktuelle kontanthjælpsreform og ministerudmeldinger om nye 2020 mål på det sociale område.

Finn omtaler, hvordan man i Holland kan få bevilget midlertidig førtidspension som en inspiration, der kan henvises til.

Det drøftes, hvordan og hvornår landsmødet kan komme til at debattere de foreslåede emner.

Karl foreslår, at man enten fra landsledelsens side kan udforme korte skriftlige oplæg til de to temaer, og at man så overlader til dirigenterne, at disponere tid til drøftelserne. En anden mulighed ville være at sætte tid af til det ene eller begge emner og evt. invite-re en ekstern oplægsholder.

Der foretages ikke yderligere ændringer i det skriftlige program, men vi forsøger at fin-de en ekstern oplægsholder, der over for medlemmerne på en engageret måde kan for-midle indhold og konsekvenser af kontanthjælpsreformen.

 

c. Evt. musik og underholdning?

Det drøftes, hvorvidt der skal hyres levende musik eller satses på, at der evt. i egne rækker findes en person, der kan medbringe musik til afspilning. Rene tilbyder at fun-gere som diskjockey. Andrea foreslår at hyre en hyggepianist. Det besluttes, at Rene fungerer som discjockey, og at det nødvendige udstyr lejes til formålet.

 

d. Beslutning om intern LAP-pris (lukket punkt):

 

e. Ekstern LAP-pris: overrækkelse og PR

Prisen overrækkes af Finn som en naturlig afslutning af hans åbningstale.

Jan og Hanne S. udformer en pressemeddelelse.

 

f. Budget 2017

Steen fremlægger budgetforslaget, og lægger op til at drøfte, hvorvidt udgifter til med-lemsaktiviteter skal være mere eller mindre specificeret.

Hanne mener, der skal tages stilling til, om der fortsat skal bruges store beløb til som-merlejr, ø-lejr, refugium og Folkemøde på Bornholm.

Der bliver spurgt ind til tilskud fra eksterne fonde. Både A.P.Møller fonden og Tryg-fonden har givet afslag. Men der er bevilget tilskud fra Arbejdsmarkedets Feriefond til kontanthjælpsmodtageres deltagelse i sommerlejr, ø-lejr og refugium.

Der tales for og imod fortsat at bruge betydelige midler til deltagelse i Folkemøde og afholdelse af Refugium. Det foreslås at afsætte flere midler til posten Medlemstræf.

Susan taler for at støtte medlemmerne af Idrætsforeningen Kæmperne.

Der stemmes om, hvor vidt der skal afsættes 110.000 eller 60.000 til Folkemøde. 8 stemmer for at afsætte 110.000. Til refugium afsættes 100.000, til medlemstræf 108.000.

Det besluttes at reducere rammen for LL-medlemmers deltagelse i konferencer fra 80.000 til 60.000.

Det drøftes, hvor stor rammen for medlemsbladet skal være, og om der evt. skal over-gås til ren elektronisk distribution. Der indsættes en indtægt i portostøtte på 3.000.

Beløbet til aflønning af konsulenter øges med 100.000.

Der var sammentællingsfejl (fejl i formlerne) i det udsendte budget – hvorfor en del af beslutningerne måtte tilbageføres. Endeligt forslag til budget vedlægges dette referat.

 

6. Orientering fra

a. FU, herunder 

i. ”Husregler” (bilag 6 a, i)

Hanne W. gør rede for baggrunden for det sæt husregler, der er udformet af se-kretariatets medarbejdere.

ii. Tilrettet forretningsorden (bilag 6a, ii)

Der er rundsendt et bilag med de vedtagne ændringer af forretningsorden. Jan foreslår en tilføjelse om, hvor længe lydfiler fra LL-møderne skal opbevares (pkt. 9 under Mødeafvikling).

iii. Aftaler med ansatte (lukket punkt)

iv. Regnskabsbilag til gennemsyn vedr. tlf. og taxa-forbrug

Hanne redegør for, hvad de udgifter til tlf. og internet, hun har fået refunderet, omhandler.

Bo Steen gør rede for, hvor mange møder han har deltaget i, og hvorfor det in-debærer taxakørsel, grundet fysiske helbredsforhold.

FU har i øvrigt:

• Kigget på og godkendt diverse rejseafregninger.

• Modtaget tilbud på annonce i et tillæg til Jyllands Posten vedr. Folkemødet. Pris 6.250 – dispositionen godkendes af LL.

 

b. LL

Andrea:

• orienterer om opstart af Vendepunktskurser i Svendborg,

• har deltaget i møde om nationale kliniske retningslinjer vedr. behandling af unipolar depression, hvor mange af de gode forslag er faldet bort, grundet krav om evidens,

• har deltaget i første og vellykkede landsmøde i Peernetværket Danmark

• har været til seminar i IFS, Interesseforening for Socialpsykiatri

• har fået tilskud fra LAP til københavnertur for Café Impuls i Svendborg

Hanne S. orienterer om dialogmøde i Region Hovedstaden vedr. forsøg med nyt ”psy-kiatrihus” i Griffenfeldsgade, hvor der pt. er kommunalt akuttilbud, som hun mener LAP bør engagere sig mere i. Omtaler møde med professor Jimmy Nielsen fra Aalborg Universitet, der går ind for kraftig reduktion af brug af psykofarmaka. Hun taler i øv-rigt for at genstarte arbejdet med blivende refugium.

Bo Steen supplerer med yderligere oplysninger om planer med det tidligere Sct. Josephs Hospital i Griffenfeldsgade.

Inge orienterer om deltagelse i KL-konference om at have ambitioner for udsatte børn og unges skolegang.

Hanne W. orienterer om problematikken med Lars Søndergaards fyring og påtale til hans tidligere chef.

Susan omtaler generalforsamling i Idrætsforeningen Kæmperne, som står over for en række påtænkte besparelser.

 

c. Arbejdsgrupper

René har trukket sig fra Ø-lejr gruppen og spørger, hvem der deltager fra LL i gruppen.

Steen nævner, at der er udsendt materiale med deltagervurderinger af kursus afholdt på Inspirationscenter Maribo. Det er kun en mindre del af deltagerenes evaluering.

Brugernes Bazar afholdes i år tirsdag den 30. august i Kongens Have i Odense, hvor Hus Forbi efterfølgende afholder jubilæumsfest.

Sommerlejrgruppen er færdig med at planlægge årets sommerlejr, som annonceres i førstkommende nummer af LAP-bladet.

Hjemmesidegruppen: Der arbejdes med nyt layout af hjemmesiden. Hanne S. står som den, man kan kontakte vedr. hjemmesiden.

Tom deltog i kurset i Maribo. Der er efter hans vurdering tale om en form for behand-ling, hvilket bekræftes af, at der på faktura vedr. kurset står: ”som behandlingsprogram for psykisk sårbare er beløbet uden moms”. Vil vi behandlingsprogram i LAP?

Steen redegjorde for at teksten på den uddelte faktura var en teknikalitet for at undgå betaling af moms. Og fortalte om hvordan deltagerne var blevet kede af det, vrede og lærte at tackle, når andre blev det, således at de kunne blive gode lyttende LAP-støtter.

Hanne S. mener, der er tale om en forældet form for gestaltterapi, bl.a. med anvendelse af den ”røde stol”, hvor den enkelte udleverer sig over for en gruppe, og at der ikke på kurset var plads til konstruktiv kritik. Hun mener ikke, LAP bør udbrede en sådan tera-piform.

Bo Steen redegjorde for tilsvarende anvendelser af den ”røde stol” i gruppesammen-hæng inden for de seneste år.

Flere kommenterer med positive og negative meldinger, de har modtaget fra og om kur-susdeltageres oplevelser.

Steen spurgte til om landsledelsen ønskede, at man stoppede evalueringen af kurset og sparede det store arbejde, der var forbundet med at renskrive evalueringsskemaerne. Landsledelsen vil fortsat gerne have en evaluering fra Inspirationsgruppen.

 

d. Udviklingskonsulent

Karl efterlyser deltagere til workshop på konference i Esbjerg den 27. april om Collec-tive Impact. Andrea, Hanne S., Susan og Finn melder sig som interesserede. Der er formøde den 1. april hos SUS. Karl formidler kontakt.

 

7. Forslag til mødedato efter landsmødet: lørdag den 30. april

Datoen fastholdes.

 

8. Debat

a. Debat om psykisk vold mod patienter og beboere på psykiatriske afdelinger og bo-steder. (bilag 8)

Punktet blev ikke behandlet.

 

b. Debat om regeringens 2020 mål. 

Punktet blev ikke behandlet.

9. Økonomi

a. Årsregnskab for 2015

Regnskabet foreligger ikke.

b. Ansøgning om tilskud til afholdelse af kursus: Håb, drømme, hav og visioner (bilag 9b)

Steen orienterer kort om ansøgningen. Der kan deltage op til 12 personer, dvs. en sam-let udgift på ca. 35.000. Flere er betænkelige ved umiddelbart at imødekomme ansøg-ningen. Det besluttes at give afslag på ansøgningen. Der var enighed om, at man pri-mært i fremtiden vil støtte projekter ledet af LAP-medlemmer og uden honorar.

 

c. Budget for sommerlejr 2016 (bilag 9c)

Punktet blev ikke behandlet.

 

10. LAP’s Facebook-side. Ansvar og redigering (Hanne).

Punktet blev ikke behandlet.

 

11. Forslag fremsat af Erik Thomsen: (forslagene blev ikke behandlet)

a. Ved afgørelse af sager, som f.eks. bladsagen skal der fremlægges fakta for, at de fremførte påstande er rigtige.

b. Det pålægges FU at fremlægge en rapport, hvis der er klaget over, at personalet har forhindret ting i at ske.

c. Ansattes deltagelse i konferencer og møder.

d. Hvem bestemmer i LAP, de ansatte eller LL?

 

12. Evt.

 

13. Hvordan synes du, mødet gik?

Referat af møde i Landsledelsen, 13. februar 2016

Referat af møde i landsledelsen lørdag den 13. februar 2016 kl. 11 – 17 på LAP’s sekretariat.

Til stede: Steen Moestrup, Bettina Kræmer Mærsk, Finn Parkø, Susan Oppenlænder, Hanne Skou Kadziola, Bo Steen Jensen, Hanne Wiingaard, Inge Green Volder, Tom Jul Pedersen, Lars Kristensen, Gunver Maria Sørensen, Jan Stig Andersen (1. suppleant) og Erik Thomsen (2. suppleant).

Afbud: Andrea Hermansen og René Strøm.

 

1. Valg af ordstyrer og referent

Steen og Bettina blev valgt til ordstyrere.

Jan blev valgt til referent.

 

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet.

Hver mødedeltager får herunder mulighed for at nævne de to punkter fra dagsordenen, som hver enkelt anser for de vigtigste punkter i dag.

Punktet refereres ikke.

 

3. Godkendelse af dagsorden

Allerede under behandlingen af dette punkt opstår der et behov for at få afklaret, om 1. og 2. suppleanterne skal have taleret på landsledelsesmøderne, så her behandles først punkt 5.b:

Skal 1. og 2. suppleanterne have taleret til landsledelsesmøderne? Alle tilstedeværende stemmer for. Hermed er det vedtaget, at 1. og 2. suppleanterne har taleret til landsledelsesmøderne (forretningsordenen rettes i overensstemmelse hermed).

Steen foreslår at der indsættes et nyt akut punkt 7 med to underpunkter:

a. Kontanthjælpsloft og

b. Nye dødsfald på Ringbo.

De efterfølgende punkter fra og med punkt 7 i det oprindelige forslag til dagsorden rykkes i overensstemmelse hermed.

Erik ønsker, at underpunkt a i hans forslag (punkt 13 i det oprindelige forslag til dagsorden) flyttes op i dagsordenen som punkt 5c, og at de øvrige underpunkter i hans forslag flyttes op før punktet om medlemsbladet (punkt 11 i det oprindelige forslag til dagsorden).

Jan foreslår et nyt punkt 4c: Formulering af beslutninger vedr. forretningsordenen fra LL-mødet d. 16. januar 2016.

Jan foreslår endvidere et nyt punkt 6e: Intern LAP-pris, og at både punkt 6d og 6e bliver til lukkede punkter. Den interne LAP-pris medtages under punkt 6d, som gøres til et lukket punkt.

Dagsordenen vedtages med de ovennævnte tilføjelser og ændringer.

 

4. Referat

a. Forslag fra Tom:

”Der må ikke være personangreb i referaterne, navngivne personer må ikke nævnes i negative vendinger i LL referaterne, det spolerer husfreden, samt starter en “hane kamp”, da den nævnte så vil have et genmæle, på den måde kan “krigen” fortsætte, ligesom i LAP bladet for et par år siden. De personangreb er stoppet der, men åbenbart ikke i referater fra LL møderne. ”

Efter en drøftelse af forslaget, går Tom med til, at der henstilles om, at man undgår personangreb i referaterne.

b. Godkendelse af referat fra mødet den 16. januar 2016 (bilag 4).

Under punkt 6 (Evaluering af kursus i personlig udvikling 14.-18. december 2015 i Maribo) er der kommet 3 forslag om ændringer (hhv. fjernelse, tilføjelse og fjernelse af sætninger) i referatet. Der drøftes, hvorvidt nogle dele (inkl. de foreslåede ændringer) skal flyttes til et lukket referat, eller om hele punktet evt. skal gøres til et lukket referat.

Det besluttes at fjerne de 3 omdiskuterede sætninger fra referatet, og at bevare resten af referatet under dette punkt som åbent referat. Det samlede referat godkendes herefter.

c. Formulering af beslutninger vedr. forretningsordenen fra landsledelsesmødet d. 16. januar 2016.

Den nuværende forretningsorden uddeles til mødedeltagerne ved starten af dette punkt.

Det drejer sig om to beslutninger, der blev truffet på landsledelsesmødet d. 16. januar 2016 under punkt 3b ”Procedurer for godkendelser af referater”: Dels at ”indsendte forslag om rettelser fremover udsendes sammen med referatet” og dels beslutningen om at lave lydoptagelser af landsledelsesmøderne med de tilhørende bestemmelser om lydoptagelserne brug og opbevaring.

Jan mener, at det første skal indsættes i punkt 9 (om referent og referat) under overskriften ”Mødeafvikling”, og at det andet skal tilføjes som et nyt punkt ligeledes under overskriften ”Mødeafvikling”.

Steen mener, at der ved sidste møde var enighed om, at beslutningen om forslag om rettelser til referatet netop ikke skulle indføjes i forretningsordenen. Da der ikke foreligger færdige forslag til formulering af tilføjelserne, foreslår Steen, at FU laver disse til næste møde, og at punktet dermed udsættes. Udsættelsen vedtages.

 

5. Mødekultur i landsledelsen (bilag 5).

a. Forslag (fra Bettina) om

– at man hver især kigger indad på sig selv, og hvordan man selv kan være deltagende på et LL møde som positiv, tage sig selv i at afbryde, råbe eller sukke dybt, som virker meget provokerende og skaber en meget dårlig stemning.

– at man prøver at sætte sig ved siden af en, man ikke er vant til at sidde ved siden af , dette gælder også FU.

Punktet giver en anledning til en længere drøftelse, hvorunder der bl.a. gøres opmærksom på, at man hverken kan bestemme eller kontrollere, om folk gør disse ting. Derfor kan det ikke vedtages som en forpligtende beslutning.

Hvad angår den sidste del af forslaget (om at sidde siden af nye personer), er der nogle, der har behov for at vide, hvem de skal sidde ved siden af. (I øvrigt har flere LL-medlemmer allerede fulgt opfordringen og ved dette møde sat sig på andre pladser, end hvor de plejer at sidde.)

Der vedtages intet under dette punkt.

Steen gør opmærksom på, at FU mødes d. 2. marts, hvilket er mere end 2 uger før LL-mødet d. 19. marts, så Steen opfordrer alle til at indsende punkter til dagsordenen inden d. 2. marts 2016.

b. Suppleanters rolle (Bettina)

Det er på et tidligere møde i efteråret ’15 besluttet, at suppleanter IKKE har taleret

Dog har jeg erfaret, at det kan være svært at håndhæve denne beslutning, hvilket også skaber uro.

Jeg kunne godt tænke mig, at der endnu engang bliver kigget på, om denne beslutning skal opretholdes, eller om suppleanterne atter skal have deres taleret, hvis ikke beslutningen bliver håndhævet optimalt.

Punktet blev behandlet allerede under punkt 3 Godkendelse af dagsorden – se ovenfor.

 

c. Den der fremfører påstande, skal godtgøre, hvor de har det fra, og sige, hvem de har hørt det fra. (Erik)

Erik uddyber sit forslag og forklarer baggrunden.

Der følger en længere drøftelse at forslaget, herunder om det – hvis det vedtages – skal skrives ind i forretningsordenen, samt hvordan det skal håndhæves.

Erik ønsker ikke, at det skrives ind i forretningsordenen, men han kræver, at der stemmes om forslaget.

Afstemning om, hvorvidt forslaget skal vedtages:

For:5

Imod:5

Undlader:1

Forslaget falder hermed. Steen opfordrer Erik til evt. at genfremsætte forslaget med en ændret formulering.

 

6. Landsmøde 2016 (16. – 17. april).

a. Beretning. 

FU har ikke modtaget bidrag indtil nu, men foreslår en brainstorm på baggrund af det gældende handlingsprogram (bilag 6 a).

Handlingsprogrammets punkt 1: Støtte op om og gøre opmærksom på gode tilbud, tiltag og initiativer i behandlingssystemet og gøre det frie sygehusvalg til en reel mulighed for at få den rette hjælp og behandling.

Erik har skrevet til Sundhedsministeriet, som har bekræftet, at vi har frit sygehusvalg og frit valg af psykiater. Det var nødvendigt for at få Region Hovedstaden til at respektere dette.

Jan nævner den eksterne LAP-pris som et eksempel på, at vi gør opmærksom på gode initiativer i behandlingssystemet.

Handlingsprogrammets punkt 2: Støtte op om peer-medarbejdere og rette peer-medarbejderes opmærksomhed mod dem der har det sværest ikke har pårørende eller netværk mv.

Peer-projektet nævnes.

Handlingsprogrammets punkt 3: Forbedre samspillet med patientrådgivere og bistandsværger ved at vi samarbejder med deres forening og ved at flere med egen brugererfaring rekrutteres som rådgivere.

Erik nævner medlemstræf. Psykisk syge kan ikke optages på bistandsværgelisten.  De er nødt til at gå til domstolene for at blive bistandsværge. Bo forklarer situationen nærmere. Erik siger, at dommerne er flinke til at udnævne psykisk syge til bistandsværge.

Lars opfordrer folk til at aflevere skriftlige bidrag til årsberetning, så vi ikke bruger lang tid på det nu.

Handlingsprogrammets punkt 4: Gøre opmærksom på det uacceptable i overbelægning på psykiatriske afdelinger og fremme muligheden for at kunne benytte lettilgængelige akuttilbud som alternativ til egentlige indlæggelser.

Handlingsprogrammets punkt 5: Samle og formidle erfaringer med og oplyse om medicinfremkaldte sygdomme.

Bo fortæller om de nye udvidede ”diagnose-lister”.

Handlingsprogrammets punkt 6: Markere os om det uhensigtsmæssige i den omfattende sygeliggørelse og psykiatrisering af almenmenneskelige problemer.

Hanne W. mener, at vi gør det hele tiden.

Handlingsprogrammets punkt 7: Virke for at den psykosociale indsats i kommunerne forbedres og opfylder psykiatribrugeres behov for hjælp og støtte i hverdagen og til at komme videre i livet.

Steen siger, at vi har sat spor hos ? Kommune.

Finn siger, at det går den gale vej alle vegne.

Bo fortæller, at Psykiatrifonden har afholdt et stormøde med deltagelse af stort set alle organisationer på psykiatriområdet.

Handlingsprogrammets punkt 8: Gøre psykiatribrugere på afdelinger og andre steder, hvor de færdes, opmærksom på LAP, f.eks. ved at distribuere LAP-materialer.

Finn minder om, at man kan uddele kuglepenne, poser og hvervefoldere m.m. – også til såkaldte raske mennesker.

Hanne W. fortæller, at flere PsykInfo’er er flinke til at uddele LAP-materialer, og de bestiller ofte flere materialer.

Handlingsprogrammets punkt 9: Blive mere synlig i mediebilledet og rundt omkring i landet, f.eks. ved at indgå i fælles kampagner med andre organisationer.

Lars fortæller om LAP-bod til demokrati-festival i Ollerup (Sydfyn) omkring Grundlovsdag 2015, hvor der var mange mennesker. Vi deltager også i år.

Inge skriver ofte om LAP på Facebook, og da hun har mange venner, er der mange, der ser det.

Handlingsprogrammets punkt 10: Styrke den interne organisation bl.a. ved bedre samspil, positive kommunikationsformer, brug af mediatorer og afholdelse af medlemstræf.

Efter denne gennemgang af handlingsprogrammet siger Jan, at han synes, at det, som vi netop har hørt, vidner om en mangel på en systematisk indsats i forhold til handlingsprogrammet, og i stedet er der snarere tale om enkeltpersoners indsatser på de forskellige punkter. Næsten alle handlingsprogrammets punkter kræver efter Jans opfattelse en arbejdsgruppe. Jan opfordrer de, der fortsætter i landsledelsen efter landsmødet – selv om vi ikke ved, hvem der vælges, indtil efter handlingsprogrammets vedtagelse – at huske på dette, og under landsmødet at stræbe efter, at der for hvert punkt i handlingsprogrammet findes eller oprettes en arbejdsgruppe.

 b. Godkendelse af program, indkaldelse og tilmeldingsblanket (bilag 6 b).

Vedr. program: Skal vi invitere modtageren af LAP-prisen (hvem det bliver, er endnu ikke besluttet) til at give et oplæg og svare på spørgsmål (i alt 30 min.)?

Erik synes, at der er for lidt tid til landsmøde-dagsorden og foreslår, at punktet ”Arbejdsgrupper i Open Space” tages ud.

Bo fortæller, at sundhedsministeren har takket nej til at deltage. Erik beklager sig over, at den besked ikke er givet videre før nu.

Susan foreslår, at vi inviterer en politiker fra et andet parti. Tom støtter forslaget.

Erik minder om, at ved landsmødet i 2015 blev der ikke tid til at stille spørgsmål til kandidaterne til landsledelsen, og han synes, at det bør der være i år.

Erik anbefaler, at vi kun inviterer én gæstetaler, og bruger tiden på vores dagsorden på det vigtigste møde i LAP.

Der stemmes om at invitere LAP-pris-modtageren (og kun denne):

9 stemmer for,

0 stemmer imod, og

2 undlader at stemme. (Hermed er det reelt også besluttet, hvem der skal have den eksterne LAP-pris).

Hanne S. kontakter vedkommende og lever en aftale.

Vi kontakter hotellet for at høre, hvornår vi senest skal forlade salen lørdag eftermiddag af hensyn til bordopstilling og -dækning til festmiddagen om aftenen.

Lars foreslår, at der nedsættes et udvalg, der gennemlæser de indkomne forslag og kontakter forslagsstilleren til en dialog om forslaget.

Steen foreslår, at nedsættelsen af et sådant udvalg udsættes til næste møde.

Det drøftes, om nogle af pauserne kan gøres kortere for at give mere tid til landsmøde-dagsorden.

Hanne W. spørger, hvem (fra landsledelsen) der skal holde velkomsttale? Det skal i følge kutymen være en, der ikke er på valg. Finn vil gerne prøve, så det vedtages, at han gør det.

Jan spørger, om vi skal have fanen med? Det skal vi. Jan og Susan arrangerer dette.

Invitation: Jan foreslår, at sætningen (under punktet ”Indkomne forslag”), der starter med ”Du opfordres derfor til at” ændres, så den fortsætter med ordene ”holde både forslag og begrundelse korte, enkle og klare.”

Bo spørger, om det er muligt at indføre en begrænsning af antallet af forslag fra hvert enkelt medlem.

Steen svarer, at det kræver en vedtægtsændring, og det er derfor ikke noget, som landsledelsen kan indføre.

Erik gør opmærksom på, at der er fejl i nummereringen af dagsordenspunkterne.

Tilmeldingsskema: Hanne foreslår, at muligheden for, at man kan melde sig som  kandidat til landsledelsen, og at man kan give en kort skriftlig præsentation af sig selv, skal fjernes fra skemaet.

Lars synes, at begge muligheder skal bibeholdes. Flere støtter Lars.

Bo gør opmærksom på, at det ikke er nok at tilmelde sig som kandidat til landsledelsen ved tilmeldingen; man skal stadig skrive sig på den liste, som hænges op under selve landsmødet. Lars synes, at vi er forpligtede til at skrive de forud-erklærede kandidater til landsledelsen på den liste, der hænges op under landsmødet.

Muligheden beholdes på skemaet. Formuleringen ændres til, at det er en mulighed at give en kort præsentation af sig selv. Der skal tilføjes, at man også kan stille op under landsmødet.

Steen foreslår, at vi udpeger en til at kontakte de medlemmer, der på forhånd tilkendegiver, at de vil opstille til landsledelsen for at fortælle dem, at de selv skal skrive sig på listen under landsmødet.

 c. Nyt handlingsprogram: Brainstorm med ideer til nyt handlingsprogram.

Steen forklarer, at tanken bag dette punkt er, at LL skal være lidt forberedt mht. det nye handlingsprogram. Det er nyt at gøre det på denne måde.

Bo spørger, om dette betyder afslutningen af kutymen med at nedsætte en arbejdsgruppe, der redigerer handlingsprogrammet under selve landsmødet. Steen svarer, at det ikke er tilfældet.

Der foregår en drøftelse af, hvordan landsledelsen kan påvirke udformningen af det kommende handlingsprogram.

Både Hanne W. og Hanne S. advarer mod, at LL prøver at ”pådutte” landsmødet et handlingsprogram. Både Tom og Erik mener, at problemet med handlingsprogrammet er, at ingen føler ejerskab for det.

Jan gør opmærksom på, at punkter til handlingsprogrammet – ligesom forslag om kontingent – ikke er omfattet af fristen for indsendelse af forslag.

Der foreligger intet forslag til et nyt handlingsprogram, og der fremsættes ingen forslag på mødet. Konklusionen er, at LL ikke laver et samlet forslag til nyt handlingsprogram.

 d. LAP-pris (lukket punkt)

 

7. Akutte punkter.

a. Kontanthjælpsloft.

Bo har sendt to mails rundt til os (inden for det seneste døgn), men kun få har nået at se dem. Folketinget behandler pt. lovforslag om et kontanthjælpsloft, som medfører risiko for, at kontanthjælpsmodtagere må flytte fra bosteder, hvor Han foreslår, at vi laver erklæring om lovforslaget, og at erklæringen udsendes via flere kanaler.

Der nedsættes et udvalg bestående af Bo, Steen og Finn til at arbejde med sagen.

b. Nye dødfald på Ringbo

Steen har skrevet et brev til Københavns Kommune, og det læser han op. I brevet spørges der bl.a. om, hvorledes man vil undgå den type dødsfald i fremtiden. Steen vil gerne have hele landsledelsen til at skrive under på brevet. Der er ingen indvendinger mod teksten i brevet, som sendes rundt, så alle landsledelsesmedlemmer kan skrive under på det.

Herefter overgives brevet til sekretariatet til videre ekspedition.

Herefter springer vi til punkt 9 Psykiatrinetværket.

 

8. Orientering fra

a. FU

Punktet blev ikke behandlet.

b. LL

Punktet blev ikke behandlet.

c. Arbejdsgrupper, herunder orientering fra arbejdsgruppe vedr. Folkemøde 2016

Punktet blev ikke behandlet.

d. Udviklingskonsulent

Punktet blev ikke behandlet.

 

9. Psykiatrinetværket

a.Samarbejde om arrangement på Folkemøde 2016 (bilag 8 a).

Hanne S. føler, at hun på LAP’s vegne bliver brugt som et ”gummistempel”, således at LAP står som medarrangør uden at have haft reel indflydelse, og at hun overhovedet ikke bliver lyttet til.

Hanne S. foreslår, at LAP trækker sig ud af samarbejdet i Psykiatrinetværket  om Folkemøde 2016.

Nogle taler for, at vi trækker os fra samarbejdet med Psykiatrinetværket om Folkemøde 2016 og i stedet fokuserer på de arrangementer til Folkemøde 2016, som LAP allerede planlægger at gennemføre på egen hånd.

Andre synes, at vi skal holde os inde i samarbejdet om Folkemøde 2016, og Susan vil gerne overtage Hanne S.’ plads som LAP’s repræsentant i samarbejdet.

4 stemmer for at afbryde samarbejdet, 5 stemmer imod at afbryde det (2 undlader).

Det er vedtaget at fortsætte samarbejdet med Psykiatrinetværket om Folkemøde 2016 med Susan som LAP’s repræsentant.

b.Ideer til Psykiatritopmøde 2016 (bilag 8 b).

Steen gør opmærksom på, at vi er i tidnød, så han beder om, at folk kort nævner evt. idéer, som der så vil blive arbejdet videre med.

Bo minder om, at han har sendt tre forslag til FU.

Inge foreslår (over)dødelighed i forbindelse med medicin.

 

10. Ophør af forsøgsbestemmelser om at kunne sige nej til lægelig behandling som sygedagpengemodtager og ved tildeling af førtidspension og fleksjob (bilag 9).

Efter en intens offentlig kritik af indirekte tvang til behandling med psykofarmaka, ECT mv. blev der i 2014 vedtaget en forsøgsordning om ret til at afvise lægelig behandling. Forsøget ophører pr. 1. juli 2016. Det foreslås, at LAP retter henvendelse til andre foreninger, arbejdsmarkedsordførere og beskæftigelsesministeriet.

Jan: Da jeg læste bilaget til dette punkt, tænkte jeg, at jeg må have sovet i timen, og måske har andre i LAP også sovet i timen, når dette har kunnet nå vidt. Jeg mener, at vi skal arbejde hårdt og hurtigt på at opnå, at denne form for tvang ikke indføres eller genindføres. Der bør nedsættes en arbejdsgruppe, måske med genbrug af navnet ”tvanggruppen”, og jeg vil gerne deltage i arbejdet.

Erik: Der er allerede en gruppe bestående af Karl, Finn og mig.

Bo: LAP skal forlange, at ordningen gøres permanent.

Hanne W.: Bemærk at forslaget nævner et samarbejde med andre foreninger.

Erik mener ikke, at der er behov for en større gruppe eller et samarbejde.

Steen konkluderer, at en gruppe bestående af Karl, Erik, Finn og Jan arbejder videre med forslaget.

 

11. Økonomi

a.Foreløbigt årsregnskab for 2015 (bilag 10 a).

Steen gennemgår det foreløbige årsregnskab.

Der er ifølge regnskabet et overskud på 345.233 kr. Imidlertid er der indtægtsført 103.000 kr. for meget fra TrygFonden. Revisorudgifter (estimeret 80.000 kr.) udgiftsføres af revisoren. Egenindtægter er på 42.000 kr. (måske mere). Herefter er overskuddet nedbragt til 120.233 kr. (måske mindre), og der må uden godkendelse overføres 100.000 kr.. Konklusionen er, at vi forventer at få lov at overføre overskuddet til 2016.

(Lukket punkt: Til orientering for Landsledelsen anføres det, at Inspirationskurset er udgiftsført med det fulde beløb i 2015, selvom 2. halvdel af kurset først gennemføres i 2016. Steen vil søge revisorens godkendelse af dette. Den samlede landsledelse nikker godkendende til denne oplysning.)

Erik spørger om arbejdsgruppernes udgifter, idet han påpeger, at der er meget stor forskel på disse grupperne imellem. Hanne W. svarer, at arbejdsgruppernes udgifter bogføres for hver enkelt gruppe, men i årsregnskabet lægges tallene sammen til en post.

(Lukket punkt – personsager: Steen fortæller Landsledelsen, at Hanne W. har valgt at få refunderet faktiske udgifter vedrørende telefon på i alt 10.500 kr. i 2015, men ikke har ville skrive under på, at disse udgifter vedrører LAP. Hanne ønsker bilag for Bos transportudgifter til konferencer fremlagt. Det besluttes, at LL får forelagt bilag vedrørende disse poster på næste LL-møde. Bilagene skal kun forefindes i et eksemplar.)

b.Budget for sommerlejr 2016 (bilag 10 b).

Punktet blev ikke behandlet.

c.Tilbud på optageudstyr (bilag 10 c).

Det indhentede tilbud er på i alt 18.775 kr. inkl. moms.

Tom minder om, at vi har to lydoptagere, som er indkøbt til LAP-radio. Han har medbragt den ene og laver en kort demonstration.

Erik mener, at det indhentede tilbud er til overpris.

Lars gør opmærksom på, at lydoptagelserne kun skal gemmes i et begrænset tidsrum.

Det besluttes at prøve at optage det næste møde med de to lydoptagere, som LAP allerede har.

 

12. Forslag fremsat af Erik Thomsen:

a.(Flyttet  til punkt 5c)

b.Ved afgørelse af sager, som f.eks. bladsagen skal der fremlægges fakta for, at de fremførte påstande er rigtige. 

Punktet blev ikke behandlet.

c.Det pålægges FU at fremlægge en rapport, hvis der er klaget over, at personalet har forhindret ting i at ske.

Punktet blev ikke behandlet.

d.Ansattes deltagelse i konferencer og møder.

Punktet blev ikke behandlet.

 

13. Medlemsbladet

Udformning af forslag/spørgsmål til bladgruppen om bladet og bladgruppens fremtid. (Steen) (bilag 11 a, b, c og d).

Punktet blev ikke behandlet.

 

14. LAP’s facebook-side. Ansvar og redigering (Hanne ?).

Punktet blev ikke behandlet.

 

15. Evt.

Punktet blev ikke behandlet.

 

16. Hvordan synes du, mødet gik?

Punktet blev ikke behandlet.

Referat af møde i Landsledelsen, 16. januar 2016

Deltagere: Steen Moestrup, Bo Steen Jensen, Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pe-dersen, Inge G. Volder, Hanne Skou Kadziola, René Strøm, Susan Oppenlænder, Jan Stig Andersen – fra pkt. 4 b. (1. suppl.), Erik Thomsen (2. suppl.)
Fra sekretariatet: Karl Bach Jensen
Afbud/fraværende: Finn Parkø, Gunver Maria Sørensen, Andrea Hermansen, Lars Kristensen,

 

1. Valg af ordstyrer og referent

Steen vælges til ordstyrer, Karl til referent

2. Godkendelse af dagsorden

Det drøftes, om der skal medtages et selvstændigt punkt: ”Evaluering af kursus i personlig ud-vikling”. Det er der flertal for (5 stemmer for). Emnet tilføjes som nyt pkt. 5.

Som nyt punkt 9 indføjes: ”LAP’s facebook side”.

Som pkt 4 b medtages: ”Beslutninger vedr. anbefalinger fra Michael Kold”.

René opfordrer til, at forretningsorden overholdes, således at suppleanter ikke har taleret.

Erik efterlyser nogle punkter, han har fremsendt i en mail den 12.11.2015.

Hanne og René foreslår, at hvert LL-medlem får mulighed for i en runde at fremkomme med hvilket punkt, man synes er vigtigst.

Der stemmes om og er flertal for, at de af Erik fremsendte punkter skal medtages på dagsordenen:

Som pkt. 12 a: ”Den der fremfører påstande, skal godtgøre, hvor de har det fra, og sige, hvem de har hørt det fra”.

Som pkt. 12 b: ”Ved afgørelse af sager, som f.eks. bladsagen skal der fremlægges fakta for, at de fremførte påstande er rigtige”.

Som pkt. 12 c: ”Det pålægges FU at fremlægge en rapport, hvis der er klaget over, at personalet har forhindret ting i at ske”.

3. Referat

a. Godkendelse af referat fra mødet den 5. december 2015 (bilag 3 a)

Referatet  godkendes enstemmigt.

b. Procedure for godkendelse af referater. (Tom) (bilag 3 b)

Tom mener, at den procedure, der pt. følges vedr. godkendelse af referat, bør ændres, idet ændringsforslag, der ikke er medtaget af FU ikke kommer frem på LL-møderne, når referaterne godkendes. Han mener desuden ikke, at de referater, der udarbejdes, er retvisende. Han støtter Hanne S.’ idé om at optage møderne på lydfil.

Steen foreslår, at det fastholdes, at FU foretager en midlertidig godkendelse af referatet, men at indsendte forslag om rettelser fremover udsendes sammen med referatet, in-den formelle godkendelse. Det er der almindelig tilslutning til.

Der er flertal for at optage møderne på lydfil. Det drøftes, hvorledes optagelserne skal administreres: skal de lægges på en drop-box på internettet, eller skal de opbevares på LAP’s sekretariat? Det besluttes, at optagelserne kun gøres tilgængelige på LAP’s sekretariat for dem, der har deltaget i møderne uden mulighed for at tage kopier af optagelserne.

Det konkluderes i øvrigt, at der er tilfredshed med den måde, der udarbejdes refe-rater af møderne.

4. Forbedringer mv.

a. Forslag til forbedringer af LAP (Tom)

”Hvert LL medlem skal til mødet, komme med forslag til forbedringer af LAP, vi kan kalde det for en modernisering. Som fx. at hjemmesidens look skal ændres. Det skal væ-re en form for “brainstorm” altså ikke noget, der skal vedtages den dag, men noget vi kan se på i fremtiden og arbejde videre med.”

Tom efterlyser en tydelig ledelse af møderne i landsledelsen, sådan at det stoppes, når der tales uden for emne. Han efterlyser en mere retfærdig og lige behandling af folk, der foretager sig noget grænseoverskridende, men sådan at personen får mulighed for at give sit besyv med.

Inge efterlyser, at man respekterer hinanden og venter, til det er ens tur med at tage or-det.

Bettina efterlyser gensidig respekt på møderne, uden at man råber og skriger.

Hanne S. ærgrer sig over, at tingene forplumres, og ønsker, at der bør foregå noget mere positivt, hun mener der bør ske en rotation til FU.

René finder det upassende, når deltagere i møderne råber op og undlader at lytte til an-dre.

Bo finder det problematisk, at man følger rigoristiske talerækker. Det kunne indføres, at man får mulighed for at komme med replik til andres indlæg uden at skulle afvente en lang talerække. Det er ikke alt, der egner sig til at blive stemt om.

Hanne W. vil hellere tale om forbedringer udadtil fremfor interne LL-emner. Hun mener, at der skal arbejdes med et nyt og mere moderne look på LAP’s hjemmeside. Vil gerne være fri for at blive mobbet.

Steen efterlyser en landsledelse, hvor der er mere energi mellem møderne.

Susan havde forestillet sig, at man i landsledelsen og undergrupper lærte hinanden bedre at kende og kunne arbejde godt sammen.

b. Beslutninger vedr. anbefalinger fra Michael Kold (MK)

Den skriftlige tilbagemelding fra MK, som tidligere har været behandlet (møde den 31.10.2015) kopieres og omdeles.

Tom mener, at MK’s anbefalinger bør implementeres i LL’s arbejde.

I drøftelsen fremkommer bl.a. følgende ønsker og ideer:

• anbefalingen om forventningsafstemning ved mødernes start er særlig vigtig

• MK bør inviteres til et møde og give en mundtlig fremstilling af sine anbefalin-ger

• genindfør en indledende siden sidst runde ved mødernes start

• flere af anbefalingerne bør følges mhp. at forbedre klimaet på møderne

• der er for meget spildtid på møderne

• afbrydelser skal undgås

• sæt tid på hvor meget de enkelte punkter må vare

• grib ind når folk blander emnerne sammen

• det kan ikke være så svært at holde ro og orden

• møderne vil blive bedre, hvis LL føler sig som en gruppe.

Det besluttes fremover at indlede møderne med en indledende personlig run-de/”vejrmelding” om, hvordan man har det, og om hvad man finder vigtigt og for-venter at få ud af mødet.

Efter landsmødet inviteres MK til at medvirke under to-dages møde.

Alle opfordres til at nærlæse MK’s anbefalinger.

5. Orientering fra

a. FU

Der har været møde med og overrækkelse af LAP tæppe til sundhedsministeren.

Det forsøges at arrangere et fællesmøde med sundheds-, social- og beskæftigelsesmini-ster. Ministeriet vil lave en tekst, der forklarer, hvad LAP tæppet går ud på (tæppet symboliserer, hvad man kan komme ud for som psykiatribruger). Bl.a. rygepolitik på de psykiatriske afdelinger blev taget op på mødet. Ministeren efterlyste eksempler på, hvordan folk  bliver kastet rundt imellem de offentlige systemer.

Der har været møde med de ansatte i LAP om APV (arbejdspladsvurdering).

b. LL

René trækker sig fra alt vedrørende ø-lejren. René anker over sene tlf. opringninger op til LL-møder.

Tom spørger ind til tilmeldinger til peer-netværket om at skelne mellem interesserede og egentlige peer-medarbejdere. Der er sket en opstramning, hvad angår oplysninger om peer-funktion ved tilmelding.

Hanne W. uddyber om protest mod manglende muligheder for rygere i psykiatrien i Region Sjælland. Sikringen og retspsykiatrien er indtil videre blevet undtaget. Ifølge Erik ville både Sind og Bedre Psykiatri gerne stå som medunderskrivere, men det havde lidt lange udsigter, hvorfor LAP alene har fremsendt en protestskrivelse til regionen.

Bo omtaler konference i KL om mentale sundhedspakker. Sundhedsstyrelsens nye di-rektør har meldt ud at brugerne skal involveres hele vejen i planlægning. Der er taget et initiativ om at skabe en fælles front mellem pårørende-/brugerorganisationer og faglige foreninger om prioriteringer på psykiatriområdet.

Steen omtaler sin deltagelse i arbejdsgruppe om voldssager på boformer.

Hanne S. berører de mange nedskæringer i Kbh. på værestedsområdet. Det er blevet sværere at holde sammen, nu hvor flere steder er blevet nedlagt. Netværkstedet Thor-valdsen har dog nogle kræfter at trække på. Hun deltager i iniativet for at opretholde de tilbageværende væresteder.

Bo omtaler arbejdet i Københavns Kommune, om at væresteder ikke skal væres syg-domsvedligeholdende. Arbejdet med psykiatrihuse har officielt ikke noget med det at gøre.

c. Arbejdsgrupper

Hjemmesidegruppen: det er ikke endnu lykkedes at finde en mødedato

Erik: Der er sket en fyring af formand i patientklagenævn som opfølgning på Bispebjerg sag. Retspsykiatrien har anbefalet ophævning af behandlingsdom.

Inge: Børnegruppen har ikke været så aktiv men holder møde den 2. februar .

Bettina er igen gået ind i gruppen: Systemramte forældre.

Tom spørger om, hvem der bestemmer, hvad der kommer på hjemmesiden. Det gør FU pt., men referater mv. fra arbejdsgrupper sendes til sekretariatet, der sørger for at tinge-ne kommer på siden.

Der efterlyses nyt LL-medlem til ø-lejren.

Hanne S. gør opmærksom på, at gruppen Blivende refugium ligger stille.

d. Udviklingskonsulent

Karl orienterer om seminar i Bruxelles i ENUSP i december, hvor der var møde med diverse europæiske samarbejdsparter og stor taknemmelighed over for LAP for vores værtsskab ved ENUSP konference i december 2015.

Karl orienterer desuden om konferencen Social Impact i Esbjerg den 27. – 28. april, hvor der ønskes deltagelse fra LAP på ligefod med SAND og ULF i en workshop om emnet Collective impact (en metode til at bearbejde og løse komplicerede, sammensatte problematikekr). Inden workshoppen skal deltagere fra LAP mødes med en medarbej-der fra SUS og aftale nærmere om, hvilken problemstilling, der skal arbejdes med.

6. Evaluering af kursus i personlig udvikling 14. – 18. december 2015 i Maribo.

Steen omtaler og omdeler evalueringsmateriale fra kurset med et udpluk af svar fra deltagernes skriftlige evaluering.

Hanne S. oplevede kurset og evalueringsspørgsmål som meget styrende. Hun undrer sig over, hvad det er for en form for psykoterapi, der blev udøvet.

Bettina spørger om, hvad deltagerne har fået ud af kurset og kan bruge det til i LAP-regi?

Tom mener ikke, det kan bruges, og at vi fik noget helt andet end det, der var bevilget midler til.

Steen fik meget ud af kurset med henblik på at lytte til og hjælpe mennesker, der har det svært.

Hanne S. mener, at man skal passe rigtig meget på med, hvem der ”kører med klatten”, når noget foregår i LAP-regi.

René spørger, om deltagende LL-medlemmer mener, at pengene var givet godt ud?

Tom mener nej. Hanne S. mener, det afhænger af, hvad der kommer ud af den sidste del af kurset, men hun oplevede ikke den store vilje til dialog. Der var ifølge Tom udelukkende fokus på én selv og ikke på, hvordan man kan støtte og hjælpe andre. Begge kritiserer forventningen om, at man inden deltagelse blev bedt om at besvare et skema om helt private forhold, og me-ner, at der blev gået for tæt på den enkelte.

Steen mener, at kurset generelt har styrket deltagerne i at lytte til andre i forskellige sammen-hænge.

7. Repræsentation

a. LAP repræsentant i følgegruppe for ”En af Os” kampagnen

René har indledt et samarbejde med En af Os om arbejdet med den behandling, psykiatribrugere får i det somatiske system, han vil gerne indgå i følgegruppen. Steen giver en tilbagemelding til En af Os.

b. Ekstra LAP repræsentant til arbejdsgruppe vedr. Brugernes BaZar

Der er ingen kandidater til pladsen.

8. Medlemsbladet

Udformning af forslag/spørgsmål til bladgruppen om bladet og bladgruppens fremtid. (Steen). Bilag 6 a, b, c og d.

Punktet blev ikke behandlet.

9. LAP’s facebook side

Punktet blev ikke behandlet.

10. Medlemstræf

Drøftelse og beslutning vedr. evt. bisidder-/medlemstræf (bilag 7).

Erik uddyber om indholdet af træffet, med oplæg fra DUKH medarbejder, som han tænker at afholde som medlemstræf, idet han ikke har hørt fra tovholderen fra bisiddergruppen.

Det besluttes at bevilge midler i størrelsesorden 14.500 til træffet, og at Erik og Tom går videre med arrangementet.

11. Landsmøde 2016 (16. – 17. april).

a. Beretning. Hvad skal den indeholde, hvem skriver?

Der er brug for input fra arbejdsgrupper og ll-medlemmer, FU kan så samle materialet.

Input bedes fremsendt inden den 2. februar.

b. Dirigenter: FU foreslår, at Benny Lihme og Allan Ohms igen hyres til opgaven. De har begge indvilget i at medvirke.

Der er tilslutning til at Benny og Allan varetager opgaven.

c. Landsmødeprogram: Drøftelse af indhold i overordnede træk (bilag 8 c).

Der tages afsæt i programmet for landsmøde 2015. Der er et ønske om mere tid til de-bat og dialog end til paragraffer. Der kan evt. ved indbydelsen opfordres til at begrænse forslag til det absolut minimale og mest nødvendige.

Det fungerede ikke i 2015 med præsentation af kandidater til landsledelsen allerede den første dag.

Det diskuteres, hvor vidt man på forhånd skal meddele sit kandidatur til landsledelsen, og om der evt. skal inviteres en ekstern oplægsholder. Der er også et ønske om mere tid til præsentation af og spørgsmål til LL-kandidater.

Man kunne genindføre princippet om, at LL bearbejder indkomne forslag.

Der luftes en idé om at invitere Ole Sørensen fra Langeland.

12. Forslag fremsat af Erik Thomsen:

a. Den der fremfører påstande, skal godtgøre, hvor de har det fra, og sige, hvem de har hørt det fra.

Punktet blev ikke behandlet.

b. Ved afgørelse af sager, som f.eks. bladsagen skal der fremlægges fakta for, at de fremførte påstande er rigtige. 

Punktet blev ikke behandlet.

c. Det pålægges FU at fremlægge en rapport, hvis der er klaget over, at personalet har forhindret ting i at ske. 

Punktet blev ikke behandlet.

13. Evt.

Punktet blev ikke behandlet.

14. Hvordan synes du, mødet gik?