Referat fra møde i arbejdsmarkedsgruppen, 9. marts 2010

Deltagere: Katrine Woel, Hanne Wiingaard, Tina Christensen, Lise Jul, Bjarne Skov Jensen Karl Bach
Afbud: Ghita Bergstrøm, Preben Meilvang

1.    Valg af mødeleder og referent 
Karl blev valgt som referent

2.    Godkendelse af referat fra den 19. januar 
Opfølgning:
Betina Post har bekræftet over for Karl, at man ikke kan forbyde folk at uddanne sig, når man er på den nye førtidspensionsordning. Vi vil gå videre med emnet, ved at be’ LAP’s jurist om at fordybe sig i det.
Lise: regler fastlåser ved at man ikke kan stille fleksjobordning i bero, man kan heller ikke overføre tildeling fra lønmodtager til selvstændig.
Referatet blev godkendt.

3.    Fleksjob ordningen du og i fremtiden 
Vi forsøger at skærpe forståelsen af Arbejdsmarkedskommissionens udspil om fleksjob. Lise mener, at der er en mangel i materialet vedrørende høje satser for offentligt tilskud til fleksjob, idet der ikke er gjort rede for, at den statslige refusion ikke mere kan være op til 100 %.

Kommissionen går ud fra, at det kun er penge, der kan være incitament til, at man bestræber sig på at yde mere, når og hvis man magter det. Har man et interessant job, kan det i sig selv være incitament til at yde mere i perioder. Det Bjarne har savnet under sin ansættelse i fleksjob har været uddannelse og sparring. Katrine kender til ansatte i fleksjob, der skifter mellem 1/3 og 50 % løntilskud.

Der bør være mulighed for at stille sin fleksjobbevilling i bero, hvis og når man vil forsøge sig med ordinær ansættelse. Vi vil følge udviklingen på området og melde ud, når og hvis der kommer nye initiativer. Ligesom LO, FTF og DH tager vi afstand fra kommissionens forslag om forringelse af de økonomiske vilkår for ansatte i fleksjob.

4.    Førtidspension/rehabiliteringsydelse grundet psykisk lidelse – nu og i fremtiden 

I regeringsprogrammet 2020 står der: ”Regeringen vil målrettet styrke indsatsen for, at særligt unge ikke ender på førtidspension som følge af psykiske lidelser, der i stadig stigende grad kan behandles.”

Vi skal gøre opmærksom på, at det ikke er et ensidigt fokus på behandling der er vejen frem. Vi kan fra LAP’s side slå på, at man med et længerevarende eller midlertidigt psykosocialt handicap bør gives adgang til specialpædagogisk bistand ved uddannelse og rimelig tilpasning og kompensation i forbindelse med arbejde. Vi kan i høj grad også fremhæve de gode erfaringer med at tildele social mentor i det forsøgsprojekt, LAP er medansvarlig for.

Der bør være nemmere adgang og mere oplysning om anonym psykologhjælp på uddannelserne og specialpædagogisk støtte.

Vi er enige med HK, DS og DH i deres kritik af Arbejdsmarkedskommissionens udspil om udviklingsforløb, hvad angår forsørgelsesgrundlag. Vi kan acceptere en tidsbegrænsning, men
mener, der under alle omstændigheder bør være mulighed for forlængelse og, som det fremgår af udspillet ”Først skal man fredes, så skal man fristes”, er det vigtigt, at der ikke kommer til at indgå et krav om en bestemt form for behandling som forudsætning for ydelsen.

Det er vigtigt at uddannelseselementet bliver et integreret og højtprioriteret element i rehabiliteringsforløbene.

5.    Nye initiativer og projekter 
Genoptryk af pjece: der skal rettes om faktuel lovgivning s. 32 – 33. Pkt. 5 på side 44 rettes i overensstemmelse med referatet her.

Katrine præsenterer ide om at udforme pjecer, der henvender sig henholdsvis til borgere, arbejdsgiver og sagsbehandlere om, hvad de kan gøre.

Karl præsenterer sine overvejelser om at beskrive og søge midler til et større metodeudviklingsprojekt, hvor vi involverer diverse samarbejdsparter.

Lise omtaler et uformelt projekt for personer i skåne- og fleksjob der har brug for sparring og støtte om mentorordninger for personer.

6.    Arbejdsgruppe og evt. minikonference på Landsmøde 2010 
Hvis LL beslutter, at inklusion til arbejde og uddannelse skal være emne for minikonference, holder gruppen ikke nogen workshop. Hvis ikke holdes workshop.

7.    Input til landsledelsens beretning 

Karl udformer et udkast til beretningsbidraget. Lise: Vi vil arbejde mere med uddannelse til næste år.

8.    Evt. 

9.    Næste møde 
Tirsdag den 10. april kl. 10.30 til 15.

Referat af møde i tvang-gruppen, 2. marts 2010

Tirsdag den 2/3 – 2010 kl. 10.30 – 15.30, Store Glasvej 49, Odense.

Tilstede: Olga Runciman, Katrine Wohl, Herluf Dalhof og Steen Moestrup
Afbud: Jan S. Andersen, Werner Leervad, Rikke Bondesen,

Dagsorden:

1)  Valg af dirigent og referent:
Dirigent: Olga
Referent: Steen

1a. godkendelse af dagsorden. 

Høringssvar. Processen ?`?
Høringssvar tidsfrist 5. marts.
Steens artikel, kronik i aviserne eller indlæg i disse.

2) Godkendelse af referat
Referat godkendt uden kommentarer.

3) Siden sidst 

3.a høringssvar 5. marts 2010 
Karl gennemgik forslag til høringssvar.
Oppegående fiksering.
Tvang er det som man ikke har givet sit samtykke til.
P.t. har patientklagenævn defineret 10-14 dages betænkningstid. To smuthuler i lovgivningen, kan man give beroligende indsprøjtninger, og her anvendes de samme medicinpræparater.
Nej til oppegående fiksering. Langvarig fiksering er ikke behandling ifølge Europarådets Torturkomite.
Onsdag kl. 15 er sidste chance for at komme med kommentarer der skal rettes til høringssvar.

3.b Kronikker, avisomtaler m.v.
Steen arbejder videre med en kronik til Politiken. Oplæg uddelt og kommentarer modtages gerne.
Andre opfordres til at svare på artikler eller forsøge, at få noget i avisen.

3.c Ambassadører
Diskussion af de udpegede ambasadøre fra LL-mødet. Vi opfordre Katrine til at genoptage drøftelsen på næste LL-møde.

3.d Herluf
Kristelig Dagblad og ”Medicin”
Herluf har skrevet to artikler
”En farlig behandling. Elektrochok skader hjernen” i Debat, Kristeligt Dagblad.
Affødte en diskussion om elektrochok.
Herluf opfordres til at benytte Nyhedsbrev, bladet eller hjemmesiden for at efterlyse patienter, der har erfaringer med elektrochok.

3.e Katrine Ambassadører et sted.
Katrine uddelte muligheden for at blive ambassadør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Katrine prøver at blive ambassadør og bruger tvanggruppen som referencegruppe.

4)Psykiatrisk testamente
Henv. Overlæger
Henvendelsen er desværre blevet syltet ved en fejl, men udsendes nu.
Katrine tager det op med ledelsen i Region Hovedstaden.
Katrine tager en stak ”Psykiatrisk Testamente” med til Outsiderens reception d. 25. marts og tager fat i Klaus om ikke de kan bringe en omtale i bladet.
Psykiateren fra Psykovision udgår på grund af travlhed.
Vi kontakter tillige direktørerne for de andre Regioner.
Katrine tager kontakt med Michael Warming for at få den rundt på bostederne.
Dem vi ikke får svar fra inden for 14 dage, så skal de rykkes med en mail. Og efter yderligere en uge, så skal de kontaktes pr. telefon. Herluf aftaler med Tanja. Opringningerne fordeler vi mellem os i forhold til hvem vi kender.
Henv. Patientorganisationer
Herluf kontakter SIND, Bedre Psykiatri, Landsforeningen mod spiseforstyrelse og selvskade (LMS), Depressionsforeningen, Boorderline foreningen, Stemmehørenetværket……….aftales med Tanja.
Vi bør give dem materiale så de kan sætte det på deres hjemmesider. F.eks. ligesom vi har i LAP.
Dagskursus?
Introduktion på Vendepunkter, gøres til en del af kurset. Er med i det, det indgår i arbejdsbogen fra Århus.

5) Tvang-undersøgelsen
Brain-storming om udformning af spørgeskema
Vi skal tjekke op på spørgsmålene der har været anvendt til tidligere landsmøde, der var 24 svar.
Større undersøgelse f.eks. via hjemmeside.
Gerne med en professionel rapport.
Spørgsmålene skal omformuleres i samråd med forsker og professionelle.
Næstegang ser vi på oplægget til spørgeskema fra Herluf, gerne opgraderet til 20-25 spørgsmål.
Aktivering af de lokale LAPper?

6) Evt.

Nyt møde tirsdag d. 6. april 2010

Referat af møde i Refugie-gruppen, 25. febuar 2010

Deltagere: Paul Bjergager, Inger Bech, Simon Bordal, Michael Freisleben, Karl Bach Jensen, Hanne Wiingaard (LAP’s landsledelse/FU)

1.Godkendelse af referat fra mødet den 15.01. 2010.

Godkendt.

Økonomi: vi afslutter regnskabet for bevillingen til udredningsarbejdet pr. 31. marts.

2.Karl orienterer om, hvem af de foreslåede bestyrelseskandidater, han har talt med og hvordan de har stillet sig til henvendelsen.
Der mangler en overbevisende formandskandidat. Det vurderes, at der er kandidater til en solid bestyrelse og en støttekreds omkring denne.
Paul har været til møde i følgegruppe for akuttilbud. Fik på mødet at vide, at Slotsvænget er kommet med i puljen med et nyt projekt. Rødovre/Herlev er godt i gang med sted og ansættelse. Vi rundsender mail med de forskellige projektbeskrivelser. Paul gør opmærksom på at Sind driver et akuttilbud i Odense.
Karl har mailet til tre politikere (SD, SF, Venstre) og opfordret til at holde øje med, hvordan vores ansøgning bliver forvaltet. Paul peger på, at vi også bør henvende os til de radikale.

3.Videre perspektiv

Vi har en overordnet drøftelse om, hvordan konceptet både fastholdes og videreudvikles.
Vi tænker os, at der fremover gås på to ben: en bestyrelse, der overordnet arbejder for ideen og konceptet og en (eller flere) lokalt forankret(de) gruppe(r), inklusiv personer med egen brugerbaggrund, der konkret arbejder med at etablere refugium. Et par iværksættere, der vil refugiet, ville kunne rykke projektet.

Vi (arbejdsgruppen) kan på den ene side forsøge fortsat at inspirere det videre arbejde, men må også give slip i det omfang, vi ikke indgår i den kommende bestyrelse/ lokale gruppe.

4.Simons forslag til vedtægter bliver gennemgået og tilrettet. Simon færdigredigerer vedtægterne og LAP’s jurist anmodes om at gennemgå og kommentere.
Vi vil anmode LAP’s landsledelse om at frigøre en del af arven på 70.000 til den kommende bestyrelse, fx 20.000 og give tilsagn om at 50.000 frigøres når et konkret refugium igangsættes.

5.Næste skridt

Vi holder et møde med en kommende bestyrelse i april, hvor vi giver bolden videre. Helst den 22. april, alternativt den 19. eller 20 i Odense.
Simon udformer noget på skrift inden mødet – sendes ud sammen med vedtægter, koncept og program.
Materiale fremlægges for LAP’s landsledelse den 20.03.10

Foreløbigt program for mødet:
Kl. 10 – 11: Velkomst og præsentationsrunde
Kl. 11 – 12: Refugiegruppens medlemmer fremlægger hver især vores perspektiv på refugiet.
Kl. 12 – 12.30: Frokost
Kl. 12.30 – 13.30: bestyrelseskandidaters perspektiv på refugiekonceptet
Kl. 13.30 – 14.30: Åben drøftelse

Kl. 15 – 16: Generalforsamling med beslutning af vedtægter og valg af bestyrelse.

Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 23. februar 2010

Deltagere: Jan Andersen, Paul Bjergager, Tom Jul Pedersen, Camilla Madsen, Elsebeth Halckendorff, Maibritt; Karl Bach Jensen.
Afbud: Dorrit Cato Christensen, Helene Mortensen, Niels Erik Heise, Asjan Jakobsen

1.    Ordstyrer: Camilla, referent: Karl

2.    Godkendelse af refera
t fra mødet den 2.02.10. Godkendt

3.    Sagsforløb på skrift

Der udarbejdes korte tekster med hovedpunkter af de enkelte sagsforløb.
Født, begyndelse på medicinering, hvor længe, hvornår død, dødsårsag (formodet/konstateret). Vil/vil ikke tale med journalist.
Elsebeth taler med nr. 7, nr. 25 og nr. 29 på listen; Niels Erik med nr. 3 og nr. 14; Karl og Maibritt med nr. 11, (nr. 17) og nr. 37.

Jan nævner desuden en fyr fra Esbjerg, der kendte til 4 dødsfald, Karl kontakter ham.
Desuden et dødsfald på Markusholm på Fyn (Jesper Sløk). Jan undersøger nærmere om relevans.

Vi regner også med at der kan trækkes på beskrivelserne fra Død i psykiatrien.

4.    Hvad skal vi lave i de 4 største byer?

Paul foreslår at tænde levende lys, ligesom man bruger ved dødsfald. Stort kors på hæld bag optrædende, mindre kors der sættes op. Aktivister iført orange kedeldragter. Maibritt foreslår at låne lys, der anvendes i Kongens Have i Odense om vinteren.
Camilla nævner: Scene hvor en fra LAP og en pårørende holder tale. Musikforslag: Olga og Michael. L. Ron Harald. (måske vi kan få lov at afspille hans sang). Paul har nogle tekster, han forsøger at få lavet musik til.
Olga og Michaels indslag virker for dystert, men der kunne laves en kombination af oplæsning og new age musik. Hvad med rettigheder?

Der bliver spurgt om, hvordan vi sikrer vi os, at der er tilhørere til happenings i de enkelte byer?

I hver af de 4 byer skal der være: Annonceret happening af max 2 timers varighed på en lille scene, (fx paller) tale fra LAP, tale fra pårørende, oplæsning, markering af dødsfald. Lydanlæg bestilles i hver enkelt by (er bestilt til Rådhuspladsen i Kbh.). Paul sørger for lydanlæg og lille scene i hver by.

Før vi besøger de enkelte byer udformes pressemeddelelser. Pressemeddelelse til landsdækkende medier før kampagnen og til de lokale medier i de enkelte byer, inden man ankommer. Der opsættes plakater, der annoncerer tid og sted for happening. Ark (flyer) + Go Card til uddeling. Go Cards distribueres en uge før kampagnen kører. Vi går ud fra, at vi finder aktivister i de enkelte byer, som sætter plakater op i forvejen og markerer med kors.

5.    Hvad laver vi i de andre byer?
Vi nåede ikke punktet

6.    Drejebog for kampagnen (Paul)
Et forslag til drejebog blev omdelt og berørt under pkt. 4, men ikke diskuteret færdigt

7.    Plakater
 (PSYKIATRI/PSYK-MEDICIN)
Vi nåede ikke punktet

8.    Go Cards 
(Jan + Elsebeth) +Karl
Vi nåede ikke punktet

9.    Produktion af 1,40 m høje kors Århus +Roskilde
Vi nåede ikke punktet

10.    Brev til Aktivister

Vi nåede ikke punktet

11.    Nyt møde: 

Blev aftalt til Onsdag den 17. marts kl. 12 til 17 på LAP’s sekretariat i Odense.

Referat fra møde i arbejdsmarkedsgruppen, 19. januar 2010

Deltagere: Ghita Bergstrøm, Tina Christensen, Bjarne Skov Jensen, Karl Bach
Afbud: Hanne Wiingaard, Lise Jul, Preben Meilvang, Hans Jørgen Troelsen, Katrine Woel

1.Kort gensidig præsentation

2.Valg af referent og mødeleder

Referent: Karl

3.Runde om interesseområder/kompetencer/erfaringer

2 minutters indlæg fra hver af mødedeltagere om hvad den enkeltes interesseområde/kompetencer/erfaringer er (forberedt hjemmefra)
Tina: Har fået eget job konverteret fra skånejob til almindelig løn. Har tidligere fået revalidering og fået afslag på fornyet revalidering. Interesse i at vi får formidlet ud til folk: hvad er dine rettigheder, gerne med vægt på unges interesser, svært at definere hvad det er man kan, hvis man ikke har papirer på det. Evt. bruge LAP’s jurist til at skitsere hvad ens rettigheder er. Evt. artikelserie i bladet om barrierer, folk har mødt. Vidensdeling. Lave en publikation med interview af folk, der er nået videre.
Ghita: Vi skal sørge for at få informationer og viden formidlet til kommuner og til det politiske liv, det skal vi blive ved med. Der sker hele tiden udskiftning. F.eks. formidle viden gennem Videnscenter for Socialpsykiatri. Hvordan sætter man ord på sine kompetencer. Information, information. Komme ud med den viden, vi besidder. Holde møder med politikere, arbejdspladser. Skabe en informationsgruppe.
Bjarne: Ser tilbage på egne oplevelser med fleksjob. Fandt ikke frem til værktøjer, der hjalp ham frem. Har savnet kurser, der ville have givet ham noget. Nogle gulerødder. Ikke god nok opfølgning fra kommunale sagsbehandlere. Vigtigt at fiske informationer, følge nogle processer, holde os opdateret og komme med indspark. Vil gerne skrive om emnerne. Nævner OBS indslag som et eksempel på hvordan man kan nå længere ud.

4.Arbejdsmarkedsgruppens økonomi

Karl orienterede om at gruppen får dækket sine udgifter til møder (transport, forplejning), men at nye projekter skal finansieres via eksterne bevillinger eller evt. ved at søge om tilskud fra LAP.

5.Skånehensyn i f.m. fleksjob (Bjarne)

Mere dynamiske tilgang til både:
At afvikle skånehensynene og få job på almindelige vilkår
At udvide skånehensynene såfremt at funktionsevnen bliver yderligere reduceret.
Dette set i forhold til muligheder for kurser, optræning og anden støtte for at kunne fastholde eller styrke sit funktionsniveau.
Problemer med egen afklaring/formulering af ens behov mht. skånehensyn.
Mulige løsninger: bisidderordning, netværksgrupper?

Drøftelse af hvordan fleksjob-ordningen administreres rundt om i landet: færre timer eller nedsat effektivitet, svarende til virksomhedens andel af lønnen eller begge dele. Findes der undersøgelser om de forhold?
Nogle fleksjobbere bliver løndumpere – knokler alt for meget.
Bjarne har oplevet vilkårene for fleksjob ret statiske. Hvor mange går fra fleksjob til alm. vilkår?
Efter gammel pensionsordning kunne man tilsyneladende konvertere vurderingen af nedsat arbejdsevne direkte ved fleksjob-bevilling. Med ny førtidspension skal der ske en helt ny vurdering.
Hvordan kan man skabe motivation for at fleksjobbere øger deres engagement. Forslag om processkema og regelmæssige konsulentbesøg. Vi vender tilbage til emnet ved at fordybe os i Arbejdsmarkedskommissionens forslag – afsnit om rehabiliteringsydelse og fleksjob sendes med posten til gruppens medlemmer.

Tina: I Kbh. får man at vide, at man ikke må tage en uddannelse (SU berettigelse som vejledende grænse) mens man er på førtidspension.
Vi vil søge at få afklaret om der er lovhjemmel for den praksis. DH, Center for Ligebehandling af Handicappede, Den Uvildige Konsulenttjeneste, Servicestyrelsen, Ankestyrelsen.

Kan vi lave noget materiale til afklaring af egne ressourcer, kompetencer, behov for tilpasning og støtte så det fremstår grafisk frem for en masse tekst?

6.Igangværende og tidligere projekter

Karl orienterer om udkommet af LAP’s eget arbejdsmarkedsprojekt, om Next Stop Job, forsøg med Sociale mentorer. Peger på behov for at følge op på formidling af pjece og DVD fra arbejdsmarkedsprojekt (Mere end almindelig Hensyntagen.) evt. tage kontakt og indlede et tættere samarbejde med Specialfunktionen Job og Handicap.

7.Fremtidigt arbejde i gruppen

Hvor mange vil fortsætte i gruppen?
Pjece(r): Tina vil evt. gerne være med i skrivearbejde
Ghita: kvoteordninger for fleks- og skånejobbere (forslag fra Özlem).

Kommende psykiatritopmøde får inklusion på arbejdsmarkedet som hovedtema. Vi vil gerne give input på mødet.

Ligger der allerede nogle præmisser ved offentlige udbud om at tage socialt ansvar?

Problematikken om unge der henvises til førtidspension – rehabilitering.

De mange på ledighedsydelse – bliver éns sag taget op, som det er bestemt i reglerne. Hvor mange lukkes der for?

Udbredelse af specialpædagogisk bistand til elever/studerende med psykiske vanskeligheder på alle niveauer i uddannelsessystemet.

Møde med LO 5. maj, Bjarne og Ghita er interesseret

8.Kommende møder

Tirsdag den 9. marts kl. 11 – 16.

Referat af møde i tvang-gruppen, 22. januar 2010

Fredag 22/1 10, Store Glasvej 49, Odense 10.30 til 15.30

Til stede:, Herluf Dalhof, Olga Runciman samt Steen Moestrup
Afbud: Ulla Asmussen, Jan Andersen, Werner Leervad  og Rikke Bondesen

Gunvor Hansen har trukket sig ud af gruppen og Karl Bach opfatter ikke som fast medlem af gruppen. Katrine Woel indtræder i arbejdsgruppen.

1) Valg af ordstyrer og referent

Ordstyrer: Ingen
Referent: Steen

2) Godkendelse af referat

Referat med rettelser af Karl godkendt.

Steen giver besked om, at referat kan lægges på hjemmesiden, efter det har været til gennemsyn hos gruppen i 8 dage.

Der mangler stadig et forkortet udgave af referatet fra 11. september 2009 fra Jan.

Referater fra 12. feb, 17. marts og maj finder Herluf, så vi kan få disse på hjemmesiden.

3) Siden sidst (Kort) 

Olga er ved at skrive en bog om bagsiden af behandlingen i psykiatrien.
”Psykiatriens nye klæder”.

Steen omdelte brev til sundhedsministeren. Angives i slutningen af referatet.
Brevet blev gennemgået.
Vi er enige om, at vi vil foretrække at blive hentet af politi i civil. Var inde omkring,
Snakket om, at der kan komme tikkende bomber ud af, at folk vil foretrække at forlade deres hjem og gå på gaden.
Juvelhuset i Herlev er kommet med en stor rapport om kost.

Herluf nævnte deadline på bladet 1. februar.
Svaret til studerende Lene Jensen, kunne gruppen ikke eniges om. Og Landsledelsen har ikke kunne svare på det, for det høringssvar der ligger omkring bæltefiksering, er jo kun godkendt af nogle få og ikke af landsmødet.

Diskussion omkring principprogrammets : ” At særloven om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien ophæves og erstattes af en almen lovgivning om nødretsforanstaltninger gældende for alle borgere.”, Vi vil gerne, at de i stedet gælder for alle, at man kan komme ud i en psykisk krise, hvor man er utilregnelig og har brug for nødretsforanstaltninger. Derfor kan man ikke fuldstændig ophæve alle former for frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Diskussion omkring fordele og ulemper ved at vi kommer ind under handicapbegrebet.

4) Det psykiatriske Testamente

Vi skal arbejde på en politisk godkendelse af dette som retsgyldigt.
Opfordring til, at det kommer til at fremgå forrest i journalen om der er udfyldt psykiatrisk testamente.

Bringe Det psykiatriske Testamente op i forhold til §71 tilsynet og Folketingets sundhedsudvalg, samt over for den enkelte psykiatriordfører. Vi går i tænkeboks omkring brev eller personligt møde med dem.
Brev med eksemplar af Testamente tilsendes ordførerne.
Søge foretræde for folketingets sundhedsudvalg.

Få vores jurist til at fortælle os hvor det bør indarbejdes i lovgivningen og bekendtgørelser

Vi skal få det i brug i praksis, alle de steder, som vi kan få det ud.
Vi skal opfordre folk til at få det vedlagt deres journaler.

Gøre opmærksom på, at patienterne står stærkere i klagesager, hvis de både i en syg tilstand nægter det samme, som når de er ved deres fulde fem.

Hjælpe folk til landsmødet med at udfylde testamente.

Katrine har snakket om, at de vil prøve den af i et større område i København.

Få de andre foreninger til at introducere testamentet for deres medlemmer.

Få Outsideren til at bringe en artikel, Herluf kontakter.

Skrive til en række psykiatere, og forespørge om deres holdning til testamentet,
Merete Nordentoft, Bispebjerg
Kresten Kistrup, Frederiksberg
Anette Gjerris, Vicedirektør Region Hovedstaden
Anders Fink Jensen, Rigshospitalet ?
Dorte Seestoft, Bispebjerg eller rigshospitalet
Børnepsykiater …skrevet Bog. (Olga)
Søren Hertz , Hillerød
Per Bech, Hillerød
Jes Gerlach, PsykiatriFonden
Peter Treufeldt, Region Hovedstaden, vicedirektør.
Grethe Thygesen, Svendborg.
Morten Holdnær, Slotsvænget, Lyngby
Lise Thornbjerg, slotsvænget Lyngby

Opfordringer til vores lokale LAP-afdelinger at lave møder omkring det Psykiatriske Testamente.

Uddannelse af en gruppe, der kan hjælpe med at udfylde testamentet.
Samtidig lære folk om deres rettigheder. Et dagskursus/workshop.
Blad nr. 2 i 2010 en artikel vinklet omkring gyldigheden og brugen af testamente, og lidt om psykiaternes holdning til det.

5) Andre Tvanggruppe-aktiviteter i 2010

Seminar i Region Syddanmark 11. feb. Omkring tvang i psykiatrien og behandling i øvrigt.

Arbejde på at der bliver lavet en stor undersøgelse om tvang i psykiatrien. P.t. har kun ca. 0,2 % af forskningen i skizofreni været baseret på brugernes viden.
Herluf har lavet en undersøgelse tidligere i forbindelse med et landsmøde, men der indkom kun 24 besvarelser.
Herluf medbringer undersøgelsen incl. Spørgeskema til næste møde.

Arbejde på at patienterne skal indføje deres oplevelse af hvordan de oplever medicinens effekt og føje denne ind i deres egen journal. Nogle steder anvender man i dag, at patienten selv fører deres egen daglige kardeks.
Det er problematisk når man ikke føler sig tilpas på afdelingerne.

Næste gang skrives en artikel til bladet.

Undersøge om oppegående fiksering forsat anvendes, er tilladt eller om den vil blive tilladt. Olga.

6) Evt

Næste møde tirsdag d. 2. marts 2010 kl. 10.30 til ca.15.30
Referatet er gennemgået på mødet.

Bilag:

Brev til psykiater:

LAP har gennem flere år arbejdet med udfærdigelsen af et psykiatrisk testamente og det vedlægges dette brev.

Vi vil gerne høre din holdning til brugen af dette ?

Og hvorledes du tænke det respekteret i din individuelle behandling af patienter ?

Vi arbejder på at få det gjort retsgyldigt, men det er det ikke på nuværende tidspunkt.
Har du nogen bemærkninger til denne proces.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

LAP´s Tvanggruppe

Olga Runciman, orunciman@gmail.com, Herluf Dalhof ,  h.dalhof@hotmail.com
og Steen Moestrup, steenmoestrup@post.tele.dk

Brev til sundhedsministeren:

Til Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen

På vegne at LAP vil undertegnede gerne takke for det meget behagelige og konstruktive møde tirsdag d. 19. jan.

Vi glæder os bl.a. over, at Du vil have indført, at lægerne skal skrive omkring de konkrete positive effekter som patienterne har af medicinen og hvordan den indvirker på patienten. Omkring din holdning til at loven primært skal være sidste mulighed og helst ikke komme i anvendelse. Samt ikke mindst, at dette indgreb også i højgrad skal anvendes til at få kommuner og regioner til at spille sammen omkring handlingsplaner og udskrivningsaftale. Samt at du vil lave sparring med socialministeren og evt. justitsministeren, for at få behandlingsnetværket til at fungere.

Vi er ikke forundret over, at du ikke var bekendt med, at psykiaterne indrømmer efter en årelang afprøvning af forskellige mediciner på patienten, at denne faktisk i op til 33 % af tilfældene slet ikke har en samlet gavnlig virkning, og denne gruppe af patienter derfor ville være bedre stillet med ikke at anvende medicin.

Vi glæder os også over at I indrømmede, at der ikke var taget højde for, hvordan patienten skal komme hjem efter indgift af depotmedicin, under tvungen opfølgning. Og imødeser, at man får indskrevet på et passende sted i lovgivningen. Det vil efter vores vurdering være formålstjenligt om den sundhedsperson som følger patienten til behandlingen også er ansvarlig for at personen kommer helt hjem. Og samtidig kunne de så bruge tiden på at genoprette tilliden. Det er nemlig vigtigt, at tilliden er intakt, for ellers begynder samspillet og halte.

Vi glæder os over, at alle tre foreninger vil blive repræsenteret i følgegruppen.

Det var imidlertid lidt beklageligt at det sluttede så brat, da vi havde et par ting mere vi gerne ville have berørt.

Derfor vil vi tillade os lige at nævne et par pinde vi ikke nåede at nævne.
Den ene er, vores mangeårige ønske om en uvildig undersøgelse af postulatet om manglende sygdomsforståelse, vi så gerne en spørgeundersøgelse, med udgangspunkt i brugernes begrundelser for ophør med at følge ordineret medicinering.

Den anden er, en art analyse af de bagved liggende årsager til det ofte for brugere problematiske samspil mellem psykiatrien og de sociale stødte foranstaltninger, hvor vi, desværre for ofte oplever at psykiaterne nærmest bruger deres lægefaglighed til at desavouere de andre fagpersoners faglighed. Det burde være borgeren som er i centrum og ikke borgeren som skal være i centrum for det enkelte fags faglighed.

Med venlig hilsen
På vegne af LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Hanne Wiingaard, Bo Steen Jensen og Steen Moestrup

Referat af møde i Refugie-gruppen, 15. januar 2010

Deltagere: Paul Bjergager, Krystyna Hansen, Simon Bordal, Michael Freisleben
Afbud: Inger Bech, Anne-Marie Valbak

1. Valg af referent og mødeleder
Karl påtog sig at tage referat, vi undlod at vælge en mødeleder.

2. Indtryk og konklusioner fra seminaret den 12.11.
Det vigtigste ved seminaret var den positive energi og begejstring for konceptet.

Målgruppe-beskrivelsen, skal vi indsnævre beskrivelsen af hvem stedet henvender sig til? Enighed om at det vil være problematisk på forhånd at indsnævre målgruppen for at leve op til ministerielle forventninger.

3. Økonomi her og nu (der er overskydende midler fra bevilling til udredningsprojekt, hvordan skal vi anvende dem?)
Paul ønsker at tage på studieophold på Mikkelsbakke Refugium, det er OK at bruge af bevillingen hertil.
Ønske om at lægge noget materiale og live indslag på LAP’s hjemmeside. Vi skaber en underhjemmeside www.lap/refugium.dk . Her lægges brochure, præsentation, udredning og noget live-optagelse om refugieideen. Simon og Paul arbejder videre med den ide. Michael skaffer kontakt til evt. producent.
Der købes 3 eksemplarer af  Alternatives to Psychiatry (Paul, Michael, Krystyna) + 4 eksemplarer af Menneskelig opblomstring (Paul, Simon, Krystyna, Michael).

4.  Fond/forening, herunder vedtægter, medlemmer/ledelse, stiftelse
Runde om hvad vi forestiller os hver især.
Michael refererer til overvejelser om bestyrelsessammensætning i egen nystartet forening: nogen der kender systemerne indefra (hvad er realistisk, hvordan skaffe midler mv), folk med egen brugerbaggrund, kendis der kender til emnet/området. Vil gerne fortsat være engageret i bestyrelse eller på anden vis. Simon: LAP kunne gøre etablering af refugier til landsbevægelse. Hvis mere energi skal det være nogen, der er 100 % enig med LAP, men som vil og kan lægge kræfter i. Ikke tændt på kendisser. De kunne indgå i en anden rolle. Karl mener der skal ske noget meget hurtigt, er i tvivl om der skal dannes en forening, som vælger bestyrelse eller om der skal skabes en selvejende institution med bestyrelse udpeget udefra. Vigtigt at en bredere kreds kan involveres. Krystyna er ikke tilhænger af at danne ny forening, mener det er LAP, der skal drive refugiet, med en bestyrelse for fond/selvejende institution.

Simon skelner mellem at skabe ét refugium og at skabe en landsbevægelse for flere refugier.

Michael: der mangler 3 egenskaber i en evt. bestyrelse: én der kender systemerne indefra, en fagperson der vil stå frem og give klart udtryk for sine holdninger til psykiatrien, den person der kunne tænkes at være forstander.

Vi vil stræbe efter at etablere refugiet som selvstændigt initiativ under LAP, med selvsupplerende bestyrelse og med en bredere støttekreds. Bestyrelsen udgør formelt foreningens medlemmer og er selvsupplerende.

Det besluttes at spørge et antal navngivne personer, om de vil deltage i en kommende bestyrelse.

5. Kontakt til Indenrigs- og socialministeriet og evt. fornyet ansøgning om satspuljemidler
 (frist er 11. januar).
Ansøgning er på nuværende tidspunkt allerede udformet og afsendt. Simon og Karl har udformet ansøgningen, men alle i gruppen har haft mulighed for at give input og kommentere ansøgningen.

6. Refugiegruppens rolle fremover
Emnet blev berørt under pkt. 4. De af gruppens medlemmer der ikke indgår i en kommende fondsbestyrelse, forventes at fortsætte i en form for baggrundsgruppe.

7. Kommende møde(r)
Aftale om at mødes den 10. februar kl. 17 til 20. Inden da vil Simon og Karl arbejde videre med vedtægter for refugiefond og Karl vil tage kontakt til foreslåede bestyrelsesmedlemmer og indkredse nogle mulige mødedatoer med dem, der indvilger i at deltage.

Referat af møde i tvang-gruppen, 18. november 2009

Onsdag 18. november kl. 10.30 – 15.45 Store Glasvej 49, Odense

Tilstede: Til stede: Jan Andersen, Werner Leervad, Herluf Dalhof, Karl Bach, Olga Runciman samt Steen Moestrup

Afbud: Ulla Asmussen, , Gunvor Hansen og Rikke Bondesen

1) Valg af dirigent og referent
Dirigent: Werner Leervad
Referent: Steen Moestrup

2) Godkendelse af referat
Referat fra 14. oktober, godkendt med de rettelser der er fremkommet fra Karl og Jan, referatet er lagt på hjemmesiden.
Referat fra 11. september, Jan fremlagde forslag til et korrigeret referat, der blev gennemgået. Spørgsmål er afklaret og JanKarl fremsender et forkortet referat til godkendelse pr. mail. Herefter sættes det på hjemmesiden.

 3) Siden sidst
Tvungen opfølgning er nu vedtaget som forsøgsordning under satspuljeforliget. Det er forsøgt udvandet.

Der er gang i mange ting omkring psykiatrien, skudepisode i Ålborg, Tom Bolvig om depression, TV-udsendelse om elektrochok. Herluf efterlyser stadig personer, der vil medvirke i en tv-udsendelse om elektrochok, og som er bevidst om, at have mistet hukommelse ved bruge af elektrochok.

Karl er stadig ikke begejstret for forsøgsordningen med Tvungen opfølgning. Der er kommet mange tilføjelser til satspuljeforliget. Behandles som særligt punkt.

Spørgsmål fra Nils Holmenquist og svar fra sundhedsministeren fremsendes til gruppen.

Olga indtræder i arbejdsgruppen permanent.

I 2. udgave af den Personlige arbejdsbog, selvindsigt, selvbestemmelse og recovery,  fra skolen i nNørregade Århus, er det psykiatriske testamente optrykt.
Bogen kan bestilles på tlf. 86 20 79 79 eller email arbejdsbog@gmail.com .

4) Aktuelle sager

Katrine Voels ansøgning om at indgå i tvanggruppen.
Vi inviterer Katrine til næste møde, og hvis hun herefter forsat er interesseret i at indtræde i gruppen, så er hun velkommen til det.

Tvungen opfølgning.
Vi har modtaget mails fra Karen Klint og Öszlem, samt har det officielle dokument omkring satspuljeforliget.
Det fremgår ikke af teksten i Satspuljeforliget at Ladeporten omkring at, hvor justistministeren kan trække de retspsykiatriske patienter ind under ordningen, er blevet lukketden er ikke medtaget i satspuljeforliget.
LAP skal bede om foretræde for sundhedsudvalget.
Det fremgår ikke nogen steder, at systemsvigt forhindrer, at ordningen kan anvendes.
Der er kommet en tilføjelse pkt. 5 omkring  udgående psykiatriteam.
Vigtigt, at vi får nærlæst alle bemærkninger til lovforslaget nøje.
LAP bør fremsætte ønske om at deltage i følgegruppen.

Vi skal holde kontakten med politikerne og sikre det forsatte samspil mellem os og politikerne.
Der skal skal ifølge forliget være en sundhedsperson til stede hvis ved patienten afhentes af politiet.
Klage over tvungen opfølgning har opsættende virkning.
Det burde være et krav at behandlingen skal følge sundhedsstyrelsens vejledning. Og ikke kun så vidt mulig.
Detr burde være et ultimativt krav om civilt klædt politiet ved afhentningen. Og ikke kun så vidt mulig.

Modstand skal ikke komme patienten processuelt til skade. Betyder, at man ikke må idømmes en behandlingsdom for at yde modstand.

Bemærk, at der kun må anvendes medicin, hvor det fremgår af journalen at patienten har positiv respons.

Vi forespørger Karen Klint om de ting, vi ikke synes at kunne finde i satspuljeforliget.
Karl kontakter KK. Der er brug for en grundig udredning om behandlingsdømte.

LAP skal bede om foretræde for sundhedsudvalget, når selve lovforslaget foreligger.

Ministeren har ikke svaret på vores brev om et foretræde.

Vi skal holde kontakten med politikerne og sikre det fortsatte samspil mellem os og politikerne.

Politi i civil eller uniform ved tvangsindlæggelse
Vi kunne godt tænke os, at det er nogle andre med når politiet afhenter patienterne.

Ønsker vi atom politiet skal være i uniform eller i civil ?
Gør det en forskel om man bliver hentet af politi i uniform eller civilklædt ?

Folk kigger mere, når det er politiet.
Gør det en forskel om man bliver hentet af politi i uniform eller civilklædt ?
Politiet er uddannet til at tage sig af overtrædelse af samfundets regler, ikke til at behandle syge mennesker, det er andre metoder som bør anvendes. Det bør ikke regnes for en lovovertrædelse at være syg.

Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på politiuniformen. Om det virker passiviserende eller ophidsende?.

Kan man tænke sig en lovgivning om tvang, hvor politiet ikke involveres?.

Dansk Psykiatrisk selskab tager afstand fra, at det er psykiaterne som skal medvirke ved tvangsindlæggelser.

Der er en kontrolindstans ved at politiet skal medvirke og dermed kontrollere om læge papirerne er i orden.

Politiet skal klædes bedre på til at tale psykiatriske patienter ned og tackle situationerne.
Er det angsten for patienten der udløser skudepisoderne?. Eller er det patienternes angst for politiet der skærper situationerne?.

Psykiatriske udrykningstjenester bør medvirke især ved tvangsindlæggelser.

Det bør undersøges hvor tit politiet rykker ud tilved psykiatriske patienter ?
Såvel ved tvangsindlæggelser somog andre situationer.

Vigtigt, at der satses mere på at anvende samtalen til at bringe folk ned på jorden.

Ministeren har ikke svaret på vores brev om et foretræde.

Modstand skal ikke komme patienten processuelt til skade. Betyder, at man ikke må idømmes en behandlingsdom for at yde modstand.

Forespørger Karen Klint om de ting, vi ikke synes at kunne finde i satspuljeforliget.
Karl kontakter KK. Der er brug for en grundig udredning om behandlingsdømte.

Bemærk, at der kun må anvendes medicin, hvor det fremgår af journalen at patienten har positiv respons.

Karl´s sag:
Karl uddelte en række e-mails omkring ensin klagesag i denne forbindelse med overlæges politianmeldelse og retssag. OgHan gennemgik de generelle og principielle aspekter i sagen.

Konklusion: Vi skal støtte, at der bliver lavet en undersøgelse af behandlingsdømte, omfanget af behandlingsdomme på baggrund af sager mod personalet.
Gruppen støtter Karls personlige initiativ til undersøgelsen og Karl holder linjen til Karen Klint videre og bringer det op i det Ssociale nNetværk. Karl holder gruppen orienteret.

Nultolerance,:
mMail fra Bo fremlagt og diskussion om hvorfor, hvorfor reglerne ikke skal være som ude i samfundet. Et af problemerne er, at vi oplever behandlingen som overgreb på os, og dermed må man imødese, at patienterne forsvare sig eller går til modangreb.

Fængselsstraf har til formål, at straffe dig og opfordre dig til ikke at gentage din forseelse.
Hvorimod behandling er for at hjælpe dig. Ved Bbehandlingsdomme har man truslen hængende over hovedet, at man uden varsel kan hentes til anbringelse.
Behandlingsdomme udnyttes for at disciplinere patienterne.

Skuddrabet på psykisk syg mand i Ålborg
Talt om tidligere, hvorvidt politiet skal være i civil eller uniform.

Svar til 2 sundhedsassistenter på Psykiatrisk Center Hvidovre ?
Vi arbejder i tvanggruppen på at minimere alle former for tvang. Så længe man har muligheden i lovgivningen, kan og vil bæltefixering blive anvendt.
Er det ikke mere humant at blive låst inde i et rum/gummicelle.? Spørgsmålet er hvordan passivisering kan foretages på en hensigtsmæssig måde.
I det Ssociale nNetværk, tales der om at halvere tvangen.
Vi skal fortsat bearbejde politikerne.
I det psykiatriske testamente skriver vi, at man kan vælge at lade sig fiksere.
Det er forbudt ifølge international lovgivning at fiksere langvarigt, men lovligt p.t. ifølge nugældende dansk lovgivning.
Rådet for Ssocialt uUdsatte har tidligere meldt ud, at deres standpunkt er, at bæltefiksering bør gøres ulovligt.
Diskussion omkring oppegående fiksering, der er argumenter for og imod. Kommer jo an på hvad valget står i mellem og situationen.

Det er svært for gruppen at opnå enighed omkring svarene.
Tvanggruppen har ikke kunne opnå koncensus, omkring svarene.

Karl fremsender høringssvar til sidste udspil omkring tvang i psykiatrien.

Principprogrammet kunne være en del af besvarelsen.

Der bør være valgmulighed mellem forskellige sanktioner.

Tidsbegrænsninger på sanktioner.

Herluf udarbejder svar og sender det rundt på mailen.

Måske kunne det være et tema til en minikonference på landsmødet.

5) Implementering af Det psykiatriske Testamente
Udsat til næste møde.

6) EVT

Vi mangler at diskutere udredningen fra sundhedsstyrelsen. Tages op næste gang.

Herluf efterlyser personer, der har fået elektrochok.

Karl sender bilag uddelt på mødet rundt til alle pr. mail.

Næste møde fredag d. 22. januar 2010 kl. 10.30 til 15.30

Werner sørger for bespisning.

Referat af møde i tvang-gruppen, 14. oktober 2009

Onsdag  14/10-09 kl 10.30 – 15.45 Store Glasvej 49, Odense

Tilstede: Til stede: Jan Andersen, Werner Leervad, Herluf Dalhof, Karl Bach, samt Steen Moestrup

Afbud: Ulla Asmussen, Olga Runciman, Gunver Hansen og Rikke Bondesen

Dagsorden:

1) Valg af dirigent og referent
Werner ,dirigent
Steen, referent

2) Godkendelse af referat fra sidste møde
Snak omkring referatskrivning og proceduren for disse.
Jan laver en sammenskrivning af referatet fra 11. september 2009.

3)Siden sidst

Møde om Laplandsmodellen, der deltog 30-40 person, Karen Klint deltog og flere personaler.
3 steder i landet havde man implementeret det med succes. LAP bør offentliggøre de positive historier. Vi savner dokumentation til denne proces.

Psykiatri-topmødet, meget positiv og aktiv stemning i forsamlingen, nyt psykiatri-topmøde næste år. Gøre os klart hvad vi kan og vil ligge i det samarbejde. Stand på mødet, hvor der vist blev tegnet en del nye medlemskaber, psykiatrisk-testamente blev fremlagt og begrebet kom ud til hele forsamlingen. Erklæringen indeholder pkt. 7 bl.a. halvering af tvang, samt afsnit om retspsykiatri, urimelige lange behandlingsdomme og nul tolerance.

Mandag d. 19. november har Poul Nyrup møde i Jobbanken.

4. november deltager steen med oplæg sammen med Poul Nyrup i forbindelse med arbejdsmarked på Nørrebro.

Mandag d. 26. november Møde i århus med Poul Nyrup.

Mødet med Sofie Løhde og Vivi Kier.
Gøre forsøg på, at flytte på deres holdning. Lige efter mødet var vi enige om, at det var gået godt.
Vi kørte på med en dialogisk facon. Vi vidste vi var uenige med dem, men stemning var god.

4) Yderligere møder med folketingsmedlemmer?
Strategi for hvordan vi gør nu. Hvad vi gør for at forhindre tiltaget med tvungen opfølgning, men også hvilke tiltag, der kan eller bør sættes i værk ved tvungen opfølgning eller socialetiltag der bør foretages inden tvungen opfølgning kommer på tale.

Karen Klint, Karl er kontakt person.
Sofie Hæstorp Andersen, Karl er kontaktperson.
Öslem, Karl er kontaktperson.
Anne Marie Geisler Andersen, Steen er kontaktperson.
Per Clausen, enhedslisten, mødes med ham til sidst. Karl kontakter senere.

Baggrund for lovforslaget om tvungen opfølgning: For at hjælpe de stakkels forpinte patienter (og nedsætte truslen fra psykisk syge voldelige).

5) Henvendelse til sundhedsministeren?

Ministersekretæren skal have en skriftlig begrundet anmodning.

Det vi mangler i det danske samfund er nogle tilbud, som folk vil tage imod inden de når ind under rammerne for tvang i psykiatrien. Refugiet kunne være en mulighed.

Udspil om gummiceller, afskaffelse af opsættende virkning af klager over tvangsbehandling og tvungen opfølgning. Behandlingsdomme især dem som sker i forbindelse med personale/psykiatrisk behandling.

Karl sætter et brev sammen med henblik på at få et møde med ministeren.

5a Udredning fra sundhedsstyrelsen

Det er denne rapport som ministeren læner sig op ad, når han foreslår Gummiceller og isolation. Gennemgang af den lovgivning som er gældende i en række andre lande.

Hver får til opgave, at finde 5 punkter som de synes er væsentlige i denne rapport.
s. 39 ridses op hvor man har tvungen opfølgning.

5b Mediernes holdning til tvungen opfølgning

Ekstrabladet, Jyllands Posten og en mere som vil bringe historier omkring psykiatriske patienter der begår vold indtil forslaget er gennemført. (Ifølge Karen Klint). Onde historier vil blive omtalt.
Bo bedes foretage en opfølgning på dette.

6) Udbredelse af kendskabet til Det psykiatriske Testamente

Præsenteres på vores eget kursus ”hjælp der hjælper” 26. – 28. november. 30 min. Af Jan. Desuden plads til en øvelse i at udfylde testamentet, den ene støtter den anden i at udforme testamentet.

Udarbejdelse af en folder om psykiatrisk Testamente. A5 format. Informerende omkring folks rettigheder i forbindelse med tvangsbehandling og behandlingsdomme. Vær opmærksom på at der findes en vejledning fra ministeriet. Jan kommer med oplæg til hvilke uddrag til testamentet der skal medtages. Karl og måske Erik Olsen kommer med forslag til rettigheder.

Webmaster skal rykkes for at lægge den nyeste udformning på hjemmesiden. Karl følger op på det.
Hele hæftet, wordfilen og pdf-filen. Det skal laves som et dokument man kan udfylde på skærmen.

Jan laver en artikel omkring det psykiatriske testamentet til medlemsbladet, deadline 1. november.

Næste gang snakker vi videre omkring muligheder for pressemeddelelse omkring det psykiatriske testamente.

7) Eventuelt

Kontakt til Dagens Medicin, Herluf har haft kontakt til en journalist, der gerne vil have et interview med Herluf og en person, der kunne komme i betragtning ved tvungen opfølgning.
Herluf følger op på denne kontakt og holder tvang-gruppen orienteret.

DR dokumentar, Herluf har en kontakt omkring skader ved elektrochok. Der er brug for 3-4 eksempler på patienter. Vigtigt, at dem som står frem får støtte og opbakning. Vi havde nogle emner på banen, og vi må gøre hvad vi kan for, at vi får programmet i kassen.
Hvis nogen har emner bedes de kontakte Herluf.

Karl besvarer henvendelse fra HP. Mail af 12. oktober 2009.

Diskussion af om gruppens møder er åbne, ifølge handlingsprogrammet vedtaget på dette års møder er alle møder åbne dog uden tale og stemmeret.

Referater til hjemmesiden skal fremsendes til sekretariatet.

Dirigenten takkede for nogenlunde god ro og orden.

Næste møde:

Onsdag d. 18. november 10.30 til 15.30, sekretariatet.
Werner tager pålæg og brød til alle.

Referat fra møde i arbejdsmarkedsgruppen, 9. september 2009

Deltagere: Hans Jørgen Troelsen, Katrine Woel, Hanne Wiingaard, Karl Bach
Afbud: Ghita Bergstrøm, Preben Meilvang, Tina Christensen, Lise Jul, Bjarne Skov Jensen, Erik Olsen (?)
Udtrådt af gruppen: Nils Holmquist Andersen

1.    Valg af ordstyrer og referent 
Ordstyrer: Hanne Wiingaard. Referent: Karl Bach

2.    Gensidig præsentation 

Alle deltagere præsenterede sig og informerede om vores baggrund for at deltage i gruppen.

3.    Kort introduktion til arbejdsmarkedsprojekter LAP pt. er involveret i.
Karl opridser hvilke projekter LAP tidligere har gennemført eller pt. deltager i: Eget undersøgelsesprojekt: Mere end almindelig hensyntagen? Et undersøgelses- og formidlingsprojekt med vægt på at udvikle og implementere en handicapfaglig tilgang. Evt. opfølgning kunne bestå i yderligere at oplyse om hvad et psykosocialt handicap og rimelig tilpasning kan bestå i.

Kursusvirksomhed rundt om i landet i samarbejde med AOF mv.: Next Stop Job.

Lovforberedende forsøgsprojekt med sociale mentorer i Herlev, Odense og Viborg. Forsøget ser ud til delvis at være imødekommet med lovændring pr. 6. juli 2009, der betyder, at der nu kan bevilges mentor efter LAB-loven:
§ 78. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse, kan der ydes støtte til en mentorfunktion.
§ 79. Hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.
§ 80. Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen, kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.
Stk. 2. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan der fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte person.

4.    Hvad vil arbejdsgruppen prioritere fremover, herunder ideer til nye projekter og beskrivelse til LAP’s hjemmeside 
Katrine foreslår, at vi udformer en brochure om, hvad man skal tage højde for, for at søge og varetage et job. Vægt på at være personer med ressourcer frem for at præsentere sig som syg. Vigtigt med egen selvforståelse. Karl foreslår, at vi bestræber os på at videreføre tilgangen om psykosocialt handicap og rimelig tilpasning. Ide om at udvikle brochure både til virksomhed, kommune og borger. Materialet kunne evt. udvikles og distribueres i samarbejde med specialfunktionen Job og Handicap i Vejle. Frem til næste møde i arbejdsmarkedsgruppen vil de tilstedeværende arbejde videre med at uddybe projektideen.

Hanne nævner muligheden for at få assistance til fondssøgning.

Arbejdsgruppens tema:
Gruppens fokus er at forbedre psykiatribrugeres muligheder i forhold uddannelse og arbejde, f.eks. ved at igangsætte egne LAP projekter, følge med i og forholde sig til nye tiltag og til hvordan området dækkes i den bredere offentlighed.

5.    Arbejdsmarkedskommissionens rapport: forslag vedrørende førtidspension, udviklingsforløb og fleksjob mv.

Karl gennemgår kort hvad kommissionens udspil omhandler.

6.    Forberedelse af møde med konsulent i LO den 24. september. Hvad skal vi tage op, hvem deltager? 

Hanne, Katrine og Karl går til mødet. De tre mødes kl. 11 på Hovedbanegården. Hovedemner: psykosocialt handicap og rimelig tilpasning, udgivelse, udviklingsforløb, fleksjob.